Klumme

Intermetzo: Sladderens pris

Kendt radioprogram kasserer sin egen yderste konsekvens
»Designer Lyngvild blev alligevel panelet et løst håndled for meget. Den totale galopperende galsindede fordomsfuldhed trak niveauet ned, hvor selv en frisksmurt småsviner med surt ikke kan redde brølerne fra langt under bæltestedets kant.« skriver Georg Metz.

»Designer Lyngvild blev alligevel panelet et løst håndled for meget. Den totale galopperende galsindede fordomsfuldhed trak niveauet ned, hvor selv en frisksmurt småsviner med surt ikke kan redde brølerne fra langt under bæltestedets kant.« skriver Georg Metz.

Kristoffer Juel

22. juni 2018

BT’s forside forleden: Jim Lyngvild færdig i radioprogram.

Jim Lyngvild er designer. Siges det. I hvilken egenskab han næppe var med i det pågældende program. Snarere fordi Jim Lyngvild udviser evner for sladder, som jo er ærindet i Det, vi taler om. ’Vi’ er et fast panel i Radio24syv under journalist Ditte Okman med folk, der interesserer sig for sladder, og som samtidig – eller nu og da – udviser journalistisk skarphed og kompromisløs konsekvens. Nu og da.

Sproget er ligefremt og latterkroget, dog i en form Helge Rode næppe havde tænkt sig i karakteristikken af tåredøbt, klart og frodigt hverdagsdansk.

Det sker, at panelet i munden på hinanden hjerteligt broder- og søsterligt støjende deler deres kollektive uvidenhed om et eller andet – især hvis et eller andet af vanvare har med kunst og kultur at gøre. Sådant noget fis sætter de en ære i at forholde sig til, som sømanden har det med forspillet og finere fransk madlavning. Så hyler de i kor som strikkekonerne ved guillotinens fod uden nævneværdig skelen til sensationens værste fjende: den kildekritiske korrektion.

Til andre tider rammer de midt i skiven og gør det ved netop at sløjfe gængse forbehold, som jo ikke får ben at gå på, når først sladderen ruller sig ud. Så siger de tingene ved rette navn a la »den lille svindler« og den slags.

De pusler så afgjort også om yndlingsaversioner, der ikke finder nåde for deres forenede forargelser; her lægges svesken på disken, alt peger på aversionens natside; reelt eller frit fabulerende hentes alt og meget mere frem. Sådan er sladderens væsen; i den forstand lever deltagerne op til hensigten.

Frisksmurt sviner med surt

Designer Lyngvild blev alligevel panelet et løst håndled for meget. Den totale galopperende galsindede fordomsfuldhed trak niveauet ned, hvor selv en frisksmurt småsviner med surt ikke kan redde brølerne fra langt under bæltestedets kant.

Den nu fyrede designer luftede store følelser, som gemyttet bestemt ikke behersker. Han hader og elsker, forguder og forbander under hvin og vræl. Man skulle tro, at man godt kan være markedsført centralbøsse uden at skabe sig. Designeren er i selvretfærdig lidenskab ikke belastet af tvivl og står ekstremt til højre for slyngveninde Støjberg, som han ælsker højt i modsætning til alle de venstreorienterede nassere, som han hader af fuld hals.

Et monstrum ved en mikrofon, som i øvrigt selv mener, at programmet har trukket ham menneskeligt ned. Det bør ingen hindre ham i at mene, om end erkendelsen kommer sent.

Som journalistisk fænomen betragtet er programmet med eller uden designer – helst uden – værd at gæste. Med forbehold forstås.

En dag lancerede værtinde Ditte Okman sin programpoetik: Alle mennesker elsker sladder, de der siger, de ikke gør, er hyklere.

Heri kan hun have ret. I nogen grad. Eller også har hun ikke så meget ret. Hvis mennesker, der ikke bekender sig til sladder, er hyklere, har hun jo erkendt, at der kan og må være grunde til at tage afstand fra det, ellers ville ingen gøre det, da alle elsker sladder.

Programmets intellektuelle fyrtårn, kommunikationsrådgiver Anna Thygesen, betragter tilsyneladende sladderen som et resultat af ringe kommunikation. Hun ser altså sladderen som en professionelt set bieffekt af menneskelig virksomhed og fortæller gerne – her annonceres gratis – hvad hun kan gøre for sladderens ofre, nemlig styre sladderen.

Thygesen begriber ikke kongehuset, at de ikke forsøger, men lever som Christian 8. i ophøjet majestæt, mens kronprinsen spæner landet rundt og er for meget. Ren amatørisme set i sladderens købmandskab.

Heri ligger det mest interessante i programmet: det tvetydige og sladderens moralske tvivlsomhed; en fortsat konflikt, som programlederen tit tager fat i på sin egen bramfri, ikke just nænsomme stil.

Folkestemningens standret

Programmet er trods forbehold og besværgelser ikke til at komme udenom som åbent værksted for journalistikkens urform, hvor denne førhen trivedes i krogene og for resten kunne koste hekse, troldkarle og godtfolk liv og førlighed.

At blive offer for sladder repræsenterer den optimale magtesløshed. Et altid forsinket dementi gør ondt værre. Der var jo alligevel noget om det. Den side af sagen koketterer Det, vi taler om også med og får megen fnis ud af det. Måske aner man her, hvis man skal være meget naiv, en anelse overgemt slet skjult skidt samvittighed.

PH skrev i sin tid visen om sladder »Den offentlige mening«: »Det blev hvisket i et selskab/De har hørt det på en trappe …« Om det umulige i at vende folkedomstolen, når først kalorius var ude på skråplanet. En kendt kvinde blev (1930) offer for ond sladder om sit forhold til sin hund. PH fik som modgift udspredt rygtet, at Marguerite Viby kopulerede med en højtaler, og om ni måneder nedkom med et krystalapparat. Det pissede folk af. Ikke af den oprindelige lige så vilde historie om kvinden og hunden.

Sladderens yderste konsekvens er folkestemningens standret: den offentlige lynchning, som når en påstået refunderet forlængerledning i New York blev den dom, man uden dialektisk betænkelighed fældede over Mogens Lykketofts fortjenstfulde præsidentskab i FN.

Derhen bevæger værtinde Okman sig sjældent. Men det sker altså, og når det sker, hvor den angrebne ikke får genmæle, men sladderen tværtimod kagles op, går endnu en spån af den spinkle troværdighed, journalister ikke kan virke foruden. Heller ikke sladderjournalister.

Et lille trin op mod fagets parnas tog Det, vi taler om ved at lempe den heftige designer, programmets egen yderste konsekvens, ud af det gode selskab.

PS: Stephen Colbert leverede solid journalistik forleden. Trump hævdede at mange, MANGE forældre til faldne soldater i Korea tiggede og bad ham før mødet med diktator Kim at skaffe resterne af deres kære faldne hjem. De alleryngste mange forældre fra 1953 er i dag mindst 101.

Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Siersbæk
  • Tino Rozzo
  • Kurt Nielsen
  • Flemming Berger
  • Katrine Damm
  • Torben Ethelfeld
  • Per Klüver
  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Malan Helge
  • Hanne Pedersen
  • Grethe Preisler
  • Torben Lindegaard
  • Torben K L Jensen
Torben Siersbæk, Tino Rozzo, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Katrine Damm, Torben Ethelfeld, Per Klüver, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Malan Helge, Hanne Pedersen, Grethe Preisler, Torben Lindegaard og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

David Joelsen

Tak Metz, for en rammende kommentar til et program, som kan underholde når man kører en lang tur alene.

Til gengæld er jeg ikke enig i dit PS. Stephen Colbert er egentlig ikke meget bedre end det program du anmelder ovenfor. Heller ikke når han finder en god pind at stikke i Trump. Der er mange andre der også gør. Det er ikke nødvendigvis god journalistik. Der er ikke svært at finde noget på Trump. Men jeg bliver skuffet, når et forsøg på afspænding og fred i den grad nedgøres i den grad, uanset at der kunne prikkes i begge de herrer. Også selv om forældrene skulle være over de 100.

Maj-Britt Kent Hansen

Kender ikke radioprogrammet på 24/7 og har heller ikke læst BT, men det forstås, at der - ifølge Metz - er tale om et journalistisk fænomen.

Er dog ikke vild med at skulle udsætte helbredet for de omtalte koryfæer. Sladder og nederdrægtigheder er der i forvejen rigeligt af.

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Søs Jensen, Jonathan Larsen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg har som formidler af oldtidens tekstiler og især farvning af dem, haft den tvivlsomme "fornøjelse" at blive nedgjort af denne Lyngvild som intet aner.
Senest på et seminar på SAXO Instituttet.
Han blev sat grundigt på plads af en respekteret deltager ansat på et museum. :-D

Torben Siersbæk, Kjeld Jensen, ingemaje lange, Anne Mette Jørgensen, René Skov, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen og Søs Jensen anbefalede denne kommentar

Det til dato mest perfide og ondskabsfulde program på den danske sendeflade.

Thomas B, Eva Schwanenflügel, Ulla Holger og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Frænde er frænde værst, og prekariatet af halvstuderede røvere i alle brancher breder sig i takt med anvendelsen af 'robotter med indbygget kunstig intelligens' i massemedierne.

Foredragsholder, forfatter, designer, trendsetter mediekendis og sladretante med videre Jim Lyngvild er uddannet på Fashion Design Akademiet i København (godkendt SU-berettiget uddannelse for unge med appetit på en karriere som modedesignere). Så kom bare ikke her og sig, at han 'intet ved om farvning af tekstiler', selvom hans viden om farverne i de rudimentære tekstiler, arkæologerne har fremdraget af oldtidens høvdingegrave, sikkert er mindre end konservatorernes på Vikingeskibsmuseerne i Oslo og Roskilde.

Katrine Damm

Jeg hører jævnligt programmet, og jeg er godt underholdt - udfra præmissen. Jeg får også indblik i besynderlige ting, der foregår på platforme (hvad det nu hedder) som jeg ikke ved noget om, ligesåvel som kendte i sladderblade ikke er noget, der interesserer mig, men det kan jeg jo så forstå, at mange interesserer sig for.
Jeg synes at både Qvortrup og Serup laver ganske kvalificerede politiske analyser (velvidende at de er "blå")
Og så Anna Thygesen, som til enhver tid står på mål for hvad hun mener - uden at blive plat.
Ditte Ortman skal selvfølgelig bande som en havnearbejder, sån' er det bare;)
Jim Lyngvild vil så ikke blive savnet af mig.

Anne Mette Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Man kan så spørge om programmets definitioner af kvalificerede x-factor deltagere står mål med kvaliteten?
Well, Well..

Eva Schwanenflügel

Katrine, mener blot at alle og enhver kan 'sladre', og at bedømmelsen ofte bliver folkedomstolen.
Det har vi desværre haft stor tradition for i Danmark.
Med hensyn til Jim Lyngvild er han i min meningsmåling alt for outrer.
Hvilket også er tilfældet for en stor del af de politiske partier.
Håber jeg har svaret på dit spørgsmål?

Allan Filtenborg

At Lyngvild får taletid udstiller på mange måder hvor fattigt meget er blevet.

Torben Siersbæk, Karsten Lundsby, Anne Mette Jørgensen, Herdis Weins, Eva Schwanenflügel, Peter Tagesen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar

Enhver, der offentligt erklærer sig som "slyngveninde" til Inger Støjberg (og før det gik arm i arm med Pia Kjærsgård), har for tid og evighed diskvalificeret sig selv i enhver henseende.

Torben Siersbæk, Torben K L Jensen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Katrine Damm og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

I hvert fald efter både din og min mening Tino Rozzo.
Desværre er der jo - ubegribeligt, uforståeligt mange, som synes noget andet :(

Torben Siersbæk, Torben K L Jensen, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

I Danmark - hvor vi elsker fortællingen om hvor frisindede,udadvendte,tolerante og morsomme vi er med B&O,Mærsk,vindmøller,Lurpak og Carlsberg Øl oven i eventyret om dronning og fædreland. Da var jeg kom i tanke om hvor godt det er at vi er et lille sprogområde for hvis 24/7 udkom på engelsk ville hele verden tro det var "fake news" sendt over "Russia Today"

Grethe Preisler

Ak og V - en profet er sjældent agtet i sit fædreland

Danmarks svar på den tyskfødte modekejser Karl Lagerfeld bliver vel også snart nødt til at rykke sine teltpælene op i Korinth på Fyn og forlægge residensen til metropolen Paris, hvis han fortsat skal kunne leve af sit talent for markedsføring af bling-bling i metermål til nyrige danske, russiske, kinesiske og korenske forretnngsdrivende og toppolitikere :(