Kommentar

Fælleseje af land løser ikke klimakrisen, og det kan gøre os fattigere

Alternativet lægger op til at afskaffe den private ejendomsret. Men svaret på vores miljø- og klimaproblemer går via reguleret produktion – ikke via fælleseje af land
16. juni 2018

Da Alternativet for nylig udgav et dokument med 38 mere eller mindre færdigtænkte idéer, indeholdt det blandt andet genopfindelsen af idéen om at ophæve den private ejendomsret.

I Information den 4. juni bakkes Uffe Elbæks idéer op af ph.d.-studerende i religionsvidenskab og forsker i romersk stoicisme, Simon Nørgaard Iversen, som forsikrer os:

»Uffe Elbæks forslag om at fjerne den private ejendomsret på jord er faktisk slet ikke så uhørt, som nogle tror.«

Det faglige belæg for denne udtalelse er tilsyneladende, at der engang var en romer ved navn Seneca, der sagde det samme! Efter nogle oversættelser fra latin når skribenten frem til følgende socialkonstruktionistiske pointe:

»Den private ejendomsret over jord er altså en idé, én specifik gruppe af mennesker har etableret. Og blot fordi det historisk er lykkedes at stadfæste den ret, er det ikke nødvendigvis gavnligt at opretholde den fremadrettet.«

Privat ejendomsret giver velstand

Man kan måske tillade sig at betvivle, hvorvidt oldtidens idéhistorie er det bedste middel til at forstå konsekvenserne af den omtalte politik.

Betydningen af privat ejendomsret er velkendt: Udbredelsen af den private ejendomsret var formentlig en af de primære faktorer, der muliggjorde den industrielle revolution, som frem til i dag har været med til at skabe en middelklasse og hive størstedelen af befolkningen ud af fattigdom.

I Kina er omkring 500 millioner mennesker gennem de sidste 35 år blevet hjulpet ud af fattigdom, hvilket i høj grad er takket være udvidelsen af den private ejendomsret.

I begyndelsen af dette årti udtalte Hugo Chavez (tidligere præsident i Venezuela):

»Landet er ikke privat. Det er ejet af staten,« hvorefter han gik i gang med at ophæve den private ejendomsret i Venezuela.

Dette har resulteret i, at landet i dag er i en humanitær katastrofe.

Fælleseje løser ikke klimakrisen

Når Uffe Elbæk og følgere leger med tanken om at afskaffe den private ejendomsret, bunder det naturligvis ikke i et ønske om at skabe økonomisk armod, men derimod i et ønske om at værne om naturen. Det er i den sammenhæng vigtigt at holde fast i følgende:

For det første er den private ejendomsret ikke som sådan en praktisk begrænsning for miljø- og klimamæssig regulering eller juridisk ansvar for forurening. Det er muligt, at vores lovgivning er for lempelig på området, men vi er i dagens Danmark langt fra en situation, hvor en landmand har »ubegrænset råderet over vores fælles jord«.

For det andet er det langt fra entydigt, at fælleseje vil føre til mere respektfuld behandling af jorden. Denne pointe har været kendt siden Garrett Hardin i 1968 beskrev konceptet Tragedy of the Commons: Under fælleseje får jeg 100 procent af det, jeg tager, men deler den skade, jeg forvolder, med alle andre. Derfor har fælleseje tendens til at føre til overbrug og misligholdelse.

Der findes ganske vist eksempler på, at mindre lokalsamfund er lykkedes med at overkomme denne problematik, men dette kræver formentlig, at fællesejet er spredt på en relativt lille gruppe mennesker, der er i stand at holde øje med hinanden.

Hvad angår den produktion, der holder os alle sammen i live, taler erfaringerne (og teorien) altså for privat ejendomsret. Hvad angår miljø- og klimamæssige hensyn er det langt fra entydigt, at ophævelse af ejendomsretten skulle være nøglen til at løse problemerne.

Regulering, ikke fælleseje

Privat ejendomsret er ikke perfekt og fungerer bedst i samspil med velfungerende regulering af for eksempel miljøpåvirkning, monopoldannelse og velstandsulighed. Men vejen til en realistisk takling af vores miljø- og klimaproblemer går via reguleret produktion – ikke via fælles eje af land.

Det er naturligvis rigtigt, som Iversen fremfører, at privat ejendomsret er en idé, som en specifik gruppe af mennesker har etableret. Det er alle idéer. Men dette betyder ikke, at alle idéer er lige gode.

I deres udgivelse henviser Alternativet til sociologen Zygmunt Baumans udtalelser om, at frihed og ren luft har det til fælles, at vi alt for ofte tager det for givet, indtil det bliver taget fra os. Det samme kan man sige om økonomisk velstand.

Felix Sebastian Døssing er ph.d.-studerende på økonomisk institut på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fælleseje eller privat. Som det ser ud nu, er de samlede jordarealer og huse ejet af en lille kreds. Vi andre er fæstere, der har fået overdraget brugsretten hvis vi overholder fæstekontraktens betingelser. Den private ejendomsret er en udvidet lejekontrakt, snarer end den frie mand liv, som selvejeret var i middelalderen og i vores forestillingsverden.
Vores produktionsformer er ikke knytte til den fiktive ejndomsret, og kan under ingen omstændigheder opretholdes i den fremtid, der ligger foran os. Læs feks om afsmeltningen af Antaktis.
Vi skal altså ikke lulle os en ind falsk forestilling om, at fremtiden sikres bedst ved at forsvare det der er.

Lise Lotte Rahbek, Thomas Olsen, Marianne Stockmarr, Trond Meiring, Jørgen Larsen, Christian Larsen, Anne Eriksen, Flemming Berger, Torben Kjeldsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det er faktisk bekymrende at så meget jord overtages af kapitalfonde hvis overordnede mål er kortsigtet profit - ikke på en måde at drive landbrug der er til gavn for befolkningen.
I dagens kapitalisme er der kun een måde at komme det uvæsen til livs : Udstedelse af licenser til at drive landbrug og det på samfundets overordnede præmisser. En licens der kan gives og fratages hvis noget misligholdes.

Thomas Olsen, Marianne Stockmarr, Per Holmberg, Trond Meiring, Anne Eriksen, Trond Meiring, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det vil nok afholde en del kapitalfonde at investere i jord til landbrug.

Thomas Olsen, Anne Eriksen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Johnny Hedegaard

Svaret på vores klima- og miljøproblemer ligger ene og alene i menneskets grådighed.
Derfor er spørgsmålet om ejendomsretten i den sammenhæng ikke så vigtig.
Det der skal til for at give håb om fremtiden er intet mindre end et paradigmeskift.
En værdiomlægning, en accept af at selv JEG bliver nødt til at "nøjes med". Endda et selvvalgt "nøjes med".

Hvis man tror, der mangler fødevarer eller andre vigtigheder i verden, så læner man sig op af en karantæne af stemmeretten. Verden bugner af overflod i alle henseender.
Hvorfor? Fordi nogle tjener tykt, og vi andre lider af en uhelbredelig, materiel bulemi.

Hvad nytter det med økologiske grøntsager, når halvdelen af varerne alligevel belaster miljøet ved at komme fra New Zealand, Sydafrika osv.?
Og at man, mens man tygger revet gulerod og skærer i oksemørbraden fra vores eget fælles, sociale og selvfede Kvæglaug bestiller flybilletter til Thailand eller Goa? Eller bestiller en billet på verdens største passagerfly, A-380, som har daglig afgang Kbh-Dubai.

Dybest set handler det ikke om miljøproblemer eller verdens frelse.
Det problem er "kun" symptomet på vores egen sygdom - den førnævnte tilsyneladende uhelbredelige, materielle bulemi.

Og kuren for det er kun at finde eet sted:
I egen gøren og laden. Ens egen husholdning og moral.

Det er nok 60-70 år siden Erich Fromm udtalte, at hvis man brugte Freuds psykoanalyse på samfundet, ville man konstatere, at vi ikke er nået længere end til analfasen.

Lise Lotte Rahbek, Lars Jørgen Hansen, Anne Eriksen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Gorm Friborg

Det står sløjt til med det videnskabelige niveau på KU også på PHD niveau!

Citat: "Betydningen af privat ejendomsret er velkendt: Udbredelsen af den private ejendomsret var formentlig en af de primære faktorer, der muliggjorde den industrielle revolution, som frem til i dag har været med til at skabe en middelklasse og hive størstedelen af befolkningen ud af fattigdom."
-----------
Formentlig den primære faktor = en formodning og ikke en videnskabelig vist kausalitet - en god forskningsbibliotekar vil hurtig finde andre videnskabelig artikler der tilsiger en anden kausalitet indenfor dem samfundsvidenskabelige område!! BRUG DEM - når man vil sikre underbyggelse af argumenter på et viden skabeligt plan . - eller skriv jeg er ikke enig eller jeg personligt mener og føler - så læser ved der ikke er et videnskabeligt belæg men et partsindlæg.

Citat: " Efter nogle oversættelser fra latin når skribenten frem til følgende socialkonstruktionistiske pointe:
»Den private ejendomsret over jord er altså en idé, én specifik gruppe af mennesker har etableret. Og blot fordi det historisk er lykkedes at stadfæste den ret, er det ikke nødvendigvis gavnligt at opretholde den fremadrettet.«
Man kan måske tillade sig at betvivle, hvorvidt oldtidens idéhistorie er det bedste middel til at forstå konsekvenserne af den omtalte politik. "
----------
Historien og den afledte socialkonstruktivisme er netop det videnskabelige blik der siger noget om hvordan de kapitale hegenomier og magtkonstruktioner opstod og hvad de har af betydning i dag for fordeling af velstand og skabelse af (u)lighed! - og dermed skabelse af viden om hvordan netop disse problemer knyttet til ejendomsrettens frembringelse af eksternaliteter (uheldige bivirkninger som ulighed, forurening og klimakrise) - og hvordan de kan og skal disruptes af nye og bedre ideer, som jo sagtens kan have sit udspring i gamle fornuftige tanker der er blevet undertrykt netop af nævnte hegenomier og magtkonstruktioners magt og kapitalophobninger. Om ikke andet blot for at sikre menneskedyrets overlevelse på vores lille jord - for blot at inddrage et par positivistisk videnskaber om - klima - biologi - evolution m.fl.

Når man læser sådan et indlæg - mærker man hvordan den økonomiske videnskab stadig ser sig som et positivistisk forskningsfelt, som det jo ikker er - og ikke ser sig som en del af de humane og samfundsmæssige videnskaber. Det er videnskabeligt sløjt, ja nærmest uredeligt, at KUs videnskabelige ledelse endnu ikke har fået gjort op med dette dogme!

Thomas Olsen, Marianne Stockmarr, Thomas Jørgensen, Mogens Holme, Trond Meiring, Nis Jørgensen, Torben K L Jensen, Anders Dahl, Ydun Johannesen, Anne Eriksen, Trond Meiring, Flemming Berger og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

Felix Sebastian Døssing - Industrialiseringen begyndte i Storbritannien. Der var mange årsager til, at det var netop her den begyndte. Politisk stabilitet, geografiske forhold (kul, malm) og et imperium, der gav adgang til råstoffer og et stort (beskyttet) eksportmarked.

Men dertil skal lægges adgang til en STIGENDE arbejdskraft. Hvis man bare har et MINIMUM af viden om arbejdsforholdende i den periode, så BURDE man undre sig om, HVORFOR i alverden folk 'valgte' at arbejde under de mildt sagt usle forhold i datidens industrivirksomheder. Men det 'valgte' de sjov nok heller ikke frivilligt. EN af forklaringerne er, at de store godsejere begyndte af inddrage FÆLLES græsningsarealer til dyrkning. Fæstebønder og jordløse mistede i mange tilfælde deres levebrød og blev tvunget til, at søge mod byerne for at opretholde livet. Så den private ejendomsret blev nok udbredt - til de få. Men det betød jo altså også at andre mistede den - de mange.

Historien om Romerrigets store fælles arealer er på mange måder den samme. Det VILLE måske være formåltjenstligt - også for en økonomi studerende - at interessere sig lidt mere for historie.

Lise Lotte Rahbek, Thomas Olsen, Marianne Stockmarr, Anders Reinholdt, Mogens Holme, Trond Meiring, Trond Meiring, Torben K L Jensen, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det har jo altid været påstanden, at den private ejendomsret netop IKKE hiver folk ud af fattigdom, men muliggør enorme sociale forskelle. At privat ejendomsret fører noget særlig godt med sig er en ikke-bevist påstand.
Imidlertid betyder det også, at centralistiske ejerformer går ligeså meget i den gale retning, som eksperimenter på både den ekstreme højre- og venstrefløj demonstrerede i monstrøst omfang i løbet af det 20. århundrede. Penge og magt er en giftig cocktail, og den private ejendomsret kan derfor være det mindste onde, HVIS den bliver kørt hårdt af et demokratisk flertal, der ikke lader ejendomsretten korrumpere den almene interesse, men tværtimod forstår at administrere de værdier, der kommer til veje igennem indsats i samfundet, til fællesskabets fordel.

Steffen Gliese

Bedst ville det være med en radikal omlægning af beskatningen, så det hovedsageligt blev en virksomhedsskat på omsætning. Alle bør kunne indse, at hele formålet med at tillade privat foretagsomhed i et demokrati er at skabe de fornødne indtægter, hovedsageligt fra eksport, da distribution og fordeling internt i landet betydeligt enklere lader sig foranstalte.
Indkomstskatten er da også først og fremmest en metode til at hive de nødvendige ressourcer ud af virksomhederne på, igennem den mest stabile kilde: månedslønnen. Dette var engang et columbusæg, men lader sig ikke længere praktisere, fordi implikationerne af 'den solidarisk betaling' misbruges i en kamp imod velfærdssamfundet, det har liberalisterne udviklet en masse klicheer om, vi hører gang på gang, hvoraf den værste er, at arbejdsløse, der har betalt både a-kasse OG 8% arbejdsmarkedsbidrag, skal høre på, at de lever for andre folks penge, indtil de finder et for dem egnet arbejde.
Det er en tildækning af det fornemste i velfærdsstaten: at folk altid allerede har betalt for fællesskabets ydelse, de har ikke oparbejdet en gæld, sådan som det fremstilles af liberalistiske propagandister.

Øh, at nævne Tragedy of the Commons uden at nævne Governing the Commons af Elinor Ostrom er vidst selektiv kildeudvælgelse ;-)