Folketinget har netop førstebehandlet et lovforslag om at opkræve gebyr hos patienten, når lægen vurderer, at der er behov for tolkning.
En slags dummebøde for ikke at have lært dansk nok til at kunne møde det danske sundhedsvæsen.
Det er nemlig ikke sandsynliggjort, at gebyret vil fremme integrationen som det blandt andet fremføres.
Ét er dog sikkert: Det vil belaste sundhed, patientsikkerhed og sundhedsvæsen.
Da regeringen tilbage i 2011 indførte en lignende lov, afholdt det patienter fra at søge læge.
Vi oplevede også ønsker om, at konsultationen blev gennemført uden tolk eller med brug af pårørende og børn i stedet.
Set fra et fagligt synspunkt udgør tolkegebyret en overhængende risiko for patientsikkerheden for en sygdomsbelastet gruppe, som for eksempel sukkersyge, der er en kronisk sygdom med mange alvorlige komplikationer.
Der vil også være risiko for, at en alvorlig sygdom bliver overset.
Vi kan komme til opleve undersøgelser og indlæggelser, som sker, fordi lægen ikke er sikker på, at patienten har forstået det, som en ordentligt gennemført samtale vil kunne afsløre. Det betyder længere ventetid for nødvendige udredninger.
Erfaringen fra 2011 var også, at vi som læger måtte bruge relativ megen tid på at forsøge at forklare lovgivningens konsekvenser for patienten: At de selv skulle betale for tolken.
Det var udfordrende, da patienterne i sagens natur ikke talte dansk.
Vi brugte også tid på at udfærdige anmodninger om dispensation fra loven. Den tid, som læger og personale i almen praksis bruger på bureaukratisk aktivitet, tages fra kontakten med patienterne.
Det kan forstyrre kerneydelsen og sætte patientsikkerheden over styr.
Det er også tvivlsomt, om læger vil kunne opretholde lovforpligtelsen til at indhente informeret samtykke til undersøgelse og behandling.
Lægen vil altså også være i overhængende risiko for sanktioner og straf for ikke at kunne dokumentere patientens samtykke til behandlingen. Alle er forhold, som kan føre til stress og udbrændthed.
Det er derfor en meget dårlig idé for et i forvejen belastet sundhedsvæsen at indføre denne strafafgift for ikke at kunne det danske sprog.
Lise Dyhr, praktiserende læge i Brøndby Strand, medlem af DSAM's bestyrelse, og Anders Beich, praktiserende læge på Nørrebro og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin
og lovforslaget er fremsendt af Sundhedsministeriet af en eneste grund : det omfatter syge borgere
For ellers ingen sundhedspolitiske argumenter hvad såvel Socialdemokratiets og Venstres sundhedsordfører erkender.Og alle høringssvar inkl Lægeforeningen tager afstand fra tolkegebyr
Det skaber ulighed blandt syge der skal samtykke og informeres og økonomisk mellemværende mellem læge og patient er en meget dårlig idé