Kommentar

Elena Ferrante: Det er tid til at eliminere inddelingen i vindere og tabere

Det tog mig lang tid at forstå, at disse klassifikationer er lige så grusomme, som de er vilkårlige
23. juni 2018

Jeg bryder mig ikke om den form for klassifikation, der inddeler mennesker i vindere og tabere. Eller måske forstår jeg den bare ikke.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på de symboler, der identificerer en ’vinder’ for os. Det er frem for alt penge – det vil sige muligheden for at anskaffe sig kostbare genstande og en hang til at udstille dem som beviser på ens egen overlegenhed.

Magtudøvelse er et andet symbol, hvormed man med ofte meget subtile midler kan demonstrere, at man befinder sig højt oppe i hierarkiet.

Hertil kommer den form for aristokrati, der kan udkrystallisere sig omkring medieeksponering, en art berømmelsens blå blod, der sikrer, at man ikke behøver at gøre sig nogen anstrengelse for at få andre menneskers opmærksomhed, men bliver genkendt af dem, øjeblikkeligt og entusiastisk, ved det første øjekast.

For slet ikke at tale om den iscenesatte lykke: Mennesker, der har mange penge, udøver stor magt og nyder godt af en status som VIP – Very Important Person – og derfor må de også være lykkelige.

Frygt for nederlag

Bortset fra, at alle disse symboler på en vinders position risikerer at blive afsløret som alt andet end ægte og fremfor alt som usikre og flygtige. Penge, magt, berømmelse, hæder og ære – alt dette kan hurtigt slå sprækker.

Og hver gang dette billede af en vinder kollapser, og den tilsyneladende sejr viser sig som en fiasko, bryder også vores forestillinger om taberen sammen – de mennesker, som ikke har magt, der ikke besidder store værdier og kostbare statussymboler, der ikke kan prale af berømmelse, men er overladt til at føle sig ulykkelige som resultat af vores indtryk af alle deres manglende successer.

Måske er det egentlige spøgelse, der lurer bag denne klassifikation i vindere og tabere præcis dette: frygten for at lide nederlag.

Som pige var nederlag det, jeg frygtede mest af alt: at klare mig dårligt i skolen, ikke at kunne få et godt job, at underpræstere eller dumpe ved alle prøver, det være sig i atletik eller matematik.

For at undgå dette for enhver pris lagde jeg en udmattende ekstraindsats i alle aktiviteter, der havde bare antydning af at rumme et konkurrencemoment – jeg frygtede i den grad for, at den ene fiasko uvægerligt ville føre over i den næste, og måske er det netop ud fra en sådan tankegang, at vores liste over godt og dårligt stammer: Havner man først på listen med dårlige ting, kan det blive meget vanskeligt at redde sig over på listen med de gode.

Vilkårlige klassifikationer

Det tog mig lang tid at forstå, at disse klassifikationer er lige så grusomme, som de er vilkårlige. De foregiver, at hverken socioøkonomiske uligheder eller seksuel og racemæssig diskrimination eksisterer, ej heller det på alle måder beklagelige spild af intelligens, som bliver resultatet af dette.

Vi opstiller lister over det gode og det onde, som om de mange privilegier, der bygger på tilfældets gunst, ikke havde noget at sige: dit fødested, din familie, de miljøgivne uligheder i muligheder.

Selv i dag i vores såkaldt højt udviklede del af verden er betingelserne i menneskers respektive udgangspunkter simpelthen alt for uretfærdige til, at man med nogen rimelighed kan tale om, at de indgår i en og samme fair konkurrence, hvor oddsene ikke er skævvredet fra start.

Hvis bare jeg kunne, ville jeg eliminere alle disse begreber om fiasko, om at vinde og tabe, da de ikke har noget grundlag. Og hvis det virkelig blev nødvendigt, ville jeg nøjes med at stille op i konkurrencer som det væddeløb, som Alice i eventyrland vikles ind i: Ingen taber, alle vinder, og ingen kan blive ramt af fiasko eller nederlag.

Elena Ferrante er pseudonymet for en italiensk forfatter, hvis værker er oversat til mange sprog. Det er ikke offentlig kendt, hvem der står bag pseudonymet.

© Information og Guardian. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Ebbe Wagner Smitt
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
David Zennaro, Ebbe Wagner Smitt, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

En yderst relevant tekst - fordi der stadig er nogen, der rent faktisk tror, at livet er en indbyrdes konkurrence.

Carsten Munk, Lykke Ravnager, Anne Mette Jørgensen, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer , Lise Lotte Rahbek og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Konkurrence-fri! Netop derfor er det gamle, vist oprindeligt italienske, spil GNAV så fint og samlende: du kan intet gøre for hverken at vinde eller tabe, og pudsige situationer opstår hyppigt undervejs.