International kommentar

Du tror måske, at du elsker din hund – men de gode hensigter er ikke nok

Generelt har kæledyr et langt bedre liv end landbrugets produktionsdyr. Men på trods af at mange elsker hunde og katte, lever mange af dem et usselt liv i misrøgt
Hører du til dem, der allerede har et selskabsdyr, så overvej, om du virkelig tilgodeser dets reelle behov tilstrækkeligt. Du tror måske, at du elsker dit dyr ubetinget, men kærlighed til et dyr er ikke altid ensbetydende med kendskab til dets natur og behov. Gode hensigter er ikke altid nok.

Hører du til dem, der allerede har et selskabsdyr, så overvej, om du virkelig tilgodeser dets reelle behov tilstrækkeligt. Du tror måske, at du elsker dit dyr ubetinget, men kærlighed til et dyr er ikke altid ensbetydende med kendskab til dets natur og behov. Gode hensigter er ikke altid nok.

Thomas Vilhelm

28. juni 2018

I USA lever der i dag omkring 184 millioner katte og hunde. Hele to tredjedele af alle amerikanske husstande ejer et kæledyr eller et ’selskabsdyr’, som det hedder i dag. I mange amerikanske hjem bliver katte og hunde set som familiemedlemmer. De får pasning, pleje, legetøj, godbidder og endda tøj.

Forkælelsen af amerikanske selskabsdyr synes kun at tage til: I 2008 brugte amerikanerne 43 milliarder dollar på dem – i år lyder skønnet på 72 milliarder dollar. Tilsvarende tendenser ser man i andre lande. I 2015 var 100 millioner kinesere katte- eller hundeejere, og tallet er i kraftig vækst.

Det er rigtig mange selskabsdyr. Men deres store antal blegner helt ved siden af de langt mere talrige produktionsdyr, vi opdrætter til brug for vores fødevareindustri. Af dem er der 65 milliarder. Selskabsdyrene behandler vi langt bedre end vores fabrikslandbrugs grise, køer og kyllinger – i vestlige lande ville man blive retsforfulgt for at spærre sin hund inde i bure som dem, vi har vores svinebesætninger i.

Men uanset at vi skatter hunde og katte langt højere end vores produktionsdyr, er der alligevel mange af vores selskabsdyr, der lever en ussel tilværelse. Hunde er modsat katte sociale dyr og vantrives uden selskab. Som Karen Dawn påpeger i sin bog, Thanking the Monkey, ser vi måske nok isolationsfængsling som en grusom straffemetode over for mennesker, men endnu grusommere er det at behandle et flokdyr på samme måde. Alt for ofte bliver vores selskabsdyr reduceret til ’kærlighedsslaver’, som Dawn udtrykker det.

Kæledyrene lider

Hunde fra racer, der er forædlet med henblik på jagt eller for at vogte får, lider under ikke at kunne udleve deres instinkter. Andre racer er udviklet for menneskers fornøjelse, men til store omkostninger for dyrene selv. Bulldogs lider under åndedrætsbesvær, som følge af den måde racen er fremavlet på. Dalmatinere har ofte hørelsesproblemer, fordi de gener, der frembringer deres attraktive pelspletter, kan give nedsat hørelse. En ud af fire hunde lider af adskillelsesangst, fordi de tilbringer så mange timer alene, når deres mennesker er på arbejde.

Hertil kommer særlige problemer, der knytter sig til eksotiske selskabsdyr. At holde fugle i bur, så de ikke kan flyve, er indlysende uetisk. I Kina er det blev populært at holde egernaber, der også kendes som ’fingeraber’, fordi de er tilpas små til at kunne side på en finger. Folk nøjes som regel med at købe en enkelt egernabe, men da egernaben er et udpræget socialt dyr, der lever i flokke, vil den lide under at være alene og til sidst dø, uanset hvor stor en menneskelig omsorg, den får.

Selv hvis vi behandlede alle selskabsdyr ordentligt, er der andre skadevirkninger ved at have dem i store populationer. Den store efterspørgsel på hunde har fået kommercielle avlere til at indrette ’hvalpefabrikker’, der jævnligt gribes i vanrøgt. Nuttede hvalpe og killinger bliver i stor stil forladt, når de bliver ældre og mindre nuttede.

Katte, der lever udendørs, dræber utallige fugle og små pattedyr. En undersøgelse skønnede, at katte – de fleste af dem forladt af mennesker – dræber mellem 1 og 4 milliarder fugle og op til 22 milliarder mus og andre små pattedyr. I nogle områder kan dette få konsekvenser for disse arters overlevelsesbetingelser.

Kæledyr belaster klimaet

Oven i dette kommer de bidrag, som kødædende selskabsdyr yder til klimaforandringerne. Hvis vi betragtede amerikanske selskabsdyr som en nation, ville de ifølge Gregory Okin, professor i geografi ved UCLA, rangere som nummer fem på landelisten over verdens mest kødforbrugende – kun overgået af Rusland, Brasilien, USA og Kina.

Når man tænker på, hvor mange drivhusgasser kødproduktion udleder, må man sige, at de kødædende selskabsdyr yder et substantielt bidrag til klimaforandringerne. Okin anbefaler, at vi går over til mindre og vegetariske selskabsdyr – selv har vi gode personlige erfaringer med rotter som selskabsdyr. De klarer sig fint på en kost af korn.

Har du ikke et selskabsdyr, men overvejer at anskaffe dig et, så tænk dig om – og ikke bare to gange, men tre gange. Vil det være godt for dig, for dyret selv, for miljøet? 

Hører du til dem, der allerede har et selskabsdyr, så overvej, om du virkelig tilgodeser dets reelle behov tilstrækkeligt. Du tror måske, at du elsker dit dyr ubetinget, men kærlighed til et dyr er ikke altid ensbetydende med kendskab til dets natur og behov. Gode hensigter er ikke altid nok.

Overvej også, hvordan du kan mindske dit dyrs skadevirkninger på klimaet. Respektér dit dyr for dets naturlige egenskaber og forsøg ikke at forme det efter dit eget hoved. Husk, at dyr har deres egne liv at leve – det er ikke deres rolle at eksistere for din fornøjelses skyld.

© Project Syndicate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu