Kommentar

Danmark bør ikke samarbejde med EU-lande om tvivlsomme rettergange

Så længe Danmark er med i samarbejdet om den europæiske arrestordre, kan vi blive medskyldige i brud på menneskerettighederne. Det er ikke forsvarligt
»Det er på tide, at vi ser på, hvordan samarbejdet kan ændres, så danske myndigheder ikke vil blive inddraget i sager, der er i strid med menneskerettighederne. Indtil det er på plads, vil vi opfordre regeringen til at trække Danmark ud af samarbejdet om EU’s arrestordre,« skriver Rina Ronja Kari og Lave K. Broch fra Folkebevægelsen mod EU.

»Det er på tide, at vi ser på, hvordan samarbejdet kan ændres, så danske myndigheder ikke vil blive inddraget i sager, der er i strid med menneskerettighederne. Indtil det er på plads, vil vi opfordre regeringen til at trække Danmark ud af samarbejdet om EU’s arrestordre,« skriver Rina Ronja Kari og Lave K. Broch fra Folkebevægelsen mod EU.

Frank Molter

14. juni 2018

Politi, som skyder gummikugler mod kvinder og mænd, der vil deltage i en folkeafstemning. Politi, som slår og trækker fredelige borgere i håret og kaster dem ned ad trapper. Hundredevis af sårede på grund af politivold.

Politikere, som fængsles for fredeligt at ønske selvstændighed. Statslige agenter, som agerer i andre lande, så egne statsborgere kan fanges.

Hvor er vi henne i verden? Svaret er Catalonien, Spanien og EU.

I oktober sidste år afholdt Catalonien en folkeafstemning om selvstændighed. Den spanske regering var modstandere af folkeafstemningen, og tusinder af statslige politibetjente blev sendt til Catalonien.

Mange af politibetjentene endte med at bruge vold imod fredelige borgere, der ønskede at stemme. Der opstod også situationer, hvor det lokale politi greb ind for at forhindre det statslige spanske politis angreb på civile borgere.

Efter folkeafstemningen flygtede blandt andet den tidligere catalanske leder, Carles Puigdemont, ud af landet.

Spanien har efterfølgende gjort flere forsøg på at få Puigdemont udleveret ved hjælp af en EU-arrestordre – også kaldet ’en europæisk arrestordre’. Det er også sandsynligt, at spansk politi har opereret ulovligt i Danmark, da de fulgte Puigdemonts rejse fra Finland og til Belgien i marts måned.

Det ved vi, fordi Puigdemont blev stoppet i Slesvig-Holsten af tysk politi, og nu kører der en retssag i Slesvig-Holsten, der skal afgøre, om Puigdemont skal udleveres til Spanien på grund af en EU-arrestordre.

Reelle retsstater?

Uanset om folkeafstemningen i Catalonien var lovlig eller ej, har de spanske myndigheder et ansvar for at respektere fundamentale rettigheder, der kendetegner et demokratisk samfund, og Spanien er forpligtet af FN’s og Europarådets menneskerettigheder.

Imens Spanien udviser en udpræget mangel på respekt for sine borgere, så ser vi reformer i lande som Ungarn og Polen, som giver de politiske magthavere meget mere magt. For eksempel ved at sænke pensionsalderen på dommerne, hvorved man kunne udpege en stor andel nye – og regeringsvenlige – dommere. Eller ved at forsøge at udmanøvrere den frie og uafhængige presse.

Eller man kan se på Bulgarien, som topper listen over lande med korruption i EU. Hvordan står det mon lige til med retssikkerheden dér?

Vi mener, at den spanske stats adfærd over for egne borgere er forkastelig og i strid med menneskerettighederne, og at de ansvarlige for volden i forbindelse med den catalanske afstemning bør retsforfølges.

Fuldstændig ligesom vi mener, at det er afgørende, at vi støtter op om de demokratiske kræfter i andre EU-lande, og at vi tager aktiv og kritisk stilling til det høje niveau af korruption i nogle EU-lande.

Det er med andre ord på tide, at vi i Danmark overvejer, hvilke lande vi fortsat kan se på som reelle retsstater.

Danmark kan blive medskyldig

Det er særligt vigtigt, fordi vi er en del af EU’s arrestordre, som der er alt for mange problemer med.

Det gælder for eksempel sagen fra 2010 om Oscar Sanchez, som endte med at tilbringe 20 måneder i et fængsel i Napoli, inden det blev påvist, at han var uskyldig og havde været offer for et identitetstyveri begået af den napolitanske mafia. I løbet af månederne i fængsel oplevede Sanchez fysisk vold, og det var også psykisk hårdt for ham, da han var blevet idømt 14 års fængsel for noget, han ikke havde begået.

Spanske og italienske myndigheder bærer ansvaret for denne behandling af Sanchez. Men på grund af EU’s arrestordre kan danske myndigheder også blive ansvarlige for lignende sager.

Formålet med arrestordren er at gøre det hurtigere og lettere at få udleveret personer mellem EU-landene.

En bærende idé med arrestordren er, at myndighederne i ét EU-land skal anerkende beslutninger truffet af myndigheder i et andet EU-land. I princippet skal en beslutning truffet af myndighederne i ét land anerkendes i et andet land, som var det en beslutning truffet af landets egne myndigheder.

Dette princip kaldes i EU-jargon for ’gensidig anerkendelse’. Det blev traktatfæstet med Lissabon-traktaten, og er i dag et bærende princip i det strafferetlige EU-samarbejde.

Danske domstole må ikke gå ind i en prøvelse af, om for eksempel beviserne i en straffesag er tilstrækkelige til, at der kan ske varetægtsfængsling af en sigtet person.

I det øjeblik en kompetent myndighed i et andet EU-land mener, at beviserne efter deres egen lovgivning er tilstrækkelige og udsteder en arrestordre, skal også danske domstole anse det for tilstrækkeligt.

Men hvordan kan danske myndigheder have tillid til lande, der sender politiet ind mod fredelige borgere? Hvor der er udbredt korruption, eller hvor demokratiet og retsstaten er under afvikling?

Det er på tide, at vi ser på, hvordan samarbejdet kan ændres, så danske myndigheder ikke vil blive inddraget i sager, der er i strid med menneskerettighederne. Indtil det er på plads, vil vi opfordre regeringen til at trække Danmark ud af samarbejdet om EU’s arrestordre.

Rina Ronja Kari er medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Lave K. Broch er 1. suppleant til EU-Parlamentet

Vores europæiske fællesskab er ikke meget værd, hvis EU blot er en klub for rige virksomheder og stater, der kan profitere på det indre marked og lave lønninger. EU skal være til for sine borgere, og vi mangler lovgivning, der beskytter os og vores rettigheder - for eksempel kvinders frie ret til abort, skriver dagens kronikør. Noget, der ikke har været tilfældet med Irland, der for nylig ved en folkeafstemning stemte for at ophæve landets lov mod abort.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Joelsen
  • Katrine Damm
  • Martin Sørensen
  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
David Joelsen, Katrine Damm, Martin Sørensen, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Sørensen

Tak Rina Og Lave for dette meget gode læserbrev. EU landes fraværende demokratiske. tradition, skal ikke diktere vores standpunkter i Danmark. det er en god debat i rejser her,

Kurt Nielsen

Et meget ensidigt indlæg om forholdene i Catalonien og Spanien. For at det ikke skal misforståes vil jeg fastslå, at det var ualmindeligt dumt at fare frem med vold i forbindelse med den ulovlige afstemning ( forfatningsdomstolen ) primo oktober 2017, selvom om den spanske stat har voldsmonopolet. Det var lige vand på nationalisternes mølle. Valget skulle bare have været ignoreret.

