Kronik

Vi har ikke tid til at give alle den bedste hjælp – så hvem skal undvære?

OK18-aftalen ændrer ikke på, at arbejdsvilkårene i sundhedsvæsenet er så dårlige, at det går ud over patientsikkerheden. Den politiske ledelse sidder stadig på toppen og prioriterer uden at have den fjerneste idé om, hvad der foregår hos os på gulvet.
Der er stærkt divergerende opfattelser af, hvor godt sundhedssystemet er gearet til dets udfordringer fra politikere og sundhedspersonale.

Der er stærkt divergerende opfattelser af, hvor godt sundhedssystemet er gearet til dets udfordringer fra politikere og sundhedspersonale.

David Bering

8. maj 2018

På Rigshospitalet i København tager vi os af nogle af de sygeste patienter i Danmark.

Jeg startede min karriere på neurointensiv afdeling, hvor vi behandler mennesker med sygdomme og skader i hjernen. Det kan være alt fra massive hjerneblødninger og voldsomme infektioner til trafikuheld og skudofre.

Når man arbejder på en intensivafdeling, bliver døden din følgesvend. For selv om vi gør alt, hvad vi kan, for at redde vores patienter, er nogle skader så omfattende, at patienten ikke kan overleve. At arbejde på sådan en afdeling er hårdt. Lige meget hvor hårdfør man bliver, vil der altid være historier, som ikke er til at give slip på. Heldigvis er vi et stærkt team. Alle os som kæmper for disse menneskers overlevelse er på samme hold.

I gamle dage havde vi et bredt team af forskellige fagligheder som f.eks. psykologer og socialrådgivere, fordi vi ved, at alvorlig sygdom også har store konsekvenser for de pårørendes mentale helbred og for familiens økonomiske situation. Desværre har vi ikke længere råd til at have de faggrupper ansat, fordi de ikke er direkte involveret i løsningen af ’kerneopgaven’.

Mange ansatte og professioner er forsvundet i tidens løb, fordi man vurderede, at deres opgaver kunne varetages af andre. Vi sygeplejersker er gode at have ansat, fordi vi kan bruges til det meste. Men nu begynder mine sygeplejerskekollegaer så også at forsvinde.

Jeg tror ikke, at der findes ansatte i sundhedsvæsnet, som ikke ønsker at få mest mulig sundhed for pengene, men i et sundhedsvæsen, hvor patienter bliver ældre, sygere og mere komplekse, er det en voldsom belastning, at 73 sygeplejersker laver det samme i dag, som 100 sygeplejersker gjorde for ti år siden.

Alene i akut situation

Jo færre vi er, desto vigtigere er det med en god relation til ens kollegaer. Det er livsvigtigt for mine patienter, at jeg kan regne med at få den hjælp, jeg behøver, næste gang jeg står i en akut situation. Det er simpelthen umuligt at klare det hele selv.

Vores patienter på intensiv er så syge, at deres tilstand kræver kontinuerlig overvågning døgnet rundt. Deres helbred er så skrøbeligt, at selv de mindste fejltrin kan få store helbredsmæssige konsekvenser.

En dag passede min kollega en patient, som blev tiltagende dårligere. Selv om vi kan løbe stærkt, har vi kun to hænder, så nogle opgaver kan man ikke klare uden assistance. Så hun kaldte på hjælp, men ingen svarede. Min kollega er heldigvis en dygtig og erfaren sygeplejerske og gik derfor ikke i panik, men hev i snoren til kaldesystemet, som sender anmodningen om hjælp ud på hele afdelingen. Men lige meget hjalp det. Ingen kom hende til undsætning.

Alle var optaget af andre akutte opgaver hos deres patienter.

Her stod min kolleger med en patient, som var så syg, at udskiftningen af medicinen kunne få fatale konsekvenser, hvis ikke opgaven blev løst med stor præcision. En opgave så kompliceret, at man ikke kan løse den alene, men ingen havde tid til at hjælpe hende.

Den smule medicin, der var tilbage i droppet, kunne kun holde patienten i live i ganske få minutter endnu. Hvad skulle hun gøre?

Forestil dig at stå i en situation, hvor din patient om få minutter vil dø mellem hænderne på dig, ligegyldigt hvad du gør, hvor dygtig du end er.

Den eneste løsning min kollega kunne komme på, var at udløse hjertestopalarmen. På alle hospitaler har man et beredskab af specialuddannede læger og sygeplejersker, som står standby i tilfælde af, at en patient får hjertestop. Det er meget vigtigt, at man kun udløser alarmen, når alle andre muligheder er udtømte, for hvis holdet står hos dig, er der potentielt et andet hjertestop, de ikke kan redde.

Tænk at vi i det danske sundhedsvæsen er kommet til et punkt, hvor vi er nødt til at bruge vores akutte beredskab til at løse dagligdagsopgaver. At vi i vores effektiviseringsfetichisme har fjernet så mange ressourcer fra menneskerne på gulvet, at det får konsekvenser, ikke kun for arbejdsmiljøet, men også for patientsikkerheden.

Det så vi i allerhøjeste grad også i sagen fra Svendborg, hvor en yngre læge uretmæssigt blev anklaget for at være skyld i en patients tragiske død. Vi, sundhedspersonalet, løber så stærkt, vi overhovedet kan, men der er grænser for vores faglighed og menneskelige formåen.

Min historie er fra en intensivafdeling og derfor også af en meget voldsom karakter, men det samme scenarie udspiller sig hver eneste dag på afdelinger over hele landet.

Hvem skal undvære hjælp?

De sidste fem måneder har kampen om den nye overenskomst stået mellem de faglige organisationer på den ene side og arbejdsgiverne på den anden.

På samme måde som ved overenskomstforhandlingerne i 2015 har kampen for os arbejdere mest handlet om at undgå nogle af de mange arbejdsvilkårsforringelser, som vores arbejdsgiver ønskede, og længe har det trukket op til konflikt. Vi vil nemlig ikke finde os i endnu flere forringelser.

Nu er parterne så endelig blevet enige om en aftale, hvilket resulterer i en mindre lønstigning over de næste tre år. Vi fejrer alle aftalen, for de færreste ønskede at ende i konflikt.

Men når støvet har lagt sig, må vi erkende, at aftalen slet ikke ændrer på det faktum, at de grundlæggende arbejdsvilkår er alt for dårlige, og at sundhedsvæsnet drives som en samlebåndsfabrik, hvor den overordnede politiske ledelse sidder på toppen og prioriterer uden at have den fjerneste idé om, hvad der foregår hos os på gulvet. Det er ødelæggende, ikke bare for de offentligt ansattes arbejdsvilkår, men især for det velfærdssamfund, vi alle holder så meget af.

Vores verden er i rivende udvikling, og det gælder i højeste grad også sundhedsvæsenet. Nye videnskabelige fremskridt driver sundhedsvæsnets muligheder til nye højder, men den nødvendige politiske diskussion om prioritering af vores midler udebliver. Det har store konsekvenser.

Tilbage i valgkampen i 2015 udtalte Lars Løkke Rasmussen til DR, at en læge aldrig må fravælge den bedste behandling på grund af økonomi, og det er den slags udtalelser, som skriger til himlen om manglede viden om behovet for prioritering.

For det er tydeligt for os på gulvet, at ikke alle kan få den bedste hjælp, så hvem skal undvære?

Vores politikere tegner et billede af et sundhedsvæsen i verdensklasse med uanede muligheder. Det lyder alt sammen meget flot, hvis ikke det var, fordi vi, som arbejder ude i virkeligheden, har en helt anden opfattelse. Det eneste, vi ser, er en supertanker på vej mod afgrundens rand.

Et sundhedsvæsen, som gang på gang må nedlægge stillinger, fordi et eller andet budget igen er blevet overskredet. Senest er det en overskridelse på 300 millioner kroner i Aarhus, som resulterer i 25 færre overlægestillinger og 205 færre sygeplejerskestillinger. Kom ikke og påstå, at det ikke har konsekvenser for kvaliteten af den behandling, patienterne får.

Jeg elsker at være sygeplejerske. Ikke fordi jeg altid har drømt om at tømme bækkener, eller fordi jeg føler, det er et kald, men fordi det er et meningsfyldt arbejde. Sammen med mine kollegaer i resten af den offentlige sektor er jeg med til at skabe et samfund, hvor vi passer på hinanden. Det gør mig vildt stolt at være en del af det sikkerhedsnet, som hjælper alle tilbage på fode, hvis man en dag skulle falde.

Jeg er stadig stolt af at være sygeplejerske, men flere og flere dage er det snarere på trods af systemet end på grund af det.

Vi har sparet så mange personaleressourcer væk, at der ikke længere er sundhedspersonale nok til at udføre helt essentielle opgaver i sundhedsvæsnet. Det vil snart betyde, at vi ikke længere kan garantere din sikkerhed. Er det et sundhedsvæsen, du ønsker at møde, næste gang du – eller en, du elsker – bliver indlagt?

Theis Liebach Smedegaard er sygeplejerske og kredsbestyrelsesmedlem i DSR

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • Marie Mollerup
  • Christel Gruner-Olesen
  • Curt Sørensen
  • Jørgen Wassmann
  • Randi Christiansen
  • Hans Kvisgaard
  • Søren Andersen
  • Anker Nielsen
  • Vivi Rindom
  • Kurt Nielsen
  • Flemming Berger
  • Lise Lotte Rahbek
  • Margit Tang
  • Morten Balling
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Torben Skov
  • Maria Jensen
  • Katrine Damm
  • Ulla Søgaard
  • Michael Friis
  • Ervin Lazar
  • Eva Schwanenflügel
Carsten Mortensen, Marie Mollerup, Christel Gruner-Olesen, Curt Sørensen, Jørgen Wassmann, Randi Christiansen, Hans Kvisgaard, Søren Andersen, Anker Nielsen, Vivi Rindom, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Margit Tang, Morten Balling, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Maria Jensen, Katrine Damm, Ulla Søgaard, Michael Friis, Ervin Lazar og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Tænk at vi i det danske sundhedsvæsen er kommet til et punkt, hvor vi er nødt til at bruge vores akutte beredskab til at løse dagligdagsopgaver. At vi i vores effektiviseringsfetichisme har fjernet så mange ressourcer fra menneskerne på gulvet, at det får konsekvenser, ikke kun for arbejdsmiljøet, men også for patientsikkerheden."

Denne udtalelse står i skærende kontrast til den pralende finansministers, som lige har meldt ud, at vi idag bruger 136 milliarder kroner mere på det offentlige end i 2000.

Man kan så spørge sig selv om, hvor disse penge i grunden havner..

Er det beskæftigelsesområdet, der smider med milliarderne i det udsigtsløse hamsterhjul?
Er det mon privatskolerne og privathospitalerne, der får betydelig mere støtte end før?
Er det de nye supersygehuse og de eskalerende medicinudgifter, der opsuger de mange penge?
Er det udgifter til politiets overarbejdspukkel?

Lad os se et detaljeret regnskab, Kristian Jensen.

P.G. Olsen, Curt Sørensen, Helene Kristensen, Torben K L Jensen, Randi Christiansen, Hans Kvisgaard, Allan Stampe Kristiansen, anne-marie sindrup rix, Estermarie Mandelquist, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, morten rosendahl larsen, John Liebach, lars søgaard-jensen, Morten Balling, Karsten Lundsby, Michael Waterstradt, Bjarne Bisgaard Jensen, Brian W. Andersen, Torben Skov, Tue Romanow, Maria Jensen, Heidi Larsen, Anne Mette Jørgensen, Katrine Damm, Anne Eriksen, Ken Sass, Tom Andreæ, Jørn Andersen, Johanna Haas, Søren Thuesen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Eva Schwanenflügel dine spørgsmål er meget relevante men også en del af problemet.
Hvorfor nu det? Jo fordi det vil kræve, at der ansættes en hær af eksperter (dyre kolde hænder), og at der indføres en masse nye tidskrævende procedurer for at belyse (ikke besvare) dine problemstillinger.
VI er problemet. OS der har mistet tiltroen til autoriterne og i stedet googler og brokker os over systems mange fejl (inkl stavefejl). VI der leder efter steder med bedste rating, om det er hvor vi spiser, sender ungerne i skole eller skal behandles. VI tror heller ikke på de folkevalgte og fremhæver de eksperter, der underbygger vores egne ideer. De andre trasher vi.
Min svigerdatter var netop indlagt i længere tid og fik anbefalet IKKE at google den stærke medicin hun fik. Interessant.
Læger prøver sig frem og ser hvad der virker. Derefter justeres medicinen til optimal styrke. Mange er specialister og få er generalister - fordi VI vil have de med bedste rating.

Anne Mette Jørgensen

Michael Friis.
De tal, der viser , at der bliver brugt 136 milliarder mere end før må jo være opgjort, så hvorfor det skal koste flere kolde hænder at liste dem op er jo ulogisk. De tal har ministeriet vel allerede.

