Hvidvaskning
Danske Banks estiske afdeling har oprettet en konto til et newzealandsk stråmandsselskab, som var involveret i forsøget på at smule 35 ton nordkoreanske våben til Iran, afslører DR og Berlingske. Men frygt ikke, vores nye erhvervsminister er på sagen.
Rasmus Jarlov I
»Danske Banks hvidvaskning i Estland er en skamplet og skandale. Jeg har endnu ikke overblik over, hvilke handlemuligheder jeg har som minister, men jeg kan garantere, at jeg ikke kommer til at holde hånden over dem,« tweeter Jarlov. Betryggende.
David Trads
Også politisk kommentator David Trads’ nylige beskyldning om, at Rasmus Jarlov »ikke er den skarpeste kniv i skuffen« har erhvervsministeren håndteret på Twitter. Og dermed vist, hvad han tænker om armslængdeprincippet.
Rasmus Jarlov II
»Jeg synes ikke, det gør meget godt for debatniveauet, og det burde ikke ske i et format som besserwisserne, hvor han får lov at sige hvad som helst uden at blive udfordret,« lyder ministerens dom over Trads.