Kronik

Nu har vi talt længe om brune danskere. Lad os tale lidt om dem i Afrika

Jeg ved godt, at folk er trætte af at høre om sultne børn i Afrika. Men når nu det er så nemt at forbedre børnenes chancer for at overleve, hvorfor gør vi det så ikke?
»Min far var nomadedreng. I år bliver jeg færdig med min bachelor i statskundskab. Lige så meget, som det er et resultat af flid og hårdt arbejde, er det blot en af livets tilfældigheder,« skriver dagens kronikør Nafisa Fiidow.

»Min far var nomadedreng. I år bliver jeg færdig med min bachelor i statskundskab. Lige så meget, som det er et resultat af flid og hårdt arbejde, er det blot en af livets tilfældigheder,« skriver dagens kronikør Nafisa Fiidow.

Tor Birk Trads

Debat
31. maj 2018

Jeg bruger enormt meget tid på at overbevise den danske offentlighed om mit værd. Om at jeg som dansker med somaliske rødder er en berigelse, ikke en byrde for Danmark. I det hele taget bruger jeg uendelig meget energi på debatter om køn, race og udlændingepolitik.

Heppekoret i mit ekkokammer synes, jeg gør det godt. Det er en vigtig sag, jeg kæmper for, siger de. Når jeg kigger i mit instagramfeed, der løbende viser billeder fra Somalia, er jeg ikke helt overbevist.

Efterhånden som de udmarvede børn og døde køer i vejkanten toner frem, kan jeg ikke lade være med at føle skam over at bruge mine kræfter på en debat om mit eget værd i det danske samfund. Skulle jeg i stedet bruge min stemme på at overbevise folk om fattige og sultende børns værd?

En kvart million somaliske børn er så alvorligt underernærede, at de risikerer at dø, hvis de ikke får hjælp. Det viser tal fra FN’s børneorganisation UNICEF. Når tørken for alvor sætter ind i de kommende varme måneder, kan endnu flere komme til.

Tilfældets magt

Det kunne have været mig, som stod der med et døende barn på armen, eller som så familiens livsforsikring i skikkelse af en ko dø i vejkanten. Det er et tilfælde, at det ikke er mig.

Min familie nåede ud i tide. Som toårig blev jeg sammen med min mor og søskende familiesammenført med min far i Danmark. Det var en tilfældighed, at netop vi slap ud. Det var en tilfældighed, at min halvsøsters søster i stedet endte i en flygtningelejr. Og det er en tilfældighed, at det foreløbig er lykkedes min kusines skolebus at undgå terrorangreb. At en fjern slægtning bor i et uhumsk blikhus, og at andre af mine slægtninge blot ønsker at overleve næste tørke.

Min far var nomadedreng. I år bliver jeg færdig med min bachelor i statskundskab. Lige så meget, som det er et resultat af flid og hårdt arbejde, er det blot en af livets tilfældigheder.

Det gør lidt ondt at blive bevidst om det, når man er opdraget i et samfund, der i stigende grad tror på løn som fortjent. Men måske er det meget sundt at forstå det, hvis man, som jeg, bilder sig ind, at man kæmper for retfærdighed? For retfærdighed opnås først, når man forstår tilfældigheden. Og man beslutter sig for at kæmpe imod, at noget så tilfældigt som, hvor man er født, er det allermest afgørende for, hvordan et menneskes liv former sig.

Gensyn med moderlandet

Jeg besøgte Somalia for et par år siden. Under besøget gik det op for mig, at jeg hidtil havde set landet gennem min mors ungdomserindringer.

For hvor var de rene gader, de charmerende bygninger og de glade kvinder i kjoler i alverdens farver? Hvor var alt det, min mor havde fortalt så meget om? Kulturen, dansen og den rige digterkunst virkede som en fortid, der var faldet sammen i ruiner. Samme skæbne som parlamentet og nationalmuseet.

Tilbage var kun den ulidelige varme og tørsten, som blev slukket i te. Den pludselige monsunregn, der skabte store søer på gaden og glæde blandt kvarterets børn. De høje temperaturer, der hurtigt skjulte regnens spor, og igen lod jorden ligge tør hen.

Gensynet med moderlandet var hårdt. Undtagelsestilstanden i hovedstaden, venner som stod og snakkede på gaden med et gevær hængende over skulderen, og den sporadiske lyd af skud og små bomber, gjorde mig tung om hjertet.

Mine forældre drømmer stadig om det Somalia, de kendte i deres ungdom. Dybest set længes de efter følelsen af at høre til. De længes efter at slippe følelsen af at være gæster i Danmark. Den slags gæster, der er blevet for længe, og selv burde finde ud.