P.G. Olsen, Torben K L Jensen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, lars søgaard-jensen, Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, Brian W. Andersen, Michael Hullevad, Steffen Gliese, Torben Skov, Tue Romanow og Maria Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Anne Mette Jørgensen, du har muligvis ret, men som jeg forstod 136 MIA ekstra siden 2000 historien var det totale offentlige udgifter. Specific skrev Politiken "Bevillingerne til sygehuse og læger og anden sundhedsbehandling er forøget med 50 milliarder kroner, hvilket svarer til en forøgelse på 43 procent fra 2000 til 2017."
Min pointe er hvis du vil vise hvor meget der er brugt ekstra i stor detajlegrad, så koster det kassen at optælle.
Lidt a la du kan hurtigt regne ud om du er rigere eller fattigere i slutningen af hvert år, men det er meget mere besværligt at tjekke hvad der er brugt på f.eks. yoghurt eller sko.

Anne Mette Jørgensen

Tak,men jeg ved ikke hvordan de kommer frem til deres tal og ofte(desværre) viser tjek at der er fiflet med tallene.
Men, men de må f.eks vide hvormeget der er brugt på f.eks medicin, hvor meget der er brugt på scanninger, hvor meget indlæggelser har kostet, hvor meget privatpraktiserende læger har forbrugt o,s.v
Hvor meget folkeskolen koster, hvor meget daginstitutioner koster, hvor meget plejehjem o.sv
I den jungle, som i min optik gør mere skade end gavn, nemlig i jobcentrene bliver der brugt mange penge og ofte ikke til at hjælpe folk ud af elendighed, men til at belønne de ansatte.
På jobcenter området hersker der en kommunal uensartethed, så guderne må sig forbarme.
Ingen andre steder hersker anarkiet mere.
Hvis vi skal sammenligne med hvad jeg og andre har drukket af mælk, ja så kan vi jo give op og lade være med at komme med tal.
Et hospital ved godt, hvad de bruger på kosten, medicinudgifter, lønninger m.m.
Det er straks mere udefinerligt, at opgøre hvor meget der bruges på at få folk i arbejde, da der er så mange subjektive og uigennemskuelige parametre.
Men underligt er det da, at folk i f.eks København er meget mere raske og rørige end de er i en luftren by i Nordjylland.
Kan du forklare det?

Eva Schwanenflügel og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

De 136 milliarder er selvfølgelig korrigeret for inflationen, eller hva?

I de små 20 år siden 2000 har den været ca. 2% årligt, hvilket resulterer i at det som dengang kostede en krone, i dag koster halvanden.

Jeg påstår ikke at tallene ikke er korrigeret, men det ville ikke være første gang økonomer junglerede lidt kreativt med tal.

Penge er kun papir, som man sang i gamle dage. I dag er de nok nærmere bits, men man kan se på økonomi på en anden måde. Vi har X ressourcer, og dem skal vi fordele mellem Y mennesker. Hvordan vi gør det er politik, og her kommer f.eks. nytteetikken ind i billedet. Med den i hånden kan man nærmest regne sig frem til, hvad som er "smartest", men nytteetikken falder hurtigt til jorden i praksis.

I stedet supplerer vi med pligtetikken, som dybest set siger at man skal gøre det rigtige, og undgå det forkerte. Det gode og det onde, osv. Det kan som bekendt debatteres, men hvis man graver lidt i emnet, går det hurtigt op for en, at der ikke findes nogen facitliste. I stedet kan man benytte den gyldne regel (det er kun ok, hvis det også er ok at andre gør det), men lige den regel virker kun, hvis man ikke er alt for velstillet. I så fald kan man retfærdiggøre stort set hvad som helst.

Allan Stampe Kristiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Claus Knudsen

Citat
Specific skrev Politiken "Bevillingerne til sygehuse og læger og anden sundhedsbehandling er forøget med 50 milliarder kroner, hvilket svarer til en forøgelse på 43 procent fra 2000 til 2017."
/Citat

Er der taget højde for inflationen?
Hvor stor er den samlede inflation over 17 år?
43% over 17 år svarer nogenlunde til en inflation på 2% - 2.5% pr år, hvilket vel ikke er så meget.

