Kommentar

En øget arveafgift burde være en liberal mærkesag

Regeringens planer om at sænke arveafgiften er i strid med deres egen ideologi og vil mindske både privatforbruget og produktiviteten
15. maj 2018

Regeringen og Dansk Folkeparti er kommet frem til, at de vil sænke arveafgiften. Den ligger i øjeblikket på 15 pct. for nærmeste familie (ud over ægtefæller), der arver mere end 287.000 kroner. Debatten om arveafgiftens størrelse startede i denne omgang, da borgerforslag om en komplet afskaffelse af arveafgiften blev stillet tilbage i februar, og fandt indtil for et par uger siden hovedsageligt sted i Berlingske og Jyllands-Posten. Nu er diskussionen så nået ud over aviserne og ind på Christiansborg.

Venstrefløjens argument mod en sænkning af arveafgiften – som jeg selv finder overbevisende – bygger på det klassiske mantra om det solidariske i at betale til fællesskabet samt en mindskelse af den økonomiske ulighed som et mål i sig selv.

Det borgerlige argument har også moralsk karakter: at det er unfair at beskatte arv, efter at vi allerede har beskattet indkomst og renteindtægter. Men et lignede argument ville dog kunne bruges om moms, som de borgerlige partier, så vidt jeg ved, ikke har planer om at afskaffe foreløbigt. Jeg vil derfor komme med to argumenter for en højere arveafgift, der bygger på den liberalisme og kapitalisme, der burde være grundlaget for VLAK-regeringens politik.

Et opgør med det økonomiske aristokrati

Da liberalismen i løbet af det 18. århundrede så sin opblomstring, var den tænkt som et modsvar til det aristokrati, der indtil da havde en nærmest uindskrænket magt over individets sociale og økonomiske gøren. Målet var med andre ord, at magt og velstand baseret på et arbitrært faktum som fødsel skulle afskaffes til fordel for repræsentativt demokrati og økonomisk velstand baseret på det enkelte individs formåen.

I dag, over 200 år efter Den Franske Revolution, er vi langt fra datidens aristokrati – men den moderne økonomiske elite har en velstand, som Ludvig XIV end ikke kunne drømme om. Hvert år prydes aviserne med overskrifter, der beskriver, hvordan et forsvindende lille antal individer ejer lige så meget som den fattigste halvdel af jordens befolkning – i januar 2017 var det otte personer.

Man kan diskutere, hvorvidt et vist niveau af økonomisk ulighed er godt for et samfund, men den globale ulighed har nået et niveau, hvor Oxfam kalder det »på den anden side af grotesk«. Tilstanden er ikke så grel herhjemme i Danmark, men hvis man tager højde for den franske økonom Thomas Pikettys beskrivelse af forholdet mellem lønstigninger og afkast på kapital, så vil kapital på tværs af generationer samles hos et faldende antal familier. De vil være det moderne aristokrati, hvis velstand, og derigennem indflydelse, i stigende grad vil være uopnåelig for resten af befolkningen.

En hævelse af arveafgiften vil altså blot være en tilbagevenden til liberalismens rødder som en ideologi, der bygger på individets merit snarere end dets fødsel.

Økonomisk gevinst

Ud over at være en tilbagevenden til det ideologiske udgangspunkt, er der også en mere konkret økonomisk fordel ved en højere arveafgift. For det første må vi antage, at forældre kun vil deres børn det bedste, og at det er derfor, de efterlader arv. Det er blandt andet det argument, der kommer fra borgerforslagets stillere i Berlingske 29. april, og af den grund må det desuden antages, at forældre efterlader deres børn så meget som muligt, idet økonomisk overskud er en af de mest håndgribelige måder at måle livskvalitet på.

Det forhold efterlader dog forældrene i den situation, som forslagsstillerne selv pointerer i Berlingske, at de, i stedet for at bruge pengene, har sparet pengene op for netop at efterlade en arv. Det betyder, at selve udsigten til at kunne efterlade sine børn en arv er en hindring for økonomisk aktivitet – hvis der var et mindsket incitament til at spare op, ville privatforbruget stige.

