Kommentar

Cas Mudde: Svaret er altid mere og ikke mindre demokrati

Flere og flere liberale mener, at visse spørgsmål er ’for vigtige’ til, at almindelige mennesker bør stemme om dem. Men udemokratisk liberalisme er ikke et svar på det illiberale demokratis medvind
12. juni 2018

Problemet med Mellemøsten er ikke for lidt, men for meget demokrati, erklærer historikeren Yoav Fromer i en klumme i Washington Post. Tesen er, at illiberale demokrater som Tyrkiets Erdoğan og Israels Netanyahu er den slags magthavere, man får i utøjlede demokratier.

Taler vi Mellemøsten, er dette en populær position hos vestlige konservative og liberale. Førstnævnte er desillusionerede over de neokonservative invasioners fiasko, som ikke klarede at demokratisere de invaderede lande (Irak og Libyen). Sidstnævnte har mistet alt håb, efter at Det Arabiske Forår gik over i vinter (med mulig undtagelse af Tunesien).

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Ditlev Nissen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Poul Erik Riis
Hans Ditlev Nissen, Lise Lotte Rahbek og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis ellers liberal er det jeg tror det er, den mere venstreorienterede del af det politiske billede i Danmark, og konservativ er alt fra S's højrefløj og ud på den flanke, kommer der en vis mening i artiklen.
Nu er demokrati meget afhængig af tid og sted. Et grundlæggende problem er, at demokratiets vælgere først skal vælges. Alt efter tid kan det udelukke en hel del: forkert hudfarve, kvinder, fattige, rækken er lang. Betingelserne for dette grundlæggende valg kan ikke ske demokratisk, men kun i en forsamling af udvalgte, der vælger at afgive deres magt.
Demokratiets fortsatte eksistens hviler således på, at vi til stadighed kan overbevise de mest magtfulde om rigtigheden i, at også de har glæde af styreformen.
Det bedste forsvar for demokrati er ikke mængden af det, men åndelig oplysning, altså humaniora.
Vi skal ikke bekæmpe trivialkulturen, men give et seriøst bud på kvalitet.
Invester i voksenundervisning som f.eks. den danske højskole. Giv folk mulighed for et kursusforløb, hvor de møder kulturpersonligheder og udfordres på deres vanetænkning flere gange i livet. Det vil redde demokratiet og bekæmpe de hurtige løsninger politik.

lars søgaard-jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

En hurtigt formuleret kommentar – med risiko for, at jeg fortryder nogle af mine formuleringer. Jeg vil ikke sidde og tygge på det hele dagen:

Vi må betragte det sådan, at demokrati ikke er et enten-eller, men et spørgsmål om mere eller mindre. Det er også et spørgsmål om type og kvalitet, men vi skal også se det sådan, det er et spørgsmål om mere eller mindre. Jeg er enig med Cas Mudde i, at vi skal have mere demokrati. Hvad der så er mere demokrati, må man kæmpe om.

Problemet med Tyrkiet og Israel er for lidt demokrati. Der er årsager til, at demokratiet er mangelfuldt i Tyrkiet og Israel, men vores udenrigspolitik må satse på mere demokrati. Det betyder ikke, at vi skal smide bomber efter de lande, der mangler demokrati, eller føre sanktioner mod dem. Tværtimod er bomber og sanktioner stressende og kan give nye årsager til mindre demokrati. Diplomati og samarbejde, ikke mindst økonomisk samarbejde, er gode generelle midler til at fremme demokrati, men opgaven er ikke simpel, og man må have tålmodighed.

Hvis illiberalt demokrati skal være et fremskridt, må det være, fordi man havde endnu mindre demokrati før, og måske er der ikke mulighed for noget bedre nu og her. Nu og her kan man heller ikke forbedre USA’s demokrati, EU’s demokrati eller Frankrigs og Storbritanniens demokrati. Man må have tålmodighed.

Nogle mener vist, at pengenes ekstreme magt over politikken og retsvæsenet, som man ser det i USA, ikke er et demokratiproblem. Det er jeg lodret uenig i. Det er et af de punkter, hvor man må kæmpe om, hvad demokrati er, og hvad demokrati skal være. Pengenes eller statens ekstreme magt over meningsdannelsen bør anses for at være udemokratisk. Statens undertrykkelse af NGO’er er udemokratisk. Pengenes ekstreme magt over beslutningsdannelsen gennem lobbyisme – eller gennem finansiering af NGO’er - bør anses for udemokratisk. Alle bør have lige adgang til retfærdighed, rig og fattig. Retsvæsnet bør være uafhængigt af pengemagten og af det politiske flertal.

Begrænsningen af politiske rettigheder efter etniske kriterier er udemokratisk – det er der nok ikke mange danskere, der er uenige i - men det bør også anses for udemokratisk, at nogle mennesker savner politiske rettigheder i det samfund, de lever i. At en stor del af befolkningen i et land er illegale indvandrere er udemokratisk.

At vi skal have mere demokrati, betyder ikke nødvendigvis, at vi skal have mere demokrati i det uendelige, men indtil videre skal vi. Det duer ikke, at hele verdens befolkning eller hele Danmarks befolkning bruger hele sin tid på direkte politisk deltagelse, men vi er meget langt fra det punkt. Vi får aldrig 100% demokrati, men indtil videre skal vi have mere.

EU har stærke oligarkiske træk. Det må vi finde en vej ud af. Den økonomiske og politiske magt er alt for koncentreret i USA og i EU, hvilket afspejler sig i centralbankernes politik med massive opkøb af værdipapirer, der holder formueværdierne oppe i forhold til lønudviklingen og dermed understøtter den økonomiske ulighed. Centralbankerne er under en form for politisk kontrol, og deres politik afspejler den generelle politiske ulighed.

Lise Lotte Rahbek, lars søgaard-jensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Det mest stabile demokrati er det repræsentative demokrati, hvor almindelige hverdagstravle, og ikke altid lige oplyste (om emnet), vælgere kan vælge en værdig repræsentant til at sætte sig ind i komplekse problemstillinger på vegne af vælgeren.

Jeg er lidt loren ved det nye tiltag om 50.000 underskrifter - virker lidt populistisk på mig.