Colin Bradley

Det er på tid Frederiksen kom på banen hvis hun ville have håb om at vælte VK regering næste gang. Hvad driver hun tiden af med? Her er en krise der kan indkassere stemmer i hobetal og hendes parti beskæftiger sig med burkhaer?
Glimrende skrevet artikel i øvrigt som nøgternt fortæller sandheden om den forfejlet styrings projekt af det offentlige.

Palle Skov, Christel Gruner-Olesen, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Erik Jakobsen, Flemming Berger og John Liebach anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

Tak til Annemette Due for linket. Her kan man se at udgiftstryk dvs offentlige udgifter udtrykt som procent af BNP er steget med 1½% siden 2000 og er faldet ift 2016 og 2012. Så meget er 136 mia Ikke noget at gå i panik over ville jeg synes, og der er rigelig med teorier og analyser der viser at en stærk offentlig sektor betaler sig på den lange bane.

Jan Weber Fritsbøger

udgiften til kolde hænder er steget massivt på alle områder, ikke mindst i sundhedsvæsenet, det kaldes NPM new public management, og handler om at det offentlige skal drives som en virksomhed, med tilhørende kontrol / evaluering af produktiviteten, og med krav om vedvarende produktivitets-øgning, men omsorg er jo ikke et produkt, bedre omsorg opnås med mere tid til omsorg, og absolut ikke med omsorg til flere pr medarbejder på en arbejdsdag,
men borgerlige tænker som altid i penge, man mener økonomi er vigtigere end trivsel, og bilder os ind at øget BNP medfører bedre livskvalitet, men det giver jo absolut ingen mening når det udelukkende er de velstillede som får stigningen, de fattigste får lov til at betale.
og så kan man virkelig blive vred på ofrenes vegne, når en verdensfjern og totalt arrogant statsminister står på TV med et stort smil og siger " vi har jo alle sammen fået flere penge imellem hænderne" !!! ?
VI er åbenbart løkke selv og de mest priviligerede, og de fattige som er blevet endnu fattigere regnes slet ikke med, de er vel ligegyldige og betydningsløse for ham.
hvem kan dog finde på at stemme på sådan en type ??

Hans Kvisgaard, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Christina Balslev og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

vil lige tilføje at en del af problemet er at varme hænder i stigende omfang er optaget af kolde opgaver som den omfattende dokumentation.

Eva Schwanenflügel og Christina Balslev anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"OK18-aftalen ændrer ikke på, at arbejdsvilkårene i sundhedsvæsenet er så dårlige, at det går ud over patientsikkerheden. "

Overlevelsesfrekensen er højere end nogen sinde. Tiden på hospitalerne er kortere end nogen sinde. Ventetiderne er kortere end nogen sinde. De behandles flere og bedre end nogen sinde, Danskerne lever længere og bedre end nogen sinde.

Det lyder ikke som andet end bu-hu-hu-hu-

Anne Mette Jørgensen

Nils bøjden.
Æv bæv bu, det kan du selv være. Jeg giver og og en skid for dit skriv eller også må du lade være med at være så satirisk. . vær nu ærlig!

Michael Pedersen

Niels Bøjden har jo ret. Googl lidt. Men det passer jo ikke rigtigt ind i de professionelle brokrøves verdensbillede?

Nils Bøjden

"Æv bæv bu, det kan du selv være. Jeg giver og og en skid for dit skriv eller også må du lade være med at være så satirisk. . vær nu ærlig!"

Gør sandheden ondt?

Nils Bøjden

"Æv bæv bu, det kan du selv være. Jeg giver og og en skid for dit skriv eller også må du lade være med at være så satirisk. . vær nu ærlig!"

Men du kan jo komme med nogle tal der modbeviser mine påstande.

Anne Mette Jørgensen

Jeg har ikke tal , men jeg ved hvordan det er at være indlagt og jeg ved hvordan læger og sygeplejersker render rundt uden hoved, fordi de har for travlt.
Jeg ved hvordan der skrives ukorrekte journalnotater i journalerne.
Jeg ved hvordan det er, at få oplyst at en lidelse bliver henvist til egen læge der ikke må henvise eller har tid.
Jeg ved hvordan det er, at rende rundt i utallige styrelser og bede om hjælp, og få oplyst: Sådan er systemet, desværre.
Du efterspørger tal, men hvis du har dem ,så kom med dem!
Mit eller dit liv handler ikke om tal ,men om dit og mit liv.
Tillykke med at du tilsyneladende har et godt liv.

Claus Knudsen, Randi Christiansen, Hans Kvisgaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Jeg har ikke tal , men jeg ved hvordan det er at være indlagt og jeg ved hvordan læger og sygeplejersker render rundt uden hoved, fordi de har for travlt."

Men det har jeg.

http://www.regioner.dk/media/8092/regionernes-resultater-2018.pdf

Side 10 fald i ventetid for planlagte operationer
Side 6 stigning i overlevelse af kræft
Side 12 fald i ventetid i psykiatrien
Side 3 stigning i produktivitet og fald i dødelighed, ventetid og sygefravær for ansatte i sundhedssektoren

Nils Bøjden

"Jeg har ikke tal , men jeg ved hvordan det er at være indlagt og jeg ved hvordan læger og sygeplejersker render rundt uden hoved, fordi de har for travlt."

Og de sidste 2 gange jeg har været i forbindelse med sundhedssektoren (En gang for mig selv da jeg kom alvorligt til skade med min storetå og en gang med min 15 årige søn) oplevede jeg overblik, professionalisme, fokus og medmenneskelighed.

Randi Christiansen

Så når en erfaren sygeplejerske, beretter fra fronten niels, så ved hun ikke, hvad hun taler om?

Og som vi jo gang på gang får dokumenteret, kan tal manipuleres - og bliver det.

Christel Gruner-Olesen, Benjamin Bjerre, Eva Schwanenflügel og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Enig med Niels. Mine seneste ture på sygehuset har været fantastiske, dygtigt og nærværende personale

Nils Bøjden

"Og som vi jo gang på gang får dokumenteret, kan tal manipuleres - og bliver det."

Så du tror ikke på de tal regionerne fremlægger? Så kom med tal der viser noget andet!

Nils Bøjden

"Så når en erfaren sygeplejerske, beretter fra fronten niels, så ved hun ikke, hvad hun taler om?"

Jeg er sikker på at det er hvad hun oplever når hun skriver det. Det behøver bare ikke at være virkelighed for hverken den ene eller anden arbejdsplads under regionerne.

Jytte Dysted Dahl

Ja, uha! Sikke en gyser. Det lyder ikke som et rart sted.
Men der er noget, jeg ikke forstår. Hvorfor er der skåret 27% ned på personalet på neurointensiv afdeling på Rigshospitalet, når antallet af ansatte i sundhedsvæsenet som helhed er steget med næsten 19% fra 2000-2017? Sygeplejerskernes antal er steget med 20% og antallet af læger med rundt regnet 60%. En af de faggrupper Theis Liebach Smedegaard efterlyser på sin afdeling er steget med 700%. Ja 700% flere psykologer er der ansat i sundhedsvæsenet sammenlignet med i 2000. Det er udelukkende det kort uddannede plejepersonale (sygehjælpere, plejere, portører mv.), der er skåret ned på – stort set alle andre faggrupper er steget i antal. Det gælder også SOSU-assistenter, selvom om deres stigning kun har været ganske beskedent. Sammenlagt var der 36.000 sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i 2000 mod 43.600 i 2017 – altså godt 20% flere i den periode, hvor der er blevet 27% færre på den afdeling, gårsdagens beretning stammer fra. Hvorfor alle disse ekstra varme hænder i sygehusvæsenet er gået uden om netop den afdeling, er ikke til at forstå, når der nu er så hårdt brug for dem netop der. Mon ikke det er noget, man skal se på lokalt. For heldigvis afspejler disse drastiske nedskæringer ikke en generel tendens i sundhedsvæsenet, men nærmere en ulykkelig undtagelse. Så når en erfaren sygeplejerske, beretter fra fronten, så afspejler det ikke nødvendigvis et problem i sundhedsvæsenet som helhed.

Kilde til tallene: http://esundhed.dk/sundhedsaktivitet/arbejdsmarked/arbejdsstyrke/_layout...

”Tal kan manipuleres”, skriver flere. Et så generelt udsagn kan vanskeligt modsiges. Spørgsmålet er om tallene er manipulerede? Selv tror jeg, at de DJØFF’ere, der har samlet tallene, har udført deres arbejde samvittighedsfuldt og med ligeså stor omhu, som den erfarne sygeplejerske udfører sit. Og der er nok større generaliseringsværdi i de samlede tal for sundhedsvæsenet, end der er i anekdotiske beretninger fra enkelte sygehusafdelinger.

Rikke Nielsen

Danmarks Statistik dst.dk offentliggør de offentlige budgetter og regnskaber. Så det er bare at slå sig løs for selvfølgelig er der styr på, hvad pengene bruges til i det offentlige. Eksempelvis regionernes driftkonti for Sundhed er steget fra 81 mia i 2007 til 109 mia i 2017. Selv efter fraregnelse af inflation er det en positiv stigning.

Så penge bliver der tilført rigtig mange af og det er en myte, at velfærdssamfundet er ved at blive sparet væk. Men et for stort servicekatalog kan smøre pengene for tyndt.

Jeg tror den centrale kerne (måske ikke tilsigtet) i denne artikel er politikernes manglende vilje til at prioritere. For det er dét, der skal til. Og fordi ingen kan bedes om at prioritere i hverdagen, er det kun politikerne, der kan tage dét ansvar. F.eks. ift. for dyr medicin, kosmetiske serviceydelser etc.

Morten Balling

Jeg har hverken tid, evner eller lyst til at regne rapporten igennem, men hvis andre skulle føre sig fristet:

https://www.fm.dk/~/media/publikationer/imported/2018/udviklingen-i-de-o...

Jeg kan se at tallene er korrigeret med flere forskellige deflatorer, men normalt skal disse opgives med et årstal; i dette tilfælde 2000, så vidt jeg ved. Det står der intet om i rapporten, ligesom der heller ikke forklares, hvordan deflatorerne er benyttet.

Hvad der mere springer mig i øjnene er y-akserne på mange af graferne, f.eks. figur 15 på side 18. Skalerer man dem så hele ændringen svarer til nedre/øvre afgrænsning af y-aksen, ser ændringen enorm ud. Det trick lærte vi i folkeskolen, og det var ikke i de store klasser. Den eneste grund til at skalere y-aksen således, er at se detaljeret på de små ændringer, men hvis man vil vise en udvikling over tid er metoden i bedste fald misvisende. Oftere er metoden manipulerende.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Randi Christiansen og Ole Thofte anbefalede denne kommentar
Gunilla Funder Brockdorff

Jeg skal prøve at undlade at referere til egne oplevelser som sygeplejerske og nu “papirnusser” i sundhedsvæsnet på baggrund af yderligere uddannelse, da disse oplevelser åbenbart ikke tæller (til forskel fra oplevelsen af vellykkede skadestuebesøg), og i stedet holde mig til at gøre opmærksom på at livslængde, behandling, transplantationer og you name it som der tælles, regnes, og analyseres på ikke kan ligestilles med at sige at det går godt for sundhedsvæsnet. Ja vi bliver ældre, ja vi holder os friske længere men vi er også flere der får stress, angst og depressioner.
Ja det handler i høj grad om at prioritere, fx at turde se at døden ikke altid er værste scenarie, men det handler også om at anerkende at det pres der er på personale og den manglende omsorg der ydes for de svageste patienter - fx ældre medicinske patienter er massivt og reelt. Og det ændrer oplevelser af kvalitet under skadestuebesøg af diverse kvæstede lemmer ikke på. Sundhedsvæsnet er fuldt af professionelle folk, der kan deres kram og som gør hvad de kan for at gøre deres arbejde godt. Hvis man tror at man at et skadestuebesøg som praktisk eksempel og nogle statistikker over overlevelse, ventetider eller antal genoplivninger (etc) som evidens siger noget som helst om at vores sundhedsvæsen holder kursen som et ellers enestående OG billigt (jf øvrige I-lande som fx USA) sundhedsvæsen så er man naiv!
En ting er at der går politik i tingene, men jeg bliver så vred og skuffet over at de udmeldinger der kommer negligeres, mistænkeliggøres eller forsøges modbevist. Hvorfor tror man ikke på det? Jeg begriber det ikke.
Tak for endnu et eksempel fra virkelighedens verden, keep Them coming. Vi er mange der aldrig får skrevet om vores oplevelser men det skal siges højt for at kunne høres.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Randi Christiansen, Ole Thofte, Egon Stich og Brian W. Andersen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Sundhedsvæsnet er fuldt af professionelle folk, der kan deres kram og som gør hvad de kan for at gøre deres arbejde godt. Hvis man tror at man at et skadestuebesøg som praktisk eksempel og nogle statistikker over overlevelse, ventetider eller antal genoplivninger (etc) som evidens siger noget som helst om at vores sundhedsvæsen holder kursen som et ellers enestående OG billigt (jf øvrige I-lande som fx USA) sundhedsvæsen så er man naiv!"

