Kronik

Regionsdirektør: Giv mere ansvar og frihed til medarbejderne

Svaret på de udfordringer, sundhedsvæsenet står over for, er ikke mere styring og kontrol, men mere ledelse og frihed til at løse de udfordringer, man som ansat møder i sin hverdag
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og den for nyligt afgåede formand for Danske Regioner, Bent Hansen under et besøg på Skejby Sygehus. Magten i sundhedsvæsenet er indtil nu blevet koncentreret. Men i fremtiden er det en god idè at opmuntre til mere selvstændighed.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og den for nyligt afgåede formand for Danske Regioner, Bent Hansen under et besøg på Skejby Sygehus. Magten i sundhedsvæsenet er indtil nu blevet koncentreret. Men i fremtiden er det en god idè at opmuntre til mere selvstændighed.

Casper Dalhoff

7. juni 2018

Historien om sundhedsvæsenets tilblivelse er en succeshistorie om udryddelsen af epidemier og smitsomme sygdomme, der langt ind i det 20. århundrede tog livet af hundredtusindvis af mennesker.

Men det er også historien om opbygningen af en styringsmodel, der med et finmasket hierarki og enorm præcision kunne udstikke ordrer, måle og kontrollere effekt og sikre fortsat bedre behandling – indtil nu.

En kunstig opdeling

Et af de åbenlyse problemer ved vores gamle styringsmodel er den måde, den opgør og måler sundhedsvæsenet på. Ansatte opdeles i to kasser: Dem, der administrerer og styrer, og dem, der behandler og fører beslutningerne ud i livet – populært sagt de kolde og de varme hænder.

Men et moderne sundhedsvæsen består ikke af to grupper ansatte. Den består af teknikere, social- og sundhedsassistenter, læger, rengøringsfolk, forskere, it-folk mv., der samarbejder på tværs om behandlings- og patientforløb. Det giver ikke mening at tale om varme og kolde hænder.

Lad mig give et konkret eksempel på hvorfor. Vi har i Region Hovedstaden netop indkøbt nye strålekanoner for 323 mio. kr., der kan tilbyde patienter den mest avancerede strålebehandling for stort set alle kræftformer i årene frem. Det er et stort indkøb for mange penge, men det er faktisk blevet væsentligt billigere, end det kunne have været, takket være indkøbere og fagfolk, der prøvede en ny indkøbsstrategi. Den har nu sparet regionen for hele 266 mio. kr. i sammenligning med tilsvarende indkøb.

Strålekanonerne giver en meget mere præcis og skånsom behandling, som beregnes af en fysiker til brug for kræftlægerne. Denne nye kræftbehandling kan alene tilbydes, fordi vi har et godt samarbejde mellem økonomer, indkøbere, fysikere og læger – for ikke at tale om de teknikere, som holder strålekanonerne kørende. Disse medarbejdere er ikke varme eller kolde hænder – deres samarbejde er fundamentet i et moderne sundhedsvæsen, hvor vi hele tiden skal udvikle behandlingen og tænke nyt.

For mange regler

Flere tegn på træthed er begyndt at vise sig i den ellers så robuste styringsmodel. Flere regler og effektiviseringsforslag, der besluttes langt fra der, hvor de skal virke, dur ikke længere. Annulleringen af toprocents effektivitetskravet og den meget medieomtalte Svendborg-sag, hvor en yngre læge først blev dømt og senere frikendt, er også symptomer på, at styringsmodellen ikke længere matcher nytidens udfordringer.

Et stort problem ved styringsmodellen er, at den håndterer udfordringer ved at lave flere regler og retningslinjer. Der er intet i vejen med regler og retningslinjer for patientsikkerhed, men de skal afspejle og være i balance med den virkelighed, de forsøger at skabe orden i.

Når vi taler om patientsikkerhed, er problemet ikke manglende regler og konsekvens. Jeg tror ikke, at patientsikkerheden bliver bedre ved at slå hårdere ned på enkeltpersoner og skærpe straffen. Det gør bare, at folk putter med viden om utilsigtede hændelser, i stedet for at stå åbent frem, så andre kan lære af dem og undgå, at de gentager sig.

Et eksempel på tendensen til altid at gribe til nye regler er håndteringen af sager om misbrug af forskningsmidler. Sagen var den, at nogle forskere havde forgrebet sig på midler, som ikke var deres. Det blev de taget i og efterfølgende dømt for.

I stedet for at fejre, at vi har fundet synderne, og retfærdighed sker fyldest, griber vi til universalmidlet. Der udarbejdes nye retningslinjer – som siden har fået tilnavnet Oberst Hackel-direktivet – måske fordi det opleves en anelse gammeldags og hidsigt.

Selvfølgelig skal vi ikke tolerere snyd med forskningsmidler, men spørgsmålet er, om nye og flere regler altid er svaret. Jeg tænker, at de forskere, der bruger længere tid på at registrere købet af en kop kaffe, end det tager deres mødegæst at drikke den, føler, at balancen mellem frihed og kontrol er tippet en smule.

Et andet problem ved den gamle styringsmodel er hierarkiet. Tanken er, at hvis toppen i pyramiden får nok information om, hvad der foregår i organisationen, kan der træffes rationelle beslutninger, som virker ud i mindste led. Problemet er, at hierarkiet, kombineret med ønsket om kontrol, kræver lange informations- og beslutningsprocesser. Og virkeligheden er den, at de fagfolk, der er tættest på problemstillingen, typisk er dem, der bedst ved, hvordan problemer kan løses.

Hvis vi i sundhedsvæsenet skal løse fremtidige udfordringer, kræver det derfor, at vi opgiver kontrollen og giver medarbejderen mere frihed og ansvar.

Nødvendigt kontroltab

En af de mest udbredte angstformer er frygten for at miste kontrollen. Det gælder også for ledere og organisationer. Som ledere er vi alle rundet af og vokset op med den gamle styringsmodel, og det sidder dybt i os, at vi skal have styr på butikken.

Det skal vi naturligvis også. Faktum er bare også, at vi er nødt til at sadle om, hvis vi skal afvænne sundhedsvæsenet fra incitamentet til at udføre flest mulige behandlinger til at lave de behandlinger, som giver mest værdi for patienterne. Det gælder også, hvis vi udnyttet potentialerne i kunstig intelligens og big data eller giver mulighed for, at flere ældre kan behandles i deres eget hjem.

Vi bliver nødt til at lytte til de ideer og den faglighed, der er blandt medarbejderne i sundhedsvæsenet. Og her mener jeg ikke informationsmøder. Det kræver en anden organisering. Vi bliver nødt til at skabe bedre rammer, der giver mere ansvar og frihed til medarbejderne, hvis vi skal komme i mål og skabe værdi for patienterne. Hvis vi fortsætter i samme spor med mere kontrol og styringsforsøg, mister vi de gode, lokale ideer, løsninger og arbejdsglæden.

Mindre styring betaler sig

I Holland har virksomheden Buurtzorg, der leverer hjemmepleje som et alternativ til den kommunale hjemmepleje, bragende succes. Buurtzorg blev startet op i 2007 af en sygeplejerske med fire ansatte med målet om, at de ældre skulle blive mere selvhjulpne. I dag er der over 10.000 ansatte, den er kåret til den bedste hollandske arbejdsplads, personalet har langt færre sygemeldinger end andre, og de ældre har en tredjedel færre akutindlæggelser. Hemmeligheden er frihed og ansvar. Buurtzorg har kun to ledere og består ellers af selvledende teams med en minimal central supportfunktion.

Færre sygemeldinger er ikke bare godt for økonomien, det er et tegn på en mere bæredygtig organisationsform, hvor medarbejderen trives og ikke slides ned.

Buurtzorg er et eksempel på en ny organisationsform, jeg tror, der er meget at lære af. Som formår at levere varen inden for de juridiske og økonomiske rammer og skabe bedre medarbejder- og brugertilfredshed. Faktisk går det så godt, at virksomheden nu begynder at krabbe sig ind på opgaver i det offentlige hollandske sundhedsvæsen.

Regeringen har netop fremlagt et nyt styringsredskab, der skal få regionerne til at flytte flere patienter ud i det nære sundhedsvæsen.

Jeg håber, modellen vil skabe bedre rammer for, at de ansatte kan planlægge behandlingen, og ikke bare er en ny effektiviseringsmodel, der kun belønner de hospitaler, der hurtigst sender folk hjem.

For én ting er sikkert: Den styrringsmodel, der bragte os hertil, bringer os ikke videre. Vi bliver nødt til at slippe kontrollen og fjerne nogle af de mange snubletråde, der findes i hverdagen, og erstatte styringen med friheden til at tage ansvar.

Hjalte Aaberg er regionsdirektør i Region Hovedstaden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Klaus Vink Slott
  • Jørn Andersen
  • Anne Eriksen
Kurt Nielsen, Klaus Vink Slott, Jørn Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Det ser ud til at kunstig intelligens har overtaget lederrollen i hovedstaden - helt uden elan og fremsyn eller visioner bare mere af det gamle med nyt software - måske endda den software (styresystem) der ligger bag den private amerikanske sundhedsplatform der ikke virker og ikke kan skrottes før 2022 med et tab på 2,1 mia. danske skattekroner. Der kan sgu kun være een forklaring - inkompetence for korruption kan der vel ikke være tale om i en dansk kontekst - eller er det bare så enkelt.

Ib Christensen, Egon Stich, Kurt Nielsen, Anne Mette Jørgensen, Anne Eriksen, Jørn Andersen, Karsten Lundsby og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Torben KL Jensen, "kunstig intelligens" skriver du. Men hvori består det intelligente? For mig at se er der tale om både menneskelig og kunstig dumhed!

Ib Christensen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Men så må de læger selv på banen. Heldigvis for denne faggruppe kan de enten gå på pension eller nemt få et andet job, men det løser jo ikke problemet.
Vi får bare flere unge uerfarne læger, der endog for manges vedkommende ikke kan et eneste ord på dansk. Det har jeg oplevet. Jeg troede naivt at de mindst skulle have gennemgået ½ års kursus,men jeg har oplevet, at selv det mest enkle kunne de ikke forstå og så går de bare. En blev ved med at komme med panodiler i sin hånd, men fattede ikke, at jeg ikke havde smerter. Han kom igen 3 gange og sagde på gebrokkent dansk. Det vil være godt for dig. Til sidst åd jeg dem for at slippe. Det her har intet med modvilje mod andre kulturer at gøre , men husk, at mange er gamle og konfuse og de er altså ikke tjent med den behandling.

Ib Christensen

Kunne også være man skulle gå tilbage til ledelse med faglig indsigt, i stedet for de her såkaldte "rette ledelses kvalifikationer" skrædderne gerne fortæller os om.
Når fralagt ansvar ikke samles op, så har vi en hylen op om ukvalificerede danskere, fra vedkommende der fralagde sig ansvaret og bar lønnen hjem.

Torben K L Jensen

Jens - Fordi AI eller kunstig intelligens er lige så dum som et tastaturbræt - et opreklameret stunt a la´
Kejserens nye klæder hvor det er IT-giganterne der optræder som skræddere fra helvede for at tjene på politikernes fascination af nyt legetøj eller skal man måske sige angst for fremtiden. Den virkede igennem hele historien (alkymister) og den virker i dag. Der er intet nyt under solen - som prædikeren sagde for 3000 år siden.