Kommentar

Gør noget godt for demokratiet: Skær i partistøtten

Partierne er mere optagede af at vinde næste valg end at udvikle politik og skabe involvering. Det er ikke så mærkeligt, når de svømmer i offentlige støttekroner uanset medlemstallet
Folkemødet på Bornholm er skabt for at vælgere og politikere kan mødes. Men partierne burde måske tænke mere på deres vælgere end bare det. Her er Henrik Sass i samtale med Mads Kastrup på Folkemødet 2017.

Folkemødet på Bornholm er skabt for at vælgere og politikere kan mødes. Men partierne burde måske tænke mere på deres vælgere end bare det. Her er Henrik Sass i samtale med Mads Kastrup på Folkemødet 2017.

Rasmus Flindt Pedersen

14. juni 2018

Hvorvidt Folkemødet på Bornholm gør sig fortjent til tilnavnet demokratiets fest, kan selvfølgelig altid diskuteres, hvilket det utvivlsomt også vil blive igen i år.

Men uanset hvilken side af paneldebatten, man hepper på i den diskussion, må man erkende, at det årlige folkemøde i Allinge har indstiftet en parallel tradition for at sætte demokratiets tilstand på dagsordenen i de danske medier her i midten af juni.

Det fører gerne til rituelle diskussioner af alt fra størrelsen på lobbyisternes havefester og indflydelse til de såkaldt almindelige danskeres politiske engagement eller mangel på samme.

Og det er kun godt.

For selvom det ikke er svært at få øje på lande, hvor demokratiet er i langt dårligere forfatning, kan de fleste blive enige om, at det danske demokrati er less than perfect. Der er vigende valgdeltagelse blandt unge og brune danskere, og befolkningen har mindre tillid til politikerne end til bilforhandlere – for bare at nævne nogle af de mest bredt anerkendte problemer.

Mistet indflydelse

Politiske kommentatorer forklarer gerne mistilliden til politikerne med Lars Løkke Rasmussens (V) dårlige dømmekraft, hvad angår underbukser, sommerhusferier, fondsvirksomhed med mere, men politikerleden kommer ikke af politiske skandalesager.

Det viser samfundsforsker Jørgen Goul Andersen i bogen Fra krisevalg til jordskredsvalg. Årsagerne til mistilliden er mere subtile end en saftig skandalesag på en spiseseddel.

Men mistilliden til politikerne hænger givetvis sammen med borgernes oplevelse af at have mistet indflydelse. For vi har mistet indflydelse.

I 1960 havde Socialdemokratiet 260.000 medlemmer, mens Venstre havde 190.000. 20 procent af danskerne var dengang med til at påvirke linjen i et af folketingets daværende partier.

I dag udøver mindre end 4,5 procent af danskerne indflydelse gennem et medlemsskab af et parti.

Det ligger ligefor at give danskerne selv skylden efter devisen: Ethvert folk har den regering, det fortjener. Men i så fald overser man, at det ikke bare er borgerne, der har forladt partierne – det er også partierne, der har forladt borgerne.

Follow the money

I takt med at medlemstallet – og dermed medlemskontingenterne – er faldet, har politikerne nemlig bevilget sig selv økonomisk frihed fra deres egne baglande.

Senest valgte et folketingsflertal i 2016 at hæve gruppestøtten til partierne med 40 procent – hvilket svarer til 52 millioner. Det betyder, at for eksempel Socialdemokratiet nu samlet set modtager over 57 millioner kroner om året i offentlig støtte, mens medlemskontingenterne kun udgør fem millioner af partiets samlede økonomi.

Når partierne ikke er økonomisk afhængige af deres medlemmer, mister de interessen for dem og dermed også incitamentet til at inddrage dem i politikudviklingen.

Henrik Sass Larsen har sagt det ret klart:

»Altså et moderne parti i dag skulle jo afskaffe kredsforeninger og partiforeninger og regionsforeninger og hovedbestyrelser og alt muligt andet og så simpelthen bare lave en eller anden moderne kampagneorganisation på nettet.«

Den vision er ikke langt fra virkeligheden i partierne. Tager man igen Socialdemokratiet som eksempel, så er der ifølge partiets egen hjemmeside tre personer ansat til at tage sig af partiorganisationen uden for Christiansborg, mens der er +10 ansat til at varetage S-toppens massekommunikation, facebookkampagner m.m.

Det er egentlig ganske forudsigeligt.

Når partiernes økonomi afgøres af stemmetallet ved seneste valg og den medfølgende offentlige parti- og gruppestøtte i stedet for medlemstallet, vil partiernes fokus uværgerligt skifte fra at opbygge involverende relationer med borgerne i stærke partiorganisationer til i stedet at gå efter en enkelt dags tilbøjelighed til troskab på valgdagen.

Det giver et fokus på kortsigtede strategiske positioneringer frem for realpolitiske løsninger af tidens store udfordringer. Det gør politikerne bange for at foretage sig noget langsigtet, der ikke giver synlige resultater inden valgperiodens udløb.

Hvis vi vil gøre noget godt for det danske demokrati, bør vi derfor øge partiernes økonomiske afhængighed af deres medlemmer igen. Så skal I se inddragelse.

At det liberale demokrati, som vi kender det her i Vesten, ikke står til at redde, er det klare billede man får, når man kigger på en række af de bøger, der er udkommet det seneste år. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Anker Sørensen
  • Rasmus Grouleff
  • Niels Møller Jensen
  • Carsten Munk
  • Lise Lotte Rahbek
  • Anne Eriksen
  • Torben K L Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Peter Knap
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels P Sønderskov
  • Oluf Husted
Poul Anker Sørensen, Rasmus Grouleff, Niels Møller Jensen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Niels P Sønderskov og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Hvis vi vil gøre noget godt for det danske demokrati, bør vi derfor øge partiernes økonomiske afhængighed af deres medlemmer igen. Så skal I se inddragelse."

Hæ, Gry Inger Reiter har en virkelig god pointe her.
Når partierne på denne (lumske) måde gør sig selvsupplerende på andres ufrivillige bekostning, forsvinder deres vilje til at arbejde for mennesker og erstattes af kynisk kalkule og her-og-nu stemninger og meningsløse overskrifter.
Det skal kunne betale sig at arbejde - for folk, ikke for sig selv.

Poul Anker Sørensen, Helene Kristensen, Niels Møller Jensen, Jan Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Jørn Andersen, Minna Rasmussen, Niels-Simon Larsen, Egon Stich, Dorte Sørensen og Henrik holm hansen anbefalede denne kommentar
Henrik holm hansen

men hvad skal skal så spin doktorende og de politiske kommentatorer eller skal vi sige kammerater lave.det går ikke JOW selvfølgelig går det det er en fremragende ide der brude være kurser for folkevalgte det gælder ikke om at blive genvalgt men om gode løsninger for borgere.

Kjeld Jensen, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Når partierne er på overførselsindkomst/offentlig støtte så burde de skulle sendes ud og arbejde forskellige steder i dele af deres lange ferier - herved kunne de mærke hvordan alle deres indgreb fungerer i dagligdagen og forhåbentlig vedtage bedre love, når de har prøvet problemerne på egen krop.
De lange ferier er skabt for at de skulle "dyrke" deres valgkreds og medlemmernes interesser osv. men når der næsten ingen medlemmer er så kan det sikkert gøres på meget kortere tid.
Ligeledes så rejser de fleste folketingsmedlemmer oftere hjem end tidligere, da transporten trods alt er blevet ret effektivt - selv om flyrejserne ikke er særlig gode for miljøet og klimaet.

Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Jørn Andersen, Mads Troest, Marianne Stockmarr og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Skal vi ikke være bange for, at partierne bliver afhængige af pengemagten? Måske burde partistøtten være afhængig af medlemstallet. Eller delvist afhængig af medlemstallet.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, P.G. Olsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

For partierne er medlemmerne i virkeligheden bare i vejen. En samling Djøf’er på Borgen, kunne ordne det hele. De er de eneste, der ved, hvordan et samfund skal styres. Folket skal ikke spørges om noget, for de har kun dumme meninger.

Dette gælder dog ikke Alternativet. Det laver politiske laboratorier, og det bliver selvfølgelig ofte latterliggjort som så meget andet.

Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Karsten Lundsby og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Herskind

“Når partiernes økonomi afgøres af stemmetallet ved seneste valg og den medfølgende offentlige parti- og gruppestøtte i stedet for medlemstallet, vil partiernes fokus uværgerligt skifte fra at opbygge involverende relationer med borgerne i stærke partiorganisationer til i stedet at gå efter en enkelt dags tilbøjelighed til troskab på valgdagen.
Det giver et fokus på kortsigtede strategiske positioneringer frem for realpolitiske løsninger af tidens store udfordringer.”

Der er vel ingen direkte forbindelse mellem større medlemsinddragelse og langsigtede “realpolitiske løsninger”?

Torben K L Jensen

Gry - i princippet en glimrende ide og i realiteten en elendig en af slagsen. Her tænker jeg på den solidariske fagbevægelses tilbagegang på grund af kontingentets størrelse. Næ - selve samfundet skal støtte de partier der er opstillingsberettigede økonomisk så de kan koncentrere sig om politik ellers går det som i USA hvor politikerne arbejder 24/7 på at skaffe penge til deres valgprogram.

Mikkel Kristensen

nemlig Torben, ellers laver de måske en "velgørenhedsfond", eller får penge fra lyssky pengemænd, der sætter hegn op på fælles strandarealer, eller som kræver statuer på bestemte steder i modydelse, eller dræner EU kassen for kuglepennemidler osv. der skabes ihvertfald nok yderlig korruption hvis midler skal selvfindes.

Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, man kan ikke give kontingentets størrelse i fagbevægelsen skylden, al den stund at det kan trækkes fra i skat.

Henrik Pedersen

Bjælken i eget øje.

Selvfølgelig bør partistøtten afskaffes. Den undergraver et pluralistisk demokrati ved at tilgodese eksisterende holdninger, mens den undertrykker nye politiske strømninger.

Nøjagtigt det samme er tilfældet med avisstøtten, som understøtter hensygnende dagblade på bekostning af ny initiativer.

Helt i vor demokratiske ånd bør avisstøtten afskaffes. Aviser, der ikke har pondus nok til at klare sig selv, bør lide bladdøden, så ny tanker kan komme til.

Eksempelvis får dagbladet Information ca. 25 millioner kr. i offentlig støtte - på årsbasis mere end 1000 kr. pr. trykt eksemplar.

Det eneste der holder Information oven vande er offentlig støtte. Uden ville Information være fallit i løbet af halvandet år (egenkapitalen ville være negativ).

Eneste ikke reelle trøst er, at andre dagblade er i samme situation.

Det er dybt, dybt bekymrende for vort demokrati, at såvel politiske partier som dagspresse er helt afhængige af statsmagtens støtte.