Kronik

Prøv bare at foreslå franskmændene, at man drøfter det hele på engelsk

Manglen på danske tolke i EU er et demokratisk problem. For det er tolkene, der sikrer, at både folkevalgte, medier og borgere får mulighed for at følge med og øve indflydelse i Bruxelles
Efter flere år med stadig færre konferencetolke er der, med den nye master ved Aarhus Universitet, nu endelig håb om, at behovet for dansk EU-tolkning også kan dækkes fremover, skriver tolk ved Europa-Parlamentet, Søren Dalsgaard.

Efter flere år med stadig færre konferencetolke er der, med den nye master ved Aarhus Universitet, nu endelig håb om, at behovet for dansk EU-tolkning også kan dækkes fremover, skriver tolk ved Europa-Parlamentet, Søren Dalsgaard.

Patrick Seeger

25. maj 2018

Er vi danskere ikke næsten verdensmestre i engelsk, og kan man ikke klare sig med det? Jo, vores dygtige statsembedsmænd, der rejser ned til Bruxelles og forhandler om lovgivning i EU-Rådet og Kommissionen, taler fremragende engelsk.

Men kan vi forlange helt samme høje niveau af folkevalgte politikere? Det kan vi vel ikke, hvis alle skal have mulighed for at repræsentere danskerne i Europa-Parlamentet.

Borgere og medier skal også kunne følge med og rapportere fra de, ofte webstreamede, forhandlinger på dansk.

Og hvad med de danskere, der ønsker at følge sager for EU-Domstolen i Luxembourg? Retsfølelsen kræver vel, at man kan få tolket til det sprog, man er mest fortrolig med, hvilket næsten altid er ens modersmål.

At vi er næsten-verdensmestre i engelsk forslår heller ikke, når der skal forhandles eller diskuteres med de mange europæiske nationaliteter, for hvem engelsk absolut ikke er førstevalg. Prøv blot at foreslå franskmænd, at man da lige så godt kan drøfte det hele på engelsk. Nej, den går ikke.

At vi er næsten-verdensmestre i engelsk, betyder heller ikke, at vi alle mestrer sproget på det høje niveau, der kræves i juridiske, økonomiske eller tekniske forhandlinger. ’Hormonforstyrrende stoffer’, hvad er det lige, de hedder på engelsk? Man kan sjusse sig til meget, men nok ikke til endocrine disruptors, hvis man ikke – som tolkene – specifikt har studeret fagterminologien.

Perfekt tolkning er umulig

Erfarne konferencetolke beroliger fra tid til anden nye kolleger med ordene ’Det er ikke så svært. Du skal bare sige det samme som taleren’ – og det lyder jo besnærende let, men der støder et par komplikationer til: Du skal sige det samme som taleren på et andet sprog og med højst et par sekunders forsinkelse. Og lytte til talerens næste sætning samtidig med, at du tolker hendes forrige. Din tolkning skal leveres formfuldendt, i hele sætninger, uden for mange øh’er og æh’er – lige meget hvor ubehjælpsomt forlægget er. Og du arbejder ofte på live TV.

Tolke tolker, og oversættere oversætter. Selv om udtrykkene blandes sammen, er fagterminologien klar: Man oversætter en skreven tekst, hvorimod man tolker det talte ord. Det er ikke kun en formel skelnen, for de to termer dækker over en dybere sandhed: Graden af perfektion, man kan opnå i henholdsvis oversættelse og tolkning, er nemlig forskellig.

Den lærde oversætter af Cæsars gallerkrige kan tålmodigt vælge ord, som afspejler hver en facet i originalteksten. Tolke, derimod, har få sekunder til at gengive oplægget nogenlunde trofast, underlagt det ubønhørlige pres af talerens videre ordstrøm. Leder man lidt for længe efter den helt perfekte gengivelse, misser man uvægerligt de næste par sætninger fra taleren, og dét duer ikke. Perfekt tolkning er umulig: Kunsten er at levere hurtig, brugbar tolkning så korrekt som muligt.

På vandski efter taleren

Som tolk er man, billedligt talt, vandskiløber efter en speedbåd. Originaltalen sejler hurtigt afsted, og det er bare med at holde fast. Taleren kan svinge fra side til side og sende uforudsigelige dønninger agterud. Så må man, med de mindst mulige spring og sidesving, forsøge at hænge på uden at slippe tovet.

Alt efter sprog og talerytme kan det svare sig enten at bruge en lang eller en kort line. Tolker man f.eks. fra tysk, er det, på grund af sprogets struktur, klogest at ligge et godt stykke efter taleren. Det fortælles, at en dame, der besøgte Rigsdagen og ikke kunne tysk, var utilfreds med, at tolken forblev tavs, selv lang tid efter, at taleren var gået i gang. »Kære frue, jeg venter på verbet,« forsvarede tolken sig. Tyske sætningers mening afdækkes jo ofte først med hovedverbet til sidst. Ved andre mere ligefremme sprog som italiensk og spansk kan tolken med fordel lægge sig tættere op ad talerne.

Tolkning er en disciplin, hvor hurtighed er afgørende. Der er ikke tid til at slå ord op eller læse korrektur på resultatet. Man skal ikke lade sig hyle ud af den, og man skal kunne skyde fra hoften. Skal det lykkes, kræves der solid forberedelse. Tolker man f.eks. i et møde om The European Accessibility Act, er det godt at have læst på lektien og vide, at lovgivningen på dansk hedder tilgængelighedsdirektivet. At DH står for Danske Handicaporganisationer, og at det for resten ikke hedder handicap på engelsk, men disability. Hver dag udsættes tolkene for nye fagtermer i nye sammenhænge, så god forberedelse er uomgængelig.

Tolkning er praktisk

Forberedelse er imidlertid ikke alt. Mennesker i samtale er uforudsigelige, og mundtlig tale holder sig hverken til grammatiske regler eller Nudansk Ordbog. Når en taler på gebrokkent engelsk betegner sig som en dreven »chessist« – hvad betyder det så lige? Efter et par millisekunder kommer den erfarne tolk frem til, at der menes skakspiller. Held og lykke til kunstig intelligens og maskintolkning med at finde frem til det.

Tolkning er nemlig, ud over god sprogviden og mødeforberedelse, en disciplin, hvor udøverne drager nytte af erfaringer. Kunstig intelligens overtager derfor ikke tolkningen lige med det første, om nogensinde.

Talesprog er kaotisk, og da særligt i et babelstårn som Europa-Parlamentet, hvor det uhæmmet udfoldes af politikere i et sammensurium af tunger. Ordsprog, obskure citater, sarkastisk tonefald, forkert udtale, humor, ironi, vredes- og glædesudbrud. Hver en sætning afspejler talernes kulturelle og politiske baggrund, og dem skal tolkene kende, hvis meningen skal formidles trofast.

Hvem tolker så i EU? Det gør konferencetolke, som har gennemgået en specifik uddannelse. For at blive tolk er der ikke noget uddannelsesmæssigt krav om forudgående sprogstudier. Man kan søge ind på den nye etårige master i konferencetolkning med en hvilken som helst kandidatgrad i baglommen. Og ved optagelsesprøven bedømmes man udelukkende på mental smidighed og flair for sprog. Tolkefaget er udpræget praktisk, hvilket afspejler sig gennem hele uddannelsen og eksaminerne. Man prøves ikke i teori eller kommasætning, men i tolkning.

For de danske konferencetolke er 99 pct. af arbejdet simultantolkning udført i tolkekabiner med lydudstyr, der tillader tolkning mellem mange sprog i specifikt indrettede mødelokaler. Langt hovedparten af tolkningen foregår fra vores fremmedsprog, som vi tolker til dansk for de danske mødedeltagere og tilhørere.

Typisk sidder tre tolke sammen og deles om arbejdet. Det er intensivt teamwork, hvor man på bedste vis støtter den af kollegerne, der er på lige nu. Støtten kan bestå i at skrive lange tal ned eller søge gloser og forkortelser.

Tolke er vigtige for EU-samarbejdet

Efter flere år med stadig færre konferencetolke er der, med den nye master ved Aarhus Universitet, nu endelig håb om, at behovet for dansk EU-tolkning også kan dækkes fremover. Blandt vor moderne tids kommunikationsformer er samtale stadigvæk en hjørnesten.

Det er ikke tilfældigt, at den latinske rod for ’tale’ er at finde i termer som f.eks. parlamentarisme. Lige så menneskelig samtale er, lige så umulig er simultan talegenkendelse og talegengivelse for computere og kunstig intelligens – på trods af, at it-giganter har investeret gigantiske summer i algoritmer og hardware.

Mundtlig tale modstår, ud over på det mest rudimentære niveau, stædigt forsøgene på at knække dens kode. Den er kaotisk, umiddelbar og samtidig. Den fungerer kun mellem mennesker og kan derfor også allerbedst formidles over sprogkløften af mennesker. Af tolke.

Så skal vi i fremtiden fortsat have et livligt europæisk demokrati, så indebærer det, at man i EU-regi kan forhandle mellemstatsligt om fælles lovgivning. At denne mangesprogede lovgivning kan prøves ved en fælles domstol. Og sandelig også at folkevalgte MEP’er kan give deres besyv med og udøve parlamentarisk kontrol. I alle disse sammenhænge er ubesværet mundtlig kommunikation uomgængelig. For at en sådan kommunikation kan fungere i en flersproget virkelighed, er tolkning ikke alene det umuliges kunst, men også en demokratisk nødvendighed.

Søren Dalsgaard er tolk ved Europa-Parlamentet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Klaus Seistrup
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Trond Meiring
  • Flemming Berger
  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
  • Poul Erik Riis
  • Christian Mondrup
  • Ejvind Larsen
  • Hans Aagaard
Klaus Seistrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring, Flemming Berger, Steffen Gliese, David Zennaro, Poul Erik Riis, Christian Mondrup, Ejvind Larsen og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Balling

Når jeg bliver Kejser for Planeten, så skal alle tale det samme sprog, og siden det bliver mig som er kejser, så vælger jeg et som jeg allerede kan tale og forstå selv. Sådan var det også med kaliffen som indførte arabisk, og selvom der nok var nogen som brokkede sig dengang, så taler man i dag, på arabisk, om at hans ide var god :)

Henrik Brøndum

Hvis tolken vil have mere i løn, skulle han se at finde sig en korrektør der kan stave til “ord”. Hilsen Nørden.