Kommentar

Det burde være de ikke-økologiske varer, der var mærket – med advarsler

Vi opfatter økologiske madvarer som særlige og eksklusive. Det er de faktisk ikke. Det er kun fordi, vi sammenligner med noget, der ikke burde serveres
9. juni 2018

Alle os, der ikke er rockere eller bandemedlemmer, skal fremover gå med rygmærker, hvor der står ’ikke-kriminel’.

Så svarer det til det ’Ø’, vi mærker økologiske varer med. Der er en grund til, at vi mærker farlige, brændbare og giftige produkter med advarsler. Og netop ikke mærker alt, der er ufarligt ... som ufarligt.

I stedet for at ophæve økologiske varer til noget ekstraordinært, burde vi hellere brændemærke dem, der er fuld af e-numre. Og gøre forbrugeren opmærksom på den skæbnesvangre købsbeslutning: Achtung! Du er lige nu ved at købe en vare, der skader alt og alle i lang tid fremover. Og så et dødningehoved, som er det helt rigtige signal at sende.

Navneforandringer på diverse ikke-økologiske produkter er også en mulighed: hvad med ’pesticidmælk’ for eksempel? Det ville også give reklamefolkene en sund udfordring.

Ulogisk mærkning

Den nuværende ulogiske mærkning påvirker vores opfattelse, fordi vi har vendt det på hovedet. Det, der før var rent og pletfrit, er nu en mangelvare. Det er rigtigt, at økologi blomstrer. Nu er omkring ni pct. af Danmarks landbrugsareal økologisk ifølge Landbrug og Fødevarer. Og økologi fylder cirka 10 pct. i indkøbskurven ifølge Økologisk Landsforening.

Det er godt og sundt. Men langtfra nok når et selvskadende landbrug med syntetiske madvarer stadig fylder godt 90 pct. i krop og kosmos. Især når der produceres på en måde, der hurtigt og stensikkert smadrer natur, insekt- og dyreliv. Det er hård kost at tænke på.

Det er overmenneskelig arrogance, der tillader rovdrift på naturen. Og det er vores blinde tillid til videnskab og autoriteter, der giver os denne overtro på, at alt er okay. Vi bliver mindfucket til at tro, at vi er i sikkerhed under grænseværdierne.

Det konventionelle landbrug og deres stærke interesseorganisationer sætter plovene i og kæmper for deres ret til at sprøjte. De overholder gældende lovgivning, siger de. Men grænseværdierne bliver justeret, som vinden blæser. Og når de bliver overskredet, så bliver der givet dispensation. Og når overskridelsen viser sig at være permanent, så bliver grænseværdien hævet. Problem solved.

Grænseværdierne bliver fastsat under hensyntagen til »tolerabel daglig indtagelse«. Altså i hvor høj grad vi mennesker kan tåle mosten. Men hvem ved egentlig, hvad vores organisme kan stå igennem i løbet af et godt, langt liv? For det kræver mange år, før de ubodelige skader viser sig. Indtil da må vi bare sluge de stigende grafer på allergi og de faldende ditto på sædkvalitet. Og det uden at nævne drikkevand med et ord.

Giv os rene varer

Hvorfor går vi ikke efter grænseværdier på nul? Alt, hvad vi indånder og indtager, skal da være 100 pct. rent. Som det var engang. Vores forfædre spiste kun økologisk. Indtil vi begyndte at lave kemiforsøg med et ellers perfekt økosystem.

Tænk hvis alt og alle fra Danmark var 100 pct. økologisk. Det kan VisitDenmark godt markedsføre os på. Hvad med at få verden til at tale om Danmark igen. Bare ikke om tegninger og porno denne gang. Kunne det ikke være hyggeligt?

En total omstilling er en stor, men ikke umulig, opgave. Men det er svært at forestille sig fra en regering, der hæver afgifterne på nødder. Og sænker dem på øl, sprut og hornmusik. Rettelse: Øl, sprut og slik. I øvrigt en regering, der i samme åndedrag hæver afgiften på elbiler. Det er tydeligvis ikke folkets sundhed, der står øverst på spisesedlen.

Okay. Så ændrer vi mærkningen. Kan det løse alt? Ikke isoleret set. Men det kan skærpe vores opmærksomhed, når vi står over for valget mellem kemi og den rene vare.

Hvis vi mærker omvendt, kan vi opnå en psykologisk effekt, der kan ændre vores syn på natur og ressourcer. Så vi opfatter økologi som indeks 100. Og alt andet som underlødigt.

Så længe vi betragter madvarer, der har hele farvepaletten af tilsætningsstoffer, som harmløse og under kontrol, så sker der ikke noget. Eller rettere. Så sker der faktisk rigtig meget.

Vi skal ændre fokus og skabe en øget efterspørgsel, der trækker produktionen op. For regeringen og det konventionelle landbrug gør det ikke frivilligt. Men øget efterspørgsel er en gulerod, de forstår. Og det er vores magt som forbrugere: vores penge og efterspørgsel styrer.

Eksempelvis importerer vi flere økologiske varer, end vi eksporterer. Det er da latterligt, og det er et klart signal om, at efterspørgslen er større end det danskproducerede udbud. Så hey, investorer: Der er penge at tjene. Men det burde i virkeligheden være den mindste grund.

Det haster med at rette op på de uhyrlige skader, som vi dagligt udsætter dyr og natur for. Og derved det, vi lever af. Om det er pessimistisk? Kig rundt. Det går hurtigere, end en isbjørn kan flygte. Så hvis vi har lyst til at overleve, er menuen enkel. Ren natur nu: til jord, til vands og i luften – med rene madvarer som forret.

Hvis ikke du tænder på den våde drøm, så når vi det ikke. Spørg en bi. Hvis du ellers ser en.

Anton Carey Bidstrup er manuskriptforfatter og civiløkonom.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Nissen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anne Schøtt
  • Britta Hansen
  • Katrine Damm
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Carsten Munk
  • Anker Nielsen
  • Benno Hansen
Erik Nissen, Eva Schwanenflügel, Anne Schøtt, Britta Hansen, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk, Anker Nielsen og Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Benno Hansen

...og de ikke-økologiske varer, der kostede mest at købe - ligesom de koster mest for samfundet

Anton Carey Bidstrup, Mogens Holme og Anne Lintrup anbefalede denne kommentar
Anne Lintrup

Tænk hvis man mærkede ikke øko-fødevarer med et pesticid-mærke... og kaldte den konventionelle mælk for pesdicidmælk? Hvad mon forbrugerne ville vælge - trods prisforskel?

Piet Aagaard

"nitrat-pumpet-bacon" "dyremishandlingskotteletter" "samfundsnas-brød" "miljøsvineri-fars"

Britta Hansen

Lige præcis, Benno Hansen!

Mener at have læst engang, at ingen industri på kloden ville kunne svare sig økonomisk, hvis miljøfaktorerne (og måske andre faktorer af betydning) blev medregnet i priserne.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Anne Schøtt

Mange økologiske varer er ren nydelse og lutring at spise, måske nogle hverken værdsætter eller er i stand til at føle den gode smag og det velvære, det giver at spise noget, der er både sundt, lækkert og nærende, hvor man ligefrem kan mærke eller tro, hvordan alle vitaminerne hjælper kroppen.