Kronik

Det er venskaber og ikke ghettoplaner, der skaber integration

Ghettoplanen handler om rigtige og forkerte befolkningsgrupper i stedet for om mennesker, der skal mødes. Sådan skaber vi ikke integration
På Gammel Hellerup Gymnasium har de god erfaring med til tilbyde lektiehjælp til unge nydanskere.

På Gammel Hellerup Gymnasium har de god erfaring med til tilbyde lektiehjælp til unge nydanskere.

IVAN RIORDAN BOLL

15. juni 2018

Hver torsdag møder jeg Sana, en 6-årig syrisk pige, på vores lokale bibliotek. Sommetider spiller vi spil, andre gange tegner vi. Imens snakker vi om danske ord. Sidste gang snakkede vi om ’fantasi’, ’enig’ og om, hvad det allerhøjeste tal er.

Efter lektiehjælpen følges jeg med en af mine nabopiger, Rojda. Hun afspiller youtubevideoer for mig, hilser på dem, vi møder, spørger til mit liv og fortæller mig om sit. Hun elsker vores lokalmiljø, ligesom jeg gør.

»Det er lidt, som om man kender alle på en eller anden måde,« siger hun.

Og det er præcis derfor, jeg elsker at lave lektiehjælp her. Det er ikke et projekt for CV’ets skyld. Det er liv, vi lever sammen her. Når pigerne bliver ældre, kan jeg stadig have kontakt til dem gennem nærmiljøet. Og alle børnene, der har været i lektiehjælpen, holder jeg af.

Den dybe relation

Det er den form for sanselige nærhedsmøder, der virkelig er lokalsamfundenes styrke. Her kan skabes relationer ud fra dybere intentioner og venlig fortolkning frem for gennem abstrakte idéer om sociale kendetegn.

En dag har Sana gemt et påskeæg til mig. Hun smiler stolt, inden hun fisker det op af inderlommen, lægger det halvsmeltede æg på bordet imellem os og forklarer mig om påskeharen.

Når hun bliver glad, bevæger hun armene over hovedet i en dans, jeg ikke kender, men den glæde, hun lægger i dansen, får mig til at ville danse på samme måde. Jeg får følelsen af noget herligt uendeligt i vores forskelligheder. Og samtidig et håb om kommunikation og undren ud fra alt det, vi har til fælles.

Jeg møder ikke Sana for at ændre hende, så hun kommer til at ligne et andet segment. Jeg møder Sana for at møde Sana. Selvfølgelig er der et sprog, nogle regler og et system her i Danmark, som jeg kan fortælle hende om. Men nærhedsmødet, som virkelig rykker den sociale integration, er altid et møde med gensidig integration og bevægelse, ellers er der ikke noget fællesskab.

Det er ikke et projekt, en etnisk eller social oplevelse eller en bolig på en nabovej. Det er venskaber på tværs af ydre sociale kendetegn.

Ghettoplanen rammer forkert

Hvad har det med ghettoplanen at gøre? Ghettoplanen handler om rigtige og forkerte segmenter, frem for om mennesker der skal mødes. Ekstraordinære indgreb for at blande befolkningen, siger regeringen.

Men der er andre miljøer, der er mindst lige så farlige for demokratiet og fællesskabet. Nemlig velhaverghettoer. I disse ghettoer er der også fordomme, der er farlige for demokratiet. De har også lukkede netværk. Og i kraft af de lukkede netværk har nogle politikere måske mistet blikket for, at andre segmenter også har noget værdifuldt, som er værd at kæmpe for at bevare, og som ikke bare kan erklæres værdiløst uden konsekvenser.

Jeg tager til forårsmarked i den lokale bypark. Min kæreste og jeg leger med Sana og hendes søskende, og jeg snakker med hendes mor, Mariam. Da Mariams mindste barn skal skiftes, beder hun os passe på de tre andre. En lille hånd i hver af mine, og så Sana, der snakker om, hvordan man bedst laver sandfigurer. Stille og roligt skal man løfte skålen, og sandet skal være vådt, ellers holder figuren ikke.

Mariams tillid til mig er stor. Hun er langt bedre til at indgå i lokalsamfund end mig. Og hendes tillid integrerer mig i vores relation. Jeg bliver bedre til at have tillid til andre og mig selv. På den måde er egentlig integration aldrig en ensidig relation. Det er altid mindst to menneskers virkeligheder, der mødes.

Hvor min tillid til mig selv halter, slår hendes heldigvis til. Integration er ikke mødet mellem en rigtig (statistisk korrekt dansker med arbejde og ejerbolig) og en forkert (en med etnisk baggrund eller en ikke-statistisk korrekt dansker uden arbejde og ejerbolig).

Et møde er konkret og altid mellem to mennesker med alle mulige hak og kringelkroge i deres væsner. Det giver gode chancer for individuelle relationer på tværs af sociale og etniske skel. Men vi skal turde skabe relationer i stedet for at ligge vægten på en ydre identitet.

Alligevel er de ydre markører hele tiden på politikernes læber. Gruppers fællestegn begynder at symbolisere ensartede mennesketyper. Derfor kan de inddeles i segmenter og tildeles rettigheder herefter. Etnicitet og lav indtægt er i sig selv grundlag for at kalde et lokalområde for ghetto og således tildele indbyggerne færre rettigheder. Men sådanne sociale markører siger intet om individernes opførsel og indsats for fællesskabet.

Regeringen splitter os

Jeg synes også, at vi skal blande segmenter for at sikre fællesskabet og diversiteten i forskellige miljøer, så vi kan lære af hinanden og bryde den sociale arv. Men frem for at bygge billigere boliger i mere velhavende kvarterer vælger regeringen at nedlægge billige boliger uden at bygge alternativer, at fratage forældrene ret til at varetage deres børns interesser, at give forskellige segmenter forskellig straf for samme forbrydelse og børn forskellige muligheder, selv om de har samme vanskeligheder.

De øger afstanden mellem os baseret på segmenter. Og mennesker kan indoptage dette. Som selvhad og frygt. Eller arrogance og foragt.

Teolog og filosof Knud Løgstrup skriver: »Jeg ved ikke, om et menneske kan komme godt fra at leve uden den tryghed, som det giver at høre hjemme i et miljø og være agtet og anerkendt af dem, der også har hjemme i det … Uden miljø skal den enkelte selv præstere den agtelse og anerkendelse, som han ellers ville få af andre. … Bliver den tryghed som den enkelte af mangel på miljø selv skal præstere ikke til en rethaveriets pseudo-tryghed, hvis han da ikke synker hen i sløvhed og ligegyldighed?«

Regeringen skal passe på, det ikke bliver kolde, delte segmenter, der deler fysisk plads i de nye områder. Og at de dermed understøtter de farlige tendenser, som kan opstå, når et menneske føler sig fremmedgjort og utryg.

Jeg frygter, at den ene del af beboerne allerede er stemplet som forkerte og de andre som rigtige. At nogle segmenter er overbeviste om deres rettigheder og fortjenester som borgere, mens andre segmenter konstant er i tvivl, om de egentlig er borgere i samme fællesskab.

Jeg frygter, at mange må lukke af mod det regeringsdefinerede fællesskab for at bevare deres integritet som individ med værdi.

Og så bliver det svært at finde konstruktive løsninger på de problemer, der er. Vi skal på lige grundlag kunne diskutere samfundets idé. Ellers er der ingen borgerkontrakt, som kan samle segmenterne.

Min nabo Nazlieh inviterer mig til te på altanen, og vi kigger ned i hendes have. Springvand. Blomster. Krukker. Hun spørger, hvorfor min kæreste og jeg ikke er gift. Om jeg ikke drømmer om et bryllup. Jeg fortæller, at min kæreste og jeg er gift i hjertet. Hun dømmer mig ikke. Hun spørger mig. Hun er nysgerrig. Og jeg spørger hende. Vi snakker om unge mennesker i Danmark.

Vi vil ikke kontrollere hinanden. Vi undrer os sammen over, hvad et godt ungdomsliv er, og over hvorfor så mange unge har det svært. Vi stiller spørgsmålet: Hvad er en god idé? Bevæger os med tankerne. Jeg er ikke i tvivl om hendes intentioner, og hun er ikke i tvivl om mine. Vi har allerede et fællesskab, før vi er blevet enige om andet, end at vi har lyst til at undre os sammen.

Vil regeringen også undre sig sammen med os? Eller har de svarene, før de hører vores stemmer? Er de interesseret i den dømmekraft, der kommer af at høre alle stemmer, eller har de defineret hvilke menneskers stemmer, der er værd at høre? Kan vi tro på, at de nye lokalsamfund, regeringen vil skabe, kommer til at bygge på åbne møder mellem lige individer?

Mette Holm Jensen er cand.mag. i idéhistorie og lektiehjælper

Den måde, regeringen omtaler de udsatte boligområder og præsenterer sit udspil, kan være kontraproduktiv, lyder det fra Per Mouritsen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Kristen Carsten Munk
  • Dagmar Christiandottir
  • Brian W. Andersen
  • Anker Nielsen
  • Viggo Okholm
  • Peter Andersen
  • Ervin Lazar
  • Gunilla Funder Brockdorff
  • Lise Lotte Rahbek
Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk, Dagmar Christiandottir, Brian W. Andersen, Anker Nielsen, Viggo Okholm, Peter Andersen, Ervin Lazar, Gunilla Funder Brockdorff og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Viggo Okholm

Dejlig beskrivelse om problematikker og mødet mellem mennesker. Håber mange læser den.

Jonas Nielsen

Algoritmen for en valgsejr i det populistiske EU og vesten:
(Skab frygt) + (lov økonomisk velstand) = magten

levner desværre ingen plads til almen fornuft og dannelse som denne tekst ellers så fint beskriver...