Selv længes jeg efter at føle mig tryg, i den anden halvdel af den jeg er. Jeg drømmer om ikke kun at være hjemme i min danske identitet, men om, at landet, min familie har rødder i, genvinder en stolthed, der kan blive en del af min egen fortælling.

Min familie i Somalia og deres venner fordriver ikke tiden med den slags nostalgi og drømmeri. De kæmper bare for at få en hverdag til at fungere. For at kunne drømme skal man nemlig have muligheder.

Jeg vil gerne hjælpe dem til at drømme igen. At drømme er en del af det at være menneske. Det er bl.a. derfor, jeg insisterer på, at vi i Vesten skal tale om og forstå, hvad der foregår i Somalia og resten af det Afrika, der i de kommende måneder forventes at blive endnu hårdere ramt af tørke og dermed underernæring.

Somalierne kæmper for at tilpasse sig klimaforandringerne. De bliver hele tiden bedre til det, men naturen bliver også mere brutal. Det er feje hold. Når vi forstår, kan og vil vi hjælpe. Det er jeg overbevist om.

Sultne sorte er trættende

Jeg ved godt, at man i Danmark er træt af at høre om sultne børn i Afrika. Hvis samtalen en sjælden gang kommer ind på dem, holder den hurtigt op. Hvis vi taler om brune, er det, fordi de allerede er i Danmark, og vi har brug for at beslutte, om de er en byrde eller en berigelse. Dem i Afrika må passe sig selv.

»Det er så langt væk, at det er svært at forholde sig til,« siger folk.

Det er et mærkeligt argument. Skoleskyderierne i USA er også langt væk – i hvert fald, hvis vi tæller fysiske kilometer. Men mentalt føles de tæt på. Det kunne jo have været en af os, der stod der på tv-skærmen og kæmpede med tårerne.

Men børnene i Somalia, de ligner de færreste af mine danske venner. Derfor er de langt væk. Desuden har de fleste af os vænnet os til deres lidelser. De har sultet on and off i årtier, det er skruen uden ende. Hvad kommer det egentlig os ved? Man kan ikke blive ved med at have ondt af dem. Desuden er det lidt deres egen skyld, ikke? De får for mange børn, deres ledere er stangkorrupte, hvorfor gør de ikke selv noget ved det?

At de færreste somaliere har skyld i den klimakrise, der har gjort deres jord gold, tager livet af deres dyr og ægger til konflikt, hører man ikke så meget om.

Og når man tænker på, hvor relativt nemt børnenes chancer for at overleve kan forbedres, er det en gåde for mig, at vi skal igennem alle de argumenter for ikke at gøre noget. Det behøver hverken være dyrt eller besværligt at hjælpe andre – for mit vedkommende er det en 50’er i ny og næ til nødhjælpsorganisationer.

Det kunne også have været dig

Jeg har tænkt mig at bruge mere energi på at få mig selv og andre til at anerkende tilfældigheden. Forstår man først den, kan man se sig selv i de millioner af børn, der er ramt af underernæring fra Afrikas Horn i øst til Sahel-bæltet og hele vejen til Mauretaniens kyst i vest.

For lige som dem er vi underlagt tilfældigheden. De blev tilfældigvis født der; jeg blev også født der, men endte tilfældigvis her. Mange af jer læsere blev tilfældigvis født her og har altid været på afstand af sult og knurrende maver. Men vi hænger sammen, forbundet af tilfældigheden. Vi er reelt ikke ret langt fra hinanden.

Mine rødder gør det nok nemmere for mig at erkende det, end det er for jer. Men en tilfældig morgen kommer de vandrende på vores motorveje. Sådan er tilfældigheden i en globaliseret verden, hvor vi er bundet så tæt sammen, at vi bliver nødt til at hjælpe hinanden.

Så lad os holde en pause fra diskussionen om de brune, der allerede er her, og i stedet diskutere dem, der faktisk er tættere på, end de fleste forstår.

Nafisa Fiidow studerer statskundskab

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Bjerre

Somaliere, glem Vesten, klimaet etc. som forklaringer på jeres ulykke. Selvom den er hjerteskærende, kan vi desværre ikke hjælpe jer.

I må gøre ligesom andre u-lande der er kommet frem i verden: Find en stærk leder, der kan stoppe korruptionen og borgerkrigen, kig f.eks. på Singapore, Botswana eller lignende. Når I så har en, måske hård og ikke særlig demokratisk retsstat, kan vi gerne betale for at bygge en bro eller nogle veje, men indtil da er enhver hjælp som at skubbe på en kogt spaghetti.

Karsten Lundsby, Hans Aagaard, Jørn Andersen, Bjarne Frederiksen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
ingemaje lange

Tak for en klog kronik.

Karin Hansen, Eva Schwanenflügel, Morten Clausen, Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby, Jan Fritsbøger, Birthe Gawinski, Lars Bo Jensen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

I kan begynde med kun at få 2 skriver to børn pr. kvinde. Før er der IKKE udsigt til fremgang. Og da det ikke er noget man må tale om, er hjælp herfra spild af penge!

Charlotte Svensgaard, Karsten Lundsby, Hans Aagaard, Jørn Andersen, Bjarne Frederiksen og Morten Simonsen anbefalede denne kommentar
Martin Kristensen

Nafisa Fiidow skriver godt og med empati om situationen i Somalia den indbildte magtesløshed. Jeg tror en stor del af skylden ligger hos medierne, der gerne udbasunerer katastroferne i farvemættet elendighedsporno men ikke holder os informeret om de fremskridt der sker. Vores hjælp nytter og de lokale gør i høj grad en indsats for at forbedre forholdene, men for den hurtigt zappende seer er det nemt at blive overbevist om at "Afrika" (hele kontinentet ses under ét) er en bundløs brønd der suger hjælp til sig mens de lokale bare sidder med hænderne fremme, og de ødelægger lysten til at hjælpe.

Flere børn end nogensinde går i skole (https://data.unicef.org/topic/education/primary-education/) om end krigen i Syrien har bremset fremskridt kortvarigt
Flere børn end nogensinde spiser sig mætte (https://www.nytimes.com/2015/05/28/world/united-nations-reports-global-h...)
Antallet af ekstremt fattige har aldrig været lavere (https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/verden-har-aldrig-haft-saa-faa-...)

Det nytter!!!

Desværre viser tallene at netop sub-saharan Africa trækker ned og derfor har brug for hjælpen.

Karin Hansen, Karsten Aaen, Jonathan Larsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Hvor er det nu lige at klimatiske udfordringer og korrupte politikere er koblet sammen?
Al-Shabaab er vist også af egen avl i Somalia.
Tilfældigheden er rigtigt observeret, men handlingerne efter fødslen står man selv for.
Her er der vist plads til forbedringer i Somalia.

Staerke ledere?..land uden korrupte ledere!!? Syd Korea er foerende indenfor teknologi og har en gdp svarende til Frankrigs. Vi er som Kina begyndt at kolonisere Afrika ...men vi har ingen staerke ledere , de er nogle af de mest korrupte i verden . Den ene tidligere stataleder sidder i brummen og en tidligere undersoeges . Afrika bliver noget som man synger om for at indsamle penge. De kan ikke selv.

niels astrup

Tjaa - hvorfor hjælper Vesten ikke mere i Somalia?

Måske af denne grund: For bare et par uger siden blev en tysk sygeplejerske bortført i Mogadishu, mens hun opholdt sig på ICRCs compound.

Få dage inden blev en kvindelig nødhjælpsarbejder skudt i samme by.

Alene mellem 2016 og 2018 blev mindst 30 nødhjælpsarbejdere dræbt. Sidste år blev 30 bortført.

https://www.swissinfo.ch/eng/business/abduction-in-somalia_icrc-says-aid...

Og sådan har det været i årevis. Hvad er det Nafisa forestiller sig: At vi ser nødhjælpsarbejderne som "dispensable", som slagtekvæg?

Hans Aagaard, Jørn Andersen, Bjarne Frederiksen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Henrik Nebelong

Kære Nafisa Fiidow,
jeg vil gerne være med til at tale om de brune i Somalia. Men jeg véd så uendelig lidt. kunne du ikke i en kommende kronik fortælle om, hvordan du forestiller dig, at vi Danmark kunne hjælpe? Hidtil forekommer det meste U-lads-hjælp mig at have været forgæves eller skadelig. Og hvordan ser du på befolkningsvæksten, der fylder mig med daglig forfærdelse? Og er det helt forkert at sige, at du,dine forældrere og andre somaliere i Vesten præsenterer en intelligesmasse, der - aldeles forståeligt - er stukket af fra problemerne, som den måske kunne have været med til at løse? Venlig hilsen
Henrik Nebelong

Hans Aagaard, Ole Ankjær Madsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

jeg får en rigtig dårlig smag i munden når jeg læser jeres kommentarer, mage til usympatisk kynisme og arrogance, (eller er det bare uvidenhed)
føj for den lede nogen bør skamme sig,
vi burde indse vores medansvar for problemerne i Afrika, for det første var der færre krige i Afrika, hvis ikke så mange rige lande uden blusel sælger våben, til de forskellige grupper der mener de har ret til med vold at tage magten i deres lande, og vi sælger villigt våben til korrupte politikere som til gengæld lader "vestlige" firmaer få koncession på udnyttelsen af de værdier som dermed ikke kommer landet og befolkningen til gavn, befolkningen kan dog "få lov" til at arbejde i minerne mm. godt nok til sulteløn, og under forhold som vi aldrig ville acceptere, og vi gør alt for at den urimelige verdensorden som forgylder os ikke bliver ændret, og når nogle skyder skylden for problemerne over på fødselsraten er det sygt og reelt forkert, at man i Afrika får flere børn end os er ikke årsag til problemerne, og grunden er jo at for en fattig i Afrika er børn nødvendige som en minimal sikring af alderdommen, og da dødeligheden er høj er to børn "for lidt",
og når man taler om overbefolkning handler det i virkeligheden om at man mener man har ret til et vildt forbrug, og hvis alle på jorden skulle få et tilsvarende forbrug går det galt, men problemet er jo ikke for mange mennesker, hvis vi alle havde en tilstrækkelig levestandard men ingen gik amok i forbrug, kunne jorden sagtens tåle mange flere end vi er nu, men den kan ikke tåle hvis alle mennesker får et vestligt forbrugsmønster, og så er der klimaet som jo også er en direkte følge af overforbrug, og som forværrer fødevaresituationen markant.
en foreslår at problemerne kan løses med en stærk mand, nu mener jeg ikke at "stærke mænd" løser noget, det er vist kun noget fascister tror på,
og hvis en politisk leder forsøger at hjælpe de fattige til bedre vilkår, vil det prompte udløse sanktioner fra vesten især hvis man begrænser pengenes magt, og måske fængsler de mest korrupte pengemænd, de vil straks blive kaldt politiske fanger og få opbakning fra rige lande, man ønsker ikke at uretfærdige forhold laves om, og dermed vil vi blive ved med at være priviligerede , og kan sidde og pege fingre af dem som uretfærdighederne går ud over, fordi de får for mange børn eller hvad man nu kan finde på af pseudoforklaringer.

Charlotte Jensen, Lone Hansen, Herman Ssemigga, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Torsten Jacobsen, Britta Hansen, hannah bro, Marianne Søby, Mons Mogensen, Christel Gruner-Olesen, Nike Forsander Lorentsen, Khadra Cool, Ole Ankjær Madsen, Karsten Aaen, Palle Pendul, Jonathan Larsen, Kim Folke Knudsen, Jørgen Larsen, Slettet Bruger, Margit Tang og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

@Jan Weber Fritsbøger - "og når nogle skyder skylden for problemerne over på fødselsraten er det sygt og reelt forkert, at man i Afrika får flere børn end os er ikke årsag til problemerne"

Hvis fødselsraten i D.K. var som på Afrikas horn var vi ludfattige. At du ikke kan se sammenhængene er dybt forstemmende. Nu er jeg i 70 år blevet tuden ørerne fulde af at Ulandshjælp nytter. Det har ikke hjulpet en hujende fis!

Karsten Lundsby, Hans Aagaard, Jørn Andersen, Bjarne Frederiksen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

"Ooh jo, - så har vi ikke haft borgerkrig her i landet siden Grevens Fejde i 1534, det gør jo også, at mange af værdierne nedarves til næste generation"

Den seneste borgerkrig var da vist den første holstenske krig fra 1848-1851.

Henrik Brøndum. Spis din over kogte spaghetti med koedsovs. Vi koger den aldente. Vi har laert af den " store hvide ,grise farvet, mand" . Vi har laert af andre koloni , slave lande. Vi er en si, imodsaetning til tidligere europaeiske koloni lande. Vi er politisk ukorrekte ..

Slettet Bruger

Ja, hvad skal man dog gøre??
Jeg har ikke følelsen af, at Afrikas problemer eller kriser og krige mange andre steder i verdenen ligefrem er min skyld. Jeg kan gøre mig mange tanker om, hvordan en bedre verden bør indrettes, men min demokratiske indflydelse på det handlingslammede FN er absolut nul og selv lokalt i lille bitte Danmark er den ikke til at få øje på. Også her er det tilfældigheder, der råder og man skal nok være født i en særlig indflydelsesrig klan for at kunne påvirke nogle væsentlige beslutninger. Jeg har så i stedet gået med en ret ekstremistisk ide om, at jeg er verdensborger i en endnu ikke etableret global stat, og har i forvejen det meste af mit voksne live levet på eksistensminimum uden at lide overlast. Et liv med med færre ting at klynge sig til og lidt huller i sokkerne i ny og næ rummer mange fordele, så i mangel af indflydelse er mit beskedne løsnings bidrag blevet, at jeg har testamenteret overskuddet fra mit livs minimumstilværelse til den globale fælleskasse og et par af de organisationer, som jeg stoler mest på. Det må så være min beskedne verdensskat. Hvis det er tilladt at drømme et par sekunder, skulle det være om at oprette et FN land som alle havde ret til at flygte til i stedet for udsigtsløse lejre.

Lillian Larsen, Mons Mogensen, Flemming Berger og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Kooi Young, der findes jo også sorte svin ! Ak ja!

Karsten Lundsby, Bjarne Frederiksen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Kære Nafisa Flidow

Tak for en omhyggelig og gribende skildring af forholdene hos din familie i Somalia.

Det er faktisk det bedste og mest givende indlæg, jeg har læst om Somalia i meget lang tid. Et indlæg, som er en ægte øjenvidne skildring af forholdene i en del af Verden, hvor klimaforandringer og konflikter udfordrer hele samfundet og den enkeltes hverdag.

Din skildring viser den afmagt, som du og som vi må føle, når vi ser et samfund truet af økonomisk kollaps og stor og dyb nød med konsekvenser for alle mennesker.

Jeg er kun et menneske - hvad kan vi udrette hver for sig og i fællesskab ?

I 1970 talte den daværende Forbundskansler Willy Brandt (SPD) om behovet for at I landene ( USA og Vesteuropa ) indledte en NORD-SYD dialog med landene i Afrika, om at skabe nye handelsrelationer og bedre vilkår for, at væksten og velstanden i Europa kunne brede sig til landene i Afrika. Willy Brandt forudså den gang, at kløften mellem I-landene og U-landene ville føre til nye konflikter og spændinger.

Visionære politikere som Willy Brandt (SPD) er der meget langt imellem i dag i et Europa, hvor fremmedfrygt og angst for velstandstab nu har lagt sin klamme hånd på hele den politiske udvikling.

EU bør arbejde for udviklingsaftaler, hvor EU´s indre marked åbnes for de afrikanske lande.

Der skal ske et eftersyn af de værste og mest protektionstiske aftaler i EU, men det bliver svært for der er mange europæiske nationer, som vil stritte imod et sådant modtræk.

Rovdriften på fiskeri ved Afrikas vestkyst bør stoppes og reguleres.

Unge afrikanere har brug for et samfund, hvor de kan ernære deres familie, dernæst et perspektiv, hvor de uddannes og bliver i stand tll at bruge deres mange kompetencer til at bygge deres nationer op. Mellemfolkeligt Samvirke muligheder for uddannelse i Europa, vi skal turde tænke i nye baner.

Den forsvarspolitiske dimension, flygtningepolitiken, og Udviklingsbistanden bør koordineres, så de rige lande aktivt arbejder på at skabe bedre vilkår i de afrikanske nationer i samarbejde med OAU.

De tidligere kolonimagter i Europa som for 100 år siden plyndrede Afrika for ressourcer, arbejdskraft og værdier har et historisk ansvar for at arbejde for en udvikling, hvor afrikanske nationer hjælpes på vej til at komme på fode. En sådan strategi bør indeholde et opgør med korrupte regimer og med misbrug af værdier, som er i hænderne på de få og ikke fordeles til de mange.

Før eller siden vil vi indse, at de problemer, som nu er synlige i Afrika meget snart kan blive til vores alles problem og udfordring. Klimakrisen kan kun løses hvis landene og de store verdensorganisationer samarbejder.

Tak for et meget indholdsrigt og godt indlæg.

Tillykke med din kommende bachelor i Statskundskab.

VH
KFK

Lone Hansen, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Katrine Damm, Marianne Søby, Khadra Cool, Ole Ankjær Madsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Ole Ankjær Madsen

Kære Nafisa Fiidow.
Jeg kunne ønske mig at du blev medlem af Amnesty International på aktivt niveau. Vi har brug for folk med begavelse og initiativ, som brænder for deres sag, og som qua deres baggrund har en personlig viden om, hvad menneskerettigheder betyder.
Venlig hilsen
Ole Ankjær Madsen

Klaus Ipsen

Rwanda gør det fremragende ud fra de forudsætninger de nu har i det lille fattige land. Men her har de så den stærke "demokratisk" valgte leder, som heldigvis er rimelig fornuftigt, intelligent og elsket af sit folk. Et eksempel som nogle af de andre 53 lande i Afrika burde følge.

