Læserbrev

Vi ønsker en lige spillebane

Vi skal ikke acceptere, at alt i vores samfund skal måles i forhold til økonomisk afkast og effektivitet. Det, der vel grundlæggende kendetegner en moderne civilisation, er, at samfundet handler om så meget andet end økonomi
1. juni 2018

Carsten Fogh Nielsen kritiserer i et indlæg (29. maj 2018) Enhedslisten for at have overgivet os til de finansministerielle logikker, når vi argumenterer for, at der er positive samfundsøkonomiske effekter af vores offentlige investeringer og forbrug.

Jeg er sådan set enig i Fogh Nielsens pointer. Vi skal ikke acceptere, at alt i vores samfund skal måles i forhold til økonomisk afkast og effektivitet. Det, der vel grundlæggende kendetegner en moderne civilisation, er, at samfundet handler om så meget andet end økonomi. At der er åndsliv, kulturliv, uddannelse, fritid og natur – ikke motiveret af økonomiske hensyn, men fordi det gør vores liv og tilværelse rigere.

Når vi alligevel har valgt at bruge en del tid på at dokumentere skævhederne i Finansministeriets regnemodeller, er det ud fra helt konkrete oplevelser fra vores tid som parlamentarisk grundlag for den seneste socialdemokratiske regering. Her oplevede vi, hvordan regnemodellerne gang på gang spændte ben for gode aftaler. Fordi adfærdsantagelserne i modellerne indebærer, at det stort set altid økonomisk vil kunne betale sig at skære i velfærden og bruge pengene på skattelettelser.

Man skulle tro, det var løgn, men ifølge modellerne kan man skære milliarder i sundhed, børnepasning og uddannelse, uden at det vil have nogen negative samfundsøkonomiske effekter – hvilket jo åbenlyst er ude af trit med virkeligheden. Når vi ønsker, at uafhængige økonomer fra forskellige fagskoler gennemfører en revision af regnemodellerne, er det absolut ikke, fordi vi dermed ønsker at opgive den grundlæggende politiske debat om, hvilket samfund vi ønsker. Det er for at etablere en mere lige spillebane, som den debat kan foregå på.

Pelle Dragsted, MF, Enhedslisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Hans Ditlev Nissen
  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Sebastian Sylvester Rosenberg
  • Trond Meiring
  • Lise Lotte Rahbek
  • Frede Jørgensen
Hans Ditlev Nissen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Sebastian Sylvester Rosenberg, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frede Jørgensen

Enhedslisten er uundværlig i Danmark
Bare det havde mere indflydelse.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Søren Nørgaard

@Pelle Dragsted
Vejen er ikke farbar og går i videre, skyder i jer selv i foden. Søger du/i med udvikling af finansministeriets regnemodel "en mere lige spillebane", hvorpå den grundlæggende politiske debat om, hvilket samfund, vi ønsker, kan foregå, da anerkender du/i præmissen om regnemodellen, som fælles tværpolitisk reference for netop den debat. Det ville svare til at vedtage, at effektmåling skal danne grundlag for debat om folkeskolepædagogik - dvs. en de facto vedtagelse af test som pædagogisk redskab.

Det er ikke og vil ikke blive muligt at beregne dynamiske effekter af samfundsændrende politisk intervention. Baggrunden herfor er den simple, at økonomisk videnskab er meget langt fra at være så videnskabelig, som den ynder at fremstille sig - uanset filosofisk/teoretisk/politisk observans.

Hvad vil eksempelvis være den dynamiske effekt af øget ulighed? Hvorledes påvirker eksempelvis øget ulighed social accept af fælles ansvar for miljø og klimaforandringer og samfundsforhold i øvrigt eller social accept/apati overfor korruption, - og hvilken effekt vil med sådanne referencer uligheden have på samfundsøkonomien? Ingen økonom vil nogensinde kunne svare derpå.

Og hvad er i det hele taget ulighed for en størrelse? Kan skal ulighed alene refereres til økonomi eller er ulighed et samlebegreb for en mængde forskelligartede forhold – eksempelvis inklusive den måde udvalgte grupper udsættes for moralsk/socialt/sundhedsfagligt/kulturelt/økonomisk pres?

I henseende til effekt kan økonomer (økonomiske modeller) alene forholde sig til yderst simple relationer, relationer, hvor det er muligt med statistisk sikkerhed at isolere årsag til effekt, og jeg er bange for, du/i geråder i den vildfarelse, at det med videnskabelig basis er muligt at ”fikse” finansministeriets regnemodel. Det er ikke og vil aldrig blive muligt!

Se evt. Amitai Etzioni: Normative-Affective factors – Toward a new decision-making model https://pdfs.semanticscholar.org/76b0/7170d519dde937a17547c1ce9a5ee3c94a...,

Peter Sterling

Lad os et øjeblik antage at der er et flertal af vælgerne som er ramt af nedskæringerne, og deraf forestille os at de vælger politikere ind i folketinget, som ønsker at tilbagebetale de penge som er fjernet fra bunden af samfundet.

Hvad er det så i Finansministeriet og deres regnemodel som forhindrer det flertal af politikere i at fjerne fattigdommen og en pæn del af uligheden?

Det har vist sig at der er rigeligt af penge, Enhedslisten har selv udgivet en folder som hedder "Der er råd". Hvis altså der var et flertal for sagen - hvordan kan en regnemodel så gang på gang spændte ben for gode aftaler?

Er det politikerne, embedsmændene i Finansministeriet, EU, Folketinget, Magteliten eller vælgerne som bestemmer her i landet?