Klumme

Den orange parallel

Stadig større ligheder mellem Trump og det unævnelige
29. juni 2018

En alvorlig fejlvurdering, som det tyske højre i 1930’erne gjorde sig skyld i, var overbevisningen om, at vilddyret lod sig tæmme, når man gav det magt. Når først den pudsige lille korporal med det fjollede overskæg var kommet til, måtte han besinde sig, og systemet holde.

De tyske højrenationale mente, at manden var nyttig mod venstrefløjen. Hvad han i øvrigt brølede op om på massemøderne var så langt ude, at få tog ham alvorligt. Han ville opruste, han ville spærre politikerne fra 1918 inde, han ville det ene og det andet og fjerne jøderne. Men det var hans planer, det usagte kunne man læse i Mein Kampf, bogen han dikterede til Rudolph Hess, mens de sad i luksusfængsel efter kupforsøget i 1923.

Hitler modererede sig ikke, men gennemførte rastløst hvad han havde sagt og ikke så lidt til.

Såfremt Tyskland ikke viste sig ham værdig, måtte folket undgælde. Blandt alle forgudede Wagner-operaer var Hitlers favorit Ragnarok.

Indsigtsfulde få rejste advarende røster. Her i landet udgav Hans Bendix i 1933 det antinazistiske kampskrift Åndehullet. Højrefløjens hadeobjekt nummer 1, Poul Henningsen, bidrog, foruden navne som Otto Gelsted og Andreas Vinding.

I Berlingeren skildrede Journalist og teolog Nicolai Blædel udførligt nazismens væsen, til han fik skriveforbud af ængstelige myndigheder. Blædels berømte analyse af diktaturerne: Forbrydelse og Dumhed kom posthumt, men da var det jo for sent. Socialdemokraten Hartvig Frisch udgav i ’33 Pest over Europa, en advarsel om det, der forestod.

Ellers var tonefaldet dæmpet. Dels frygtede den danske regering Nazi-Tyskland og holdt lav profil, hvad man kan forstå, dels beundrede ikke så få borgerlige Hitler som den store frelser, der fik sat skik på Tyskland, i kæft, trit og retning, og jøderne sat på plads.

Hitler udtrykte mange tyske småfolks bitterhed over at være blevet tilsidesat af eliten: af akademikere, af kunstnere og af jøderne. Men nu var det folket, der havde ordet. Med én stemme.

Som Hitlers Rudolph Hess skreg ved en førertale: Die Partei ist Hitler, Hitler aber ist Deutschland, wie Deutschland Hitler ist! Sieg Heil!

Så var der ikke så megen tvivl.

I Danmark udtrykte ungkonservative i KU fortrøstning ved udsigten til tysk højrediktatur. Det kom, og demokratiets institutioner og regler blev sat ud af spillet. Jyllands-Posten godtede sig over at tyske socialdemokrater, kommunister og fagforeningsfolk kom ned med nakken. Vi kunne lære af Tyskland, hvor jøderne ifølge avisen også fik som fortjent. Og forventet.

Om det ville have haft nogen betydning, at den danske højrefløj tidligere var vågnet op til dåd, som danske kommunister efter vedtagen god moral burde over for Stalin, er høfligt sagt tvivlsomt. Men opinion og modstand mod det uhyrlige skabes nu engang af den enkelte, der bliver til flere.

Hvad der nu foregår i Amerika har paralleller. Madeleine Albright hejser fanen i sin nye bog: Fascisme – en advarsel. Donald Trump er selve den truende undergang. CIA’s tidligere direktør general Michael Hayden slår alarm: Trump destruerer Amerikas institutioner, demokratiet er i alvorlig fare. Dan Rather taler om USA’s effektuerede civilisationssammenbrud.

Ikke hr. og fru Hvemsomhelst, der på linje med de seriøseste af alle seriøse medier, The New York Times og Washington Post, understreger alvoren. Indflydelsesrige meningsdannere jævnfører Trump med fascismen. Som om de ikke kender det danske dogme om aldrig at sammenligne. Som om det er en gudgiven sandhed, at den, der trækker nazikortet, har tabt på forhånd. Som om det ikke skal trækkes, når det som nu er trumf.

Selvfølgelig er der forskel på nazismen og totalitarismen i USA. Indtil videre. Men det store, afgørende lighedspunkt, Trumps varemærke såvel som Hitlers, er den systematiske løgnagtighed. Alt, siger og skriver alt, hvad præsidenten lukker ud er behæftet med så store unøjagtigheder eller direkte usandheder eller lodrette urimeligheder, at det forkromede resultat bliver én lang regel-, institutions- og moralnedbrydende løgn.

