I guder, jeg har røget smøger. Fra jeg stod op, til jeg gik i seng og til tider i søvne. Indendørs, på steder med tekstiler og uskyldige skabninger. I al slags vejr. Come rain, come shine, come kuglelyn og vindhekse. Jeg skulle have min tobakscigaret. I badet. Ja, i badet. Det er den mindste kunst: Lidt basal teknik og en god gang dedikation. Jeg lagde dem end ikke fuldstændig under min graviditet, og jeg elskede endda mit barn fra den dag, han blev en tanke.
Så jeg røg igennem. Ned så filteret brænder, søster. Min vej gennem livet er brolagt med halvfærdige projekter, men du finder næppe et langt skod med mit dna på.
Og det har været en stor del af min identitet. Jeg var sådan en, som røg. Og havde du et problem med det, kunne du passende holde det fuldstændig for dig selv og bruge tiden på at overveje, hvem af os man helst ville køkkenfeste med.
Jeg har røget, siden jeg var 16, og kun forsøgt at holde op en eneste gang. Det var i forbindelse med et rygestopkursus på avisen, hvor underviseren aldrig havde taget et hvæs i sit liv. Men hun vidste da godt, at det kunne være svært at stoppe sig selv, sagde hun, og illustrerede på det smukkeste, at det gjorde hun overhovedet ikke, da hun skamfuldt fortalte om den plade Marabou med nødder, som hun fredag aften kunne ondulere sammen med sin dejlige mand Morten.
Derfor brugte jeg primært de tre kursusgange på at udvikle en skarp psykologisk profil på et menneske, der valgte at spendere sine begrænsede år på jorden på noget, som hun beviseligt ikke vidste det fjerneste om. Måske hun troede, at hun ville leve evigt – hun røg jo ikke, skal I huske – så hun havde rigelig tid til at udvikle et undervisningsforløb i, hvordan man holder op med at være en livsfornægtende kommunesnerpe.
Jeg var en træls type. Men det var altså sådan, jeg blev, når folk fik for skade at påpege, at jeg lige så stille slog mig selv ihjel: Helt vildt aggressiv.
Min rygning var en så integreret en del af min person, at angreb på den blev en kritik af det, der var mig.
Men så pludselig, for fem måneder siden, holdt jeg op. Bare sådan. Jeg vælger at se sådan på det, at jeg dér, på den yderste dag i mit rygerliv, røg lige nøjagtig det antal smøger, der gjorde, at den samlede mængde i mit liv blev helt og aldeles perfekt. Og man skal jo ikke være grådig, og derfor er jeg helt overbevist om, at jeg aldrig går i gang igen.
Det gør til gengæld en ny generation. Der er lidt panik i Sundhesstyrelsen for tiden, for mens de voksne danskere holder op med at ryge i hobetal, kaster de unge sig over den selvskadende adfærd, som stod det i studieordningen. Adspurgt siger 15 procent af dem mellem 16-26 år, at de ryger dagligt. Det er en stigning på 15 pct. på to år. Så hvad gør vi?
Ingenting, er mit bedste bud, og det er gratis. Det ville da nok hjælpe lidt at hæve priserne, men det rammer bare så forbandet socialt skævt. Oplysningskampagner kan vel heller ikke direkte skade, men gavne gør de næppe. Og hold da for guds skyld rygestopskonsulenterne væk fra børnene. På mange måder har jeg en psykologi som en teenager, når det kommer til mine umiddelbare behov, og mit møde med sådan én gav mig kun mere lyst til at råbe noget obskønt og forlade bygningen.
Det går over. For jeg synes slet ikke, at det er så sært, at de unge lige nu får ekstra meget lyst til at ryge. Det er jo første gang, siden James Dean smed sig på en køler og tændte en smøg, som tændte han ild til bomben, der ville smadre verden af i går, at rygning er oprør.
Da jeg startede min rygning, pulsede de voksne løs i oprullede Volvoer, så der var det bare et spørgsmål om at stjæle en halv pakke fra en lomme i gangen og komme i gang med det, som voksne viste, man nu engang gør.
I dag er der en lille generation af unge mennesker, der har det privilegie at gøre deres rygestoppede forældre forfærdede over nikotin. Det er da naturligvis for fristende, men af oplagte grunde en forbigående trend.
Så de unge ryger lidt endnu. Men lige om lidt har de danske unge røget lige præcis det antal smøger, som de danske unge skal.
@Anna von Sperling
Vidunderligt ubekymret ævl om rygningens limpind.
1000 tak!
Åhr, prøv nu at læse, hvad det er, Anna von Sperling skriver: Det er ikke nødvendigvis en god strategi at moralisere, skræmme og udskamme for at mindske rygningen. Slet ikke rygningen hos unge.
Hun skriver også - og jeg er sikker på, at hun har aldeles ret - at en rygekonsulent, der aldrig selv har været fristet nok til at tænde en cigaret, mangler forståelse for folk, der ryger. Og derfor meget, meget nemt kommer til at tale forbi sin målgruppe.
Selv begyndte jeg også at ryge som ganske ung, og fortsatte i mange år - dog afbrudt af pauser, når jeg var gravid eller ammende, samt en to-tre længerevarende forsøg på at stoppe.
For godt 10 år siden var jeg besluttet på, at nu var det slut - og jeg har nu ikke engang lyst efter en god middag længere.
