Jeg forstår og sympatiserer med, at Socialdemokratiet og SF ønsker at gøre op med parallelsamfund, ghettofisering og ekstrem social kontrol. Som religionskritiker ser jeg bestemt positivt på, at der stilles krav om, at religion må vige for verdslig lovgivning. Men det ærgrer mig noget, at denne årvågenhed kun handler om en bestemt religion.
Socialdemokratiet kan med fordel tænke i nye – eller egentlig ret gamle – baner: sekularisering.
Alene det at tillade religiøse foreninger juridiske privilegier og skattefordele inviterer til den tankegang, at religioner er særlige ideer i forhold til andre ideer. Og denne tankegang er roden til mange problemer med vores integration og sågar vores regering – hvorfor den modsatte tankegang kunne være en del af løsningen.
Religiøse foreningers privilegier
Der bliver givet alt for meget opmærksomhed til de af Socialdemokratiets integrationsforslag, som spiller på den samme bane som Dansk Folkeparti. Forbuddene, indskrænkelserne, frihedsberøvelserne. Det vinder man næppe på i længden, for det retter kanonerne mod en bred gruppe af borgere.
Jeg savner at se forslag, der i stedet retter skytset mod de få mennesker, der faktisk søger at opbygge parallelsamfund: Det gælder de konservative imamer, der i moskeerne prædiker foragt for andre kulturer end deres egne, og som gennem lakajer på skolerne, i taxaerne og i indkøbscentrene holder øje med især ungdommens gøren og laden. Disse mennesker ønsker at indskrænke friheden hos deres menigheder, for kun sådan kan de bevare deres status og indflydelse.
Derfor kunne et forslag, som jeg savner at se oftere debatteret, være at stoppe den privilegerede behandling af religiøse foreninger. Hvorfor skal religioner behandles anderledes end andre fællesskaber? Og hvorfor skal religiøse ideer behandles som noget særligt?
Én ting er folkekirkens enormt privilegerede position ikke blot med et statstilskud på 750 millioner kroner årligt, men også en indsamling af dens medlemskontingenter via SKAT (kirkeskatten). Der bør ikke herske tvivl om, at skulle kirken selv sende regninger ud, ville op mod en million medlemmer falde fra – som i dag betaler et årligt kontingent på 2.000-3.000 kr. Den passive måde, hvorpå mange danskere er medlemmer i dag, er en klar økonomisk fordel for kirken.
Men de andre religiøse organisationer nyder også en række økonomiske og juridiske privilegier i forhold til andre livssynssamfund og foreninger:
Religioner i Danmark har skattefradrag for gaver, fradragsret for løbende udgifter, fritagelse for boafgift ved arv og kompensation for købsmoms. Årligt løber disse økonomiske privilegier op i et manglende skatteprovenu på en lille milliard.
Desuden nyder de fritagelse for grundskyld, fritagelse for moms for visse varer/ydelser, lønsumsafgift, samt delvis fritagelse for tinglysningsafgift.
Slut med skattefordele
De penge giver altså blandt andet konservative imamer og Jehovas Vidner gode rammevilkår for at præge de unge mennesker, der vokser op i deres menigheder. Mon ikke strammere økonomiske vilkår kunne afhjælpe nogle af de integrationsproblemer, vi oplever i dag? Tilmed uden at tvinge nogle uskyldige mennesker og børn til ting, de ikke har lyst til.
Når man på én gang mener, at religiøse ønsker skal vige for verdslige love og samtidig giver disse ønsker et boost med gode økonomiske betingelser, kan det da ikke undre, at det bliver dyrt og omfattende. Så lad os stoppe med at give skattefordele til religiøse foreninger, og se på mulighederne for at begrænse midler fra udlandet til religiøse organisationer i Danmark.
Der er brug for at vise en anden tilgang. Den røde side af Folketinget bør og kan tilbyde en integrationspolitik, der viser, at vi ønsker det bedste for de mennesker, den drejer sig om. Det er venstrefløjens vej – og en klar modsætning til Inger Støjbergs (V).