Trump definerer som andre despoter suverænt sit eget verdensbillede uafhængigt af den kontrollerbare virkelighed for næsen af sine forblændede beundrere. Det forskrækkende er, at løgnen bliver troet i hele dens spejlvendte dimension: Han har jo ikke noget tøj på, men hvor det dog klæder ham, og jorden er flad, Obama en skurk, og jeg er universets gave til menneskeheden.

Når først en amerikansk præsident har gnubbet sig til rette med et følgagtigt flertal i Kongressen, er der så at sige ingen anden grænse for hans magt, end den hans egen manipulerede – vel at mærke bevæbnede – tilhængerskare sætter.

Når først en amerikansk præsident har gnubbet sig til rette med et følgagtigt flertal i Kongressen, er der så at sige ingen anden grænse for hans magt, end den hans egen manipulerede – vel at mærke bevæbnede – tilhængerskare sætter.

Tilsyneladende stødte Trump forleden hentehåret mod loftet med de forældreberøvede, indeburede børn. Men kun for at hævde, at han er den, der pr. dekret frelser de små fra demokraternes love. Trump hyldede i samme åndedrag udvalgte personer hævdet overfaldet af mexicanske indvandrere.

Løgn på løgn.

Man skal ikke bilde sig ind, at det går over, at en snarlig global handelskrig afblæses samt at Trump undlader at bære ved til de ulmende bål i Europa.

Som i mafiøse strukturer er det end ikke utænkeligt, at Trump og Putin deler i porten i fælles front mod Kina og mod et forhadt EU. Trump opererer hensynsløst i det kaos, han skaber, uden andet mål end me first.

Nogle i den danske debat ser dette som en befriende ny verdensorden, hvor nationalstaterne kan blomstre uden besværligt tyngende menneskerettigheder, FN, EU og andre bindende internationale aftaler.

Nogle i den danske debat overser, at hvor Trump sætter sin fod, trives kun det ukrudt, han bærer med sig.

Historien gentager sig ikke. Men nogle i den danske debat synes at mene, at man ikke kan sammenligne nutid og fortid. Det kan man. Og det bør man.

Et forsvar for Trump er måske ikke en forbrydelse i blædelsk forstand. Snarere dumhed.

Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Lillian Larsen
  • Olav Bo Hessellund
  • Erik Karlsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Jakob Venning
  • Sebastian Sylvester Rosenberg
  • Frede Jørgensen
  • Hanne Ribens
  • Malan Helge
  • Tino Rozzo
  • Torben Skov
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Christian Mondrup
  • Kurt Nielsen
  • Jørgen Vogelius
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ingolf Bent Skipper
  • Peter Knap
  • Poul Anker Sørensen
  • Hanne Pedersen
  • Gunilla Funder Brockdorff
  • Klaus Flemløse
  • Rasmus Knus
  • Torben K L Jensen
Katrine Damm, Lillian Larsen, Olav Bo Hessellund, Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel, Jakob Venning, Sebastian Sylvester Rosenberg, Frede Jørgensen, Hanne Ribens, Malan Helge, Tino Rozzo, Torben Skov, Maj-Britt Kent Hansen, Christian Mondrup, Kurt Nielsen, Jørgen Vogelius, Bjarne Bisgaard Jensen, Ingolf Bent Skipper, Peter Knap, Poul Anker Sørensen, Hanne Pedersen, Gunilla Funder Brockdorff, Klaus Flemløse, Rasmus Knus og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Med humoren sat på stand by fremhæver Georg Metz alvoren med de paralleller til alle 30´ernes totalitære regimer - nazismen i Tyskland - facismen i Italien - militarismen i Japan og selvfølgelig den afsporede kommunisme i Sovjetunionen - alle som een en menneskefjendsk tilbedelse af demagoger som løsningen på den tids store arbejdsløshed og økonomiske depression - få så faren,folk fik arbejde med keynesianske løsninger. Oprustning mod Englands sparepolitik. Donald Trump er i gang med at geare USA til krigsproduktion mens Europa har fået deres nye jøder.
Idiotien og dumheden har kronede dage og Georg Metz har sørgeligt ret - Suk.

Katrine Damm, Jan Hebnes, Eva Schwanenflügel, jørgen djørup, Karsten Lundsby, Bjarne Tingkær, Hanne Ribens, Marianne Stockmarr, Malan Helge, Tino Rozzo, Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Christian Mondrup, Kurt Nielsen, Egon Stich, David Joelsen, Ingolf Bent Skipper, Klaus Flemløse og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Per Kirk Jørgensen

Ved ikke om det er det langvarige gode vejr, som har gjort godt, men Georg Metz er her i topform, endog uden at være morsom.

