Kommentar

Vi har brug for at opgive kampen for og imod bilen

Danmarks grønne omstilling er præget af fantasiløshed. Mens regeringen fremmer salget af private biler, forsøger mange byer at begrænse antallet ved at gøre livet surt for bilister. Resultatet ser vi på overfyldte parkeringspladser og motorvejskøerne ind og ud af byerne. Vi har brug for en revolution, og det er ikke af privatbilismen
Fremadrettet skal vi forestille os en model, hvor bilen selvfølgelig er elektrificeret, men samtidig i langt højere grad ejes gennem fordelagtige delebilsordninger, som måske samtidig giver adgang eller ejerskab til en el-cykel. Det vil give borgerne større mulighed for at bevæge sig nemt, billigt og grønt – uden at de skal få kvaler over, hvordan de skal klare sig uden en bil.

Fremadrettet skal vi forestille os en model, hvor bilen selvfølgelig er elektrificeret, men samtidig i langt højere grad ejes gennem fordelagtige delebilsordninger, som måske samtidig giver adgang eller ejerskab til en el-cykel. Det vil give borgerne større mulighed for at bevæge sig nemt, billigt og grønt – uden at de skal få kvaler over, hvordan de skal klare sig uden en bil.

Thomas Lekfeldt

6. juni 2018

Elektriske fly. Elektriske færger. Elektriske containerskibe.

Det lyder måske som noget fra en science fiction-film. Men det er det ikke. Det er eksempler fra vores nordiske naboer, som blev præsenteret på en konference på Aalborg Universitet København i sidste uge.

Den norske stat har blandt andet oprettet et offentligt ejet selskab, Avinor, som snart vil lave udbud på elektriske fly. Ambitionen er, at alle korte flyruter i 2040 skal betjenes af elektriske fly. Flere virksomheder som Airbus, Rolls-Royce og Siemens er ligeledes i gang med at udvikle elektriske eller hybridelektriske fly.

Det er meget inspirerende at høre om disse gode eksempler, der viser, at det teknologisk set kan lade sig gøre at elektrificere store dele af vores transportinfrastruktur, og at det kan realiseres, hvis der udvikles et frugtbart samarbejde mellem industrien og det politiske system.

Og det vækker optimisme, at den grønne teknologiske omstilling er lige om hjørnet.

Men på den anden side er det også meget deprimerende.

Eksemplerne afslører nemlig også, hvor umådeligt lave ambitionerne er i Danmark, og hvor kort fantasien rækker. Regeringens sidste transportpolitiske tiltag gik på at sænke registreringsafgifterne for sorte biler, og det seneste energipolitiske forslag er at sænke elafgifterne, før den grønne omstilling er fuldført.

Megen fantasiløshed

Vi er med andre ord helt ude af trit med de innovative og progressive kræfter, som ses mange steder i verden.

For Danmark er det problematisk i forhold til vores egen grønne omstilling. Men det er også ustrategisk, fordi vi ikke understøtter, at danske entreprenører bliver en del af vækstlaget for fremtidens teknologier, og fordi vi ikke tiltrækker verdens nye grønne industrier.

Men hvorfor er vi i Danmark dårligere end andre europæiske lande til at lede den grønne omstilling? Hvorfor opbygger vi konflikter imellem borgerne og politikerne og imellem virksomheder og politikerne i stedet for at samarbejde?

Det kan undre, når borgerne ønsker en grøn omstilling, og mange virksomheder står på spring for at omstille sig i en grøn retning. Så hvem venter vi på?

Et svar er de 179 mennesker, som sidder inde i Folketinget, og nærmere bestemt de 90 mandater, som skaber flertallet for den nuværende regering.

Et andet svar er, at vi generelt mangler at tænke nye innovative modeller for fremtidens Danmark.

Fantasiløsheden findes nemlig mange steder. På transportområdet diskuterer vi primært tog og busser over for privatbilisme. Og mens regeringen fremmer salget af private biler, forsøger mange byer at begrænse antallet af biler ved at gøre livet surt for bilister. Resultatet er overfyldte parkeringspladser og veje og køer på motorvejene ind og ud af byerne.

Vi har brug for at opgive kampen for og imod bilen. Og i stedet i højere grad fokusere på, hvilke problemer vi har, og hvilke behov borgerne har for at transportere sig rundt.

