Kronik

Vi er mennesker, før vi er køn

Hvorfor skal en tilfældig og ligegyldig biologisk forskel have lov at spille så afgørende en rolle for, hvilke muligheder vi mennesker giver os selv og hinanden i vores liv?
Hvornår så man sidst en mand i kjole eller nederdel bortset fra til Priden eller i fjernsynet, spørger dagens kronikør.

Hvornår så man sidst en mand i kjole eller nederdel bortset fra til Priden eller i fjernsynet, spørger dagens kronikør.

Cathrine Ertmann

Debat
29. juni 2018

Allerede før jeg blev født, blev der talt om det: Hvilket køn blev jeg mon? Skulle der indkøbes lyserøde sparkedragter, kaninbamser og barbiedukker, eller legetøjsbiler, racerbaner og blå beklædningsgenstande? Skulle mine forældre forestille sig en korthåret krudtugle, som ikke kunne sidde stille, eller en pligtopfyldende blidhed med kjole og sløjfe i håret?

Jeg skal se ud, tænke, gøre og være på en bestemt måde, udelukkende grundet det køn, jeg tilfældigvis er blevet tildelt. Sådan har vi indtil nu haft vores samfund indrettet, og sådan ser det lige nu ud til at fortsætte.

Men kan det virkelig være rigtigt, at vi mennesker, som ellers er både nok så civiliserede og kultiverede, i år 2018 fortsat skal begrænses af, om vi er piger eller drenge?

Når jeg går ned i en butik for at købe tøj, er det også her skarpt delt op. Skal jeg i pigeafdelingen eller i drengeafdelingen? Jeg ved, vi er kommet langt. Som pige kan jeg nemt trække i bukser og endda også i jakkesæt, hvis det er dét, jeg vil. Men vi mangler stadig en hel del.

For hvornår så man sidst en mand i kjole eller nederdel? Dem er der da masser af, vil nogen måske sige. Til Priden og i fjernsynet, transkønnede eller transseksuelle. Og det er godt. Fantastisk, synes jeg faktisk. Men det ændrer ikke på, at der i hverdagen endnu er langt imellem dem, der skiller sig ud.

Jeg tror, det er forventningerne, der holder os tilbage. Forventninger til hvad andre tænker. De forventninger og fordomme om køn, vi inderst inde alle bærer rundt på. Spørgsmålet er bare, om det behøver være sådan?

Er det pr. definition bestemt, at hvis man er kvinde, så foretrækker man kjoler og langt hår, stillesidning og rolige lege, lyserøde farver og dukker? Eller er det bare forventninger, vi som samfund og kultur har opbygget til hinanden og til de forskellige køn?

Hvis vi tænker os godt om, tror jeg, de fleste af os kan blive enige om, at de stereotypiske kønsroller er langt fra virkeligheden. Vi er alle mennesker med forskellige interesser og præferencer.

En dreng i strutskørt

Tre år gammel insisterede min egen bror hårdnakket på at iføre sig lyserød prinsessekjole, perlekæde og ballerinasko før ankomsten til børnehaven. Han ville ikke længere kaldes sit døbe- og dermed også drengenavn, men krævede nu, at alle, han mødte på sin vej, tiltalte ham med pigenavnet Camilla.

Modvilligt lod mine forældre ham gøre, som han ønskede. Pædagogerne i børnehaven smilede stramt, når min treårige lillebror gang på gang rettede dem. Han adlød udelukkende, når der blev sagt ’hun’, ’hende’ og ’Camilla’ om ham.

Men efterhånden glemte min bror at korrigere omverdenen omkring sig. Han lagde strutskørtet fra sig, accepterede sit oprindelige navn og klippede sit lange hår kort. Han tilpassede sig, kan man sige. Blev som de andre – måske det bare havde været en fase, han skulle igennem.

Men jeg er bange for, at det ikke er så ligetil. Min bror lod, opfordret af de voksne omkring ham, sit køn bestemme, hvordan han skulle leve. Som lille havde han fulgt sit eget hjerte og valgt tøj, navn og passion ud fra, hvad han selv kunne lide.

Kønnet sejrede med andre ord over personligheden. Er det virkelig sådan, vi vil have vores samfund til at fungere?

Cathrine Ertmann

Sverige som foregangsland

Ofte skæver vi hånligt til svenskerne, som har godt gang i ligestillingen. Vi griner ad, at de har tilføjet ’hen’ til deres ordbog og tilmed har succes med at bruge ordet i institutioner og skoler.

Selvfølgelig kan jeg se det sjove i Sveriges til tider ekstreme kønsneutralisering. Selv ville jeg også skulle vende tungen et par gange, før ’hen’ ville falde mig naturligt at bruge.

Men hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg bange for, at de har mere ret på den anden side af Øresund, end vi hidtil har antaget. Måske det faktisk er os, der er bagud?

Til hver en tid har man leet ad det, der kom. For ikke mere end en smule over hundrede år siden ville vi sandsynligvis have latterliggjort forslaget om at give kvinder stemmeret, for ikke at tale om at lade kvinder indtræde på arbejdsmarkedet på lige fod med mænd eller at lade homoseksuelle par gifte sig i folkekirken. Verden udvikler sig konstant, og jeg tror, det i virkeligheden er lande som Sverige, der med sit mod på ligestillingsfronten ender med at vise vejen mod den verden, vi i fremtiden skal befinde os i.

Selvfølgelig vil der altid være en biologisk forskel på at være mand eller kvinde. Jeg er helt med på, at vi aldrig vil kunne slette kønnene. De er – ligesom hos dyrene – et vilkår, vi må indrette os på.

Spørgsmålet er bare, hvorvidt denne biologiske forskel skal have lov til at spille en så fundamental og afgørende rolle i, hvilke muligheder vi mennesker giver os selv og hinanden i vores liv. Tænk, hvis vi i stedet for at indrette os efter kønnene, blot kan gøre det med kønnene.

Hvis vi en dag kan møde hinanden som mennesker, før vi møder hinanden som køn.

Hvis vi, når naboen fortæller, at et barn er på vej, ikke som det første forholder os til den kommende babys køn, men blot tænker, at endnu et enestående barn – et menneske og et individ med sin helt egen personlighed – er på vej.

Køn bør ikke bestemme

Ligestillingen halter endnu globalt set: Kvinder får ikke lov til at uddanne sig på samme niveau som jævnaldrende mænd, piger giftes væk som små, og størstedelen af både den politiske og økonomiske verdenselite består af mænd. Al denne forskelsbehandling udelukkende på grund af køn.

Det kan ikke være rigtigt. Godt nok er vi kommet langt i Danmark, men hvis vi fortsætter med at sætte os mål i forhold til vores ligestilling mellem kønnene, kan vi på sigt inspirere lande med lave ligestillingsstandarder til at sigte endnu højere.

Forandringerne ligger i sproget. Hver eneste gang vi taler til hinanden, minder vi også hinanden om, hvordan vores samfunds forventninger er. Det er problematisk, at vi ikke kan have en samtale uden vedvarende at minde både os selv og hinanden om vores køn. ’Hvor er hun?’, ’Er det ham?’ osv.

Hvad hvis vi kunne lægge kønnet blot en smule til side? Hvis vi kunne se hinanden som hele mennesker – som individer med forskellige personligheder – i stedet for igen og igen at pådutte os selv og andre forestillinger om, hvordan vi skal leve og opføre os?

Intet menneske skal underlægges bestemte krav, forventninger eller begrænsninger på grund af deres køn. Kønnet er blot en del af vores udseende. Det svarer til at lade os styre efter, hvorvidt vores øjne var blå eller grønne eller vores ører store eller små.

Vores køn er noget, vi fødes med – præcis ligesom vores hudfarve, øjenfarve og ørernes størrelse. Dermed har vi ikke selv nogen som helst form for indflydelse på, hvorvidt vi fødes som piger eller drenge.

Det kan ikke passe, at vores muligheder i livet skal afgøres af noget så tilfældigt og i realiteten ligegyldigt som vores køn.

Lige nu opfordrer samfundet os til at holde fast i kønsroller og -stereotyper – i stedet bør vi stå sammen om at se det hele menneske.

Nikoline Linnemann Prehn er 16 år og netop gået ud af 9. klasse. Kronikken tager afsæt i hendes afgangsprøve

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lars Steffensen

Drejebog for organiseret hysteri:

Trin 1: Slå fast at afvisning eller afstandtagen til transkønnede udtryk ikke skyldes naturlige tendenser, der er en del af instinktiv partner selektion, men at de skyldes intolerance, diskrimination og uacceptabelt snævertsyn.

Trin 2: Argumenter for, at der ikke er nogen biologiske forskelle mellem de to køn, men at forskelle skyldes undertrykkende fordomme. Sørg for at det er uklart om du mener at dette omfatter fysiologiske forskelle eller kun psykologiske. Hvis du bliver presset, så accepter at der er fysiologiske forskelle, og fasthold at alle sociale konsekvenser af køn er uretfærdige udtryk for disse forskelle. Det vigtige er at du aldrig accepterer at der er psykologiske forskelle mellem de to køn. Dette gøres bedst ved at påstå at der slet ikke er to køn, men kun relativt tilfældige variationer på et spektrum.

Trin 3: Brug transkønnede som et våben mod de som stritter imod: De transkønnedes situation er så vanskelig at forholde sig til at de fleste mennesker ikke har en jordisk chance for at argumentere imod noget, der annonceres som en hjælp eller støtte for transkønnede. Det er forholdsvis ligegyldigt om det faktisk har nogen positiv værdi for transkønnede, det vigtige er at du slipper for alle normale krav om fairness, fordi du "repræsenterer" transkønnede personer.

Trin 4: Når det er lykkedes at opnå offer-status, at gøre kønsforskelle uvirkelige eller irrelevante og at afvise at vores (specielt mænds) instinktive reaktioner er gyldige eller relevante, er du klar til at gå til angreb på "det etablerede system af X". Find den sag som du ønsker at gøre dig til martyr over.

Trin 5: Angrib institutioner, grupper eller enkeltpersoner, der er centrale for denne sag. Argumenter for at kvinder skal gives ret til samme succes som mænd nyder uanset udgangspunkt, kompetencer og arbejdsindsats.

Selv om du ikke tror på at det er rimeligt eller vil ske, så giver det bred opbakning for alle de kvinder som synes at livet er hårdt og at alle andre har det lettere, specielt mænd. Der er næsten ingen, der tror på at kvinder vil opnå ligestilling på alle områder eller er virkeligt interesserede i at det bliver sådan. Men det er svært tilfredsstillende at beklage sig og lufte sine frustrationer.

Det er selvfølgelig ikke alle mænd der har det let eller nyder stor succes, så det er ekstremt vigtig at man sørger for at holde fokus på den lille gruppe mænd, der faktisk har magt, penge og indflydelse.

Det er også ekstremt vigtigt at man sørger for at undergrave alle forestillinger om at hårdt arbejde, store afsavn, høj intelligens eller andre reelle kompetencer spiller en rolle for om man har succes. Dette gøres bedst ved udelukkende at fokusere på fordele opnået gennem brug af magt. Man bør derfor i alle forhold lade som om kompetencer er unødvendige, udtryk for undertrykkelse og en skjult, lumpen og mistænkelig måde at rage mere magt til sig.

Lise Lotte Rahbek

Ja, vi er mennesker før vi er køn.
Men når det er sagt, så lever vi i en voldsomt kompleks verden, hvor vi konstant forsøger at skabe orden og forudsigelighed og i dette formål, giver det en vis fornemmelse af forudsigelighed og forventning, at dele mennesker op i 2 køn. De to grupper forventer vi opfører sig og klæder sig forskelligt, så vi kan kategorisere dem umiddelbart.
Dumt eller klogt?

Kim Ravn-Jensen

Lise Lotte Rahbek: Jeg mener, at du rammer hovedet på sømmet. Debatten er for tiden særdeles polariseret og uoverskuelig. Hvis vi alle fokuserede mindre på køn, kunne vi alle bruge vor energi (tag den, Lars Steffensen) på noget andet. Noget er tiden i alt fald løbet fra: Svømmehallernes inddeling efter køn, når man skal klæde om og vaske sig. Jeg må antage, at blandt de mange mænd, jeg er gået forbi sådanne steder, har der været nogle, som betragter deres kønsfæller med et andet blik end mit. De kan tilsyneladende styre ethvert tegn på begær. Den kunst bør alle kunne lære en dag - for eksempel gennem træning. Den dag behøver ingen længere skændes om, hvem der skal gå ind ad hvilke døre for at forrette ærinder, der i grunden er ens for enhver.

Lars Steffensen

@Kim

"Hvis vi alle fokuserede mindre på køn, kunne vi alle bruge vor energi (tag den, Lars Steffensen) på noget andet."

Ikke uenig.

@Lars Steffensen
kan kun tage hatten af og sige,
Godt skrevet.
For dette er klart en ideologisk kamp.

At køn er en social konstruktion. For dette er ideologi når den er værst..

Et af de steder hvor man tydeligt ser at det er ideologi og ikke fata. Er når vi snakke om når traneskønnet deltag i sport på ”lige” fod med kvinde.Som klart påviser, at ideologi betyder mere en fakta.

Og til det med ligestilling mellem kønnene.
snakke vi om,
equality of outcome
eller
equality of opportunity.
Der er en verden til forskel.