Læserbrev

Den sociale ulighed ligger ikke i rygningen, men i rygestoppet

Det er et bredt udsnit af alle unge, der begynder at ryge, men de ressourcesvage, der har sværest ved at stoppe
16. maj 2018

Efter næsten 30 år som storryger er Anna von Sperling holdt op med at ryge. Hun havde simpelthen »røget lige nøjagtig det antal smøger, der gjorde, at den samlede mængde i hendes liv blev helt og aldeles perfekt«, fremgik det af hendes kommentar i Information den 4. maj.

Og det samme skal nok ske for det store – og stigende – antal unge, der begynder at ryge i disse år, mener hun:

»De skal nok stoppe af sig selv«.

Tillykke med, at du er holdt op med at ryge. Du havde ressourcerne til at sætte en stopper for det, du kalder selvskadende adfærd. Men det er der rigtig mange andre rygere, der ikke har. Den store sociale ulighed, som du påpeger, at der er på rygeområdet, ligger nemlig ikke i rygestarten, men i rygestoppet.

Det er et bredt udsnit af alle unge, der begynder at ryge, men de ressourcesvage, der har sværest ved at stoppe. Fordi deres forudsætninger er nogle andre end dine. Rigtig mange rygere stopper faktisk først den dag, lægen præsenterer dem for en uhelbredelig diagnose. Og da er det for sent.

At blive ryger er et valg, man træffer, mens man er teenager, og allerede inden man bliver myndig, er man afhængig. Kun omkring én ud af ti rygere er begyndt, efter at de fyldte 20 år.

Og når børn og unge starter med at ryge allerede som 16-årige, så lægger de grunden til lungekræft, KOL og hjertesygdom, som de potentielt vil blive ramt af.

Det er en konsekvens, man som 16-årig slet ikke kan overskue, og det er et valg, som vi simpelthen ikke kan lade være op til en teenager at træffe. Vi må forhindre, at de overhovedet går i gang med at ryge. Blandt andet ved at hæve prisen på cigaretter. Ikke bare fem kroner. Eller ti. Nej, der skal en markant prisstigning til.

I Norge koster en pakke cigaretter 90 kroner, og det er en af grundene til, at kun 3 procent af de norske unge ryger dagligt, hvor det her i Danmark er 16 procent.

Og ja, en markant øget pris vil ramme socialt skævt, fordi flere kortuddannede og ufaglærte ryger. Men hvis bivirkningen er, at også de lægger tobakken på hylden og dermed spares for dødsensfarlige sygdomme, så er det dét værd.

Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu