Læserbrev

Forsvarsforbeholdet er en klods om benet på demokratiet

Forsvarsforbeholdet er blevet en klods om benet for Danmarks udenrigs- og forsvarspolitik – forbeholdet udelukker bl.a. for deltagelse i EU-ledede indsatser i konfliktområder og bidrager til et demokratisk underskud
11. juni 2018

Danmarks forsvarsforbehold var især baseret på frygten for en EU-hær, og dermed møntet på en udvikling, der aldrig kom.

På trods af at det kræver enstemmighed blandt alle EU’s medlemslande at beslutte en militær mission, og på trods af at det er frivilligt for hvert enkelt land, om det ønsker at deltage i missionen, så har vi i Danmark per automatik afskåret os fra at være med.

Baggrunden skal som bekendt findes i det over 25 år gamle nationale kompromis, som blev resultatet af det danske nej til Maastricht-traktaten.

Frem for at fungere som en forsikring mod at danske soldater kunne tvinges til at gøre tjeneste i en overstatslig EU-hær, er forsvarsforbeholdet her i 2018 blevet en klods om benet for forfølgelsen af Danmarks demokratisk valgte regerings udenrigs- og forsvarspolitik.

Selv om det måtte være direkte i strid med både regeringens og Folketingsflertallets klare ønske, så kan Danmark i dag ikke bidrage militært til EU-ledede indsatser i konfliktområder, uanset om det er i vores eget nærområde eller under fjernere himmelstrøg.

Vi har også sat os selv uden for døren, når der skal træffes vigtige beslutninger på forsvarsområdet, som involverer, at EU skal bakke politiske beslutninger, som vi helhjertet støtter, op med militære midler.

Danmark har således ikke kunnet være med i EU-ledede militære missioner, når det gælder bekæmpelse af pirater ud for Somalias kyst, fredsbevarende operationer i Bosnien og beskyttelse af flygtninge i Darfur i Sudan.

Skulle EU beslutte at imødekomme FN’s anmodning om at sende soldater til Congo for at beskytte civilbefolkningen, så vil det også blive uden Danmark, uanset hvor nødvendig og rigtig regeringen eller et flertal i Folketinget måtte finde missionen.

Ingen af arkitekterne bag forsvarsforbeholdet spiller nogen rolle i dansk politik i dag, og både virkeligheden og vælgermassen har forandret sig.

Derfor er tiden moden til at trykprøve forbeholdets opbakning og mening anno 2018. Så det vil vise sig, om der kan skabes flertal for at fjerne det demokratiske underskud i dansk udenrigs- og forsvarspolitik og give magten tilbage til nutidens regering og Folketing.

David Munis Zepernick, radikal Europaparlamentskandidat til EP-valget

Danmark står uden for EU’s forsvarssamarbejde, men i sidste ende blev samarbejdet ikke det, man troede, det ville blive, men et stærkt begrænset projekt – som f.eks. her hvor en EU-styrke bekæmper pirater uden for Somalia.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@David Munis Zepernick

Jeg kan sagtens følge din argumentation, og jeg skal også nok stemme JA til at ophæve Forsvarsforbeholdet. Men det skal være en ophævelse - ikke en tilretning, for så er svaret NEJ.

Jeg måtte stemme NEJ ved afstemningen om tilretning af Retsforbeholdet.
Jeg lod mig inspirere af Erik Boels karakteristik af afstemningstemaet:
"Det er en nationalchauvinistisk, ansvarsforflygtigende og umoden ordning, vi skal tage stilling til". citat Erik Boel

Jeg er blevet mødt med det smukke bon mot, at det perfekte er det godes værste fjende - og det er muligt, at resultatet ville have være et endnu større NEJ, hvis afstemningstemaet havde været en total ophævelse af Retsforbeholdet; men så er det altså bare sådan, det er: At vi bevarer alle forbehold til evig tid.