At rejse er at leve. Hvis det ordsprog var sandt, burde jeg være død og borte for længe siden, men det er jeg på ingen måde, tværtimod.
Af politiske årsager har jeg ikke været ude at rejse i snart fire år, hvilket jeg er overbevist om, at mange vil finde helt utænkeligt. Men heldigvis har jeg erfaret, at manglen på rejser ikke er et tab, men en gevinst i forhold til mening i livet og værdsættelse af mit lokalområde, mine medmennesker og Danmarks, om end sparsomme, men dog skønne natur.
Det virker som om, at folk ser rejser som det eneste lyspunkt og åndehul i en fortravlet hverdag. Men ikke nok med, at det er helt fejlagtigt, så må vi også bare sande, at rejser, især med fly, har en ødelæggende indvirkning på vores klima, miljø og natur, og derfor kan vores rejser ikke forsvares med argumenter om oplevelser og frihed.
Rejsernes uoverskuelige negative indvirkning på vores planet er netop grunden til, at jeg har fravalgt dem, og hvis jeg endelig skal besøge familie i Nordjylland, hvilket er det længste, jeg kommer nu om stunder, foregår det med bus eller tog. Det er selvfølgelig heller ikke optimalt, for strengt taget burde jeg bare blive hjemme, men det kan også snart blive konsekvensen af min dårlige samvittighed.
Jeg elsker sol og varme og derfor kan det virke næsten umuligt at komme igennem endnu en kold, våd og trist vinter i Danmark, men mørket og kulden har den fordel, at den levner tid til fordybelse og eftertanke, og på den måde får man udvidet sin horisont, selvom man bare sidder hjemme i sin sofa.
Desuden er det nu engang her vi bor og lever, så må vi bide i det sure æble, for vores egen og for vores planets skyld, også når det regner for fjortende dag i træk. Jeg ved nemlig så meget, at jo mere vi rejser væk fra regnen, jo mere regner det, og det er faktisk unfair for os, der bliver hjemme.
Gå en tur i skoven
Men selvom jeg er stolt over mit fravalg af rejser, føler jeg mig nogle gange som en kæmpe taber, for jeg har aldrig nogen fascinerende feriefortællinger at dele ved middagsbordet, og jeg har heller ikke mod på at fortælle de andre middagsgæster, at jeg mener, at det de gør, er forkert og foragteligt, så jeg holder munden lukket.
Jeg er dog ved at være træt af at tie og lade andres ødelæggende adfærd diktere, hvordan jeg bør leve, hvis jeg skal være en fuldt ud accepteret del af samfundet – altså som en rejsemanisk globetrotter.
Det er nemt at vænne sig til at rejse, og det er nemt at vænne sig til at lade være, så egentlig er kuren ret enkel: Lad være med at rejse og lad os i stedet fordybe os i interessante samtaler om vores drømme, tanker og følelser imens vi går en tur i den danske skov.
Den slags samtaler og oplevelser har vi nemlig alt for få af, hvilket egentlig giver sig selv, da alle har travlt med at overgå hinanden i smarte rejsemål, knokle for at spare op til denne smarte rejse og prale med den, når de kommer hjem.
Og sagt fra en, der altid står på sidelinjen: Nøj, hvor er al det praleri kedsommeligt og intetsigende. Jeg oplever nemlig, at de rejsende bliver ophøjet til fortællere og vi andre nedgraderet til passive modtagere af disse rejsefortællinger, og det er dybt splittende og udelukkende.
Det er desuden vildt asocialt altid at rejse ud af landet og væk fra fællesskabet i hver en ferie og hver en weekend. Det gør det jo umuligt at planlægge noget som helst med nogen som helst.
Hvor skal du hen?
Nu nærmer vi os igen sommerferien, og jeg tænker, at mange allerede har booket deres rejser eller er godt i gang med at gøre det. Og jeg frygter allerede det evindelige spørgsmål, der efterhånden er umuligt at undgå: »Hvor skal du hen på ferie?« – som om det er en selvfølge, at jeg skal nogen steder hen.
Det skulle jeg ikke sidste sommer, sommeren før den eller denne sommer, og selvom det stadig kan fylde mig med en smule skam, så fylder det mig mest af alt med glæde over mig eget valg og vrede over andres valg.
Nogle gange har jeg godt nok følelsen af, at jeg prøver at redde verden alene, for selv de mest velmenende mennesker, der altid køber økologi, hæklede karklude og har et gammel slidt indkøbsnet til deres varer, tager bilen ned i supermarkedet og rejser flere gange om året.
Det er simpelthen for dovent, dårligt og dumt, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at ændre normen i samfundet, så det ikke bare bliver acceptabelt at fravælge rejsen sydpå, men ligefrem giver status – den status der alt for længe har været forbeholdt kosmopolitterne.
Der er lang vej, det er jeg udmærket klar over, men det er ikke umuligt. Og det hele begynder med, at nogle tør stå frem og sige, at hvis vi skal forhindre denne skude, vi kalder Jorden, i at synke, så bliver de rejsegale nødt til at begynde at lytte til de hjemmeglades fortællinger. Nu er tiden inde til at lytte til os, der aldrig rejser – og hvem ved, måske bliver I overraskede over, hvor interessante vi faktisk er.
Signe Madsen er cand.it i Oplevesdesign og kommunikationsmedarbejder.
Hvis du virkelig vil reducere dit bidrag til drivhusgasser,så bliv vegetar eller veganer.Der er lidt forskellige tal for hvor meget,alt efter hvordan man regner det ud,men det er i størrelsesordnenen 1 ton CO2/år,måske mere.
Hvis vi alligevel går på røven - hvorfor så vælge 2. klasse på nedturen?
Højpandet/fladpandet moraliseren, og borgerligt demokrati - ændrer intet. Det er ideen med selve systemet. BASTA.
N.B. spiser vegetarisk 4 dage om ugen, og det er fedt, men så kan man vel godet synde lidt i weekender og ferier ;-)
Især kvinder rejser nu til London og New York for at shoppe "billige" mærkevarer, som tasker, tøj og sko - det er direkte SYGT!
Ryanair og Norwegian ødelægger kloden med deres "billigrejser", som ikke indregner rejsens virkelige aftryk. Se det er et problem.
Det kan relativt stoppes, men viljen?
Hvor der er vilje er der vej.
God dag der ude
*relativt nemt
Hej Signe. Tak for artiklen. Rart at jeg ikke er alene.
Henrik Poulsen.
CO2 problemet skyldes vi øger atmosfærens indhold af CO2 ved udvinding og afbrænding af fossile brændsler. Vi løser problemet ved at lade de fossile brændsler blive i jorden.
Derfor vil det bidrage betragteligt at undlade at flyve end at overlade det til andre af jordens organismer at æde kød.
Der er en pointe i at reflektere over det at rejse. Ikke kun i forhold til klimabelastningen. For en generation siden var det at rejse meget sjældent. I min barndom var rejser til udlandet ikke eksisterende. Mine forældre og bedsteforældre rejste kun undtagelsesvist i Danmark.
Jeg er enig med Signe i, at det er en dræber at skulle høre om folks evindelige rejser hid og did. Og oplever at mange deler den opfattelse. Mange lukker simpelthen af, når sidste rejse skal udpensles. Det minder om dengang alle skulle fortælle om deres seneste golfpræstation eller seneste skitur. Men golf og skiferie fylder ikke så meget mere, så mon ikke også det går samme vej med rejser? Jeg vil i hvert fald til enhver tid foretrække en samtale om en god bog frem for at lægge øre til ligegyldige beskrivelse af hoteller, museer, bjerge etc.
Om man helt vil afskære sig fra at rejse eller blot drosler ned, er en smagssag.
Vær dit eget forbillede.
Ferien kan holdes på mange andre måder end at flyve - turen bliver ikke så langt væk som til andre verdensdele, men "man" kan få mange dejlige ferier.
Jeg har fx. aldrig fløjet - i stedet har jeg siden min ungdom cyklet - ja det var før det blev mere almindeligt, så mange folk kiggede forundret efter os. Eller også har vi taget toget - man kan/kunne få fordelagtige togkort.
Det er bare dumt/sørgeligt, at togrejser er blevet så dyre i forhold til fly samt at mange nattog er blevet standset.
Familien i Stockholm kan nåes billigere med eldrevet tog end med fly, hvis man ser sig for. En eventyrlig fem timers tur gennem det svenske landskab, med tid til en god bog, uventede møder eller en bid brød i spisevognen.
De mange praleture til eksotiske destinationer med fly er desværre begunstiget af afgiftsfri flybrændstof.
Det er sødt, men også ret naivt, når velmenende individer forestiller sig at vores personlige livstils-, transport- eller diæt-valg gør fra eller til i forhold til den globale klimatiske og miljømæssige udfordring - det gør de ikke!
Hvis vi alle sammen - altså hele verdens befolkning på ca 8 milliarder mennesker - fra i dag holdt op med at rejse, køre bil, spise kød osv, ville vores samlede miljøpåvirkning stadig overgå planetens grænser og evne til at regenerere med adskillige klasser.
Der er fortsat kun én eneste ting, private mennesker kan gøre for at afhjælpe de kommende katastrofer: Få færre børn!
Når vores politikere - købt og betalt af industri- og erhvervsinteresser, eller bundet på hænder og fødder af et slavebindende vækstparadigme, som de fleste er - ikke kan eller vil tage de nødvendige skridt, må vi som private borgere træde.
Vi er nød til at reducere det samlede antal levende mennesker på jorden, som hurtigt som muligt.
Der er kun én måde at opnå dette: Få færre børn!
Især i vores del af verden hvor hver eneste nyfødt betyder et gigantisk kulsort økologisk fodspor - selv blandt samfundets absolut grønneste.
Jeg skriver lige reklamen til højre på mit skærmbillede af:
REJSER TIL
TANZANIA
TanVenture Tours...
Skræddersyede
med udgangspunkt i
individuelle interesser og
ønsker.
Carsten Svendsen
Tak for at fremhæve absurditeten.
(jeg kan ikke se reklamer for min adblocker)
Tak Signe.
I en individualiseret tid falder vi meget let for individuelle løsninger. Den samlede flytrafik udgør ca. 8 procent af de samlede CO2 udledninger. Per tilbagelagt km udleder en fly passager ca 2,5 gange så meget som en bilist, som kører alene. Flytrafikken er stærkt stigende. Løsningen er afgifter og rationeringer. F.eks. din anden flyrejse i året koster det dobbelte. Individuelle løsninger har ingen anden effekt en en følelse af moralsk overlegenhed.
Der er mange steder at tage fat. Først og fremmest burde størstedelen af os holde op med at stemme på politikere, som er fuldstændig ligeglade med alt andet end dem selv og deres egen prestige.
Jeg har ingen interesse i at fordybe mig i Signes navlepilleri i skoven, ligegyldigt hvor interessant hun føler sig.
Jeg rejser på forretning og for at opleve andre kulturer - nogle gange kombineret. Forretningsrejserne kan heldigvis begrænses med moderne videoteknologi, men undgås kan de ikke. Oplevelsesrejserne vil jeg ikke udskifte med en tur i skoven, og der er da heller intet der forhindrer mig i at gøre begge dele.
(Fly)rejser belaster kloden betragteligt, og løsningen er at bruge nogle af de ressourcer globaliseringen har givet os så mange af til at begrænse denne belastning. Udviklingen indenfor brændstofsbesparing går rasende hurtigt og selv med en forholdsvis begrænset afgift på fossile brændstoffer øremærket til at skubbe på denne udvikling (modsat i dag, hvor alle afgifter opsluges i statens uendelige brønd af spild) kan det gå endnu hurtigere.
Vi kan derfor, ved at udnytte kapitalismens og globaliserings rå kraft opnå meget mere ned ved at forsøge at vende tilbage til en neo-stenalder hvor vi alle bliver i lokalområdet og omgås de samme, lokale, mennesker.
Der er ikke noget ved at være hjemme. Det er kedeligt. Det er der, problemet ligger. Vi har lige siden 50’erne gjort alt for at udpine lokalmiljøerne. Tænk engang, som drenge cyklede vi 25 km ud af København og slog lejr i en skov. Nu er det farligt at cykle.
Byerne er en rene parkeringspladser. Jorden er giftig og må ikke dyrkes.
Når der ikke er noget fornuftigt at lave med fornuftige folk i lokalmiljøet, søger man væk. De sidste 70 års såkaldte udvikling hedder “Væk”. Vejen tilbage hedder selvfølgelig “Bliv”, men så skal der ske en helt anderledes forståelse mellem borgerne og myndighederne.
Ivan, fornuftige individuelle løsninger har det med at sprede sig som ringe i vandet. Vi bliver langsomt flere, der er opmærksomme på det økologiske aftryk. Da jeg i 70'erne forstod betydningen heraf, blev det vigtigt for mig personligt at gøre, hvad jeg kunne for at leve i ovrensstemmelse med min indsigt, og jeg kan jo se, at klima-og miljøbevægelsen trods alt er groet fra at være nogen sære nogen i resten af samfundets øjne til at være en voksende bevægelse - nu kan vi sågar købe økologi i supermarkederne.
Det var ikke sket uden den enkeltes indsats. Selv små skridt tæller - også selv om vi alle sammen er på katastrofekurs - og jo flere der står sammen, jo større vægt får et politisk krav om forandring. Men den kulsorte lobby er meget formørket, vi må stå sammen i stort som i småt - ellers sker der ingenting.
Een af mine små kæpheste er, at det ikke er nok, at mine varer er økologiske, de skal også være dansk producerede. Tænk globalt, handl lokalt - som vi sagde, da jeg var ung. Det gælder stadig. Og det er meget sandt, som signe siger, at tilstedeværelse og fordybelse her og nu i sit lokalområde er en berigelse, selvom det er meget spændende at se fjerne lande.
Vi kunne måske gå tilbage til at sejle - og når vi endelig får elektrificeret transportsektoren, kan vi igen komme ud og se os omkring uden at afsætte kulsorte økologiske afrtryk. Så mangler vi 'kun' at få gjort op med den forstyrrede ide om, at fællesskabet er underordnet det privatkapitalistiske vækst-og konkurrencesamfund.
Hvis man bare opholder sig i sin egen boble, kan det være svært at udvikle sig. Det synes jeg da er relevant, især i en tid som denne, der er præget af fremmedhad og nationalisme, er det vigtigt man kommer ud og oplever at alle mennesker i bund og grund er de samme.
Hvis Signe selv har det godt med ikke at opleve andet end Danmark skal hun da være velkommen til det, men synes det er synd at hun skal prædike til andre på en lidt arrogant og naiv måde.
Som andre siger er der altså mange andre steder man kan tage fat.
Man kan da håbe at en elektrificering af flysektoreren ikke er så langt væk, så Signe igen kan komme ud af sin boble og få rejst og oplevet noget der ligger uden for Danmarks grænser.
Det meste ferierejseri er spild af ressourcer. Folk vil bare have et billigt ophold og godt vejr og er parat til at flyve om på den anden side af jorden for solskin og lave priser. Som regel lærer de intet om fremmede kulturer, for de forstå oftest ikke det lokale sprog. Turister medbriger deres egenn boble som de ikke forlader.
Hvis man tager på charterferie og aldrig forlader sit hotel så ja. Men der er da mulighed for at få et mindre overfladisk indblik i kulturen. På den måde kan man udveksle erfaringer på tværs af kulturer.
Kan være man skal overveje HVORDAN man rejser, men synes det er lidt ekstremt helt at udelukke at rejse.
Rasmus, vi er i en situation nu, hvor det er nødvendigt helt at udelukke aktiviteter, hvis negative aftryk er for stort. Ifølge stadig flere forskere, er en meget drastisk indsats nødvendig, hvis vi skal have en chance for reel omstilling. Iflg nogen er chancen endog forpasset. Så hvad? Gøre som john foreslår og tage nedturen på 1. klasse? Sålænge der er liv, er der håb, så det synes jeg ikke er en god ide.
Hvilken menneskelig aktivitet forurener mest CO2: Pløjning af marker.
Så stop med alle de grønsager!
Jakob, det globale regnestykke er ikke umuligt men åbenbart svært at konfrontere.
At se turister slaebe sig rundt i en overophedet storby i juli og august uden kendskab til ret meget andet end at overleve heden, trafikken, forureningen, indtage lokalbefolknings cafeer og restauranter, op og ned ad turistbusser, konstatere at Gaudis Disney bygninger og Eifeltaarnet ligner sig selv, beklage de hjemloese, blive bestjaalet, snydt paa cafeer, restauranter og gjort til grin af de lokale fordi de ikke taler sproget, er for blege, for solskoldede etc etc, er mere end nok til at jeg godt kan vaerdsaette mit eget af turister ukendte tilholdsted. Men saa kan man jo altid dernede i varmen droemme om den kommende vinterferie.
Men ak, realiterne traenger sig paa. Nye destinationer af de mindre kendte staar for skud, har jeg laest, Norwegian har med enorm success aabnet New York - Barcelona og snart ligger der cruseliners ved Taasinge.
"Og sagt fra en, der altid står på sidelinjen: Nøj, hvor er al det praleri kedsommeligt og intetsigende. Jeg oplever nemlig, at de rejsende bliver ophøjet til fortællere og vi andre nedgraderet til passive modtagere af disse rejsefortællinger, og det er dybt splittende og udelukkende."
Signe, jeg og min familie har altid holdt ferie i Danmark, og der har da alligevel været masser af gode oplevelser og morsomme fortællinger at dele..
Må indrømme at jeg slet ikke forstår den 'delingsværdi' omkring billeder fra officielle turistmål du påstår eksisterer..
At der er et tilsyneladende behov for at rejse til syden hele året rundt er derimod et faktum.
Personligt fatter jeg ikke det er så attraktivt at drøne ned til et eller andet turisthelvede flere gange om året..
Når vi er på ferie dokumenterer vi det indbyrdes, og børn og voksne laver tegninger, fotoserier, eller film, hvad enten det drejer sig om at bygge et kattehus der ligner Nusers Sopwithcamel, eller hækkeklipning iført trusser og bh, snorkling med røven i vandskorpen eller madlavning med højtbelagt smørrebrød eller over bål.
Desuden cykelekspeditioner med telte og madkurve, kanoture, svampejagt, besøg på slotte og herregårde, etc, etc.
Danmark er et skønt land at holde ferie i, og fuldt ud ligeså praledygtigt som ethvert andet land.
Nu er det også en vestlig eller i det mindste riglandsborger-forteelse at rejse eller vælge ikke at rejse med fly.
Vi kan være forbandet taknemmelige for, at resten af verdens befolkninger ikke har samme mulighed for at vælge rejser. Hvad ville der så være af lokalbefolkninger at besøge og mon ikke en eller anden form for overnational forsamling ville blive nødt til at indskrænke flyrejseaktiviteten på den ene eller anden måde, hvis ikke Co2 forbruget og forureningen skulle gå fuldstændig amok.
men ok, det er da absolut sjovere at gå ned med Titanic mens musikken spiller og champagnen flyder. Det er bare voldsomt uretfærdigt overfor den del af verdens befolkning, som ikke har vores chancer for valg. men pyt.. de kan jo få lov at sy vores festtøj og tjene en skilling.
Nej, vi kan ikke individualisere klimaproblemerne. Men vi kan heller ikke ignorere, at vi alle har et ansvar.
Den største barriere for frivillig positiv adfærdsændring er den sociale, som Signe er inde på her. Hvem tør ofre store dele af sit netværk ved at konfrontere dem med deres skadelige adfærd, som absolut ikke er nødvendig for at have et godt liv?
Det er et absurd samfund vi lever i, hvor at rejse verden rundt til ingen penge er en menneskeret, men tag over hovedet og rent drikkevand ikke er det.