Ud over forældrenes situation, så kan udsigten til en arv også have en utilsigtet indflydelse på børnenes livsvalg. Hvis vi antager, at der er et givet niveau af velstand, hvor barnet ville føle sig tilpas, så kan en arv have to negative konsekvenser på barnets produktivitet. Den første er den åbenlyse, at barnet kan sænke sin produktivitet svarende til det arvede beløb. Den anden er, at kapitalafkast, som tidligere nævnt, er højere end lønstigninger, og at barnets minimumsproduktivitet derfor sænkes yderligere, hvis det stadig vil opnå et givet niveau af økonomisk velstand.

Resultatet af både forældrenes og barnets situation er således, at både privatforbruget og produktiviteten ligger lavere, end den ville, hvis ikke der var det samme incitament til at lade sine børn arve.

Julius Gotthardt Møller er student og starter på sociologi på KU til september.

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Jens Østergaard Petersen
  • Henning Kjær
  • Klaus Flemløse
  • Christian Skoubye
  • Carsten Svendsen
Eva Schwanenflügel, Jens Østergaard Petersen, Henning Kjær, Klaus Flemløse, Christian Skoubye og Carsten Svendsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ib Gram-Jensen

Et til det banale indlysende modargument mod påstanden om, at det er unfair at beskatte arv, når der allerede er betalt skat af indkomst og renteindtægter, er, at enhver indtægt i så tilfælde skulle være skattefri. Når nogen for eksempel betaler mig et honorar for en oversættelse, sker det med penge, som de forud har tjent og forhåbentligt betalt skat af. For mig er pengene indkomst, og jeg betaler indkomstskat af dem. Arv adskiller sig som indkomst kun herfra ved, at man intet, absolut intet, yder for den, hverken ved arbejde eller ved at udlåne/investere penge. Om noget burde den allerede derfor beskattes hårdere end anden indkomst.

Søren Rehhoff, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Mogens Holme og Klaus Flemløse anbefalede denne kommentar
Sten Stenbæk

Indlysende og velargumentret. De liberales våben vendt mod dem selv.. Hvorfor er det at al tåbelig lovgivning fra USA altid skal kopieres i Danmark, skattelettelser og afskaffelse af arveafgift, alt sammen tiltag til en større ulighed. Og det bedste tidspunkt at betale skat på er vel når man er død.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Mogens Holme, Klaus Flemløse og Ib Gram-Jensen anbefalede denne kommentar
Klaus Flemløse

Ganske interessante synspunkter.

Arveafgiften har også relationer til Venstres kamp mod datidens magthavere , dvs. de rige godsejere og fideikommiser. Disse er idag forbudt, men ved at placere fondene i udlandet kan man ad omveje oprette sådanne.

Der må være nogen blandt Informations læser, der ved mere om dette end jeg. Dem ser jeg gerne på banen i denne sag.

Leo Nygaard

Tilhængerne af arveafgift ser helt bort fra familien. At give formuen til en udenfor familien er noget andet. Familien er en enhed i større eller længere tid. Måske hele tiden, hvor søn/datter arbejder i forældrenes bedrift. Hvad med samlevere uden vielsesattest ? Hvor længe ?

Nej drop den afgift helt. Den er imod en persons prisværdige økonomiske sans. Det modsatte er at prøve at undgå afgiften, fråse og bruge alle pengene i tide - herunder at give gaver løbende.
Hvorfor skal borgerne gøres til spekulanter på så mange områder i det her skatteplagede samfund.
En ejendom er beskattet 4 gange - arveafgiften er nr 5.