Eller hvis man betragter enkeltpersoners oplevelser på en arbejdsplads som udtryk for hele sektorens tilstand.

Randi Christiansen

Enkeltpersoner niels? Så har du vist vendt det døve øre til. Udover stadig flere enkeltberetninger fra de offentlige sektorer, sundhed, uddannelse og service, er den samlede klare melding herfra, at der mangler folk. Varme hænder vel at mærke - kontorister af forskellig slags hæver måske nok kvoten for tilførsel af midler, men efterlader altså iflg folk på gulvet og deres organisationer en manglende klientomsorg og - pga underbemanding - stress hos de ansatte.

Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Enkeltpersoner niels? Så har du vist vendt det døve øre til. Udover stadig flere enkeltberetninger fra de offentlige sektorer, sundhed, uddannelse og service, er den samlede klare melding herfra, at der mangler folk. "

"er den samlede klare melding herfra, at der mangler folk"

Nej, det er din fortolkning.

Nils Bøjden

"Enkeltpersoner niels? Så har du vist vendt det døve øre til. Udover stadig flere enkeltberetninger fra de offentlige sektorer, sundhed, uddannelse og service, er den samlede klare melding herfra, at der mangler folk. "

"er den samlede klare melding herfra, at der mangler folk"

Min fortolkning er at den offentlige sektor uden problemer er i stand til at forøge produktiviteten markant over de næste mange år. Men det kræver at stok konservative fagforeninger og ledelser forstår at ethvert forsøg på at fastholde privilegier og nedarvede rettigheder ikke hører hjemme på en arbejdsplads.

Hvis den private sektor var lige så konservative som fagforeninger og ledelser i den offentlige sektor ville vi alle dø af sult i løbet at nogle få år.

Men sådan er vi så forskellige.

Randi Christiansen

Niels, det er så nemt at effektivisere på andres vegne og underkende den erfaring, som fagfolk har. Men det er sdlvfølgelig en dårlig ide. Når mennesker, som er ansat til at varetage en opgave, melder ud, at det kan de på grund af specifikke forhold ikke gøre tilfredsstillende, så er det både dumt og arrogant at afvise dem som 'stokkonservative'.

Eva Schwanenflügel, Michael Friis og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Niels, det er så nemt at effektivisere på andres vegne og underkende den erfaring, som fagfolk har. "

Og jeg har talt med mange flere fagfolk end de der brokker sig her. Og det lyder nogenlunde samstemmenden: Regler, administration og stramme fagregler udgør en ekstrem bindeng på effektiviteten i den offentlige sektor.

Randi Christiansen

Niels, vi diskuterer følgende : "OK18-aftalen ændrer ikke på, at arbejdsvilkårene i sundhedsvæsenet er så dårlige, at det går ud over patientsikkerheden. Den politiske ledelse sidder stadig på toppen og prioriterer uden at have den fjerneste idé om, hvad der foregår hos os på gulvet."

Så når du altså er enig med de mange fagfolk, du har talt med, som siger at : "Regler, administration og stramme fagregler udgør en ekstrem bindeng på effektiviteten i den offentlige sektor" - så er du vel også enig med theis liebach.

Nils Bøjden

"OK18-aftalen ændrer ikke på, at arbejdsvilkårene i sundhedsvæsenet er så dårlige, at det går ud over patientsikkerheden. "

Det et postulat. Jeg oplever som borger i Danmark at sygehusene (og i øvrigt også resten af sundhedssystemet) er langt mere effektivt, produktivt og patientvenligt end det var for 15 år siden. Og alle tal tilsiger at jeg har ret.

I øvrigt findes der ikke en arbejdsplads i Danmark hvor medarbejderne ikke mener at de skal have langt flere penge, medarbejdere og tid for at det hele kan løbe rundt. Men heldigvis er det ikke medarbejderne på arbejdspladsen der prioriterer dette.

Randi Christiansen

Hvad du som borger oplever, har mere vægt synes du, end hvad de ansatte oplever i deres hverdag? Det lyder ikke helt gennemtænkt niels.

Nils Bøjden

"Hvad du som borger oplever, har mere vægt synes du, end hvad de ansatte oplever i deres hverdag? Det lyder ikke helt gennemtænkt niels"

Så du mener at når nogen ansatte brokker sig har det større vægt end mine oplevelser. Det virker ikke helt gennemtænkt.