Kronik

Saudi-Arabiens kvinder må køre bil, men de er stadig andenrangsborgere

Den saudiske konge og kronprins er altså ikke fra den ene dag til den anden blevet feminister. Kvinderne er stadig umyndiggjorte, og forfølgelsen af kvinderettighedsforkæmpere fortsætter
I Saudi-Arabien skal kvinder fortsat have tilladelse fra mandlige formyndere til at gifte sig, arbejde eller rejse udenlands.

I Saudi-Arabien skal kvinder fortsat have tilladelse fra mandlige formyndere til at gifte sig, arbejde eller rejse udenlands.

Fayez Nureldine

12. maj 2018

Saudi-Arabien kunne i april tage plads i FN’s kvindekommission. Det skete uden samme furore, som da beslutningen om at optage landet blev bekendtgjort sidste år. Måske fordi det saudiske ry i forhold til kvindeundertrykkelse er forbedret: Under stor medieopmærksomhed er en reformproces sat i gang, og den berører ikke mindst kvinders status. 

Mange har hyldet det som et progressivt skridt, at det nu ikke længere er forbudt for kvinder at køre bil.

Men hvorfor går den 82-årige saudiske konge, Salman bin Abdul Aziz, pludselig med til at lade kvinder køre bil?

 Hvad er grunden til, at flere hindringer for kvinders aktive deltagelse i det sociale liv nu afvikles? Da samme Salman for 28 år siden var borgmester i Riyadh, gav han ordre til streng afstraffelse af de første kvinder, der demonstrerede for retten til selv at køre bil.

Den aktuelle reformkurs har da heller ikke afholdt regimet fra at forfølge kvindesagsforkæmpere. Nogle er drevet i eksil og andre fængslet, til trods for, at flere af dem har kæmpet for præcis de reformer, som nu gennemføres.

Kvinder forbliver umyndige

Saudi-Arabien er et absolut monarki. Kongen er både statschef, regeringschef, øverstbefalende for de væbnede styrker og leder af Nationalforsamlingen. Kongen udpeger både Nationalforsamlingens medlemmer og regeringens ministre.

Gennem et system af belønninger til dem, der udviser loyalitet over for regimet og dets ideologi, og hårde straffe til dem, som vover at trodse kongehuset eller herskende samfundsnormer, forsøger regimet at kontrollere alle borgere.

Reformer eller ej, i lovens øjne er og bliver kvinder i Saudi-Arabien fortsat umyndige. De skal fortsat have tilladelse fra mandlige formyndere til at gifte sig, arbejde eller rejse udenlands.

I Saudi-Arabien domineres diskussionen om kvinderettigheder af en stærk fraktion af meningsdannere, som er sponseret direkte af kongehuset.

De tilhører samfundets elite, og beklæder privilegerede poster inden for uddannelsessektoren, de statskontrollerede institutioner og medier, hvor de propaganderer for regimets linje og bakker helhjertet op om dets ideologi.

Derved yder de et effektivt bidrag til at holde magtkritiske aktivister nede.

Deres typiske argument er, at »samfundet ikke er klar til forandringer«. Den stærke støtte, disse meningsdannere nyder i det saudiske kongehus, afslører, at kongehuset ikke i seriøst omfang tilstræber større lighed mellem kønnene.

Aktivister bringes til tavshed

Men selv om der i Saudi-Arabien ikke findes folkelig repræsentation på politisk niveau, endsige et frit og selvstændigt civilsamfund, er der alligevel stærke røster i landet, som vil styrke kvinders rettigheder.

En aktivistgruppe stod f.eks. bag en underskriftindsamling til kongen med krav om at tillade kvinder at køre bil. En anden kampagne stiler mod at afskaffe det mandlige formynderskabssystem.

Omkostningerne for kvinderetsforkæmperne kan dog være høje. Flere er udsat for bagvaskelseskampagner, har mistet deres job og er blevet idømt strenge fængselsstraffe. Resultatet er, at mange af dem, som før vovede at udfordre det patriarkalske system, nu er bragt til tavshed.

Den saudiske konge og hans kronprins er således ikke fra den ene dag til den anden blevet feminister. Regimet har i årtier vægret sig ved at anerkende kvinderettighedsforkæmperne. Aziza al-Yousef – en af Saudi-Arabiens førende kvinderetighedsaktivister – er et eksempel. 

Da kongehuset bekendtgjorde, at kvinder nu ville få lov til at køre bil, blev al-Yousef, som havde kæmpet for denne ret siden 90’erne, ringet op af Det Kongelige Råd og beordret til ikke at kommentere den reform, hun så længe havde kæmpet ihærdigt for.

At det saudiske regime føler sig truet af de røster, som vil mobilisere deres medborgere til at styrke kvinders stilling, er åbenlyst. Kongehusets tilgang kan sammenfattes med den italienske diktator, Benito Mussolinis berygtede slagord:

»Alt inden for staten, intet uden for staten, intet imod staten«.

Regimet vil ikke tillade kvinderetsforkæmperne at aktionere frit eller tale deres sag offentligt. Rettigheder er noget, der alene bevilges af den patriarkalske konge, hvis det eventuelt behager ham – ikke fordi det kræves af tilfældige aktivister.

På den baggrund er det åbenlyst, at den såkaldte reformproces i Saudi-Arabien ikke har nogen virkelig hensigt om at styrke kvinders rettigheder. De forandringer, som nu gennemføres, har altså andre motiver.

Kvinderne skal på arbejde

Kong Salman kom til magten i 2015 som syvende monark siden det islamiske kongeriges grundlæggelse i 1932. Hans tid på tronen har været præget af økonomiske udfordringer som følge af de faldende verdensmarkedspriser på olie, der gør det markant vanskeligere for monarkiet at købe sig til loyalitet.

I flere år har kongehuset distribueret skattefri social velfærd til indbyggerne og har til gengæld krævet loyalitet og blind lydighed.

Ved at fjerne visse hindringer for kvinders aktive deltagelse, såsom kørselsforbuddet, går kongehuset efter at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. I dag har blot 12 procent af de saudiske kvinder erhvervsarbejde. Hensigten er at mindske de økonomiske udfordringer i landet og dermed værne om kongehusets legitimitet, som så længe har hvilet på skattefri velfærd for folket.

De seneste år har været en tid med dramatiske forandringer i det saudiske kongehus.

Den yngste søn til den nuværende konge, 32-årige Mohammed bin-Saman, er hoppet over arvefølgens successionsrække og har udnævnt sig selv til kronprins, hvilket har udløst en forbitret strid om magten inden for kongefamilien.

Ifølge amerikanske efterretningskilder har kronprinsen ligefrem sat sin egen mor under husarrest, fordi han frygter, hun skal modsætte sig hans bestræbelser på at overtage magten.

Disse magtkampe har gjort kvindernes rettigheder til en brik i et magtpolitisk spil, som Salman gør brug af – både for at vinde de unges sympati i Saudi-Arabien og for at skabe tættere relationer med verdensledere og opnå deres støtte. På den måde styrker han sin stilling og befæster sin magt.

Stadig kønsapartheid

Til forskel fra mandlige aktivister i Saudi-Arabien kæmper landets kvindelige aktivister både imod et totalitært politisk system og imod et patriarkalsk samfund, som holder dem nede.

Det saudiske regime hverken anerkender eller involverer kvindesagsaktivister i udmøntningen af dets reformer for at forbedre kvinders stilling. I stedet forbeholder kongehuset sig retten til egenrådigt at fortolke kvinders og samfundets behov.

Landet har gang på gang misbrugt sin internationale og økonomiske indflydelse til at presse FN og verdens lande til at acceptere kvinders underordnede stilling i Saudi-Arabien. Det er derfor usandsynligt, at Saudi-Arabiens virke som medlem af FN’s kvindekommission vil bidrage til nogen øget lighed i landet.

Når det er sagt, er enhver styrkelse af de saudiske kvinders stilling selvfølgelig et skridt i den rigtige retning, uagtet at deres rettigheder forbliver særdeles begrænsede. Men det er vigtigt at gøre sig klart, at de seneste indrømmelser alene er kommet i stand på grund af den økonomiske tilbagegang og det interne magtspil – fordi disse taktiske indrømmelser kan tjene det totalitære regimes aktuelle interesser.

Den store udfordring for kvinderettighedsaktivister i Saudi-Arabien bliver nu at sikre en konsolidering af de nyerhvervede rettigheder og presse på for yderligere reformer.

