Kommentar

Tysklands populistiske fristelse

Også politikere fra de etablerede partier kan falde for den populistiske fristelse. Det ses nu hos CDU/CSU, hvor indenrigsminister Horst Seehofer bruger sin position til at udbrede højreorienterede ideer i et forsøg på at kapre AfD-vælgere
2. maj 2018

Populisme er ikke en selvstændig ideologi. Det er rettere en metode til at appellere til vælgersegmenter. Derfor ser vi også, at politikere i ’mainstreampartier’ kan falde for den populistiske fristelse. Tror de, det kan give dem vælgertilslutning, løber de gerne risikoen for indre partisplid.

Eksempler er Republikanerne i USA, Labour i Storbritannien og senest Laurent Wauquiez, som siden december har været partiformand for Les Républicains og er ved at dreje Frankrigs store borgerlige parti klart mod højre.

Ildevarslende manifesterer samme tendens sig nu også hos Tysklands kristendemokrater, CDU/CSU. Partiets pauvre resultat ved sidste års parlamentsvalg har sammen med den uventet store fremgang for det populistiske Alternative für Deutschland (AfD) åbnet en afgrund af nye splittelser i partiet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Lundkvist

Artiklen illustrerer udmærket tåbeligheden i populisme-begrebet. Det betyder i praksis alt det som den nyliberale mainstream ikke kan lide.
Det er derfor uforenelige størrelser som Corbyn's Labour og Orban kan puttes i samme kasse.