Kronik

Vi økonomistuderende får ikke lov at diskutere modellerne – og det er dumt

Økonomistudiet tager ikke de studerendes kritik af fagets ensidighed alvorligt. Vi lærer at blive effektive analytikere, men ikke at reflektere selvstændigt
Økonomer har meget magt og træffer dagligt beslutninger, der påvirker mange menneskers dagligdag og liv, for eksempel i fohold til socialpolitik. Derfor er det foruroligende, at refleksion og diskussion ikke spiller en afgørende rolle på økonomistudiet, mener dagens kronikør.

Økonomer har meget magt og træffer dagligt beslutninger, der påvirker mange menneskers dagligdag og liv, for eksempel i fohold til socialpolitik. Derfor er det foruroligende, at refleksion og diskussion ikke spiller en afgørende rolle på økonomistudiet, mener dagens kronikør.

Lærke Posselt

26. juni 2018

Der mangler en grundlæggende diskussion på økonomistudiet. Efter mine snart to år som økonomistuderende er der til dato kun blevet stillet opklarende spørgsmål til forelæsningerne og ikke et eneste af udfordrende eller diskuterende art.

Engang på tredje semester stillede jeg forelæseren et spørgsmål om netop denne mangel på diskussion og fik at vide, at »man skal kravle, før man kan gå«.

Som almindeligt begavet følte jeg mig lettere forurettet og demotiveret.

Som oftest er modargumenterne fra instituttet, at diskussionen af modeller og teorier kommer senere på studiet samt at ændringsforslagene fra de studerende er utopiske og umulige.

Ærligt talt skal jeg ikke kunne sige, om overbygningen på studiet faktisk er én lang diskussion af læren på bacheloren, men på baggrund af udsagn fra ældre studerende tvivler jeg.

Uanset hvad, er det for sent først at lære at diskutere, når der kun er to år tilbage af studiet. Diskussion er ligesom problemløsning en færdighed, der skal oplæres, og noget af det sværeste ved at bedrive videnskab er netop at stille kvalificerede spørgsmål til eksisterende teorier. Det er svært at være kritisk.

Det er fejlagtigt at tro, at en ung studerende i starten af 20’erne ikke kan reflektere over et sæt af resultater uden at have rygsækken fyldt med modeller og teori. Man kan spørge sig selv, hvad det farlige er i at bruge lidt af undervisningen på at lade de studerende diskutere deres eget studie. I værste fald kunne de få at vide, hvorfor der ikke er hold i deres argumenter.

Uden diskussion er økonomi ikke en akademisk disciplin. Man bliver ikke akademiker af blot at replicere resultater fra en tekstbog. Hvordan skal vi opnå nye teorier, hvis ikke vi lærer at sætte spørgsmålstegn ved de eksisterende?

Farligt for demokratiet

Økonomer har meget magt og træffer dagligt væsentlige samfundsmæssige og erhvervsmæssige beslutninger, der påvirker mange menneskers dagligdag og liv. Derfor er det utroligt, og ikke mindst foruroligende, at refleksion og diskussion ikke spiller en afgørende rolle på økonomistudiet på de danske universiteter.

Forstå mig ret. Dette er ikke endnu et vers i den ellers lange sang om djøfbashing.

Økonomistudiet lærer de studerende væsentlige analytiske redskaber. Vi er effektive som få og kan analysere og løse svære problemer. Jeg har taget kurser på filosofistudiet i forsøg på at forbedre mit analytiske blik, men intet fag var nær så afgørende for mine evner til at løse problemer som økonomistudiets undervisning i matematik.

Alligevel er der grund til at tage et grundigt kig på økonomistudiet, som det er i dag.

Økonomifaget befinder sig mellem de blødere samfundsvidenskabelige fag som sociologi, antropologi og statskundskab på den ene side og den hårde naturvidenskab på den anden. Man applicerer naturvidenskabens metoder på de blødere fags interessefelt.

Hvor man i sociologien anerkender, at der ikke er en enkelt teori, der forklarer alt, og derfor studerer flere forskellige teorier, er diskussionen om alternative teorier i høj grad hensat til de økonomistuderendes eget initiativ.

En ny rapport fra det hollandske netværk for økonomiforskere og -studerende Rethinking Economics viser, at 86,5 procent af indholdet i kurser om økonomisk teori omhandler én og samme teori. En lignende rapport er under udarbejdelse i Danmark og viser samme konklusion.

Valgkampe vindes på baggrund af økonomiske argumenter, og social politik vurderes på, hvordan den påvirker økonomien. Fordi økonomien med dens ligninger og definitioner kan være svært forståelig for den almindelige vælger, risikerer uddannelsens ensidige fokus at udgøre en potentiel fare for folkestyret.

Det betyder ikke, at vi skal afskaffe alle økonomer på ledende poster. Vi skal i stedet reformere økonomistudiet, så det udvikler de studerende til at være reflekterende og diskuterende.

Lad studerende reflektere

Lad os gøre det konkret og tage første kursus i makroøkonomi på økonomiuddannelsen ved Københavns Universitet. Kurset beskæftiger sig med de lange linjer i økonomien og er struktureret efter forelæserens egen bog. Første halvdel af hvert kapitel består af en matematisk model og de matematiske udledninger, man kan lave på baggrund heraf. Modellerne er et udsnit af klassikerne i den økonomiske litteratur og er om ikke andet interessante af den grund.

Efter de matematiske udredninger følger et afsnit, hvor modellen forsøges tilpasset data, en kort kommentar om, hvor godt (forelæseren mener) data passer til modellen og endelig nogle politiske implikationer af modellen.

Her er mit forslag: Lad de studerende selv undersøge, hvor godt modellen passer til data. Lad os diskutere, hvor godt, vi synes, modellen passer. Lad os tage kritisk stilling i stedet for at fortælle, hvorfor modellen passer eller ikke passer til data. Og endelig: Drop inddragelsen af de politiske implikationer.

Hvorfor kommentere de politiske følger på baggrund af en model, der antager absurde ting om økonomien? Lad os i stedet bruge tiden på at diskutere antagelserne grundigt og ikke kun kort i forbifarten.

Og endnu et forslag: Flyt videnskabsteori til begyndelsen af studiet. For såvel Københavns Universitet som Aarhus Universitet ligger videnskabsteori for nuværende som et lille appendiks sidst på bacheloren samtidig med, at de studerende forventes at skrive deres bachelor.

Hvordan skal den studerende kunne inddrage pointer fra et endnu ikke færdiggjort kursus i sin bacheloropgave? – et sted, hvor tilstedeværelsen af disse refleksioner ellers synes retfærdiggjort. Ikke underligt finder kun de færreste kurset særligt relevant.

Nyt fag kræver udvikling

Jeg elsker økonomifaget. Men jeg er ved at tabe lysten til studiet, og jeg kender flere meget begavede studerende, der allerede har skiftet fag. Ikke på grund af økonomi som fagdisciplin, men på grund af studiet.

I 2015 udtalte Steen Bocian, cand.polit. og tidligere cheføkonom i Danske Bank, følgende til Politiken om, hvorfor økonomiuddannede er i så høj kurs:

»Man (skal, red.) ikke undervurdere, at man med studiet har bevist, at man er i stand til at løse ualmindeligt kedelige opgaver. Der er virkelig mange kedelige opgaver.«

Det er trist, at en kvalitet ved et studie er, at det er kedeligt. Bevares, jeg tror ikke studiet kan være sjovt hele vejen igennem. Jeg ved som øvet klassisk pianist, at det kræver mange (kedelige) timers øvelse at blive god, og at det er hårdt. Men de kedelige timers arbejde på økonomistudiet synes uendelige. Og det er ærgerligt, at den eneste motivationsfaktor for mange til tider synes at være den ualmindelig gode gennemsnitsløn, der venter efter kandidaten.

Uddannelsen i økonomi ved Københavns Universitet har et meget højt fagligt niveau – og det er prisværdigt.

Men økonomifaget er nyt. Disciplinen er kun nogle få hundrede år gammel, og makroøkonomien er end ikke fyldt 100 år. Derfor er der behov for, at man vedvarende diskuterer fagets metodologi og ontologi.

Økonomifaget er under udvikling, og det er vi studerende også. Der er behov for, at man tager begge dele alvorligt.

Martin Nørgaard Petersen studerer økonomi ved Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Alvin Jensen
  • Randi Christiansen
  • Eva Schwanenflügel
  • lars søgaard-jensen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Torsten Jacobsen
  • Torben Skov
  • Susanne Germer
  • Torben K L Jensen
Espen Bøgh, Alvin Jensen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Palle Yndal-Olsen, Torsten Jacobsen, Torben Skov, Susanne Germer og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Fint at få noget insiderviden og giv aldrig op - der er bliver virkelig brug for dig i fremtiden så måske skulle du tage dig en bachelor i pædagogik - blive underviser og en inspirerende diskussionsleder.

Steen K Petersen, Victor Hansen, Alvin Jensen, Randi Christiansen, Marianne Stockmarr, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Jørn Andersen, Michel Banz, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Gorm Friborg

Ja Økonomifaget har virkelig problemer med sin videnskabelige metode og sine vidensudsigelser og som Martin Nørgaard Petersen skriver - befinder denne meget nye videnskab sig mellem de blødere samfundsvidenskabelige fag som sociologi, antropologi og statskundskab på den ene side og den hårde naturvidenskab på den anden. Man applicerer naturvidenskabens metoder på de blødere fags interessefelt.

Og her er det helt store problem - den vil have, eller snarere den postulerer at den har den positivistiske videnskabsmetodes (naturvidenskaberne) præcision og sandheder!

Så lad os lige se hvad Thomas Barnebeck Andersen (artikel på videnskab.dk) fra Syddansk Universitet påpeger, nemlig at der altid vil være debat indenfor emnet, fordi økonomer aldrig helt kan isolere årsagerne
»Kausaliteten (årsagssammenhængen, red.) er altid frygtelig svær. Det grundlæggende problem i økonomi er, at vi ikke kan lave eksperimenter,« siger han.

Det er altså ikke en eksakt og empirisk begrundet videnskab den økonomividenskab - men alligevel påberåber den sig ofte (med dens synlige repræsentanter) - en skråsikkerhed som var det en positivistisk naturvidenskab.

Et fag hvor den positivistiske videnskabsmetode (naturvidenskaberne) bliver anvendt og som intet var uden den - er f.eks. ingeniørfaget. Her bruges de naturvidenskabelige resultater til at sikre at f.eks. konstruktion som fly, broer o.m.a. bliver dimensioneret således at de kan opfylde og holde til formålet og ikke er til fare for andre. Ja de er faktisk så dygtige til at anvende videnskaben, at de, når de projekterer og udfører f.eks en bro - kan tegne en allrisk forsikring, der sikrer trediepart mod eventuelle fejl som de som rådgivende ingeniører kan forårsage ved at (fejl)projektere sådanne konstruktioner - at de så vil blive erstatningspligtige overfor forsikringsselskabet hvis de har brugt teorier der ikke er ordentlige videnskabeligt - er vel kun naturligt, da det indenfor deres felt er muligt på videnskabt grundlag at dimensionere konstruktionerne korrekt.

Så man kunne jo lave lakmusprøven og lade økonomerne i f.eks. Finansministeriet eller i nogle konsulenthuse prøve at tegne en tilsvarende allrisk forsikring (det kan ikke lade sig gøre, har tjekket), der sikrer trediepart mod eventuelle fejl og skader, som de som rådgivende økonomer kan forårsage ved at (fejl)forudsige økonomiske konsekvenser og rådgive om økonomiske tiltag - og så lade dem være erstatningspligtige overfor forsikringsselskabet, hvis de har brugt teorier der ikke er ordentlige videnskabelige.

Gad vist hvad der så ville ske med den økonomiske rådgivning - tænk f.eks. på den lille fejlberegning der blev lavet om hvor mange der ville falde ud af dagpengesystemet med den sidste dagpengereform - her blev det af finansministeriets økonomer beregnet til at være et par tusinde - og virkeligheden viste at det var over 60.000 - en kæmpe stor fejlberegning, der i sig selv viser at de teorier de bruger ikke kan bruges til ret meget!! Og sådan vil man kunne finde utallige eksempler (tænk blot på den manglende forudsigelse af den sidste finanskrise). Tænk hvis de økonomer skulle have betalt erstatning for deres fejl!! - Det skulle en ingeniør have gjort, så hvorfor ikke økonomerne.

Så faget må til at have en meget kraftig refleksion - om hvornår faget som videnskab overhovedet kan stille anvendelig viden til rådighed for beslutninger - og om at det er på tide at faget i sin videnskabelige fremturen, ærligt og redeligt skal synliggøre alle de usikkerheder der ligger til grund for en vidensudsigelse - og hvornår der kan være en stor fejlmargin, der gør at dets vidensudsagn dårligt kan kaldes andet en fejlberegning eller gætværk som ikke kan tages til grundlag for en vigtig beslutning der berører andres mennesker fremtid.

Så jo selvransagelse og refleksion er hvad den økonomiske videnskab i den grad har brug for - og så en stor smule videnskabelig ydmyghed!

Erik Feenstra, Bent Gregersen, Per Holmberg, Henrik Leffers, Victor Hansen, Alvin Jensen, Arne Albatros Olsen, Marianne Stockmarr, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Ole Henriksen, Flemming Berger, Steen K Petersen, Niels Bent Johansen, Jørgen Larsen, Lillian Larsen, Bernhard Drag, Claus Nielsen, Anders Storm Løkke, Mogens Holme, Steffen Gliese, Michel Banz, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Ivan Breinholt Leth, Anne Mette Jørgensen, Frode Sørensen, Børge Neiiendam, Torben K L Jensen, Susanne Germer, Palle Jensen og Hans Ditlev Nissen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den eneste kausalitet, der findes i økonomi, er det, man beslutter sig for. I sig selv er 'økonomi' en tautologi: hvis man vil have vækst, skal man fremstille mere.

Steen K Petersen, Bent Gregersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Michel Banz og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Til Gorm Friborgs eksempel med dagpengereformen, kan tilføjes endnu et eksempel på eklatant fejlberegning. En gang i 90erne beregnede det Økonomiske Råd (de såkaldte vismænd), at hvis man ikke foretog en kraftig reformering af efterlønsordningen, ville der blive katastrofal mangel på arbejdskraft i 2010. Så kom finanskrisen og væltede alle deres forudsigelser. Det tolker jeg på den måde, at kriser ikke indgår i deres modeller, selvom det kapitalistiske system har bevæget sig mellem opsving og nedtur i flere hundrede år. Hvordan kan det lade sig gøre, at negligere virkeligheden så fuldstændigt?

Steen K Petersen, Bent Gregersen, Mogens Holme, Henrik Leffers, Alvin Jensen, Randi Christiansen, Arne Albatros Olsen, Marianne Stockmarr, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Niels Bent Johansen, Jørgen Larsen, Claus Nielsen, Tue Romanow, Michel Banz, Torben Skov, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hele tankegangen er selvfølgelig også tåbelig: det er på bachelordelen, at historiske og ideologiske forhold vedrørende faget faget introduceres, og på kandidatstudiet, at man specialiserer sig i f.eks. klassisk teori, hvis man angler efter et job i en virksomhed - og Keynes, hvis man angler efter et job i det offentlige.

Steen K Petersen, Bent Gregersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen, Torben Skov, Michel Banz og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg har svært ved at forestille mig frugtbare og kritiske diskussioner ved forelæsninger og seancer med mere end 10 deltagere. Og slet ikke i auditorier med mere end hundrede studerende. I den andel del af undervisningen, som typisk foregår i mindre hold under vejledning af en studenterinstruktor, vil der næppe heller være særligt grundlag for diskussioner. Man skal nå så og så mange opgaver i et til mængden fastlagt tidsrum. Så der er heller ikke tid til noget. Studietiden er skåret ned til det absolutte minimum. Der er inter frirum til slinger. Måske en fritidsdiskussionsgruppe? Men det er sikkert svært, hvis folk hovedsageligt tager uddannelsen for pengenes skyld.

I min begrebsverden kan høje lønninger kun være drivkraften bag studerende i fag som økonomi og jura, da begge er kreativitetens og idérigdommens universelle dræbere!

Steen K Petersen, Alvin Jensen, lars søgaard-jensen, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Torben Skov

Så trænger du til at få udfordret din begrebsverden lidt. Der er personer der vælger disse uddannelser ud af interesse og endda også af socialt engagement. De bliver desværre ofte både presset og overset i de miljøer, der omgiver fagene, og til tider endda mobbet, men en del gennemfører og nogle af dem ender med at lave meget prosocialt arbejde. Nogle af de bedste blandt dem, der kæmper imod ulighed og for miljøet, kommer faktisk fra disse uddannelser. Selv er jeg så privilegeret at kende et par stykker af dem og det er urkomisk at høre lige dem skælde ud over djøfferiet.

Alvin Jensen, Marianne Stockmarr, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Taina Berg, Claus Nielsen, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Præcis, Torben Skov, for andre er det tværtimod væsentligt ikke at behøve at spekulere for meget på, om pengene vitterligt kommer, for bekymringen tager energi og fokus fra det, som man skal samle næseborene om.

Ole Henriksen

Jeg har i mange år haft et fasediagram for vand hængende, med et Whitta-Jacobsencitat, hvor han forsvarer det, at en økonomisk teori dominerer mden offentlige debat med, at der jo heller ikke er nogen der problematiserer, at vand fryser ved 0 grader.
Faseligevægten mellem væske og faststof (is) strækker sig over mere end 600 grader K........
Så kære økonomer: Hold fingrene fra min naturvidenskab, og begynd at lære at der er forskel på sammenfald og sammenhæng!

Som naturvidenskabelig dannet er jeg også klar over at en "sandhed" blot er en teori, som ikke er falsificeret.
Ex. Newtons "love" fungerer fint tæt på jordoverfladen, og ved hastigheder i passende afstand under lysets hastighed, ven er ubrugelige ved styring af satelitter.
Altså der er ingen teorier som er universelle. Alle har et gyldighedsområde, og som naturvidenskabsmand (kvinde) må du være parat til at revidere din teori, hvis der er noget der tyder på, at du er for tæt på grænsen af dens gyldighedsområde.
Den ydmyghed savner jeg et se hos mainstream økonomerne, men det er nok fordi de er klar over at de er på gyngende grund.

Steen K Petersen, Bent Gregersen, Minna Rasmussen, Henrik Leffers, Alvin Jensen, Randi Christiansen, René Arestrup, Marianne Stockmarr, Steffen Gliese, Torben Skov, lars søgaard-jensen og Hans Ditlev Nissen anbefalede denne kommentar
Lotte Jørgensen

Kære Martin, Hvis du/I som studerende har behov for at diskutere modellerne (hvad jeg er sikker på i har) - og det behov ikke bliver tilgodeset i undervisningen - så opret da for pokker en studiegruppe!!! - Der er ingen garanti for at det der bliver sagt fra kateteret er den universelle sandhed. At din underviser ikke har lyst til at stille spørgsmål til egen vidensformidling er måske heller ikke så underligt (specielt ikke i et miljø der ikke er så orienteret mod konkurrerende teorier) - så derfor er vejen frem for nysgerrige og kritiske studerende at gå sammen, læse alternative bøger/værker, diskutere, arrangere alternative forelæsninger osv. Kom ind i kampen ...

Steffen Gliese, Bent Gregersen, Minna Rasmussen, Alvin Jensen, Torben Skov og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Økonomi er - mere eller mindre kvalificeret - gætteri, men dog gætteri. Derfor kan det undre, at studiemiljøet tilsyneladende er præget af en konformistisk og meget snæver forståelse af faget.
Eller måske er det netop derfor. Faget tåler simpelthen ikke at blive sat ind i en anden og bredere kontekst, for derved vil det blive afsløret, at økonomer ikke har særlig meget tøj på.

Steffen Gliese, Egon Stich, Mogens Holme, Alvin Jensen, Carsten Svendsen, Randi Christiansen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

Efter knap to år på økonomistudiet har du endnu ikke lært andet end et antal redskabsfag og fået en hurtig indføring i de mere elementære dele af den økonomiske videnskab. Der er en årsag til, at det for de fleste tager 5 1/2 års studier at blive rigtig økonom.

Det giver som bekendt ingen mening at diskutere med baggrund i uvidenhed om det emne, man gerne vil diskutere - det gælder både på økonomistudiet og i tråde som denne. Og almen begavelse batter altså ikke ret meget, hvis man vil diskutere subtiliteterne i økonomiske teoridannelser og økonomiske modeller.

Det er umuligt - som du påstår - på samme tid at elske faget og kede sig. Økonomi er et svært fag, sværere end de fleste forestiller sig. Og at forveksle en akademiske uddannelses uafvendelige krav om fordybelse, hårdt arbejde, meget-meget ihærdig læsning med at "kede sig" er oftest kun udtryk for manglende vilje eller evne til at levere den ihærdige arbejdsindsats, gennemførelsen af et studium på akademisk niveau forudsætter.

Ingen studerende, der "elsker faget" keder sig eller overvejer at droppe ud.

Som en af mine gamle forelæsere sagde: Det handler om, at komme til at lide af gengældt kærlighed til faget.

Det giver absolut ingen mening at starte første semesters undervisning i et fag som makroøkonomi med at de forudsætningsløse studerende sætter sig i en rundkreds og diskuterer, hvad man synes og mener om de teorier, som er udviklet af mennesker, der har brugt årtier på at fordybe sig i faget.

Ingen ville jo heller foreslå, at man indledte første semester på stud. scient. i fysik med at bede de studerende forholde sig til gyldigheden af Einsteins almene relativitetsteori - uanset at man i gymnasiet lærer betydeligt mere om relativitetsteorien end om makroøkonomi.

Og tro mig: hvis din ihærdighed ellers er tilstrækkelig, skal du nok få masser af lejlighed til at diskutere og argumentere, og til at lære om "konkurrerende" teorier.

Det er fint, @Ole Henriksen, vi andre skal nok holde snitterne fra din naturvidenskab - hvis du så til gengæld holder snitterne fra økonomien.

@Torben Skov, hvad du kan eller ikke kan forestille dig om hvordan et akademisk studium foregår er fsv. ret ligegyldigt. Vi er faktisk nogle, der VED, hvordan det foregår. Og hvis drivkraften for at læse økonomi eller jura på universitetet er et håb om at tjene en høj løn, så har man ikke en chance for at komme igennem.

Nu er det jo Martin Nørgaard Petersen selv som kommer ind på det: "Og det er ærgerligt, at den eneste motivationsfaktor for mange til tider synes at være den ualmindelig gode gennemsnitsløn, der venter efter kandidaten."

Jeg har sandelig god erfaring med naturvidenskabelige studier, Jens Winther. Jeg er endda studerende. AF REN LYST -og jeg betaler for det!

Til gengæld har jeg ikke lyst til at spilde meget tid på dig. Du er endnu et eksempel på, at dumhed sagtens kan ramme højtuddannede. Og som det ofte ses, hænger det sammen med opblæst arrogance.

Steen K Petersen, Steffen Gliese og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Torben Skov, jeg har faktisk også det indtryk, at Martin (endnu?) ikke er blevet ramt af gengældt kærlighed til faget. Men det kan jo komme.

Mht. dine naturvidenskabelige studier: jamen det er da kun fint. Men nu var det polit-studiet, vi talte om.

Du behøver ikke svare, og undgå venligst at forveksle indsigt med arrogance. Jeg beklager, at min tålmodighed med folk, der udtaler sig om noget, de ikke har viden om, er begrænset.

Randi Christiansen

Jaja jens, men man skal jo kende økonomerne på resultaterne, og disse vidner ikke om, at man kan have tillid til analyserne og følgende ressourceadministration. Det går jo ad hekkenfeldt til på de tre bundlinjer : den økonomiske (de få 'ejer' det meste) sociale og økologiske. Det kan du ikke tørre af på andre forhold end den ideologi, som ligger til grund for den økonomiske forvaltning.

Økonomer er ansat til at forvalte fællesejet, men de kan tydeligvis ikke se den helhed, de opererer i.

Steen K Petersen, Steffen Gliese, Egon Stich, Mogens Holme, Alvin Jensen, Ole Henriksen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

@Jens Winther. Okay. Jamen det er helt sikkert, at min viden om økonomi er begrænset. Det hænger nok sammen med, at jeg finder faget, såvel som emnet aldeles uinteressant. Derfor begriber jeg ikke, at nogen kan finde faget interessant. Endnu værre med jura. Men som Randi ovenfor, tvinges vi alle til at forholde os til økonomi og økonomer, som langt fra alle tjener almenvældet.
"Økonomisk videnskab", hvad det så end er, er noget man slår folk i hovedet med. Det er i hvert fald hverken formidlende eller opbyggeligt.
Mht. min første kommentar. Så synes jeg nu ikke, at jeg skriver noget, som overskrider mine kompetencer. Det er generelle betragtninger til skribentens frustration. Afsluttet med min udtrykt personlige opfattelse af økonomi og jura som begrænsninger for enhver kreativ aktivitet. Fysisk som i: "Ingen penge ingen udfoldelse". Og psykisk mere nederen end selv Steen Bocian kan forestille sig.

Det er ikke rigtigt, at man ikke kan lave videnskabelige økonomiske forsøg. Daniel Pink beskriver et adfærdsforsøg begået af MIT, Carnegie Mellon etc, som gør op med den vante forestilling om økonomisk belønning som motivation til bedre resultater. Men måske bevæger man sig over i noget adfærdsbiologisk, som sikkert også indgår i økonomi. Så nogle ting synes jeg da er interessante :)

Steen K Petersen, Steffen Gliese og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Vi skal genforhandle økonomernes kontrakt med Danmark. Samfundet er den samlende kraft, der kan mindske intolerance og udvide vores empati overfor andre kulturer, det er det, der i sidste ende vil redde os som nation.

Vindende strategier for førsteklasses økonomi studerende: Uddannelse fører til oplysning. Oplysning åbner vejen for empati. Empati forebygger reformer. Dem som nedskæringerne går ud over, er dem som skal lave systemet om. Sådan har det altid været, de sociale bevægelser kommer fra social nød som skal adresseres. Og hvis vi skal lykkes med denne mission, må vi huske hvad samfundets prioriteter er.

Hvis de økonomiske ligninger ikke er styrede af social retfærdighed, af medfølelse og empati, kan resultatet føre politikerne ud i et moralsk tomrum. En cheføkonom skal lede længe i sine ligninger efter hvad forskellen er mellem ansvarlighed og medfølelse, venlighed og medlidenhed, empati og sympati.

Så hvorfor har de ledende økonomer så lidt empati for de socialt udsatte? Kan man sige at de ikke har følelsesmæssig intelligens? De økonomiske matematiske modeller føler ikke - der er ikke plads til mennesket i ligningerne - ingen medfølelse, ingen anger, intet socialt ansvar. Dette smitter af på politikerne.

Hvorfor skal systemet gå så langt for at blokere for de studerendes følelser overfor resten af samfundet? Eksperterne dropper inddragelsen af de sociale implikationer i studierne. I den sidste rapport fra de såkaldte vismænd, tager de intet ansvar for den ulighed, som deres økonomiske modeller har skabt. Den handling burde bringe de studerende ret tæt på sandheden om hvad det er som foregår.

De rige betaler økonomerne for at få dem til at sige, at der ikke findes et alternativ til nedskæringerne; fjern alle penge væk fra bunden af samfundet. Cheføkonomer der er stærkt egoistiske og formodentlig totalt mangler empati, værdisætter deres egen velfærd som værende afgørende for at tage moralske beslutninger, som f.eks. om samfundet skal hjælpe de socialt udsatte eller ej.

Det nytter ikke noget at cheføkonomer fortæller borgerne, at der ikke er hold i deres argumenter, når borgerne protesterer imod nedskæringerne. Modargumenterne til nedskæringspolitikken og diskussionen af modeller og teorier kommer efterhånden ikke de fattige ved - ifølge de magtfulde eksperter. Ændringsforslagene fra de sociale borgerforeninger er utopiske og umulige - siger de.

Økonomerne har fået så meget magt i samfundet, at de har været afgørende for ulighedsskabelsen og fattiggørelsen af over 55 % af borgerne. Særligt er det gået ud over underklassen som udgør 15 % af borgerne. Men også arbejderklassen, som er på 40 %, de er ramt af en lang række sociale nedskæringer, specielt hvis de rammes af arbejdsløshed e.l. Det sociale sikkerhedsnet er blevet kraftigt beskåret.

Vi har fået magtfulde ledende økonomer i Finansministeriet, der mere og mere taber evnen til at vise grundlæggende samfundsfølelser, og den manglende empati som folketinget føler for de socialt udsatte ​​borgerne, er prisen for den neoliberale ideologis kompromisløse udførelse.

Steen K Petersen, Steffen Gliese og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Morten Poulsen

"Som oftest er modargumenterne fra instituttet, at diskussionen af modeller og teorier kommer senere på studiet"

... hvor de studerende har lært at acceptere de underlæggende antagelser i den dominerende økonomiske teori, og er dermed ude af stand til at se kejserens manglende klæder.

Evnen til kritisk at kunne reflektere over en fremsat teori er en essentiel færdighed for alle vidensarbejdere, og hører til i alle faser af et studie.

Steen K Petersen, Steffen Gliese og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Ole Henriksen

Jens Winther:
Jeg skal nok stoppe med at kommentere mainstreamøkonomernes skriblerier, når de vedgår, at det ikke er naturvidenskabelig metode, at putte en stor mængde svagt underbyggede antagelser, med voldsom bias, ind i en serie matematiske modeller, for efterfølgende at præsentere resultaterne som uimodsigelig fakta.

Steen K Petersen, René Arestrup, Steffen Gliese og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Peter Sterling, du vender tingene på hovedet! Nationaløkonomi er en ramme indenfor hvilken, der skal og kan træffes politiske beslutninger. Men jeg tror, at det er bedst for alle, og at vi bør påskønne, at økonomerne ikke slår sig op som politikere, men er strengt fagligt objektive - og overlader de politiske valg og prioriteringer til - netop - politikerne. De fleste kvalificerede og seriøse økonomer gør sig store anstrengelse for at afstå fra politiske ønsker og overvejelser, men holde sig til strengt økonomifaglige vurderinger. Det samme gælder naturligvis økonomerne i Finansministeriet: de skal være fagøkonomer ikke lommepolitikere! De skal gøre det muligt for politikerne at træffe oplyste valg og beslutninger. Fagøkonomer er - ligesom læger, fysikere, matematikere, ingeniører, psykologer, psykiatere osv. - netop fagligt objektive. Og det gider ingen mening at bebrejde fagpersoner og beskylde dem for uredelighed og manglende medfølelse, fordi man ikke kan lide det, de siger!

@Morten Poulsen, man siger godt nok "salige er de enfoldige", men at hævde, at man er bedre kvalificeret til at forholde sig kritisk til teoridannelser, jo mindre viden, man har, er nok at strække den ud over det holdbare. En stor del af kritikken mod teoridannelser fremsættes af folk, der næppe er i stand til at forstå teorien, og - især når det drejer sig om teoridannelser indenfor økonomi - bare ikke kan lide konklusionerne. De overser totalt, at teoridannelser er funderet på videnskabelig redelighed og ikke på "synes om". "Synes om" er meget langt fra videnskabelig objektivitet.

@Torben Skov, jeg er ret sikker på, at fx Steen Bocian synes, at økonomi er interessant. Ellers havde han nok fundet på noget andet at beskæftige sig med. Helt rigtigt, man kan gennemføre behaviouristiske forsøg, som kan give økonomerne væsentlig viden. Det er gjort på talrige universiteter i mindst 50 år!

Jens Winther

@Ole Henriksen, økonomi er ikke naturvidenskab, men samfundsvidenskab. Ingen - som i absolut INGEN - fagøkonom i Finansministeriet eller nogen andre steder har nogensinde præsenteret resultatet af en beregning i en nationaløkonomisk model uden at redegøre for nuancer, kritiske forudsætninger og evt. manglende eller svagt datagrundlag. At politikere og journalister ikke gider læse økonomernes nuancerede redegørelser, kan ikke rimeligt lægges økonomerne til last!

Realiteten er jo også, at økonomerne ofte bebrejdes ikke at give "klare" - dvs. unuancerede svar ("på den ene side - og på den anden side...").

Jens Winther

@Steffen Gliese, "Økonomi er jungleloven sat på formel" tåbeligt vrøvl! Hvor jungleloven hersker behøver man hverken økonomi eller økonomer.

René Arestrup

@Jens Winther
'De skal gøre det muligt for politikerne at træffe oplyste valg og beslutninger. Fagøkonomer er - ligesom læger, fysikere, matematikere, ingeniører, psykologer, psykiatere osv. - netop fagligt objektive.'
Men er det ikke lige netop her kæden hopper af. Faglig objektivitet - som i sig selv er et temmelig vingeskudt begreb - forudsætter vel et grundlag af nogle absolutter, en entydighed, som er helt isoleret fra ideologisk-, politisk- og faglig bias.
Jeg er ikke i tvivl om at fagøkonomer er i stand til at redegøre detaljeret for økonomiske grundvilkår og -sammenhænge, men det ændrer ikke ved, at der altid er et væsentligt rum for spekulation, illustreret af at økonomer ofte er indbyrdes uenige om en given kausalitet, henholdsvis resultater af en defineret økonomisk politik.
Sat på spidsen, kan man sige, at faget økonomi kun eksisterer i mangel af bedre, men i erkendelse af at vi, som samfund, har et behov for at gennemskue nogle sammenhænge og agere fornuftigt på økonomiens dynamik.
Dermed er der selvsagt også åbnet op for spekulationer om hvorvidt økonomisk teori - og økonomiske modeller - skal have en position, der på afgørende vis definerer en given samfundsudvikling - og i sidste ende sætter rammerne for menneskers liv.