For selv om de saudiske kvinder for første gang vil kunne sætte sig bag rattet i en bil uden at skulle frygte for repressalier, vil køreretten ikke ændre på, at de er lige så umyndige som før. Der hersker stadig de facto kønsapartheid i Saudi-Arabien, og så længe det mandlige formynderskab ikke afskaffes, bliver landets kvinder ved med at være andenrangsborgere.

Hana al-Khamri er mellemøstanalytiker med fokus på Yemen og Saudi-Arabien, hvor hun er opvokset og tidligere arbejdede som journalist. Hun er siden 2011 bosat i Sverige

© Hana al-Khamri og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Erik Karlsen
  • Eva Schwanenflügel
  • ingemaje lange
David Zennaro, Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maria Jensen

Hvad er forskellen på 'absolut monarki' og diktatur? Og hvad er forskellen på 'det mandlige formynderskabssystem' og slaveri? Svaret er oliepenge.

Det er helt ufatteligt at FN vælger at se igennem fingre med disse uhyrligheder, samtidig med at de tillader sig at kritisere et land som Danmark for at overtræde menneskerettighederne.

Mogens Holme, Christian De Thurah, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik L Nielsen, Nike Forsander Lorentsen, Hans Aagaard, ingemaje lange, Michael Waterstradt, Jan Jensen og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Saudi Arabien har levet i USA´s skygge i mange år. Hvis USA ikke kritiserer Saudi Arabien, betyder det at Saudie har det godt. USA ved og alene ved hvad saudier har bidraget til den vestlige sikkerhed. Mohamed ben Salman sagde det var USA der opfordret Saudier til en konservativ livsstil i Saudi Arabien, som middel til kamp mod "ateismen og kommunismen", og med Saudi Arabien følger mange muslimske lande med. Det var ikke Saudisk valg. Derfor er det så belejligt at ændre på kvinder rettigheder nu. En ting er sikkert, man skal ikke forvente at halv delen (50% ) af kvinder bliver single i Saudi Arabien. Der finde den slags allerede i de arabiske lande men af andre grunde.

Touhami Bennour

De er ingen anden randsborger i de arabiske lande. Det er problemer som i alle andre lande af social og økonomiske art. Jeg tror ikke det er nogen der sagner de tidligere besættelsesmagter om det er Frankrig eller England. Frankrig har lovet Nord Afrika selvstændighed hvis Frankrig vender krigen mod Hitler, men da folk gik på gaden for at fejre både sejr over nazismen og selvstændigheden blev de mødt med Bomber og tusinder døde i 1945. De holder ikke hvad de lover, det mindste man kan sige. Kan du nævne et land, hvor der ikke er demonstrationer, aktivister og kritiker ? Desværre er oprindelse og familie net værk spiller stor rolle endnu i de arabiske land. I danmark man har loven at støtte sig til, så alle er lige for loven men individerne synes ikke det er godt, i hvertfald når det drejer sig om udlændig viser sig der diskrimination.

Harald Strømberg

Jeg tror det er spil for galleriet.
Man kan ikke eksportere wahabisme og samtidigt give kvinder rettigheder.
Når Saudi Arabien og dets allierede har ødelagt Iran og Syrien, vil der sikkert ske en re-reformation af kvinders rettigheder. (Som "Vi tog fejl!, de kan ikke køre bil", og vise nogle statistikker og den slags, og forelægge statistikkerne for FN, og så griner vi "Verdenssamfundet" lidt, og fortsætter vores eksport/import)

Carsten Hansen

Ingen demokratisk sindede herhjemme, socialister som borgerlige, kan støtte islamisme/ polirisk islam; da det er diametralt modsat alt det vi står for.

Grunden til at det dybt religiøse Saudi-Arabien er begyndt at give kvinderne en smule rettigheder er nok at penge alle dage spiller den vigtigste rolle, når det kommer til stykket.
Den dag olien ikke kan finansiere andet end eliten så er risikoen for at folket gør oprør alt for stor. Det skal være mulighed for folket at tjene penge, også kvinderne ; Når olien er brugt dur det ikke at begynde at spise sand .

Touhami Bennour

Du mener de vil begynde at spise "Dadler", dadler har de altid spist før olietiden,og Saudi Arabien er størst producent af dadler. Jeg er ked af at det bliver ingen latter denne gang.