Kommentar

Miss America har fået #MeToo galt i halsen

Miss America-konkurrencen vil ikke længere lægge vægt på deltagernes udseende. Men hvem har sagt, at voksne kvinder ikke selv må bestemme, om de vil bedømmes i bikini? Da i hvert fald ikke #MeToo-kampagnen
Badetøjskonkurrencen har været omstridt, ligesom kvindens krop altid har været det – og gennem tiden svinget med pendulet mellem frigjorthed og bornerthed og i takt med skiftende feministiske strømninger. Og nu er tiden kommet til #MeToo.

Badetøjskonkurrencen har været omstridt, ligesom kvindens krop altid har været det – og gennem tiden svinget med pendulet mellem frigjorthed og bornerthed og i takt med skiftende feministiske strømninger. Og nu er tiden kommet til #MeToo.

Mark Makela

8. juni 2018

Fra næste år er det slut med bedårende patrioter i bikinier. Deltagerne i Miss America vil nemlig ikke længere blive bedømt på deres udseende, meldte konkurrencens leder, Gretchen Carlson, ud tirsdag i et interview i det amerikanske tv-program Good Morning America.

»Vi kommer ikke til at bedømme dig på dit udseende, fordi vi er interesseret i, hvad der gør dig til dig,« sagde Carlson.

Konkurrencen vil nu i stedet »fremhæve deltagernes bedrifter og mål her i livet«, lovede Gretchen Carlson, der smed den helt store bombe, da hun annoncerede, at den del af konkurrencen, hvor kvinderne poserer i badetøj, helt udgår.

Nytænkning

Og det er da alt sammen meget fint. Miss America er en privatejet skønhedskonkurrence, der nu ikke længere handler om skønhed. Hvis ejerne tænker, at det kan sælge billetter at se unge piger i athleisure wear droppe Kennedy-citater om at være god ved dyr og huske at besøge sin mormor, skal de da gøre forsøget. Og hvis det betyder, at unge piger i bedste sendetid faktisk kommer til at se en bredere vifte af kvindekroppe, kan det vel endda have en pædagogisk værdi.

Problemet er bare, at hele herligheden bliver solgt som en MeToo-makeover. Det er ikke alene helt misforstået. Det har også potentiale til at mudre og derfor skade #MeToo’s egentlige budskab.

Men noget måtte ejerne jo gøre, hvis interessen skulle bibeholdes. For konkurrencen fremstår uden tvivl i dag gammeldags – og sammenligner man den med sit udgangspunkt, også lidt småsnerpet.

For anderledes frisk og nærmest progressiv fremstod den, da den åbnede i 1921 – året efter at amerikanske kvinder fik stemmeret. På det tidspunkt forbød loven, at kvinder optrådte i afslørende tøj på stranden, så det krævede en særtilladelse fra myndighederne i Atlantic City, før de ugifte kvinder kunne fremvise badedragter, der gik til godt ned på låret.

Lang kontrovers

Bukselængden kravlede opad i årene, der fulgte, men allerede i 1951 havde vi balladen, da årets vinder nægtede at posere i badetøj. »Jeg er operastuderende, så jeg har ikke pæne ben,« var hendes forklaring.

I 1970’erne protesterede 100 feminister mod de »torturredskaber«, som bh’er unægteligt er. Og i 1995 opfordrede konkurrencen så selv seerne til at ringe til et 1-900 nummer og sige, om de ønskede at droppe badetøjet. To ud af tre sagde nej.

»Vi er ikke dumme,« sagde daværende leder af Miss America, Leonard Horn. »Vi beholder den, fordi seerne ønsker det.«

Be Fierce

Badetøjskonkurrencen har altså været omstridt konstant, ligesom kvindens krop altid har været det – og gennem tiden svinget med pendulet mellem frigjorthed og bornerthed og i takt med skiftende feministiske strømninger. Og nu er tiden kommet til #MeToo.

Og det er ikke spor tilfældigt. Gretchen Carlson, konkurrencens første kvindelige leder (!), mangeårig vært ved tv-stationen Fox, lagde nemlig i 2016 sag an mod sin tidligere chef på tv-stationen Roger Ailes på grund af seksuel chikane. Hun har siden forfattet bogen Be Fierce, der har det klare budskab: Vi skal eliminere al seksuel chikane på arbejdspladserne.

Men det er jo ikke sagen i Miss America. Tværtimod kunne man sige. Det er voksne kvinder, der med fuldt samtykke vælger at afklæde sig af de grunde, de nu engang har til det. Og #MeToo handler jo netop om retten til at bestemme over sin egen krop. Herunder at afvise enhver instituering af, at kvinden bærer skylden for uønskede seksuelle tilnærmelser på arbejdspladen på grund af, at hun er bærer af en kvindekrop.

Og derfor også at en kvinde skal kunne vise sin krop i bikini – på en stand eller i bedste sendetid – uden at hun derved giver carte blanche til, at andre kan røre ved den.

Kate Shindle, der vandt konkurrencen i 1998, opsummerer pointen strålende i New York Times: »Da jeg konkurrerede for 20 år siden, oplevede jeg badedragtkonkurrencen som sært empowering. For kunne jeg gå over scenen i en bikini og høje hæle, kunne jeg gøre hvad som helst.« Hun fortsætter: »Men jeg tror ikke, at jeg forstod det hele dengang, for det mærkelige var, at det giver fremmede mennesker en form for ejerskab over din krop, som jeg ikke dengang havde ventet.«

For Kate Shindle, og for de swingende kvinder på stranden i 1921, burde Miss Americas budskab derfor i stedet være: Vi viser al den hud, vi har lyst til. Og det giver ikke nogen som helst adgang til vores kroppe.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Jeg føler mig kaldet til at gentage mit spørgsmål til et tilsvarende, om end knap så velskrevet, debatindlæg, hvor en anden af #Metoo-bevægelsens apostle, beklagede sin manglende 'ret' til at cykle ned af Vesterbrogade med blottede bryster:

Er mit lystne blik velkomment i #metoo-bevægelsens univers, eller kræver også det en forudgående accept fra det skønne køn? Eller sagt med andre ord:

"Det giver ikke nogen som helst adgang til vores kroppe": Gælder dette forbud også (uvelkomne) liderlige blikke og liderlige tanker?

Torben Lindegaard

@Torsten Jacobsern

Tanker er toldfri .... men det kræver godt nok sin mand at turde vove et fremstød overfor skønheder af den kaliber.
For eget vedkommende - Nej, heller ikke for 50 år siden.

Torsten Jacobsen

Torben Lindegaard,

Men det er jo netop spørgsmålet: er tanker toldfri? Jeg spørger af oprigtig interesse. For det står for mig ikke klart, hvor #MeToo-grænsen går.
Er det den uønskede berøring, som definerer grænsen? Det uønskede blik? Den uønskede adfærd? Jeg ved det virkelig ikke, og det er mit indtryk, at der heller ikke rigtig eksisterer en konsensus. Spørgsmålet er derfor tillige, om MeToo-bevægelsen på trods af alt hævder en sådan konsensus’ eksistens, og i forlængelse hvis rettigheder der i så fald kæmpes for? Kvinders, sådan i al almindelighed? Eller visse kvinders til visse tiders? Og hvad så med mandens rettigheder? Til den toldfri tanke, og det lystne blik? Er dette blot falsk bevidsthed? Et symptom på den ‘giftige maskulintet’, som så mange af vi mennesker af hankøn hævdes at lide under?

Det må da kunne defineres mere klart, end Von Sperling indtil nu har formået? Hun, som åbenlyst hævder at kende MeToo-bevægelsens inderste bevæggrunde og raison d'être..

Gert Hansen, Hans Aagaard og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar

De nye toner er ligeberettigelse. Nu kan mændene også deltage. Så er der lagt op til en spændende kønsløs kønskamp :-)

Anna von Sperling

Svar til Torsten Jacobsen:

Nej, det gør det naturligvis ikke. I så fald ville jeg jo ikke forsvare badetøjskonkurrencen.

Torben K L Jensen

#Metoo har det ligesom vores demokrati - den oprindelige ide udvandes,bruges hvor den ikke hører hjemme og ender til sidt med spørgsmålet : "Hvad er det lige vi har gang i ? " - og glemmes lige så stille når tiderne skifter.

Mads Jakobsen

"Men hvem har sagt, at voksne kvinder ikke selv må bestemme, om de vil bedømmes i bikini?"

Det har endnu mere voksne kvinder. De kvinder som sidder i toppen af Miss America systemet har, som de kvinder der har gjort karriere i Hollywood, høstet det fulde udbytte af deres ungdoms svundne skønhed. Men der er nye skønheder på vej så nu, NU, skal mænd ikke længere interessere sig for om kvinder ser godt ud.

Katrine Damm

Kig bare, men lad være med at overdrive og overbeglo - jeg kigger såmænd også, når jeg er på stranden..
solbriller kan bruges ;)
Og jo, selvfølgelig er tanker toldfrie..
I forhold til 'Miss skønhed' virker det selvfølgelig komplet idiotisk, at man vil fortsætte med at kalde det en skønhedskonkurrence, hvor det så ikke lige kommer an på skønhed, men det er vel fordi, der er virkelig mange penge i det, så hvordan får vi lige drejet - solgt konceptet, så det lyder mere spiseligt i en relativt moderne tid....

Gert Hansen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar