Kommentar

Socialdemokrat: Mette F.'s kadaverdisciplin kvæler politikudviklingen

S-toppens udrensning af folketingsmedlemmer, som er kritiske over for partiets udlændingepolitik, er et selvmål af rang
17. maj 2018

Først blev Mette Gjerskov (V) fyret som udviklingsordfører, fordi hun ikke støtter et burkaforbud. Senest er Yildiz Akdogan så blevet fyret som ordfører for psykiatriområdet, fordi hun er imod Socialdemokratiets afvisning af kvoteflygtninge. 

Den udrensning, der i øjeblikket finder sted i Socialdemokratiet af folketingsmedlemmer, som er kritiske over for partiets udlændingepolitik, er et selvmål af rang.

Nogle vil måske indvende, at Socialdemokratiet har forklaret fyringen af Akdogan med henvisning til, at hun havde svært ved at samarbejde med medarbejderne.

Men det er en bortforklaring, som ledelsen må længere ud i Fælledparken med.

På gruppemødet d. 30. januar gjorde partiformanden det klart, at stemmer et medlem af folketingsgruppen imod partilinjen i f.eks. udlændingepolitikken, er det uforeneligt med at varetage ordførerskaber for partiet.

I øvrigt skal jeg hilse og sige, at på borgen, som på andre arbejdspladser, er samarbejdsvanskeligheder ikke noget ukendt fænomen. Men hvis der er en mere alvorlig konflikt mellem en folkevalgt og en medarbejder, er det i Socialdemokratiet således, at det er medarbejderen, der trækker det korteste strå.

For S-dissidenterne handler det både om at holde fast i Danmarks internationale forpligtigelser og profil – men tillige om at stå vagt om nogle grundlæggende socialdemokratiske værdier.

Partiets nye stramme udlændingepolitik blev til ved, at partiformanden fik en åbenbaring – hvorefter hele flokken måtte rette ind. Som bekendt stod Mette Frederiksen i mange år for en slap – eller generøs om man vil – udlændingepolitik.

Men hvad nu, hvis partiformanden får en ny åbenbaring og igen ønsker en slap udlændingepolitik? Skal alle strammerne så udrenses? Kæft, trit og retning efter seneste beslutning i ’politbureauet’ er af det onde.

S sprudler, når der er højt til loftet

Den nuværende ledelse i Socialdemokratiet glemmer historien.

Det var et hårdt slag for partiet, da Erhard Jacobsen i 1973 brød ud og dannede Centrum Demokraterne. Men havde partiet dengang været mere rummeligt, kunne man sagtens have beholdt Erhard Jacobsen og hans mange socialdemokratiske vælgere. Det havde givet en helt anden stabilitet omkring Socialdemokratiet – og dansk politik for den sags skyld – i 1970'erne.

I 80'erne og 90'erne var der højere til loftet i Socialdemokratiet.

I 1990’erne kunne jeg fra første række følge bataljerne i bl.a. partiets forretningsudvalg og hovedbestyrelse. Ofte – men ikke altid – var grupperingerne organiseret omkring the fab four – Poul Nyrup Rasmussen, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Svend Auken.

Fire markante og eminent dygtige politikere med klare, stærke og engagerede holdninger til socialdemokratisk politik.

Bølgerne gik højt. I forretningsudvalget og hovedbestyrelsen ofte domineret af ræverøde Auken-folk. Med aktivt med- og modspil fra bl.a. talentfulde DSU-formænd i skikkelse af Morten Bødskov, Henrik Sass Larsen og Kristian Madsen. Vi socialdemokrater skrev debatbøger, politikoplæg og kronikker i ét væk.

Der var masser af tanker og forslag på banen, kaffeklubber og fraktioner – Hilden and the Hackers satte rav i den. SiD's Hardy Hansen kaldte os klasseforrædere.

Vist gav det trælse skriverier i pressen om et Socialdemokrati i splid. Og jeg vil ikke fortænke Nyrup i mere end én gang at have overvejet, om partiet da for pokker ikke bare kunne bakke op om hans og regeringens behjertede indsats for at føre socialdemokratisk politik.

Men tilbage står billedet af et sprudlende Socialdemokrati i 1990’erne. Fuldt af saft, kraft og vitaminer.

Et Socialdemokrati som på mange måder satte den idépolitiske dagsorden i årtiet og i høj grad var med til at forme sporene for fremtidens danske velfærdssamfund.

Partiet fastholdt regeringsmagten ved valgene i 1994 og 1998. Valgresultaterne lå typisk omkring de 35 pct. – skyhøjt målt med dagens alen.

Kadaverdisciplin svækker S

I de senere år har der – indtil for nylig – været ro på bagsmækken; nærmest larmende tavshed. Men samtidig har Socialdemokratiet i 00’erne og 10’erne oplevet 13 års ørkenvandring i opposition og kun knap fire år i regering.

Naturligvis kan et politisk parti ikke leve med anarkiet. Men på den lange bane sander et parti til, hvis der ikke er plads til synspunkter, som er andet end efterplapren af kandiserede partiparoler.

I Socialdemokratiet er dagens kadaverdisciplin suppleret af en stringent og strategisk kommunikation med baggrund i fokusgrupper og meningsmålinger. En topstyring, der svækker partidemokratiet.

Socialdemokratiet er ikke Tvind, Scientology eller en kommunistisk dækorganisation med en rigid enhedskultur – eller bør i al fald ikke være det.

Uden den åbne debat – hvor besværlig den end kan være – bliver ’enigheden’ forloren, og politikerne forvaltere og administratorer. Idéudviklingen kommer til at foregå i de borgerlige partier, mens Socialdemokratiet går bagom dansen.

Erik Boel er politolog, tidligere højskoleforstander og tidligere international sekretær i Socialdemokratiet 1992-2003

Socialdemokratiet tåler ikke, at Mette Gjerskov udstiller pinagtigheden i partiets følgagtighed over for Dansk Folkeparti
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Ulla Søgaard
  • Dorte Sørensen
  • David Zennaro
Erik Karlsen, Ulla Søgaard, Dorte Sørensen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Undskyld men er det ikke mere nødvendigt at give toppen i de fleste politiske partier undervisning i demokrati mv. Men det er måske ikke en disciplin for folk der er født danske eller har fået et dansk statsborgerskab?

Bjarne Bisgaard Jensen, Jørn Andersen, Torben Skov, Arne Lund, Karsten Lundsby, Lillian Larsen, Kim Folke Knudsen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Socialdemokraterne er bange for skyggen af muslimer. Skyggen er manet frem gennem snart 17 år måske 25 år. Desværre er der begivenheder, som har båret ekstra ved til bålet, som nu brænder lystigt. Den 11 September 2001 World Trade Center var et afgørende ryk i retningen af, at flere og flere forbinder muslimer og indvandrere samt flygtninge fra de arabiske lande med terrorisme og med kaos, som bringes her til Danmark. Alle de modbydelige islamistiske attentater i Frankrig, Belgien, Tyskland, Sverige og i Danmark siden år 2015 har forstærket ønsket om en gang for alle at lukke af for indvandring og tilgang af flygtninge med muslimsk baggrund.

Flygtningenes individuelle triste skæbne og det faktum, at de er personer som er lige så forskellige som alle os andre. Det syn er langsomt blevet fortrængt til fordel for den fordomsfulde historie om alle de forfærdelige holdninger og den forfærdelige kultur, som de fører med sig til " Det kultiverede Danmark " " Det kultiverede Europa ".

Den fremmede er et menneske som dig og mig, som søger en bedre tilværelse og/eller tryghed i en del af Verden, som vedkommende ikke kan aflæse og forstå.

Netop Socialdemokraterne har chancen for gennem deres fællesskab, at turde tage et modigt tredje standpunkt mellem ikke at diskutere integrationsproblemer ( flugten fra realiteterne ) og at læne sig op ad fordommene om at alle flygtninge og indvandrer med muslimsk baggrund er en ulykke og belastning for Danmark ( DF ) og se denne her store udfordring på en ny og nuanceret måde.

Europa er nu nabo til et tiltagende kaos i Mellemøsten, som nok skal fortsætte med den lunefulde amerikanske Præsident Donald Trumps impulsive politik i området. Derfor bliver flygtningestrømme og indvandring fra de områder ønsket eller rettere uønsket det store spørgsmål, som Europa skal forholde sig til.

Første skridt er at erkende, at ingen af de ydre standpunkter ligger inde med den rette løsning. Danmark kan ikke undgå det her problem ved som strudsen at stikke hovedet i busken og udbryde i EU: Ikke her kun hos naboen. Omvendt er det åbenlyst at der skal styr på Europas ydre grænser, og at der er brug for et tættere europæisk samarbejde, så landene i fællesskab løser denne her udfordring fremfor at spille sorteper om flygtninge og illegale indvandrere.

For Socialdemokraterne er første skridt at indse, at kopimaskinen med afskriften af DF´s program ikke bringer nogen løsning. Udskift den kopimaskine og begynd at formulere Jeres eget svar i tråd med socialdemokraternes tradition for solidaritet og fællesskab.

Det Radikale Venstre skal erindre, at det bedste partiet kan udrette i denne proces, det er at lægge tidligere tiders berøringsangst med kultursammenstødet med Islam på hylden en gang for alle. At erkende at antallet af flygtninge og indvandrere, som Danmark kan tage ind det har betydning. Men vi kommer aldrig til at få en fuldstændig enhed om, hvor det antal skal ligge. Egen begrænsning og selverkendelse kunne være en start på at indlede en dialog med Socialdemokraterne om mål og midler i denne sag.

Udviklingsbistand, fredsskabende tiltag, fælles politik overfor Mellemøstens konflikter er alle små brikker, som kan udgøre det skridt, der bidrager til at mindske flygtningestrømme og indvandring fra de områder på den gode måde.

Det er på tide, at der sker nytænkning i dansk politik på dette område og at de stereotype konflikter mellem DF og " den såkaldte humanistiske venstrefløj " brydes ned. Den danske presse kunne gøre sig den spændende overvejelse, om en lidt mere nuanceret debat ikke kunne bringe mere med sig end blot at klamre sig til en skyttegravskrig, som har stået på i 17 år.

En flygtning er en fremmed person som banker på din dør for at søge et bedre liv med tryghed for sig og sin familie. Et demokrati og en markedsøkonomi er afhængig af, at der er en kulturudveksling og en udveksling af borgere med udlandet. Et demokrati der opfører en Berlinmur om sig selv ender med at afskaffe demokratiet og undergrave økonomien og egen velstand. Kulturmødet med de fremmede er som familier der føres sammen. Fællesskabet ledsages af undren og konflikter som skal tackles i det nye fællesskab.

Se realiteterne i øjnene. Udfordringen her kan kun løses med et tæt europæisk samarbejde og med at finde brede politiske løsninger i Danmark, som er baseret på en fælles forståelse af, hvad vi skal gøre for at mindske flygtningestrømmen hjælpe de udsatte flygtninge og skabe mere stabilitet i de urolige områder i Mellemøsten. Det er en kæmpe stor opgave, og den lader sig ikke løse på kort tid.

Men opgaven er landet på vores bord om vi vil det eller ej. Vi skal finde en fælles løsning.

Arne Albatros Olsen

For det for første udviser de ikke social ansvarlighed i deres politk, og for det andet er de åbenbart heller ikke særlig demokratiske, så hvorfor i alverden render de stadig rundt med det navn ?

For det er jo en falsk vare betegnelse.

For nylig skrev tidl. skatteminister Karl Hjortnæs i Politikken, om hvordan han og andre meget EU-skeptiske MF'ere i 70'erne havde frhed til at mene noget andet end partitoppen - uden sanktioner af nogen art. Også under Nyrup var der plads til mange divergerende meninger, men så kom DF og Fogh og forpestede dansk politik, og dét i en sådan grad, at selv EL blev ramt af svøben. SOm fx da Chr. Juhl fik frataget sit ordførerskab, fordi han mente noget andet om dialog med de muslimske fundamentalistiske styreker i Mellemøsten. Mere skulle det ikke der ikke til.