Folk

FOLK

Debat
28. juni 2018

Bybier

Det gode metropolliv med cafébesøg og fyraftensøl er ikke kun for mennesker. Også vores summende venner, bierne, trives bedst i byen, viser et nyt studie ifølge The Guardian. Bierne er ellers truet af klimaforandringer og sprøjtemidler, men måske er urbaniseringen deres redning.

Byboer

I byerne er bierne nemlig forskånet for pesticider, og de trives godt i de mange blomster i parker og altankasser. Så er du som Informations læsere er flest – bybo og bielsker – så skynd dig at plante en blomst til bybierne.

Vejvrede

Ikke alle trives lige så godt i bybilledet som bierne. I trafikken er stemningen mildest talt dårlig. Knap hver fjerde trafikant er blevet råbt ad, og næsten lige så mange har fået fingeren af en medtrafikant, viser en undersøgelse fra Epinion. 

Motionscyklist

»Vi får sprinklervæske, nogle gange kaster de affald ud af bilen, nogle gange kører de op og laver håndbremsevendinger lige foran os eller kommer ud og truer os på livet, fortæller motionscyklisten Lars Sørensen til DR. The struggle is real.  

 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her