Klaus Ipsen

Rwanda gør det fremragende ud fra de forudsætninger de nu har i det lille fattige land. Men her har de så den stærke "demokratisk" valgte leder, som heldigvis er rimelig fornuftigt, intelligent og elsket af sit folk. Et eksempel som nogle af de andre 53 lande i Afrika burde følge.

Henrik Plaschke

Flere debattører rejser ovenfor spørgsmålet om, hvorledes der kan ydes bistand, der virker, til et land som Somalia.

Det er naturligvis yderst vanskeligt i de dele af Somalia, der er hårdest ramt af borgerkrig, men man skal ikke glemme, at der også er områder i Somalia, som er forholdsvis stabile og velfungerende.

Er man interesseret i at vide mere om, hvordan bistand kan gives til Somalia i dag, kan man måske finde inspiration i et dansk fiskeriprojekt i det nordlige Somalia – også kaldet Somaliland. FairFishing projektet, som det kaldes, er drevet af danske ildsjæle, hvoraf nogle har somalisk baggrund. En række private virksomheder har givet støtte til projektet.

Projektets formål er – i meget kort udgave – at udvikle fiskerierhvervet i et område, der på den ene side er enestående rigt på fisk, men som på den anden side ikke har tradition for fiskeri (den somaliske kultur er i udpræget grad en nomadekultur med kamelen i centrum – den kamel, der kan overleve i en barsk ørkenverden).

Projektets hjemmeside: https://fairfishing.org/

Kortere præsentationer af projektet kan findes eksempelvis på: https://www.b.dk/globalt/dansk-projekt-har-sat-gang-i-somalisk-fiskeeventyr og https://www.dr.dk/nyheder/udland/danske-ildsjaele-kaemper-goere-pirater-...

Altinget har bragt en række længere baggrundsartikler om projektet: https://www.altinget.dk/tema/de-ukuelige

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Britta Hansen og Mons Mogensen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Det der skal til Somalia økonomisk udvikling, og det kan kun skeer med handel , hjælp til landet hjælper ikke. Har Somalia noget at sælge, gamle fabriker for ex. Kina køber meget af den slags på Balkan, fra Serbien til Grækenland. De arabiske Emirater har udbygget Havnen i Berbera i Somalia som er vigtig for økonomiske udvigling i landet. Emirater siger at Somaliske myndigheder beslaglag et civil fly til Emiratere med mange penge, der skulle betale lønninger til somalisk soldater, som er under uddannelse af Emiratere. Den sag er meget dårlig for udvikliing. Emiratere gav næsten en halv milliard dollars som hjælp til fattige, enker og forældreløse, til Somalia.Det skal uddanne også leder på alle områder .

Britta Hansen

Henrik Nebelong

"Og er det helt forkert at sige, at du,dine forældrere og andre somaliere i Vesten præsenterer en intelligesmasse, der - aldeles forståeligt - er stukket af fra problemerne, som den måske kunne have været med til at løse?"

Ét er, at du med dette udsagn kun kan bidrage til den skyldfølelse, Nafisa Fiidows også strejfede i sin artikel. (Den er et kendt fænomen for overlevere af andre katastrofer, bl.a. iblandt jøderne efter Holocaust.)

Dernæst: Hvad kom først? Hønen eller ægget? Nafisas chancer for at danne og udvikle sig intellektuelt var nok meget tæt på nul - hvis hun overhovedet havde overlevet som lille barn, var hun ikke kommet i flygtningelejer og blev familiesammenført med faren, som havde formået at komme til Danmark ad én eller anden vej.

Det er da tydeligt, at Nafisa benytter sin intelligens og sin uddannelse allerede nu for at gøre en indsats for sit oprindelsesland. Det skal nok blive til mere end en 50'er i ny og næ. Hun er da allerede i gang med at gøre en forskel!

Ole Ankjær Madsen, Eva Schwanenflügel og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Somalia har to grundlæggende strukturelle problemer som skal løses.

1. Politisk identitets fragmentering. Der er en svag social sammenhængskraft på grund af mange brudflader i samfundet fx. klaner, som reelt gør samfundet ude af stand til at regulere befolkningen. Sådan er det også i fx. Belgien, men forskellen er hvordan og under hvilke omstændigheder brudfladerne anvendes af lederne i landet. I Somalia er det udpræget del og hersk.

2. Svage nationale institutioner (som støder sammen). Konflikten mellem formelle og uformelle institutioner underminerer muligheden for at lokale mennesker kan drage fordel af deres kapaciteter til at regere (Ved fx at få hjælp fra venner og tidl. kolonimagter (Frankrig) og uddannelse i vesten).

Kaplan, Seth (2008), Fixing Fragile States: A New Paradigm for Development (Westport, CT: Praeger Security International).

torben - nielsen

??

Henrik Plaschke

Det er vist ikke meget, der er så nemt som at komme med ”gode” råd om ting, man ikke har forstand på.

Det er desværre det, Henrik Brøndum forsøger sig med med sit forslag om, at Somalia bare skal finde sig en stærk mand, der kan bringe orden i rodet. Brøndum er tilsyneladende ikke klar over, at det netop er, hvad Somalia forsøgte sig med i perioden fra og med 1969. Her kom en stærk mand til magten ved hjælp af et militærkup. Den stærke mand blev siddende frem til 1991, hvor han måtte flygte – efterladende et land i totalt kaos og sammenbrud. Den stærke mand, der hed Siad Barre, forsøgte sig i sine første regeringsår med en række progressive reformer, men udviklede sig efterhånden til en klanbaseret stærkt undertrykkende diktator.

Det gik ikke mindst udover den nordlige del af Somalia med hovedbyen Hargeisa, der blev totalt smadret i 1988-89 af regeringens bombefly. Det nordlige Somalia endte med at rive sig løs under betegnelsen Somaliland, og i dag er Somaliland de facto uafhængigt – om end ikke anerkendt som sådan af andre stater. Somaliland er et forholdsvist velfungerende demokrati (nej – ingen stærke mænd) med et flerpartisystem og regelmæssig afholdelse af valg. For nylig udstedte landets islamiske autoriteter en fatwa, der fordømmer kvindelig omskæring (http://www.lemonde.fr/afrique/article/2018/02/07/au-somaliland-une-fatwa...). Alt er næppe ideelt, men ikke desto mindre er der ingen grund til at insistere på stærke mænd. Nordsomalia viser en langt mere interessant vej.

En lidt ældre (2010) dansksproget kronik giver et fint indblik i Somalilands forhold: https://politiken.dk/debat/kroniken/art5054939/Det-glemte-land-Somaliland

Nyere engelsksprogede artikler er f.eks.:

http://unpo.org/article/20140

https://www.usaid.gov/results-data/success-stories/democracy-making-soma...

https://www.economist.com/the-economist-explains/2017/11/13/why-somalila...

torben - nielsen

Det undrer mig lidt, at næsten hele det skarptsynede debattørkorps åbenbart har overset en meget væsentlig detalje i denne kronik.

Det er tilgangen til tilfældighed.

Her bliver mange af livets store begivenheder betegnet som tilfældigheder.
Selv kronikørens universitetsuddannelse bliver betegnet som en tilfældighed.

Intet kunne være mere forkert.

Hvis man tror på at tilfældighed er styrende, så fraskærer man sig samtidig muligheden for at påvirke situationen, idet man så ikke er interesseret i at undersøge de bagved liggende årsager.
Man stiller sig tilfreds med, at man ikke kan påvirke forholdene da de jo er et udtryk for tilfældets magt, man stiller sig ikke kritisk til tingene, men affinder sig med tingenes tilstand.

På den måde sker der jo heller ikke den store forandring.

I Vesten har der været siden Galilei udtalte, ”at man skal måle det målelige og gøre det umålelige måleligt, og forklare det uforklarlige”, været en viden om, at hvis vi undersøger ting grundigt nok, så finder vi også de bagved liggende årsager. På den måde kan vi forstå årsag og virkning, og ikke blot henvise til, at det må være tilfældigt at tingene sker på denne måde.

Lad os tage en flyvemaskine.

Et fly er sammensat af mange enkeltdele, og hver enkeltdel har sin helt egen udformning, lavet af bestemte materialer, med specielle overflader, her er intet overladt til tilfældigheder, alt er fremstillet efter videnskabelige principper.

Og sammensat danner delene en flyvemaskine, som kan bringe os fra A til B.

Men a og til går det galt og et fly falder ned.