Vi skal sekularisere vores samfund ordentligt og vise muslimske danskere, at den danske stat ikke har en favoritreligion. Det er en måde at vise brune danskere, at vi gerne vil dem. Rigtig gerne. Men at der er grænser for, hvilke ideer vi vil tage med i købet. Og at alle ideer er lige og kan kritiseres på lige fod.
Det er sin essens blot et spørgsmål om at ligestille ideer. Ligestille livssyn. Ligestille mennesker.
Anders Stjernholm er bestyrelsesmedlem i Ateistisk Selskab og folketingskandidat for Alternativet
A.S.: God artikel og helt klar i spyttet. Vi skal have indført det sekulære samfund, som er det eneste rimelige for alle parter. Jeg kunne forestille mig, at der er basis her for noget tværpolitisk arbejde. I alle partier er der nogle, der vil være interesseret i det. Det var jo også tilfældet med Grundlovsbevægelsen, der nu er synet hen, da nogle ganske få modstandere blokerede. Også her skal man kunne tælle til 90.
Glimrende forslag, Anders Stjernholm
Det kræver bare lige en grundlovsrevision som den i 1953 at føre det ud i livet. Og så er vi jo lige vidt igen, med mindre der mod forventning kan skaffes tilslutning til en sådan inden for et overskuelig åremål. Og så er vi jo lige vidt igen ... ;o)
Så klart kan det tænkes-og siges. Religion står i Danmark under loven men der er mange tilfælde hvor det er alt andet end klart. F.eks. finder jeg det meget problematisk når man tillod at præster i folkekirken kunne nægte at vie homoseksuelle efter at det var vedtaget ved lov at den danske folkekirke skulle yde denne ydelse som en del af vores grundlovsfæstede ligeret. Og dette er bare et eksempel hvor religiøse institutioner for lov til at stille sig over landets love.
Man kan Gudskelov melde sig ud af folkekirken og spare kirkeskatten. Licensen skal betales, selvom man ikke benytter sig af T.V. kikkeri.
Skat og afgifter virker vilkårlige.
Kære Sascha Olinsson,
Den danske folkekirke er - ligesom romerkirken - et hus med mange boliger.
Hvis du gerne vil vies i folkekirkeligt regi til et medlem af dit eget køn, står det dig frit for at løse sognebånd til en af de kirker i nabolaget, hvor præsten har en mere liberal indstilling til vielser af homoseksuelle end præsten i det sogn, som er omfattet af postnummeret på din og/eller din udkårnes privatadresse.
Kære Grethe Preisler.
Jeg er bange for at du misforstår min mening. Jeg er godt klar over at jeg kan acceptere at min lokale præst ikke mener at han/hun er omfattet af den danske lovgivning (og at vi I Danmark har tilladt denne overbevisning) og istedet forsøge at finde en anden præst. Min anke er at dette på ingen måde burde være nødvendigt eftersom religion ikke burde være en godkendt undskyldning for ikke at følge landets gældende love.
Kære Sascha Olinsson
Så må vi afskaffe den paragraf i grundloven, der handler om folkekirkens særstilling i Danmark.
Frisk mod Antonius, det tog kun 14-15 års tovtrækkeri at gennemføre en grundlovsrevision sidst, det var aktuelt. Men hvis det virkelig betyder noget for dig, så gerne for mig, som lige hvad det angår nærmest er "græsk-katolsk".
Da OK18 rullede, og der var udsigt til ballade, var der en præst, der ville blive hos sin menighed, begrave de døde osv. Han havde ikke helt forstået, at han først var embedsmand og dernæst præst. Det gav nok hjertebanken hos flere, men der blev altså ikke nogen bukser ud af det skind. Det er den slags, der gør konflikter interessante. Livet er alvorligt, sandelig også embedslivet.
Mængden af ideer, som officielt støttes, er stor. Man kan ikke bare sige at det offentlige system ikke skal støtte ideer, herunder ideen om ikke at støtte ideer.
Derudover : religion er i nogle tilfælde 'særlige ideer', men det kommer jo an på definitionen. Som bekendt er religion politik, og kan som kristendommen jo ideelt gør, også være at tilstræbe at vælge 'politik' fra, fordi 'øvrigheden er indsat af Gud'. Det er naturligvis totalt skramlet når 'øvrighed' fremfører det synspunkt selv, som en Trump-medarbejder gjorde forleden, men faktisk er det den ønskede øvrighed man selv har indsat ikke, og Gud den uønskelige ? Vi kan godt diskutere om ikke uønskelig magt er indsat af dumme dumme folk selv, men prøv at fortælle dem det :-)
Dette brændende ønske om sekularisering har altid forekommet mig noget forlorent. At religiøse foreninger nyder urimelige juridiske privilegier er ingenlunde et argument for en total sekularisering, ligesom en urimelig lov generelt ikke er et argument for at fjerne alle love. Der kan være gode grunde til - politiske og moralske - til at religion indtager en særlig plads i lovsamlingerne. Men hvad så med integrationen? Jo, jeg tror simpelthen ikke på at der er sammenhæng mellem sekularisering og integration. Jeg finder ikke belæg for at der er bedre integration af religiøse mindretal i sekulære Frankrig end det er tilfældet i Danmark. Og jeg mener, at det er op til AS at føre belæg for den påståede sammenhæng.
Hvad står AS så tillbage med? Tjo, han synes at propagandere et argument uden hensyn til de faktiske forhold - hvilket altid har forekommet mig noget forlorent...
René: Prøv at argumentere moralsk for dit synspunkt!
Niels-Simon: Jeg vil være fræk at påstå, at det ikke er m i t synspunkt. AS stiller op til folketinget. Det er rimeligt at forvente, at han argumenterer for sin sag. Min pointe var ikke at der e r gode grunde, men at der k a n v æ r e gode grunde - politiske og moralske - til at religion indtager en særlig plads i lovsamlingerne, og at det er op til AS at engagere sig i disse hvis han gerne vil tages seriøst. Han italesætter imidlertid ikke nogle af de historiske, politiske eller moralske argumenter imod sekularisering, og udviser dermed ringe forståelse for dem han forsøger at overbevise...
René: Du er ikke tilhænger at et sekulært samfund. OK så. Du går ind for det modsatte af bl.a. moralske grunde. Lad mig høre hvilke!
Niels-Simon: Jeg har ikke sagt at jeg ikke er tilhænger af et sekulært samfund. Læs kommentarerne igen.
Runa skriver.
Min respekt for Anders Stjernholm sank til frysepunktet, da han med billeder af sig selv som komiker var at skue på alle busser i hovedstaden. Reklamen virkede som en personligt reklame for KOMIKEREN og ikke et statement for det han repræsenterer. Har vi brug for flere letvægtere i dansk politik? Selvfølgelig står det ham frit for at prøve kræfter som politiker. Vi har ju et repræsentativt demokrati.
Denne førnævnte reklame hånede religion. I Danmark har man religionsfrihed og ligeledes frihed til ikke at tro, så som Anders Stjernholm gør.
Jeg regner med, at Anders Stjernholm ikke betaler kirkeskat. Han må som kommende politiker så arbejde for, at de personer, der ikke er troende, heller ikke betaler relateret ekstra skat.
Således er det også naturligt, at ateister og andre, der ikke betaler kirkeskat også selv betaler for egne kirkegårde, relaterede bygninger, kremering og jodfæstelse ved død, hvis de ikke ønsker at deltage økonomsk i religiøse fællesskaber.
Danmark er et land bygget på kristne værdier, uanset om Anders Stjernholm og andre ikke kan lide det.
Hvad har Anders Stjernholm tænkt sig at gøre ved al den kulturarv, som kirkerne repræsenterer, Jelligestenene, kalkmalerierne og så meget andet, hvis der ikke betales til denne kuturarv?
Der er ikke lang tid siden vi havde en periode med konfirmationer. Der er ikke noget mere tåbeligt end dyre fester som ateistiske forældre kalder nonfimation. Hvorfor skal deres børn holde nonfirmation i det hele taget, når de på ingen måde går ind for religion? Er det mammon de hylder med disse fester?
Rettelse
Runa skriver.
Det burde egentlig stå kristne fællesskaber, ikke religiøse fællesskaber.
Kirken, Militæret og Kongehuset er et umoderne, gammeldavs og reaktionær trekløver som straks burde afskaffes. Tak.