Kampen imellem socialisme og kapitalisme på ideplan - blev især tabt på spørgsmålet "jamen, de kan jo ikke rejse frit i de socialistiske lande"
Det var min oplevelse i 80´erne, resten er historie......Giv folket hvad de vil have, om så det er 25 forskellige slags tandpasta på hylderne.
Nu er mange kede af,især russerne på mange turistdestinationer.....tankevækkende?
Populære turistmål overrendes i dag af massive strømme af turister, i et sådant omfang, at de lokale nu beder turister om at holde sig væk (Vendig, m.fl.).....tankevækkende?
Der bliver nok fundet en god løsning i morgen, hvis det borgerlige demokrati i Vesten erstattes af en "højere samfundsform".....eller noget.
Bliver der ikke samtidig flere og flere "muskelbiler" i det københavnske gadebillede?
Det er det folk vil have.........så hvorfor skulle jeg ofre mig?
Ragnarok skal nok gøre kål på mange af problemerne....tror jeg.
JBO og Samuelsen må sulte og rådne op, på en tømmerflåde - når vandet kommer.....ren fryd!
God dag der ude
Sulte......hmmmm, nej tørste!
Det handler vel om at spille på flere strenge. Flytransport er et godt sted at reducere, da der er et kæmpe reduktionspotentiale... men i realiteten er der mange steder vi kan reducere - også på individplan. Ulempen ved at sige at problemet kun er politisk, er at vi glemmer at gøre noget selv. Vi skal reducere og tale om det, så det kommer ind i en fælles bevidsthed. Og så skal vi gå til stemmeurnerne på en grøn agenda. PS: 5 mio. flexitarer batter mere end 30.000 veganere
Flyferier er et udmærket sted at afprøve folks flotte floskler omkring bæredygtighed. De lange rekreative rejser i fly er beviseligt en overflødig luksus. Behovet for rekreation kan som udmærket dækkes i nærområdet
En voldsom miljøafgift på flyrejser, ville være kærkommen herfra. Min kæphest hedder dog overflødig lastvognstrafik. Ved lov burde godstransport i Europa læsses på godstog og fragtskibe. Smålastvogne kunne så fordele containere og gods i lokalområderne. Det er en effektiv og let omlægning der vil betyde virkelig meget for miljøet i bred forstand. Vi savner kun ansvarlige politikere, til at plukke disse lavthængende frugter.
Rune Raknes naevner tag over hovedet. Maa jeg i den forbindelse goere opmareksom paa, at den uhaemmede turismen med airbnb og opkoeb af turistlejligheder, har skabt katastrofalt mangel paa tag over hovedet for de lokale - specielt i det centrale overrendte Barcelona - der ofte er tvunget ud i forstaederne, ja, ofte til helt at forlade byen grundet himmelhoeje huslejer. Selvsamme moenster ses overalt i de europaeiske turistsiloer. ikke desto mindre forsvarer mange lokale turismen med, at det genererer penge og stigende velfaerd. Mage til kortsluttede kortsigtede konklusion skal man da lede meget laenge efter.
John Christensen: “Muskelbiler”. Det er interessant, hvordan man selv kan følge med i den luksuøse vej til det store nedbrud i sit eget lokalområde. Personbilerne bliver større og større. Skråparkeringen breder sig. Cafelivet blomstrer med deres udendørs strålevarme. Selv de velgørende organisationer installerer sig mere og mere prangende. Neoliberalismen breder sig med stress, angstanfald og depression til følge. Alligevel får de partier, der baner vejen til kollapset stor tilslutning.
En dag må der ske noget.
'En dag må der ske noget' - en dag ... lige nu må der ske noget. Og det gør der, bare ikke nok. Hvad kan vi gøre andet end at søge og sprede oplysning. Sprede ordet - og satse på at morfisk resonans vækker alle til dåd.
Randi: I august sidste år blev enorme områder i Houston oversvømmet. Ikke engang det, ændrede noget. Der skal mere til, før vi opgiver væksten. Spørgsmålet er, om vi kan opgive. Det skal først ind på bevidsthedsskiven, at der er grund til at ændre kurs, før noget kan ændres i vores levemåde. Her hos os mener politikerne stadig, at væksten skal redde os, og nu går V foran med det budskab og samler de troende, og det er ikke svært. Det er let for dem at gøre det, for venstrefløjen undtagen Å, mener stort det samme. Vi skal have vækst og alle i arbejde. LO, som nu er på 1,5 mio medl., taler om ‘arbejdsfællesskabet’, som om det er en ny religion, hvad det jo er. Lønarbejdet har en helbredende kraft, og alle skal være med. Vi behøver ikke falde over højrefløjen. Det er ikke der, fjenden er, men blandt vore egne.
Nogle af kommentarerne viser, at det også her på Informatins hjemmeside er sådan, at man kommenterer, inden man har læst det, man kommenterer på.
Signe skriver klogt om at rejse på ferie, ikke at rejse i forbindelse med for eksempel arbejde.
Meget fin kommentar, Signe Madsen.
Hans Houmøller:Hvem tænker du på?
For nu at blive ved sagen, flyrejser, så river det jo mere med sig. Man kan ikke nøjes med at blive hjemme og ryge cigaretter, for det er også skadeligt. Vi lever et liv, der på mange måder, om ikke alle, er usundt for os selv og skader verden. Derfor bliver miljøkampen et spørgsmål om selve menneskelivet. Kan vi leve et liv, der ikke er skadeligt? Vi vælger hver især noget, der er godt, spiser ikke kød, ryger ikke, rejser ikke osv., men det er kun en lille flig af problemkomplekset. Hovedproblemet, vores overlevelse og den korte tid vi har til det, har vi ingen plan for.
Jeg kan godt forstå dem, der forsvinder ind i en religiøs forklaringsmodel eller trækker sig tilbage til en ‘bjerghule’, hvor de kan sidde i fred og meditere. Der er sikkert mange, der er nået frem til nirvana, lad os bare sige det, men lidelsen er jo ikke blevet mindre på alle de år, nogle har mediteret. For mig er problemet, at man har børn omkring sig og skal handle ud fra, hvad der gavner dem. Det gavner dem ikke at flyve på ferie, og så har man vræleriet, og det er ikke kun børnene, der vræler. Hele befolkningen vræler i vilden sky og har lært kunsten at vræle i kor.
Jeg ved virkelig ikke, hvad der er at gøre ud over at (og nu får I lige en dårlig vittighed) stemme på Å, men hvad hedder den mindre dårlige vittighed?
Nul CO2 - sådan tager man på flyrejse med god samvittighed ;-) https://www.youtube.com/watch?v=FQq72OvEGcw
Ikke en vittighed men faktum : kvantefysikken viser, at bevidsthed definerer materie. Tænk lige den tanke til ende. Det er vores chance, det er vores valg. Hvor vi fokuserer opmærksomheden, giver vi næring til vækst. Og der er meget at rydde op i og korrigere. Iflg den danske mystiker martinus er mennesket først færdigudviklet som art om 3000 år. Lyt til dette radioprogram omhandlende hans kosmologi : https://www.dr.dk/radio/p1/audiens/audiens-martinus-danmarks-bedst-bevar...
Og tjek så sociologen lars jørgensens meget velunderbyggede informationer, om hvad der egentlig foregår bag kulisserne på den verdenspolitiske scene. Begrædelig læsning som belyser menneskehedens primitve udviklingsniveau.
Ole grünbaum udkommer d 29 maj med en ny bog, som omhandler, hvorledes den esoteriske og den eksoteriske dimension interagerer.
Jo færre der rejser, des mere plads er der til os andre, tak for det.
Er du klar over hvor irriterende det er i befinde sig overfyldte lufthavne med stressede forældre og skrigende unger.
Er du klar over, hvor irriterende det er, at dele planet med klimaignoranter?
Var lige på weekend shopping i en europæisk storby.
Der er godt nok mange forskellige typer mennesker, der rejser. Flyrejser har fået status som privatbilismen.
Vi bliver nok vegetarer og dropper barn nr tre før flyet.
Men en CO2 skat på 100 kr pr flyvetime pr person hilses velkommen