Her bruger vi efterfølgende mange kræfter på at finde ud af, hvorfor flyet faldt ned. På den måde kan vi finde årsagen til styrtet og efterfølgende forebygge at flere falder ned.

Her er intet overladt til tilfældigheden.

Hvis jeg antager at kronikørens holdning til tilfældighed er repræsentativ for sin befolkningsgruppe, så forklarer det jo nok også, hvorfor at Somalia har sultet on and off i årtier, uden at der er sket nogen forandring heri.

Altså, hvis man ikke undersøger, hvorfor man sulter on and off, så finder man heller ikke årsagen til sulten og man er heller ikke i stand til at gøre noget ved det.

Derfor kan en holdning om, at tingene sker, i henhold til tilfældet magt, bedst sammenlignes med gudernes vilje.

Henrik Plaschke

Torben – Nielsen

Tilfældighedsbegrebet kan være svært at håndtere, og Nafisa Fiidow forsøger sig ikke med en stringent begrebsmæssig diskussion. Det er ikke hendes ærinde her.

Men du forsøger dig sandelig heller ikke med en ordentlig og fair læsning af hendes tekst. Det er intet i hendes tekst, der tyder på, at eksempelvis indsats intet skulle betyde. Tværtimod skriver hun, ”Men når nu det er så nemt at forbedre børnenes chancer for at overleve”. Det handler ikke om tilfældighed, men om indsats – eller her manglende indsats.

Det er også en forvrængning af kronikkens budskab, når du skriver:

”Selv kronikørens universitetsuddannelse bliver betegnet som en tilfældighed”. Nej, det gør den ikke. Hun skriver derimod, at ”Lige så meget, som det [hendes studier] er et resultat af flid og hårdt arbejde, er det blot en af livets tilfældigheder”. Hermed mener hun, og det fremgår klart af sammenhængen, at flid og studier ikke er nok. Der er kun nok, når tilfældigheden har gjort, at hun er havnet i Danmark, mens en halvsøster er endt i en flygtningelejr. Det kunne være gået anderledes, og i flygtningelejren er det ikke givet, at flid og hårdt arbejde ville være nok til at sikre en bacheloreksamen i statskundskab. Men det er du måske uenig i?

Et tredje eksempel kunne være kronikørens sætning: ”man beslutter sig for at kæmpe imod, at noget så tilfældigt som, hvor man er født, er det allermest afgørende for, hvordan et menneskes liv former sig”. At kæmpe imod – snarere end blot at acceptere tilfældigheden!

Afslutningsvis kunne jeg jo spørge om, det mon er en tilfældighed, at du formår en levere en så ringe og fordomsfuld læsning af Nafisa Fiidows tekst?

torben - nielsen

Nej, det er stadigvæk grundlæggende forkert.
Du kan ikke aktivt bekæmpe tilfældigheden.
Du kan kun reducere tilfældigheden ved at definere og sætte dig nogle mål.
Du er nødt til at være konkret for at kunne reducere tilfældigheden.
Så jo mere præcis, realistisk og veldefineret din målsætning er, jo mindre overlader du til tilfældigheden.
Kun ved en aktiv målsætning kan man reducere tilfældigheden, og du kan ikke bekæmpe tilfældigheden uden mål, dette er nytteløst.

Og så skal man lade være med at, blot fordi man ikke selv har indflydelsen på en situation, så er den ikke nødvendigvis et tilfælde, det er højst sandsynligt et resultat af andres beviste valg.

De unge mennesker fortjener en saglig kritik, også når de fejler. Ved blot at optræde som jasiger og rygklapper, opnår man ikke en skid, andet end her, at fastholde Somalia i udsigtsløs sult og fattigdom.

Henrik Plaschke

Torben - Nielsen

Jeg har forsøgt at præsentere dig for en saglig kritik, da du fejler. Men det forstår du åbenbart ikke, kan jeg konstatere. Ikke et eneste af mine argumenter/eksempler forsøger du at forholde dig til, hvorfor yderligere debat vil være spild af tid. Slut herfra.

Henrik Bjerre

@Henrik Plaschke

Jeg skal gerne indrømme, jeg udtaler mig om noget jeg ikke ved meget om, som debatør - ikke som ekspert.

Min indgang er at korruption kun afskaffes ovenfra, jeg mener det skete i Danmark ved Frederik d. 6, med ganske hård hånd. At det skulle kunne lade sig gøre at indføre demokrati og afskaffelse af korruption, og dermed indførelse af en retsstat i Somalia ville da være lykkeligt, men som jeg ser det utopisk. Ihvertfald indtil jeg læste din opløftende historie om Somaliland.