Ole Henriksen

Jens Winter

Jeg er helt med på at økonomi ikke er naturvidenskab. Ikke destomindre hører man ofte økonomer argumentere for validiteten af deres forudsigelser med at de er baseret på naturvidenskabelig METODE.
Man kan så diskutere, om en faggruppe der ofte benytter sig af ekstrapolationer baseret på interpolation af datasæt, hvor der ikke er en meget håndfast dokumentation af årsag/virkning, er særlig videnskabelig.
Min personlige holdning, ud fra mit kendskab (indrømmet absolut ikke indsigt), er, at fag som sociologi og antropologi benytter sig af væsentlig sikrere og mere gennemskuelige metoder, og derfor, i min optik, væsentlig mere troværdig og anvendelig samfundsvidenskab.

Steen K Petersen, René Arestrup, Hans Ditlev Nissen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Økonomi er en abstrakt, menneskelig konstruktion, og derfor fungerer den ikke efter lovmæssigheder. Og først og fremmest er den altså en ideologisk promovering af jungleloven - stik imod menneskelig succes med at sætte jungleloven ud af kraft.

Egon Stich, Carsten Svendsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Så må jeg spørge dig jens, om du friholder økonomerne for ethvert politisk ansvar? Mener du, at deres fag er et helt objektivt og neutralt redskab til at ressoutrceadministrere, og at det er andre mekanismer end de finansministerielle økonomers anbefalede styringsredskaber som gør, at de tre bundlinjer er helt ude af balance?

For så må konklusionen være den, at lige meget hvilken politisk observans der har nøglerne til statsministeriet, vil den økonomiske politik være den samme. Og det kan vi vist godt blive enige om trods alt ikke er tilfældet, selvom det trækker i langdrag med et seriøst opgør med den tænkning, som ligger til grund for vækst-og konkurrencesamfundet.

Jens Winther

@Randi Christiansen, alle fagøkonomer bliver på universitetet manuduceret i politisk neutralitet og objektivitet, får indpodet, at de skal skelne klart mellem det økonomifaglige og politiske anskuelser. Lige som alle andre mennesker, har økonomer deres politiske anskuelser - som bestemt ikke er ens. Men hvis man fx i en eksamenssituation eller i en hovedopgave lader sine egne politiske synspunkter påvirke den økonomiske analyse eller redegørelse, vil det påvirke karaktergivningen voldsomt negativt. Det vil blive betragtet som fagligt useriøst!

Der er ingen tvivl om, at fx Finansministeriets økonomer bevidst tilstræber politisk neutralitet. Jeg er godt klar over, at mange uden kendskab til realiteterne vil påstå noget andet, men det ændrer ikke ved det faktuelle!

@Steffen Gliese, mere ævl!

@Ole Henriksen, nej, økonomer hævder med rette at de anvender videnskabelig metode. "..ekstrapolationer baseret på interpolation af datasæt.." - goddaw do! Hvordan er det lige, at fx antropologi og sociologi anvender mere sikre og gennemskuelige metoder? Antropologi og sociologi siger lige så lidt om økonomi, som lægevidenskab siger om ingeniørteknik, så de fag kan på ingen måde erstatte økonomi som fag.

Randi Christiansen

Jens winther@ - grundlaget for al økonomi er, hvorledes vælger vi at administrere ressourcerne, og ligeledes hvorledes vi anskuer ejerforholdet til ressourcerne. Er det f.eks ok som nu at privatprofitere mere eller mindre uhæmmet på fællesejet ovenikøbet uden at betale kostprisen? Det mener jeg ikke, men det er ikke desto mindre udgangspunktet for de såkaldt neutrale og objektive økonomiske analyser og redegørelser. Den herskende økonomiske såkaldt neutrale og objektive tænkning understøtter status quo, som er inficeret med ubalance på alle tre bundlinjer, den økonomiske, sociale og økologiske.

Med troldsplinten i øjet er det muligt at foregøgle sig selv, at man analyserer og redegør neutralt og objektivt, hvilket sikkert er tilfældet indenfor de rammer, man vælger. Det er her, det går galt : hvilken ramme vælges? Og mainstreamøkonomernes forklaring på at væsentlige parametre udelades - som er, at man ikke har tal på dem - burde ikke være gangbar. Ikke desto mindre fortsættes ufortrødent med mangelfulde, selektive beregningsmodeller, der anvendes som legitimering af den førte politik.

Og det er stadig de sædvanlige, der taber : miljøet og de i forvejen underpriviligerede. Vækst--og konkurrencesamfundet har haft alt for meget tid til at bevise sit manglende værd, og de tydelige konsekvenser ses i klima, flygtninge- og migrationskriser, der udvikler sig stadig mere katastrofalt.

Ivan Breinholt Leth

Randi Christiansen
Hvis du fortæller Jens Winther, at en god økonomi er en økonomi, der dækker flest mulige menneskelige behov så ligeligt som muligt regner han dig for en uvidende kvaksalver.

Randi Christiansen

Ivan, som jeg ser det, er det et spørgsmål om det grundlæggende syn på ressourceadministration. Ønsker vi vækst-og konkurrencesamfundet eller samarbejde baseret på forståelse og respekt for den cirkulære økonomi. Med andre ord må vi omstille ret basalt, hvis vi skal kriserne til livs.