FOLK
Offentligt ansatte
Så er det tid til at vride et sidste drama ud af forårets i forvejen dramatiske overenskomstforhandlinger. De offentligt ansatte har stemt, og resultaterne bliver offentliggjort fra i dag og frem til onsdag.
Et nej er selvsagt lig med konflikt.
Marilyn Manson
På med sminken. Marilyn Manson spiller i dag i Scandinavian Congress Center i Aarhus. Til en koncert i New York i februar bad han angiveligt publikum råbe: »I love you,« og forlod koncerten efter fem numre, fordi de ikke råbte højt nok.
Zouk-dansere
De aarhusianere, som hellere vil have en rolig aften, kan tage til Sommerdans på Bispetorvet. En gammel tradition, som genoptages efter 11 års pause og kører hele juni måned. I dag ved Aarhus Zoukforening. Zouk er en pendant til salsa/lambada.
Håndboldspillere
Det var vel bare et spørgsmål om tid, før den kom – begivenheden med det sprogforvirrede navn ’Dansk Håndbold Award’. Men i aften bliver der uddelt ikke færre end 22 håndboldpriser. Det er naturligvis i Viborg.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »