Kommentar

Biblioteket er en liberal bastion, så hvorfor angriber CEPOS det?

Som liberal og mangeårig støtte af CEPOS er det med forundring, at jeg læser deres udfald mod de danske folkebiblioteker
Debat
2. juni 2018

Træder du ind på et folkebibliotek anno 2018, så vil du sikkert se en ældre herre sidde og læse avis. Du vil med stor sandsynlighed også møde en forhutlet person, der kunne se hjemløs ud. Ganske som du utvivlsomt også vil opleve en arbejdsløs eller førtidspensionist, der bruger en af computerne. Og det er foruden de tusinder og atter tusinder andre brugere, der hver dag bruger bibliotekerne.

Det er med andre ord en blandet skare med mange forskellige behov, der kommer på det moderne bibliotek.

Som liberal og mangeårig støtte af CEPOS er det med forundring, at jeg læser det ene udfald efter det andet mod de danske folkebiblioteker. Når det ikke er Henrik Christoffersen, så er det Martin Ågerup eller senest Mads Lundby Hansen, der er ude med riven.

Ikke mindst i disse dage, hvor Ahmed Akkari just er udkommet med en lovprisning af folkebiblioteket og dets rolle i hans rejse fra ideologisk mørkemand til oplyst humanist, er det overraskende at læse Mads Lundby Hansens ord. I en tid præget af misinformation, ukritisk journalistik, selverklærede eksperter og et kontinuerligt bombardement af meninger vælger en liberalt sindet tænketank igen og igen at angribe de institutioner, der netop underbygger det liberale samfund.

Biblioteket er oplysning

I Libraries and the Enlightenment beskriver Wayne Bivens-Tatum, hvordan biblioteket udspringer af oplysningstiden sammen med ideen om et moderne demokrati med menneskerettigheder og religiøs tolerance. Helt konkret skriver han: »There can be libraries without Enlightenment, but no Enlightenment without libraries.« Altså, ingen oplysning uden bibliotekerne.

Alle de værdier og dyder, som CEPOS ellers bekender sig til, har samme udspring som biblioteket. Når oplysningstidens idealer slog rod i Danmark, så skyldtes det i høj grad institutioner som folkeskolen, bibliotekerne og museerne. Alle tre institutioner hviler på ideen om en kritisk og fordomsfri tilgang til viden og dermed verden.

Sjovt nok har der i USA for nogle år tilbage været en debat om bibliotekets rolle, hvor en gruppe debattører og skribenter anklagede biblioteket for at være et neoliberalt værktøj til at give arbejdsklassen noget at tage sig til, så de ikke gør oprør mod den økonomiske virkelighed. Bibliotekerne blev altså i USA anklaget for at være liberale institutioner og fremme neoliberalismen.

Selv er jeg af den holdning, at bibliotekerne i Danmark er liberale institutioner, fordi de fremmer dannelse og myndiggør borgerne. Det skuffer mig derfor, at en tænketank som CEPOS med sin ellers solide idehistoriske fundering synes at være mere interesseret i et fremme en snæver politisk agenda frem for at fremme individets interesser.

Hvad der burde være folkebibliotekets naturlige allierede, udråber i stedet institutionen til at være fjenden alene af den grund, at biblioteksvæsenet i Danmark er kommunalt drevet og finansieret.

Biblioteket er til for de svage

Men CEPOS’ efterhånden jævnlige udfald drejer sig sært nok ikke om, hvorvidt bibliotekerne burde være private eller offentlige – det kan man sagtens diskutere – men om hvordan bibliotekerne er utidssvarende, spild af penge, konkurrenceforvridende og sidst, men ikke mindst, åbenbart også reducerer arbejdsudbuddet ved at stille materialer til rådighed for de danskere, der har mest behov for en hjælpende hånd med at bevare kontakten til arbejdsmarkedet.

Når Mads Lundby Hansen melder ud, at »det offentlige forbrug har en tendens til at omfordele«, og at »personer på lave indkomster får en relativt større andel af det offentlige forbrug«, så har han helt ret. Folk, der er syge, får også mere ud af sundhedsvæsnet. Folk med børn får mere ud af skolevæsnet. Ældre mere ud af ældreplejen.

Men humlen er netop, at bibliotekerne er til for de svage i samfundet. De er til for folk, der ikke har midlerne til eksempelvis at købe en avis hver dag, egen computer eller samtlige bøger på pensum. Det er de danske folkebibliotekers raison d’etre. Vi vil gerne have, at de arbejdsløse kommer på bibliotekerne og bliver holdt ajour på, hvad der sker i verden. Vi vil gerne have oplyste borgere.

Det er nemlig kernen i et liberalt samfund – ikke så meget fordelingspolitikken. Ønsker man et liberalt samfund, så nytter det ikke at angribe de institutioner, der underbygger og fremmer dannelsen af borgerne.

Liberalisme drejer sig ikke kun om økonomi, men om individets selvstændighed og et stærkt borgerskab. Så på den måde har de amerikanske bibliotekskritikere måske alligevel ret; biblioteket er liberalt.

Nu mangler vi bare, at CEPOS også indser det.

Jan M. Johansen er bibliotekar og cand.scient.bibl.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Klaus Flemløse

Et rigtig godt indlæg, der fortjener 5 ud af 5.

Grethe Preisler

O tempora o mores, hvad skal det ende med?

'Gå hen og hæng for mig kun, hvem I vil, når blot I skåner
mig selv, min kone og min lille Hassan med de skæve ben'

Manden er bibliotekar, så ham skal genierne fra den Saxo-Bank finansierede Tænketanken CEPOS nok få skovlen under, hvis han fremturer i sin galskab .... ;o)

Trond Meiring, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Toke Kåre Wagener og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Jesus og Cepos, det er gået helt galt med indekseringen på det bibliotek. Misinformation, ukritisk journalistik, selverklærede eksperter og et kontinuerligt bombardement af meninger, er det rene vand imod dette uglegylp af en artikel.

Artiklen er måske blot en lille fuglelort i medieverdenen, men skribenten burde vide, at der er afgørende forskel på en fugleklat på frontruden, og guano på sukkermaden. Alle de værdier og dyder, som de danske bibliotekerne står for, vender sig imod Cepos og deres propagandaministre.

Når en gruppe debattører og skribenter anklager Cepos for at være et neoliberalt nedskærings- og propagandaværktøj, til at give arbejdsklassen mindre del af samfundskagen år for år, så mener de, at det viser Cepos’s virkelige ansigt. Intet i Ministerie fur Enlightenment tyder på det mindste respekt for das ideen om eine moderne demokrati med menneskerettigheder und religiøs tolerance. Tværtimod har lobbyfirmaet kun et formål: at berige overklassen som betaler for propagandaen, og pengene skal komme fra de socialt udsatte. Det er Cepos' raison d’etre.

Nu mangler vi bare, at skribenten også indser det.

Grunden til at Cepos angriber de danske folkebiblioteker er at - derefter er det nemmere at angribe resten af de sociale institutioner. Overklassens plan er at fjerne alt som er udover kernevelfærden, eller i det mindste at de riges bidrag til institutionerne nedskæres ved skattelettelser; lad middelklassen kløjse i skattebyrden, så vil de automatisk kræve pengene fjernet fra de socialt udsatte.

Den totale krig mod de danskere, der har mest behov for en hjælpende hånd, de socialt udsatte, de arbejdsløse eller syge som lobbyfirmaet dagligt fører, rammer over halvdelen af vælgerne, dvs. at der er mere end 2.2 millioner krigsofre. Det er sådan Cepos i virkeligheden ser ud bag sin såkaldte liberale facade. Det er en skændsel, at et sådan et demolitionfirma har en daglig plads i medierne overhovedet.

Cepos manipulerer med den politiske process. Der er ingen grænse for hvor mange familier som de vil ramme med nedskæringer for selv at tjene penge. Udsatte mennesker som ikke har råd til bøger eller fritidsaktiviteter.

Dem som tror på demokratiet og er imod princippet "En million en stemme" må bekæmpe lobbyfirmaer som tjener hundrede af millioner på at korrumpere den enkelte borgers stemme. Nedskæringerne vidner om et umådeligt sociopatisk had, hvor man smadrer andres eksistensgrundlag af ideologiske årsager. Vi oplever en massiv devaluering af den almindelige vælgers stemme.

I medieverdenen er der en mur af lobbyister, spindoktorer og politiske manipulatorer som kæmper for at dominere mediebilledet. De fleste ved ikke hvilke ekstreme penge beløb de rige poster i lobbyfirmaer, og hvor meget propaganda vi alle bliver udsat for i medierne.

Politikerne er under pres fra bl.a. lobbyvirksomheden Cepos, som arbejder for at hæve arbejdstiden, helst til en faldende løn. Dels for at hæve pensionsalderen, forringe pensionsydelser og begrænse adgangen til efterløn og førtidspension, dels ved at forsøge at skubbe flere personer på overførselsindkomst ud på arbejdsmarkedet – selv syge mennesker.

Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

CEPOS's logik er den økonomiske; ethvert tiltag, der bare har den fjerneste mulighed for at reducere det hellige begreb (for CEPOS) 'arbejdsudbud' skal afskaffes - eller privatiseres! Som Milton Friedman mener....

Og sådan ser CEPOS på verden....

Leif Kajberg

Rigtig god kommentar, som Jan M. Johansen har skrevet. Den biblioteksfaglige specialliteratur, eksempelvis den, der udgives i udlandet, i USA fx, kender man klart nok ikke i CEPOS, og man ville formentlig heller ikke bruge energi på at gøre sig bekendt med foreliggende teoretisk funderede studier af bibliotekernes samfundsnytte. Men i de faginterne diskussioner og publicerede studier tegnes der anderledes billeder af folkebibliotekernes opgaver, funktioner og betydning i samfundet, også i digitaliseringen og Googles tidsalder. Skulle man i øvrigt anbefale et dannelsesmæssigt tiltag for CEPOS-chefkonsulenter - vel vidende at det vel er som at slå vand på en gås - ja, så ville jeg foreslå, at man brugte tid (ja, over tre timer varer filmen, hvad koster det ikke i forbrugt arbejdstid) på at se dokumentarfilmen om New York Public Library, så får man et indtryk af, hvad et moderne, toptunet bibliotek med klassiske idealer i behold kan udrette, og hvor meget det betyder for masser af borgere. Se https://www.youtube.com/watch?v=0UsglJmevFM