Steen K Petersen

Det afgørende for beskatning, er at der sker et "skifte", altså at en formue eller formuefordel skifter hænder.
Dette er i høj grad tilfældet ved arv, og det eneste urimelige ved arveafgiften er, at som samfundet har udviklet sig, er den alt for lav!
Tidligere, da Danmark var et udpræget landsbrugsland, hvor alle i familien hjalp til med at skabe værdierne, kunne man i høj grad diskutere arveafgiftens størrelse, for hvem havde egentlig skabt værdierne? Det var langtfra kun ejerens fortjeneste. Derfor skulle arveafgiften være lav.
Ved overgangen til et udpræget industri- og senere videnssamfund, med efterfølgende opløsning af tidligere kendte familiestrukturer, er begrundelsen for en lav arveafgift borte.

Leo Nygaard

Alt er ikke storkapital og erhverv.
Almindelige borgere, som gennem et langt liv med børn har skabt almindelige formuer - penge og materielle ting - hvad er det logiske argument for, at samfundet retfærdigvis skal konfiskere en del heraf - uanset størrelsen.

Steen K Petersen

2 væsentlige argumenter riser skribentens op, nemlig at både privatforbruget og produktiviteten ligger lavere, end den ville, hvis ikke der var det samme incitament til at lade sine børn arve.

Samt alle de andres gode logiske argumenter og forskning på området, nemlig at lavere arveafgift forgylder de rigeste rige

https://politiken.dk/oekonomi/art6503781/Lavere-arveafgift-forgylder-de-...

Bag foreningen, Vækst i generationer, gemmer sig de 13 rigeste familie i landet. Foreningens formål er at yde pres på politikerne for at sænke arveafgiften.

Så med indlægget fra Politiken, skribentens 2 gode argumenter,, samt diverse forskers forskning på området, eksempelvis Thomas Piketty, professor Michael Baggesen Klitgaard, ph.d.-studerendeRune Møller Stahl, og OECD anbefalninger tegner der sig et klart billede, nemlig at sætte arveafgiften OP for disse velbeslået familier.

https://www.avisen.dk/sygeplejerske-beskyt-vores-demokrati-mod-de-rigest...

Så jeg læner mig op omkring disse veluddannede mennesker og organisationer, og gemmer min egoisme og lommefilosofi væk, som bekendt skal det jo betale sig at arbejde.
Selv Adam Smith ville være imod regeringens lettelse af arveafgiften.
https://www.information.dk/debat/2017/04/adam-smith-vaere-imod-regeringe...
arveafgiften
Så skal vi så komme i arbejdstøjet og få bygget vores velfærdssamfund op igen, det velfærdssamfund vi i hele verden er berømt for og som blandt andet bygger på, de bredeste skulder bære deres byrde, uden at flæbe.

Leo Nygaard

SKP - Er det gode argumenter.
Alle landets borgere skal altså underlægges regler pga 13 rige familiers forhold.
Og de 13 vedbliver ubekymrede at være de rigeste. Ren misundelsesafgift.
Hvorfor lige 15 % og hvorfor 35% for ikke-familie ? Hvorfor lige 289.000 som grænse.

Vi opfordres til at bruge. Flyve på ferie og yde vores bidrag til det syge klima.
Altså forbrug og vækst er argumentet. Politisk farvede økonomers argument.

Carsten Svendsen

Leo Nygaard, døde mennesker har helt logisk ikke brug for penge og da det er penge de åbenbart heller ikke havde brug for da de levede , er det principielt penge de uden nogle afsavn kunne have ydet til almenvellet, i form af skat.

Carsten Svendsen

Leo Nygaard, ja det mener jeg faktisk, men hvis der ikke er noget eller nok i dødsboet til at klare bisættelsesudgifterne, bør efterkommerne holdes skadesløse af staten.

Leo Nygaard

Så har statsmagten/fællesskabet overtrumfet familien. Intet nyt i den tankegang.
Vejen til fælleskabet går andre veje. Fælles eje af naturværdierne og lad privatlivet i fred. Afskaf indkomstskatten og dermed arveafgiften.