Læserbrev

Professor Markager er atter på vildspor

Efter Landbrugspakkens første år bliver der – også korrigeret for den mindre nedbør – udledt mindre næringsstoffer end tidligere. Det er fakta, når man måler og ikke modellerer efter professorens forkerte antagelser
Debat
2. maj 2018

»Vi ved, at 40 procent af det kvælstof, man tilfører markerne, ender ude i miljøet.«

Sådan sagde professor Stiig Markager fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet forleden i Radio24syv.

Det er det rene vrøvl.

Kender professoren hverken til simpel matematik eller naturens processer? Af den tilførte gødning udledes i virkeligheden under ti procent til havmiljøet. Det er, hvad professoren burde have sagt.

Der vil altid være en naturlig baggrundsudvaskning også kaldet ‘naturbidraget’. Det vil være der, uanset om man dyrker jorden eller ej. Den mængde har derfor intet med markernes gødningstilførsel at gøre. Landbruget kan heller ikke stilles til regnskab for den del af kvælstoffet, som udledes med spildevand, overløb og punktkilder i øvrigt.

Ifølge en rapport fra 2015 af det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA) var den samlede udledning af kvælstof på cirka 60.000 tons. Landbrugsbidraget udgør kun en del af denne udledning. Ifølge NOVANA’s beregninger er denne del for nuværende sat til cirka 42.000 tons.

Der tilføres i alt årligt cirka 520.000 tons kvælstof til de danske marker i form af husdyrgødning og handelsgødning. Det giver ikke en 40 procents udledning af kvælstof, som Markager påstår, men kun otte procent.

Efter Landbrugspakkens første år bliver der – også korrigeret for den mindre nedbør – udledt mindre næringsstoffer end tidligere. Det er fakta, når man måler og ikke modellerer efter professorens forkerte antagelser.

Professor Markager, kom ud i virkeligheden og mål, hvad der sker – og lad være med at fremture med dine forkert baserede antagelser, der ikke har gang i virkelighedens verden, men som desværre allerede har kostet landbrugserhvervet dyrt.

Drop dine dommedagsprofetier – det går jo langt, langt bedre end dine spådomme lader ane. Anerkend dog det faktum, at dansk landbrug skaffer fødevarer med en minimal miljøbelastning.

Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Poulstrup

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Suk!!

Katrine Damm

Mindre nedbør!?