Kuben eneste ting kan få mig til at føle trækninger i cigarethånden: Moralisering og prædiken om de farer, jeg i årevis har udsat mine lunger OG mine børn for!
Prøv at forstå, jer der ikke har prøvet at ryge: Rygning er en måde at berolige dig selv på, en måde at nedbringe stress på. En dårlig måde, en måde med langtidsvirkninger, der er ubehagelige - det er det jo.
Men hver gang, I kommer med en stærkt urovækkende kampagne, så pirker I til en gammel rygers årsag til at ryge.
Derudover går I jo også fejl af ungdommens tænkemåde, hvis I tror, at de starter rygning for at virke søde og fornuftige. Kan I slet ikke huske, hvordan I selv reagerede som teenagere?
Følte I ikke trang til oprør, når man moraliserende for jer?
"Derfor brugte jeg primært de tre kursusgange på at udvikle en skarp psykologisk profil på et menneske, der valgte at spendere sine begrænsede år på jorden på noget, som hun beviseligt ikke vidste det fjerneste om."
Der røg lige kaffe ud over hele bordet. Bedre - og mere satanisk - kan det vist ikke skrives.
@ Anna von Sperling
Velskrevet og rammende betragtning om oprørets ånd og sande kilde; mere eller mindre hyklerisk moralisering. Tak for det :-)
Jeg synes Lars Løkke, den private, som statsministeren, bør gå foran som eksempel, og vise ungdommen, at selv en statsminister uden nøje og besvær kan mide smøgerne.
68´-ånden lever endnu - det er Anna von Sperling med hendes forfriskende indlæg et godt eksempel på.
Super skriv. Livet skal leves. Grænser skal testes. Det tog mange forsøg før jeg endeligt holdt op. Man skal ville. Moralisering er et problem inden for mange felter. Jeg tror, at en der har været overvægtig har bedre forudsætning som slankekonsultent/diætist end en der altid har været slank og sund etc.
Det drejer sig om genkende adfærd og forstå følelser, behov og trang kombineret med erfaring.
Det er rigtigt at forhøjede priser vil ramme skævt. Men de vil også forhindre nogle af de unge i at skulle leve resten af livet med de sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser når det viser sig at de ikke har styrken til bare at stoppe når analysen siger at tiden er kommet. Så: OP MED PRISEN!
Ossmig! Fra 20 til 0 smøger på 10 sekunder....
Skyld og skam er en forbandet dårlig motivator
Niclas: Det håber jeg ikke. Vi burde da skamme os over at ødelægge Jorden, da det er vores skyld, at balancen tipper. Hvorfor holdt Anna op med at ryge? Skammede hun sig ikke over at bruge en masse penge på at ødelægge sig selv og indså, at hun gjorde noget dumt?
Rygning er sgu da ikke oprør men medløberi. Og hvad end der måtte motivere til den første smøg er det herefter afhængighed der styrer. Nikotin er langt mere afhængighedskabende end heroin - nikotin er det perfekte industriprodukt i et globalt markedssystem som lever af at levere hvad man kan betale men ikke hvad man har brug for. Har du penge kan du få, har du ingen kan du gå - de fattiges slagsang.
Zero tilløb til nulrygning virker - egen erfaring som hos Anna.
Det kan godt være, at Anna von Sperling har været uheldig med sin rygestoplærer, men det er altså noget vrøvl, at man kun kan hjælp folk med problemer, som man også selv har
@Anna von Sperling
Du mener stort set det samme om rygning, som Liselotte Blixt, DF Sundhedsordfører -
jævnfør dennes debatindlæg i JyllandsPosten d. 1.4.2018:
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE10475277/bekaemper-vi-roegen-e...
Blot formuleret langt mere charmerende - og jeg ville helt sikkert vælge at køkkenfeste med dig - eller måske ude på bagtrappen ....
Men al det ændrer bare ikke på, at de sammenfaldende holdninger - uanset yndefuldt letsind - i al for høj grad også er sammenfaldende med Maria Krüger Torps holdninger.
Maria Krüger Torp er direktør for Tobaksproducenternes Brancheforening.
Desværre kan den glimrende journalist Anna von Sperling ikke dy sig for at fremføre den gamle myte om, at rygere, i hvert fald i deres egen selvforståelse, er sjovere, hyggeligere og mere sociale end ikke-rygere. Det er bestemt ikke noget, jeg kunne genkende fra min gamle arbejdsplads. Og jeg kan forsikre hende og andre for, at hvis man før i tiden anfægtede rygernes ret til at ryge hvor og hvornår det passede dem, så var det slut med det sjove, hyggelige og sociale fra deres side.
Nej, det bedste der der er sket i det sociale liv de senere år, både i hjemmene (de fleste efterhånden) og på caféer og restauranter, er, at rygning nu må foregå steder. Og jeg kan forsikre, at der ikke er meget der interesserer mig mindre end om du, A. v. S., ryger dig diverse helbredsproblemer til - bare jeg kan blive fri for at blive involveret. Og jo forresten, jeg er selv gammel ryger (men de er jo også de mest fanatiske ikke-rygere, ikk'? ;-) ), så jeg ved vel lidt om, hvad jeg taler om.
Sæt prisen op til 100 kr. Folk der prioriterer penge til cigaretter fremfor mad til børnene har valgt