Kommentar

Hvorfor må jeg ikke uddanne mig til ingeniør, når nu vi mangler?

Jeg kan ikke få lov at læse softwareteknologi, som jeg ønsker, fordi jeg i forvejen har en uddannelse som pædagogisk filosof. Det er institutionaliseret idioti
Jeg kan ikke få lov at læse softwareteknologi, som jeg ønsker, fordi jeg i forvejen har en uddannelse som pædagogisk filosof. Det er institutionaliseret idioti

Nanna Navntoft

25. juni 2018

Diskussionen om uddannelsesloftet blev genåbnet af Socialdemokratiet på Folkemødet – en måned efter at selvsamme parti sammen med regeringen og Dansk Folkeparti nedstemte det første borgerforslag om at afskaffe uddannelsesloftet.

Regeringspartierne og Dansk Folkeparti står nu alene tilbage med 90 mandater for at bevare loftet. Det gør det kun endnu mere tåbeligt og svært at fastholde positionen, mens dommedagsprofetierne for Danmark som vidensland brager løs: Prognoser forudser en mangel på 10.000 ingeniøruddannede i 2025, og vi skulle mangle 19.000 it-specialister i 2030.

Jeg vil gerne videreuddanne mig til det, samfundet mangler, men det må jeg ikke.

Jeg kan ikke få lov at læse en ingeniøruddannelse inden for softwareteknologi eller elektroteknologi, som jeg ønsker, fordi jeg i forvejen har en uddannelse som pædagogisk filosof. Derfor rammer jeg uddannelsesloftet for dobbeltuddannelser med en fart, der resulterer i en massiv hovedpine over et rigidt, ufleksibelt uddannelsessystem.

Falske forhåbninger

For at imødekomme de dystre prognoser for fremtiden udarbejdede man i slutningen af 2016 en liste over uddannelser, der har en samfundsnyttig værdi ved at opfylde et »særligt arbejdsmarkedsbehov«. De er alle samlet på en positivliste af Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har vurderet behovet ud fra et kriterie om ledighed.

Det er en fornuftig politisk prioritering, men man har skåret kagen forkert – for smalt. For uddannelserne skal udmærke sig særligt for at være på listen: De skal have en fem procent lavere arbejdsløshed end gennemsnittet blandt nyuddannede og have en systematisk, minimal ledighed efter endt studietid med en øvre grænse på fem procent i syv af de sidste ti år.

Ledigheden måles udelukkende på kandidatuddannelserne. Uddannelserne må heller ikke have haft en tilvækst på 50 procent i optaget de sidste tre år og må ikke være blevet dimensioneret. Der er dog én mulighed for, at uddannelser kan komme på positivlisten uden at leve op til disse krav: Hvis en uddannelse relaterer sig til en kandidatuddannelse, der er på listen, så er uddannelsen også selv medtaget. Og sådan forholder det sig med software- og elektroteknologi, som jeg gerne vil læse.

Hvad er så problemet?

Jo, reglen for relaterede bacheloruddannelser gælder ikke, hvis der er en række adgangsgivende bacheloruddannelser. Reglen gælder kun, hvis uddannelsen relaterer sig direkte (sådan som bachelor i matematik relaterer sig direkte til kandidat i matematik). Og det er jo, på bedste orwellske manér, institutionaliseret idioti.

Umuligt karriereskifte

Det er ikke, fordi jeg er utaknemmelig over, at jeg har fået en uddannelse af staten. Jeg er bare træt af usikkerhed. Jeg værdsætter virkelig samfundets indretning, men jeg har virkelig også prøvet at slå til som filosof. Jeg forsøgte mig med praktik på et forskningscenter, men da de måtte gå fra 11 til syv medarbejdere, havde jeg svært ved at se mit snit.

I stedet forsøgte jeg at finde andet relevant arbejde. Efter flere afslag rejste jeg til Nuuk for en jobsamtale hos et rådgivningscenter, men endte i stedet med at få et job på et behandlingshjem, fordi jeg manglede erfaring. Senere, efter en kort karriere som selvstændig tekstforfatter, besluttede jeg mig for et karriereskift – med ordene fra min tidligere lektor fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse rungende: »Bliv noget andet end filosof.«

Men det karriereskift, jeg gerne vil lave, er ikke muligt. Jeg arbejder i dag som timelønnet it-specialist uden nogen jobsikkerhed, fordi jeg ingen faglige kvalifikationer har – jeg har kun erfaring i at samle til en kvote 2-ansøgning; til en uddannelse, som jeg alligevel ikke kan få lov at søge.

Alternativt kan jeg vente seks år for at undgå uddannelsesloftet ­­– der er nu gået tre, og det er bestemt ikke en menneskelig løsning.

Brug for højt til loftet

Studerende, der vælger en anden uddannelse, vælger ikke at starte forfra for sjov. SU’en er brugt, og det er hårde vilkår at komme igennem et studie, hvor man skal tjene til kost og logi og samtidig passe et fuldtidsstudie.

Jeg er langt fra den eneste, der har brug for en anden uddannelse. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet er 18 procent af de nyuddannede med en humanistisk uddannelse ledige. Det er derimod kun ni procent, der er ledige, hvis de har taget en teknisk kandidatuddannelse. Der er tydeligvis en skæv fordeling i uddannelsesudbuddet i forhold til efterspørgslen på arbejdsmarkedet, og hvem skal så være taberne?

Det er jo ikke, fordi det er synd for os humanister, når vi rammer jobusikkerheden fra en uddannelsesmæssig katastrofekurs. Men det kræver politisk handling: Samfundet har brug for, at der er højere til loftet og større fleksibilitet efter første uddannelse, hvis den på grund af et skævt uddannelsesudbud ikke slår til. Ellers kan Danmark ikke leve op til efterspørgslen på teknisk viden i fremtiden. Og så bliver det svært at følge med i en verden med store forandringer.

Benjamin Vilmann er kandidat i pædagogisk filosofi og it-specialist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Anne Eriksen
  • Espen Bøgh
  • Eva Schwanenflügel
Alvin Jensen, Anne Eriksen, Espen Bøgh og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Wind-Willassen

Noget af tanken bag uddannelsesloftet er at få ledige til at søge mere bredt.
Så måske er det blot at komme op på hesten og være lidt mindre kræsen i starten af karrieren.

Meget gik i stå dengang under krisen med CHF som arbejdsminister, og hvor vi havde brug for fleksibilitet overfor mennesker og erhvervsliv, der havde fundet hinanden, men manglede et certifikat til enten dit eller dat, - trods arbejdsgiver havde skrevet under på et kommende fast ansættelsesforhold for personen, - så var der ingen fleksibilitet, der kunne afløse personen fra kontanthjælpen og omvendt komme ind på arbejdsmarkedet.

Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Måske skulle vi bare i højere grad begynde at skabe job, som folk rent faktisk har kvalificeret sig til at bestride?

Christina Balslev, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

I-landsproblem så det basker. Benjamin har præcis lige så gode muligheder for at tage alle de uddannelser han gerne vil som folk i stort set resten af verden. Betal selv for den! Vi andre har allerede betalt en lang uddannelse til ham. Og endda med understøttelse samtidigt. Og skulle vi andre betale Benjamin endnu en uddannelse skulle vi ydermere mangle skatteindtægterne fra de job han ellers ville have taget for at forsørge sig selv.

Jeg er ikke fan af uddannelsesloftet, men jeg synes godt nok der er mange andre som er langt mere værdigt trængende til hjælp og støtte fra staten.

Steffen Gliese

Nej, Thomas Andersen, vi er ikke resten af verden - og VI har jo ikke betalt en lang uddannelse for ham, det har hans forældre og bedsteforældre, og det længe før nogen vidste, at der ville komme en Benjamin engang.
Og nej, folk tager ikke job, de bliver tilbudt job, hvis de gør det.

Alvin Jensen, Egon Stich, Carsten Wienholtz, Flemming Berger og Tine Andersen anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

I princippet kan en smed eller en elektriker sagtens læse til software ingeniør - da deres uddannelse ikke hindrer dem i at læse videre. Dem er der til gengæld bud efter.

Det med at han så ikke skal være så kræsen - betyder vel at han skal tage ufaglært arbejde eller blive selvstændig?

Intuitivt kan det være at det giver mening at "nu har han fået det uddannelse han har krav på", "han har prioriteret forkert - nu må han klare sig med det kan har" og/eller "han kan da bare selv betale" osv.

Men har man sat regnestykket op? Hvad ville det koste samfundet hvis alle kunne tage de uddannelser de ville, som før kontra det nuværende uddannelsesloft?

Jeg tror Benjamin er meget mere værd som software ingeniør, som er garanteret arbejde end som arbejdsløs pædagogisk filosof.

Og ville det ikke være en mere langsigtet løsning og bruge energi og penge på studievejledning på gymnasierne? Så folk kommer det rigtige sted hen første gang?

Christina Balslev, Bente Amstrup Skogstad, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

For overførselsindkomstmodtagere er ingen velfærdsudgift en udgift, naturligt nok, men vi må vel godt diskutere langtidsholdbarheden i dette standpunkt ? Vi er forhåbentlig ikke den sidste generation af mennesker på kloden.