Kommentar

Det er sværere at tage valget om at blive elektriker end at tage gymnasiet

Min søn har netop overstået folkeskolens afgangsprøve, og han har helt sikkert lært mere i skolen end jeg. Men de praktisk-kreative fag har været stort set fraværende, og derfor virker gymnasievejen som det oplagte valg
Erfaringen med at bruge sine hænder og sit hoved i de praktiske og musiske fag er desværre gået tabt for mange af de unge, der i disse dage siger farvel til folkeskolen. I faglighedens hellige navn har de knoklet med grammatik, geometri og grafer, mens de mere kreative og praktiske kundskaber næsten er forsvundet ud af udskolingen, skriver journalist Lise Richter i fredagens kommentar.

Erfaringen med at bruge sine hænder og sit hoved i de praktiske og musiske fag er desværre gået tabt for mange af de unge, der i disse dage siger farvel til folkeskolen. I faglighedens hellige navn har de knoklet med grammatik, geometri og grafer, mens de mere kreative og praktiske kundskaber næsten er forsvundet ud af udskolingen, skriver journalist Lise Richter i fredagens kommentar.

Michael Bager

29. juni 2018

Karamellerne er kastet, vandkampen er ovre, og alle eksamener er bestået for yngstebarnet ved 9. klasses afgangsprøve.

Min søn overlevede både nationale tests, skolereformens mange ekstra timers undervisning og de til tider usigeligt lange lektiecafeer – næsten uden brok. Og han er helt sikkert blevet dygtigere af de mange timers dansk og matematik, end jeg var efter 9. klasse.

Men selv om min 16-årige pligtopfyldende knokler og klarer sig godt, så mangler der noget. Hvis jeg kigger ned over skoleskemaerne fra de sidste år i udskolingen, så har timer med musik, billedkunst, drama eller madkundskab været nærmest ikkeeksisterende.

Måske er det en vildfarelse præget af min egen skolegang i 1970-80’erne, som i rundpædagogikkens navn havde masser af timer med maling, drama, sløjd og håndarbejde, men de praktiske fag lærte mig og mange af mine skolekammerater, at man kan være dygtig til andet end bogstaver og tal.

I sløjdtimerne kunne Jan, der havde svært ved at læse, vise os andre, der ikke havde hænderne så praktisk skruet på, hvordan et søm skulle slås i.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Wind-Willassen

Det er sandelig IKKE et svært valg.
Som forældre burde man juble over en sådan interesse.
En uddannelse som elektriker kræver både at hænderne er skruet rigtigt på og at man kan håndtere relativt avanceret fysik.
Sørgeligt at det ikke ligger lige til højrebenet.
Men et er sikkert.
Elektrikervejen er garant for både jobsikkerhed og faglige/boglige udviklingsmuligheder.
Det kan da kun være festmiljøet på gymnasiet der slører lidt for valget.

Kim Houmøller

Det kunne jo også være udsigten til et arbejdsliv til 75 år. Ingen står sikkert på stiger og deslige så længe. Et klogt valg at fravælge de håndværksmæssige fag!

Jens Winther

I min skoletid havde vi praktiske fag (sløjd og metalsløjd samt lidt pile- og snoreflet) - det var der nu ikke meget kreativt over.

Det kan være rigtigt, at man burde afsætte tid til praktiske fag, men at kalde dem "kreative" i påstået modsætning til boglige fag er helt i skoven. At løse opgaver indenfor fysik og matematik stimulerer kreativitet/idéskabelse mindst lige så meget, som at snitte i en pind!

Det er jo heller ikke fordi unge med en teoretisk uddannelse pr. automatik er sikret et job og en god løn, at tilgangen til gymnasiet slår fagskolerne med flere længder. Mange faglærte har bedre beskæftigelsesmuligheder og højere indkomst (og livsindkomst) end visse akademikere.

Det handler i mine øjne mest af alt om, at fagskolerne er vanvittigt dårlige til at markedsføre sig overfor skoleeleverne. Gymnasierne, derimod, gør en meget stor indsats for at markedsføre sig og for at skabe et attraktivt studiemiljø.

Mon ikke bare fagskolerne selv skulle melde sig ind i kampen?

jens peter hansen

Når eleverne vælger gymnasiet er det fordi det ligner grundskolen. Bare med øl, hornfisk og musik. Sløjd eksisterer ikke mere, men var næppe særlig kreativt. Gymnasiet er så dejligt trygheds-skabende i modsætning til erhvervskoler, som lugter langt væk af: at nu skal du snart ud at arbejde fra kl. 7 om morgenen, mens gymnasiet med madpakke, cafepenge og hele svineriet bare er en herlig udsættelse af arbejdslivet. Om så hele folkeskolen bankede søm i fra morgen til aften så var der ikke flere der ville være tømrere.

Mette Poulsen

Måske er man kommet dertil i samfundet, at gymnasiet burde være obligatorisk og den skolepligtige periode hæves fra ni til 12 år? Og i stedet gøre de udbudte fag mere bredde som man gør i andre lande. Det vil give børn/unge en mulighed for at udsætte valg af uddannelse i et par år.

Karsten Olesen

Skole “reformen” begrundedes med at man skulle få eleverne til at holde op med at larme I timerne
og derfor øgede man autoritets- og magtmidlerne.

Men man har ikke I 2011 vidst bedre end at søge at skrue tiden baglæns og genetablere lydighedsskolen fra 1950erne gamle skole ved at øge teoriundervisningen.

Liberalismen rutscher derved tilbage til 50ernes kløft mellem praktiske og teoretiske fag.

Men hele dette regnestykke går ikke op.

Man mangler nu faglært arbejdskraft – som man I årevis intet har gjort for at uddanne – og heller ikke har betalt for.

V-regeringerne har barberet understøttelses- og pensionsrettighederne og alle andre arbejderrelaterede rettigheder ned trin for trin.

Livslang uddannelse – har parolerne lydt I de officielle deklarationer.

Men denne efteruddannelse skal – udenfor de mest begunstigede grupper - ske uden aflønning.

I den praktiske udførelse af produktionen sker der nybrud og ny ændringer i indholdet I fagene årti for årti.

Elektricitet og elektronik har ændret sig gennemgribende flere gange.

Også I fag som fx. byggeri har nye metoder haft stigende betydning I samfundets værdiskabelse

En “cand.mur”-uddannelse har Mattias Tesfaye foreslået – fordi materialer og processer er så avancerede, at omfanget er på vej til et akademisk studium.

Også I “Jord og Beton” - der før I tiden var det mest ufaglærte der fandtes – er detaljenøjagtighed afgørende for betonens kvalitet.

Alt dette kan de teoricentrerede ministerielle planlæggere ikke opfange.