Klumme

Da Roman Polanski blev smidt ud af Oscar-akademiet, blev Hollywood afsløret som det hykleriske borgerskab, de selv har været imod

Hollywood forsvarede filminstruktøren Roman Polanski i 40 år. De vidste, at han havde voldtaget et barn, og de hyldede hans flugt fra retssagen
Den amerikanske filmbranche, som leverer moralske fortællinger til hele verden, støttede forbryderen, fordi han var en af deres egne. Indtil resten af verden mindede dem om, at de ikke var hævet over loven.

Den amerikanske filmbranche, som leverer moralske fortællinger til hele verden, støttede forbryderen, fordi han var en af deres egne. Indtil resten af verden mindede dem om, at de ikke var hævet over loven.

Ritzau Scanpix

5. maj 2018

En scene fra 1968 er ikonisk for det moralske opgør mellem det fordærvede borgerskab og den uskyldige ungdom, som definerede epoken. Den dekadente overklassefrue mrs. Robinson ydmyger den unge mand, Ben, retorisk – bruger sin autoritet til at få ham til at gøre, som en mand ville gøre, hvis han ville forføre en kvinde. Hun behersker spillet, han behersker ikke engang sig selv.

Det kulminerer, da mrs. Robinson stiller sig nøgen foran Ben og siger:

»Benjamin – du skal vide, at jeg står til din rådighed. Hvis du ikke vil gå i seng med mig nu …«. Her bliver hun afbrudt af den unge mand, som siger »åh gud …«. Men hun fortsætter:

»Du kan ringe til mig til hver en tid, og så finder vi ud af, hvordan vi kan mødes«.

Rædselsslagen løber Ben ned ad trapperne for at køre hjem til mor og far, hvor han stadig bor. Men han møder hendes mand, som lige er kommet hjem og intet aner om, hvad der er sket. Han siger, at han føler, at Ben er hans søn. Mr. og mrs. Robinson har kendt Ben hele hans liv.

Scenen er fra The Graduate fra 1968, og den smukke overklassefrue, der tilbyder sin nøgne krop til den unge mand, er som hele verden, der overgiver sig til ungdommen.

Ben ender med at ringe til mrs. Robinson, som bliver spillet af Anne Bancroft, og indleder en affære med hende. Han kastrerer således sin stedfortrædende fader og går i seng med sin stedfortrædende moder.

Men det er på sin vis dem, som kastrerer ham. De begærer begge hans ungdom: Hun siger, hun finder ham attraktiv, og faren siger, at han ville ønske, han var på Bens alder igen. Det gamle borgerskab bryder sammen for hans øjne, han behøver ikke engang erobre deres territorium, de giver ham hele kongeriget.

Men da Ben opgiver affæren, og i stedet bliver kæreste med deres datter, hævner mrs. Robinson sig og påstår, at Ben har voldtaget hende. Ben vinder dog alligevel til sidst: Han stikker af med datteren og efterlader borgerskabet sammenbrudt bag sig.

Moralen er indlysende: De gamle er onde og manipulerende, mens de unge er uskyldige. Hun forfører ham til at forføre sig og straffer ham bagefter. Han skal overvinde hende, som dragerne i eventyret, for at kunne løbe af sted med prinsessen, deres datter.

En omvendt Robinson

50 år efter er historien den spektakulært omvendte: Dustin Hoffman, som spillede Ben i The Graduate, har ifølge Variety angiveligt gjort det samme som mrs. Robinson. En ung kvinde på 16, som gik i klasse med Hoffmans datter, har fortalt, hvordan hun var alene på et hotelværelse med den berømte skuespiller. Han kom ud fra badeværelset og stillede sig nøgen foran hende. Og bad hende massere sig. Hun reagerede med rædsel og afviste ham.

Noget lignende gør sig gældende for Harvey Weinstein, som var ung i de frisindede år og blev afsløret som den manipulerende patriark, hans egen generation har gjort sig fri af.

Weinsteins reaktion på afsløringerne var fantastisk. Han lovede millioner til gode sager og kaldte til kamp mod den vedtagne ondskab: Våbenlobbyen! Han tog på tur rundt om den liberale millionærklasses totempæl for at forsikre, at han stadig hører til blandt de uskyldige mod de onde.

Ligeledes skrev Kevin Spacey, efter skandalerne om sine tilsyneladende adskillige overgreb, et offentligt brev, hvor han kom ud af skabet som homoseksuel. Det var hans tur rundt om totempælen: Han misbrugte frihedsfortællingen til at fortrænge sine egne overgreb.

Polanski ekskluderet

I denne uge kom næste tur rundt om totempælen: Roman Polanski blev ekskluderet fra det akademi, som uddeler Oscarprisen. Filmbranchen har hele tiden vidst, at han i 1977 drak en pige på 13 år fuld, gav hende stoffer, voldtog hende og flygtede fra retssagen, fordi dommeren var urimelig. En voldtægtsmand og strafflygtning.

Stjernerne underskrev petitioner til forsvar for Polanski og rejste sig i jubel, da han fra sit strafeksil modtog en Oscar i 2003. Meryl Streep, som holdt en flammetale imod Donald Trumps kvindesyn, førte an i hyldesten til Polanski.

Den amerikanske filmbranche, som leverer moralske fortællinger til hele verden, støttede forbryderen, fordi han var en af deres egne. Indtil resten af verden mindede dem om, at de ikke var hævet over loven. Branchen blev således afsløret som det hykleriske borgerskab, de selv har været imod.

Og hvis de havde forstået deres egne film, ville de vide, at vi andre har set det for længst. Et ikonisk billede fra 2018 er Dustin Hoffman, som er blevet til mrs. Robinson.

#MeToo-bevægelsen har påny sat fokus på anklager mod Woody Allen for at have forgrebet sig seksuelt på sin dengang syvårige adoptivdatter.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • ingemaje lange
  • ulrik mortensen
  • Torben K L Jensen
  • Katrine Damm
  • Ejvind Larsen
  • Henning Kjær
Espen Bøgh, ingemaje lange, ulrik mortensen, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Ejvind Larsen og Henning Kjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mogens Brolin

Polanski blev smidt ud fordi man ellers ville fremstå totalt racistiske ved at distancere sig fra Cosby. Ingen anden grund. Havde Polanski og Weinstein tilhørt en marginaliseret minoritet var det aldrig foregået så længe.