Det hjælper jo ikke at fjerne folks biler, når vi netop har indrettet et samfund, som er baseret på, at der kan være et godt stykke mellem indkøbscentret, arbejde, daginstitutioner og frihedsaktiviteter. De fleste familier er afhængige af bilen for at få hverdagslogistikken til at fungere.

Men det betyder ikke, at de altid skal køre rundt i deres biler. De skal blot have adgang til en bil – og i fremtiden gerne en elbil. For manges vedkommende kan deres transportbehov blive dækket af en delebilsordning, hvis den blev gjort tiltrækkelig billig.

Del en elbil

Pointen er, at hvis vi kigger på borgernes transportbehov, har de nogle gange brug for en bil, andre gange kan de klare turen på eksempelvis en hurtigkørende elcykel. Et studie fra DTU viser nemlig, at langt de fleste bilture er på under 10 km.

Samtidig skal de grønne transportmuligheder selvfølgelig være billigere. Det strider jo imod al fornuft, at det i mange tilfælde kan være billigere at tage bilen end toget.

Det paradigme, vi skal have revolutioneret, er altså ikke borgernes behov for en bil, men derimod deres behov for at eje en bil. Allerede i dag bruger folk i gennemsnit kun deres bil i under 5 pct. af tiden.

Så fremadrettet skal vi forestille os en model, hvor bilen selvfølgelig er elektrificeret, men samtidig i langt højere grad ejes gennem fordelagtige delebilsordninger, som måske samtidig giver adgang eller ejerskab til en el-cykel. Det vil give borgerne større mulighed for at bevæge sig nemt, billigt og grønt – uden at de skal få kvaler over, hvordan de skal klare sig uden en bil.

Theresa Scavenius er lektor og folketingskandidat for Alternativet opstillet i Nordsjællands storkreds.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Breuer
  • Christian Skoubye
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
  • Randi Christiansen
  • Kristen Carsten Munk
  • Christian Estrup
  • Niels-Simon Larsen
David Breuer, Christian Skoubye, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Randi Christiansen, Kristen Carsten Munk, Christian Estrup og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jakob Venning

Om folk ejer eller deler en bil, betyder nærmest intet for klimaproblematikken.
Om bilen drives af benzin/diesel eller el, er derimod ret vigtigt. For så vidt at strømmen kommer fra vedvarende kilder(Sol, vind, bølge, termisk etc.)
Det er et ufatteligt og uforsvarligt politisk svigt at det fortsat er tilladt at producere og sælge nye biler med forbrændingsmotor.
Men at gøre bilen, kødforbruget, charterrejsen eller andre livstilsvalg til centrale problemer afslører enten afgrundsdyb ignorance eller total ideologisk forblændelse.

Verdens problem er menneskelig overbefolkning og nær samtlige økologiske og sociale udfordringer udspringer heraf. Og det er selvfølgelig også her enhver brugbar løsning skal findes.
Et forsigtigt skøn, baseret på realistisk fremskrivning af vores teknologiske og sociale udvikling og den bedste viden om planetens kapacitet, vil vise en maksimum global befolkning omkring 2 milliarder mennesker, muligvis lidt flere hvis vi virkeligt anstrenger os.
I dag er vi 8 milliarder ambitiøse forbrugere, og undtaget en katastrofe af helt enorme proportioner eller aktive fødselsreducerende tiltag fx skrap rationering af retten til børn pr person - ét-barns-politik, vil vi nå 11 milliarder inden udgangen af dette århundrede.

Der findes ikke vigtigere udfordringer på denne planet idag, end at finde en løsning på den patologiske overbefolkning.

Eva Schwanenflügel

Theresa Scavenius kommer igen med et fremragende indlæg, denne gang om at tilføre noget mere fantasi i forhold til den grønne omstilling.

Det er jo helt korrekt, at vi i Danmark står ret meget i stampe, og overhovedet ikke er spor ledende på hverken miljø- eller klimainnovation.

Erik Christensen, Arne Lund og David Breuer anbefalede denne kommentar
Jakob Venning

Niels-simon,
Det er ikke forslag der mangler. Det er forstanden, viljen og modet - i den politiske klasse og i befolkningen generelt - der mangler(for nu at sige det pænt).

Det lette kan gøres fra i morgen, lokalt og uden problemer overhovedet:
- Stop samtlige overførsler og strukturer der aktivt stimulerer fødselstallet, som fx det komplet vanvittige system med børnepenge ad libitum som vi har i Danmark.
- Dertil bør der pålægges afgift på alle offentlige ydelser og services fra jordmødre, hospitalsfødsel, sundhedsplejerske, vuggestue/børnehave/skole etc for barn nummer to og derover.

Det brede globale løsning må nødvendigvis forudsætte betydelig rationering af retten til at sætte børn i verden. Der findes ikke andre løsninger.
Men der er flere forslag til udformningen af en sådan rationering, og den absolut bedste og mest rimelige, er en begrænsning på maksimalt 0.75 levedygtig barn pr person globalt, med varierende regionale satser, der tager hensyn til forskelle i forbrug, økonomiens udformning, industrielt avancement og det lokale resursegrundlag.
Således at mindre industrialiserede eller avancerede områder, fx dele af Afrika. har en lidt højere sats, måske 1 barn pr person. Mens at vi i vores rige og ekstremt avancerede del af verden har en lavere sats, måske 0.5 barn pr person.
Jeg har tidlige beskrevet hvorledes en sådan ordning bør udformes med størst mulig effektivitet og rimelighed, og gør det gerne igen på venlig forespørgsel.

Erik Karlsen

"Men hvorfor er vi i Danmark dårligere end andre europæiske lande til at lede den grønne omstilling?"

Fordi vi er enormt gode til at snakke om, hvor langt fremme vi er. Men mens vi hviler på laurbærrene, bliver vi overhalet så eftertrykkeligt af de andre, at vi slet ikke opdager, at de er kommet foran. Og så er vi jo stadig forrest.... (tror vi)

PS. For ikke at støde nogen: Med "vi" mener jeg først og fremmest diverse folketingspolitikere og/eller ministre.

Erik Christensen, Torben Skov, Arne Lund, Flemming Berger, Kim Houmøller, Mogens Holme, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jakob: Hvad hedder dit parti? Jeg mener, vi kan jo alle komme med fiffige forslag. Jeg synes fx, at vi skal nedlægge den katolske kirke, der endnu kæmper imod familieplanlægning.
Nå, men artiklen tale om biler, og det synes jeg er fornuftig snak.

Jørgen Wind-Willassen

Desværre løser fantasien ikke de udfordringer der venter.
Af mange grunde bliver det IKKE elektricitet der kommer til at drive fly og containerskibe.
En af dem er energitætheden i lageret.
Det skal man selv have med på ryggen i et fly.
Eller også producere elektriciteten undervejs.
Det løses ikke ved fantasi, men ved kendskab til naturvidenskab.
Og den kendskab har ikke nogen gode bud på løsninger - desværre.
Heller ikke i horisonten.
Blot et par tal. Energitætheden i et batteri er ca. 0,1kWh pr.kg.
I benzin er det 14kWh pr.kg.
140 gange tættere energitæthed.
Nyttevirkningen ved motoren er dog noget mindre end ved elmotorer ca. 30%
så den reelle gevinst i energitheden er "KUN" en faktor 40.
Det er udfordringen for fly og containerskibe drevet på el.
Færger i kort pendling (Helsingør-Helsingborg) er noget helt andet.
De kan oplade batterierne i havn hver halve time.
Containerskibe sejler i døgndrift - uden at se en havn.

Torben Skov, Per Torbensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Piet Aagaard

et fornuftigt svar er elcykler, de er billige hurtige og effektive. og de er lette er lave parkeringspladser til!

Martin Sørensen

handl lokalt, tænk globalt. ja dette, gamle 70er slogan, er mere sandt end nogensinde.

elbiler er en del løsning ud af mange små delløsninger. at løse klima/ peak oil problemet, handler om at sy en kludetæppe af små løsninger sammen så vi løser problemet.

det handler om at få produktion skibet hjem så vi ikke køber økologiske æbler fra new zeeland men nærmer økologiske æbler fra ærø. vores mad rejser ca 3000-4000 km fra jord til bord kunne vi bare halvere den afstand og gøre den eldrevet og samtidigt spilde mindre mad og spise lidt mindre kød er vi kommet rigtigt langt, ja det vil være store lapper. på kludetæppet. ganske som elbilen også er en pænt stor lap på dette kludetæppe, Eldrevet tung transport. jeg ved godt at nicola og tesla ( ironisk nok så heder de to producenter til sammen den store mands fulde navn) konkurrere om at lave en ellastbil enten med brint eller også med ren el.
her er jeg så lidt mere lavpraktisk. for lithium og især kobolt, problematikken er en problematik vi skal tage alvorligt. lad os lave trolley lastbiler, hvor en pantograf møders med en el køre kabel der er på vores motorveje, https://www.youtube.com/watch?v=J5Gd5YQwOys vores busser mellem byerne kan nu samtidigt også blive eldrevet via denne løsning. .

Elbiler. lastbiler på el. og endeligt, så skal vi til shipping og luftfart lave bio brændstof.

samtidigt skal vi drive den fossile teknologi ud, ved og indføre. roadpricing. som gør den grønne trafik mere. attraktivt. og erkende at vi ikke kan løse alt med elbiler. som der fylder ligeså meget på vejene som almindelige biler, mens de så samtidigt virker som buffer energi i byen, og derfor er det vigtigt at de er parkeret, i byen hvor vi skal bruge energien. vi skal lave gratis parkering, til elbiler. og trække alle andre biler ud af byen med roadpricing, og dyre parkering. på denne måde kan vi frigive store områder som idag, er. brugt til parkering, der nu kan give plads til boliger. midt i byen. for vi skal ha færre biler i byen.

mens vi erkender at bilen er nødventigt på landet. elbilen er en energi buffer og derfor vigtig for vores bæredygtige omstilling, sammen med at vi skal stoppe med at spise basis fødevare der er produceret flere tusiende km væk. dette vil kræve en skattereform som der gør det attraktivt og bo og arbejde på landet, som sænker skatten på arbejde. indkomstskatten og momsen er et problem, når vi i fremtiden skal reparere frem for køb brug og smid væk kulturen som vi har nu.
igen lapper på kludetæppet.

At tro at vi med en forgyldt løsning kan løse hele problemet er forkert, løsningen er mange små lapper der tilsammen giver et nyt samfund. et bedre samfund end det vi har idag

Martin Sørensen

handel lokalt tænk globalt del to.

Det handler om at tænke decentralistisk. derfor skal vi også, reformere vores demokrati, og styrke det lokale selvstyre, for ved og styrke det lokale selvstyre og gå fra det vækstorienteret samfund, til en cirkulær økonomi. begynder med et opgør med finansverden, penge kan ikke være gæld hvis vi skal ha et bæredygtigt samfund. en reform der ændre samfundet fra det gældsbaserede økonomiske fundament, til at vi danner pengene lokalt. og styrker os lokalt. hvor vi har lokale valuta systemer sammen med en nasional valuta. lokale valuta systemer betyder at pengene cirkulere rundt lokalt. indkomst skatten og momsen er gift for denne tanke gang derfor skal vi ændres til et, resurse beskattet system og til at den nationale valuta, har en transaktionsafgift.som den opkræver pr transaktion der gennemføres. med penge der er dannet som gode penge og ikke som gælds penge. nu vil vi automatisk se et samfund, hvor vi begynder og reparere det som går i stykker frem for at købe bruge og smide væk. lokalt producerede grøntsager mm vil udkonkurrere. de produkter der skal fragtes langt. fra jord til bord mens vi automatisk spilder mindre. staten vil blive mindre i sit omfang,. mens vores social system skal afløses af en borgerløn. fuld grundskyld vil gøre det attraktivt og flytte på landet. mens elbilerne. og den øvrige teknologi, løser vores opgaver men at tro at vi med et tech fix kan løse alt er både naivt og direkte farligt kun ved at ændre vores samfund kan vi blive bæredygtige, neoliberalismen må dø for at vi kan få bæredygtighed længere er den ikke, jeg er ikke socialist men georgist. og derfor klassisk liberal mit ønske er den lille stat med det store hjerte.

Korrekt, at vi h er til lands, halter langt bagefter når det gælder transportteknologi. Der er en tyrkertro om, at bilen klarer det hele, og det gør den absolut ikke.
Forhåbningerne til at teknologien bag "den grønne omstilling" er tårnhøj, men også urealistisk. For det er jo ikke første gang, at det nummer lanceres. Vel kan teknikken meget, men hvis ikke den menneskelige adfærd ændres, og hvis ikke homo sapiens lærer at lægge bånd på sine udfoldelser, så bliver "den grønne omstilling" blot noget der beroliger, er til indvortes brug. Sådan lidt i retning af den følelse mange bilister havde, da de første katalysatorer kom frem. Ren grønvaskning.
For "den grønne omstillings" batterier til vore transportmidler, kræver brug af mineraler, der er ved at være sjældne, og som i stigende grad monopoliseres af bl.a. Kina. Vi er ved at udskifte Mellemøstens oliemonopol med et kinesisk mineralmonopol.
Bilen ER et problem. men den er også et symptom på elendig planlægning, hvor afstanden mellem bolig og arbejde/uddannelse samt indkøb mv. er alt for stor, og hvor der ikke findes den nødvendige kollektive trafik. Det resulterer i at mange mennesker, tvinges til at anskaffe sig en bil.
Godt hjulpet af generøse kørselsfradrag, der gives for at brænde benzin af. Alt dette nævner Scavenius ikke med ét ord.
Danske byplanlæggere undervises i amerikanske lærebøger og her er byspredning med vidtstrakte forstæder idealet, Los Angeles findes i stigende grad her i landet.
Var idealet byer med korte afstande, således at de væsentligste funktioner kunne nås til fods eller på cykel eller busser til de mellemlange afstande - da så meget anderledes ud.
Scavenius' art er endnu et udtryk for at man ikke tænker tingene igennem i Alternativet, men at man lader sig forblænde af det nemme og det overfladiske.

Kristen Carsten Munk, Lillian Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

"Desværre løser fantasien ikke de udfordringer der venter."

Jørgen,
netop fantasien hos de rette personer har været stærkt medvirkende til den teknologiske udvikling, vi har i dag.
Jeg er derfor meget forsigtig med at sige, at det eller det vil aldrig kunne lade sig gøre.

Jakob Venning

Det vil måske hjælpe debatten at dele tingene op i henholdsvis "ideelt" og "faktisk muligt".
Ideelt set har Martin Sørensen selvfølgelig ret. I virkeligheden vil det dog ikke være i nærheden af faktisk muligt, at strikke en sådan lappeløsning sammen, på tværs af forskellige og ofte modstridende nationale og kommercielle interesser.
Det vil ikke være ikke muligt i en global markedsøkonomi hvor fald i efterspørgsel ét sted, så sikkert som ammen i kirken, betyder prisfald og forbrugsvækst et andet.
Det vil ikke være muligt i en verden hvor 2/3 af befolkningen - ca 5 milliarder mennesker, mere eller mindre desperat, kæmper for at opnå det forbrugsniveau som vi har taget for givet i generationer.

Jakob Venning

Niels-Simon,
Jeg står ene. Stemmer E-list, Alt. eller SF efter hvem der har sagt og gjort mindst komplet idiotisk i den forgående periode - som regel svært nedtrykt af resultatet.
Det bliver dog næppe Alternativet de kommende gange - der skal megen halv-klog, hygge-alternativ bilsnak til at glemme mindet om en folketingskandidat, tilsyneladende seriøst, fremføre "folkestemning" som et gyldigt argument for endnu en ny-puritansk, kælling-formynderisk hetz, for eller mod what-ever speltfolket nu er bange for: farlige ord, smøger, cykelhjelme etc.

Religionernes fortsatte tilstedeværelse og magt i vore samfund, er produkt af et forfærdeligt pædagogisk svigt.
Det foregår systematisk næsten overalt. Selv i Danmark, hvor forsvarsløse folkeskolebørn fra første klassetrin, bevidst udsættes for kristen forkyndelse, forklædt som undervisning, længe inden de er kognitivt modne til at forholde sig kritisk, til de vanvittige postulater der fremføres - endda ofte af en lærer de også har i rigtige fag som dansk e.lign.

Per K. Pedersen

Interessant sysnpunkt. Jeg savner dog en anvisning til, hvordan jeg som bosiddende i det vestlige Sønderjylland uden nævneværdige offentligt finansierede transporttilbud klarer mine 2 x 72 km til/fra job i fremtidens idealsamfund.