Politisk handling skal sikre værdig hjælp

Gode viljer er sjældent nok. Det gælder også, når vi taler reform af lov om førtidspension og fleksjob, som gennem de seneste år er blevet stærkt kritiseret af interesseorganisationer, fagforeninger – og også af ganske mange folketingspolitikere. Nu er tiden kommet til at handle.

En lang række borgere oplever fortsat meningsløs aktivering, udsigtsløse ressourceforløb og ydmygende, langsommelig sagsbehandling. Og trods en omfattende evaluering er der fortsat lang vej til en lettelse af de helt urimelige vilkår for en gruppe af samfundets syge og ulykkesramte.

Folketinget har netop vedtaget justeringer af den eksisterende lovgivning, der skal gøre det lettere for syge uden arbejdsevne at få tilkendt førtidspension. Der er desværre blot tale om minimale ændringer. Det er tvivlsomt, om ændringerne overhovedet vil medføre den forbedring, der er målet.

Det er positivt, at beskæftigelsesministeren har indbudt os og andre relevante parter til en dialog om evalueringen, men målet må klart være en ændret lovgivning. For der er i den grad behov for markante ændringer, så lovgivningen igen kommer til at afspejle værdighed for de mange tusinde, som helt eller delvist har mistet arbejdsevnen.

Politikerne må sikre retssikkerheden for de mange, der er ramt af sygdom eller ulykke, og derfor ikke kan arbejde. Lovgivningen bør derfor indeholde et retskrav, så borgere med minimal arbejdsevne kan få mulighed for at få tilkendt førtidspension – eller i stedet vælge ressourceforløb eller fleksjob, hvis de selv ønsker det.

Det er oplagt at ændre loven, så borgerne ikke bliver 100 procent modregnet i deres løbende forsikringsydelser fra eksempelvis pensionsordninger, hvis de kommer i et ressourceforløb. Det er urimeligt, at ens forsikring mister værdi, og at man i en svær situation ikke kan fastholde en ordentlig indtægt.

Endelig er det vigtigt for både borgere og arbejdspladser, at det bliver nemmere at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Reglerne er nu skruet sammen, så medarbejdere har vanskeligt ved at blive ansat i fleksjob på deres hidtidige arbejdsplads, hvis de bliver ramt af sygdom eller nedslidning. Det har betydet, at antallet af fastholdelsesfleksjobs er faldet, og det gavner ingen. Vi skal med ændringerne sikre, at borgerne reelt fastholdes på arbejdsmarkedet, ikke udstødes, som mange oplever det i dag.

Camilla Gregersen, Dansk Magisterforening, Ellen Lykkegaard, 3F, Mona Striib, FOA, Elisa Bergmann, BUPL, Kim Simonsen, HK