Rina og Lave undlader helt at nævne den egentlige forbrydelse og hvorfor nationalisternes ledere er fængslet og hvorfor de ønsker Puidgemont udleveret, nemlig da halvdelen af regionsrådet ultimo oktober erklærede Catalonien uafhængigt. Det er et forfatningsbrud i lighed med et statskup, og kupmagerne skal selvfølgelig anholdes, for retten og frifindes eller dømmes. Den spanske stat greb ind i henhold til forfatningens pgf. 155 og suspenderede det delvise selvstyre i regionen. Puigdemont flygtede så i stedet for at tage konsekvensen af sine handlinger. Valget d. 21. December gav desværre ingen afklaring. Catalonien er dybt splittet. Med en halvdel der ønsker løsrivelse og en anden andel, der ønsker at være med i unionen. ( unionisterne fik flest stemmer, men på grund af valgsystemet, der favoriserer landområder fik seperatisterne flest mandater og kan danne regering.

Nu skal denne ulykkelig sag, som vi håber den nye spanske regering kan løse op for, bruges i Folkebevægelsens sædvanlig hetz mod EU systemet, denne gang EU’s arrestordre, der gør vi hurtigt kan få udleveret forbrydere som forfatningsbryderen Puigdemont. HVis han var et mandfolk, så var han for længst vendt hjem i stedet for at have indflydelse gennem marionetter. Spanien er en retsstat og et demokrati, og han vil selvfølgelig få en fair behandling. Men har man brudt loven, så bliver man straffet.

Det har det forhenværende regeringsparti og Rajoy måtte sande, da højtstående medlemmer blev dømt for korruption. Dommen ledte til et mistillidsvotum og regeringens fald. Det viser at Spanien er en retsstat og et demokrati, hvor magthaverne står for fald, hvis de bryder loven. Så kom du bare hjem Puigdemont fremfor at skabe splid mellem EU lande.

niels astrup

" Det viser at Spanien er en retsstat og et demokrati "

Jeg tror ikke, der er noget af det, de catalanske separatister har sagt, som ikke er blevet sagt hårdere, væsentligt hårdere, af grønlandske politikere.

Men det sjove er så, at Puigdemont er kommet for den eneste domstol i Tyskland, der faktisk har beskæftiget sig med spørgsmålet om nationale mindretal. Det skete i 2013, da dommerne besluttede, at der faktisk findes et dansk mindretal i Tyskland og at SSW derfor skal have en særbehandling.

(Den dom fik min yngste til at falde sammen på gulvet og hulke af grin. Bogstaveligt talt. Dommen startede med sætningen "Die Dänische Minderheit in Deutschland gibt es". Da det gik op for ham, han var 10, at dommere og jurister alvorligt havde diskuteret, om mindretallet fandtes, fik han sit hidtil største grineflip).

Claus Röser

Meget enig med Kurt Nielsen. Det hører så også med, at man kun kan udleveres, hvis det man er sigtet/anklaget for også er ulovligt i det land, man opholder sig i. Det var tilfældet med Puigdemont, hvor Tyskland rent faktisk foretog en prøvelse af sagen, og afslog udlevering, fordi betingelserne for 'oprør' ikke var opfyldt i henhold til tysk lovgivning. Måske kronikørerne skulle orientere sig lidt om realiteterne i de sager, de bringer til torvs, inden de bruger dem som løftestang for deres holdninger?

Kasper Olesen

@Niels Astrup. Hvad har de grønlandske separatisters retorik med sagen at gøre? Og retorik i det hele taget? De catalanske nationalister kan sige og mene, hvad de vil. Anklagerne handler ikke om, hvad de har sagt, men hvad de har gjort - og her er jeg meget enig med Kurt Nielsen.

"Imens Spanien udviser en udpræget mangel på respekt for sine borgere," Ja, man kunne sagtens sige det samme om de catalanske separatister, der har polariseret en region, negligeret loven og, endnu værre, ofte løjet og fremkommet med nærmest racistiske udtalelser om Spanien (Mas, Puigdemont, Torra kan nævnes).
Så ganske uenig ...

Derudover er artiklen forældet. Spanien har fået ny regering netop fordi landet arbejder mod korruption. Demokratiet har det finere i Spanien end i Catalonien. Underligt at sælge politisk spin, som var der tale om en sagligt juridisk indlæg.

Kasper Olesen

De åh så onde, politiserede spanske domstole har netop smidt højtstående medlemmer af et regeringspart samt Kongens svoger bag tremmer.