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Marianne Stockmarr og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Den første del af klummen er en flot opsummering, indtil og med Sieg Heil. Derefter er jeg ikke helt enig.

Jeg kan fx. ikke se den store forskel på Trump’s og Europa’s flygtningepolitik? Elitetropper, krigsskibe og aftaler med div tvivlsome regimer. Fjerntliggende modtagelsescentre - virkelig?

Christian De Thurah

Der er vist ikke nogen, der har hævdet, at nazikortet aldrig kan trækkes. Derimod kunne man mene, at det er blevet trukket lovlig tit.
Sammenligningerne med forholdene i 1930'erne er lidt problematiske, for selvfølgelig er der ligheder, men der er også store forskelle. Torben K. Jensen skriver, at Europa har fået deres nye jøder, men mens datidens jøder flygtede fra nazismen, så kommer "de nye jøder" stadig til.
Man skal ikke lade sig narre af de overfladiske ligheder. Ifølge Georg Metz er det, der gør Trump til noget, der ligner nazist, hans notoriske løgnagtighed. Og vist var Hitler da en stor løgnhals, men det var ikke noget, han havde patent på. Det kunne siges om mange andre også.

Torben K L Jensen

I fortsættelse til mit første indlæg har vi fået et nyt problem i stedet for de gamle regimer fra det sidste århundrede - vi har fået en række pseudo-demokratier hvor demokratiet i realiteten er sat ud af kraft.
Kan man kalde USA et pseudo-demokrati når det er dys-funktionelt ? som man kan i Visegrad-landene (Polen Ungarn osv.) og Tyrkiet,Rusland . Ja, det kan man godt og det er her parallellerne er til til det gamle - en ny type regimer der udadtil er demokratier men indadtil er autokratiske styrer. Vi er gået ind i den post-demokratiske epoke i verdenshistorien.

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Marianne Stockmarr og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

29/jun/2018

Lige en filosofisk eller faglig kommentar:

Menneskehedens største begrænsning er:

Grådighed, Magtbegær og Grusomhed :-( ...

Venlig hilsen
Claus

Mikael Velschow-Rasmussen

Den orange ikke-parallel

Jeg må tilstå, at jeg faktisk er helt uenig med Metz.
Misforstå mig ret ... jeg er selvfølgelig selv stor modstander af Trump, meeeen ...
- "Trump er "kun" en nacissistisk cirkusklovn - og ikke en parallel til korporalen".

Det er selve systemet der er fascistoidt !
Eksemplerne er legio:
- Wall Street financialisation
- The Military Industrial Complex
- The Pharmeceutical Industrial Complex
- The Prison Industrial Complex.
- The FCC and the end of Net Neutrality
- Agro business og monokulturer
- Monopoler og karteller
- Intellectual property og copyright

I ingen af tilfældene er det Trump der står bag noget som helst(*1*), om noget er han blot et symptom på den underliggende "disease". Nemlig den at erhverslivet har influeret staten via en række uhellige alliancer(*2*), der jo nærmest er definitionen på fascisme.

Her er det så bare - helt modsat Metz - sket uden en stærk mand i front.
Som Chris Hedges siger:
- "We Have Undergone A Corporate Coup D’état In Slow Motion".

*****

(*1*): Via Trump og flertallet i begge kongressens kamre må man dog erkende, at indflydelsen på de komne årtiers såkaldte amerikanske retstilstande - via udpegelsen af dommere til SCOTUS - er et område, hvor Trump rent faktisk forvolder ekstremt stor skade på det amerikanske system.
Af uransagelige årsager er der dog ingen danske medier der skriver noget som helst om dette, for ikke at tale om de øvrige emner også.

(*2*): Fx salget af såkaldt amerikansk demokrati til højestbydende via et kontrolleret 2-partisystem, gerrymandering og lobbyisme, der fuldstændigt har blokeret for reelt repæsentativt demokrati. (se fx Princeton forskerne Martin Gilens og Benjamin I. Page:

-"https://www.cambridge.org/core/journals/perspectives-on-politics/article...".

- https://talkingpointsmemo.com/livewire/princeton-experts-say-us-no-longe...

Jan Nielsen, Eva Schwanenflügel, Jakob Venning og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

Jeg glemte lige at sige, at jeg er enig med Metz i hans indledende historiske analyse - og uenigheden først optræder fra og med Metz nævner krigsforbryderen Albright !