Kommentar

Virksomheder skal ikke have ubegrænset råderet over vores fælles jord

Uffe Elbæks forslag om at fjerne den private ejendomsret på jord er faktisk slet ikke så uhørt, som nogle tror
Uffe Elbæks forslag om at fjerne den private ejendomsret på jord er faktisk slet ikke så uhørt, som nogle tror

Carsten Bundgaard

4. juni 2018

I det politiske udspil ’Det næste Danmark’ har Alternativets leder Uffe Elbæk lagt op til, at vi skal revurdere folks mulighed for at have privat ejendomsret over den jord, de bor på.

Med dette mener Uffe Elbæk, at man gerne må eje sit hus, men den jord, huset ligger på, skal være fælleseje – for kan man egentlig eje vores fælles luft, vand og jord? I stedet bør vi leje den jord, vores huse er bygget på.

Vi har vænnet os til, at jord er noget, vi kan eje, men der er ingen naturlig grund til, at det skulle være sådan, og der findes faktisk historiske eksempler på noget, der minder om det, Uffe Elbæk foreslår.

Senecas fælleseje

Den antik-romerske statsmand – og i øvrigt mangemillionær – Seneca betragtede jorden som fælleseje, og retten til at bruge denne jord tilkom mennesket i kraft af at være en del af jorden. Men menneskets opdeling af jorden var historisk tilfældig, og opdelingen var blevet skabt og vedligeholdt med vold. Det gjaldt transnationalt, men også internt i Romerriget. Derfor forestillede Seneca sig jorden som humant fælleseje.

Igennem et liv kunne nogle mennesker akkumulere en enorm mængde rigdom og jord. Men intet af det kunne tages med i døden, og det hele var derfor blot til låns.

Den egentlige ejer var det menneskelige fællesskab, mente Seneca. Selv elitens landejendomme, der ellers havde tradition for at blive videregivet over generationer, tilhørte faktisk det menneskelige fællesskab, der inkluderede alle lige fra kejseren til slaverne.

Det lykkedes dog eliten i Romerriget at tilkæmpe sig en privat ejendomsret over jorden. Deres jordlodder blev over generationerne større og løsrevet fra fællesskabet. Resultatet var i sidste ende et svækket samfund, og kimen til det europæiske feudalsamfund var lagt.

Den type ejerskab, Seneca gav udtryk for, minder om det, der med et latinsk udtryk hedder ususfructus – i moderne tale brugsret. Det er et juridisk begreb, der refererer til et særligt juridisk ejerskabsforhold over eksempelvis landjord.

Usus indikerer, at en bruger juridisk har ret til at benytte en ting, uden at der er indskrevet retten til at ændre på tingen. Fructus betyder frugt og giver en person ret til at nyde frugterne af sit arbejde ved for eksempel at kultivere den jord, man har brugsret over.

En ejer af en frugtplantage kan således tjene på at dyrke frugterne, men kan ikke bare få lov at konvertere jorden til en kulmine. Den beslutning skal tages af fællesskabet, der har ejendomsretten over jorden.

Den forståelse af jordejerskab har været udbredt, særligt i ikkevestlige samfund, hvor man ofte har forstået, at man kan bruge jorden, samtidig med at jorden er et fælleseje, alle skal have gavn af. 

De tidligst kendte tilfælde kan dateres tilbage til Hammurabis lovkode (Hammurabi var konge af Babylon, red.) og Moseloven, og det var stort set den forståelse af ejerskab, der var fremherskende i mange af de lande, europæerne underlagde sig i kolonitiden.

Selv den amerikanske forfatningsfader Thomas Jefferson forstod jorden som fælles efter dette princip, og retsprincippet er stadig i brug i moderne lovgivning, f.eks. i Skotland.

Dog har pendulet siden Romerriget klart svunget i den modsatte retning. Ideen om fælles ejerskab blev udfordret, da vi europæere med et avanceret våbenarsenal rejste ud i verden og insisterede på, at en enkeltperson – typisk ham med våbnet – personligt kunne eje et stykke jord til tid og evighed.

Den private ejendomsret over jord er altså en idé, én specifik gruppe af mennesker har etableret. Og blot fordi det historisk er lykkedes at stadfæste den ret, er det ikke nødvendigvis gavnligt at opretholde den fremadrettet.

Klimaet kalder på fællesskab

Vi står over for en række udfordrende klimaforandringer, og i den henseende er det vigtigt, at enkeltpersoner eller virksomheder ikke har ubegrænset råderet over vores fælles jord.

De sidste århundreder har vi behandlet vores natur som en kilde til profit, men i et sammenhængende og skrøbeligt økologisk system må vi nødvendigvis tage højde for flere faktorer end blot økonomisk gevinst. Derfor giver det faktisk mening at begrænse den private ejendomsret over jorden, sådan som Uffe Elbæk foreslår.

Uffe Elbæk foreslår også, at naturen skal have juridiske rettigheder på lige fod med mennesker – og dermed kunne kompenseres økonomisk, hvis den lider skade.

Ud over at gå i rette med den problematiske opfattelse, at man kan have ejerskab over noget, alle mennesker er fysisk afhængige af, vil opgøret med ejendomsretten på jord også kunne gøre det nemmere at holde virksomheder ansvarlige, når de uberettiget ødelægger den jord, de og vi i øvrigt kun låner af hinanden.

Der er ingen, der med Elbæks forslag skal forlade hus og hjem, men for privatpersoner og virksomheder, der profiterer på at være jordejere, vil forslaget begrænse deres forretningsmodel.

Men vi har kun én jordklode, og den er vigtigere. Vi må begynde at betragte vores jord som et fælles anliggende, og vi må indrette os, så den ikke kun ejes af de få, men derimod af os alle.

Simon Nørgaard Iversen er ph.d.-studerende i Religionsvidenskab ved Aarhus Universitet og forsker i romersk stoicisme

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Kristen Carsten Munk
  • Anders Reinholdt
  • Kim Folke Knudsen
  • Flemming Berger
  • Jens Wolff
  • Torsten Jacobsen
  • Randi Christiansen
  • Bjarne Jørgensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Trond Meiring
  • Lise Lotte Rahbek
  • Leo Nygaard
  • Gunilla Funder Brockdorff
David Zennaro, Kristen Carsten Munk, Anders Reinholdt, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Jens Wolff, Torsten Jacobsen, Randi Christiansen, Bjarne Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Leo Nygaard og Gunilla Funder Brockdorff anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bravo, Uffe. Du har opfundet den dybe tallerken en gang til - Retsforbundets 100-årige politik.
Heraf følger en mulig revolution på skatteområdet i Danmark - jordleje og resurseafgifter istedet for skat på arbejde, med en sondring mellem det samfundsskabte og det personligt skabte.
Tilmed den bivirkning, at spekulation og "boligbobler" forhindres.
Udbredes dette princip til hele den nødlidende klode, er skabt det bedste grundlag for en forbedring af klimaet.
Her er et område, hvor Danmark virkelig kunne gå foran.

Tove Lodal, Karsten Lundsby, Karsten Aaen, Flemming Berger, B Larsen, Randi Christiansen, Marianne Stockmarr og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Ole Falstoft

Fælleseje bør udstrækkes til alt der udvindes fra undergrundem (mineraler og fossile brændstoffer) og retten til udvindingen bør styres af hvad der tjener almenhedens interesser - f. eks. bør olie og kuludvinding stoppes indenfor de næste 30 år

Tove Lodal, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Randi Christiansen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

I Grønland kan man søge om en arealtildeling til at bygge et hus. Man har ingen ejendomsret til andet end selve bygningen, og man må ikke sætte hegn op.

Danmark er bagefter.

Kim Folke Knudsen

I Tyskland ejer borgerne ikke hele jorden. Der er en statslig ejendomsret over den del af jorden som ligger i en vis dybe og derunder. Den er ifølge mine oplysninger indført af NSDAP og lovgivningen blev taget med ind i Forbundsrepublikken Tysklands lovgivning.

Besnærende men ikke uproblematisk.

For hvorfor skulle Staten altid forvalte til fællesskabet og almenvældets bedste ?

Eksempel. I Slesvig Holsten oplagrede tyske energi koncerner CO2 i undergrunden. Borgerne i de berørte områder var oprørte over denne opbevaring, da CO2 fortrænger ilt og slår ihjel ved at dyr og mennesker bliver bevidstløse og sover ind i døden.

Energikoncernerne henviste til deres ret til at opbevare CO2 med henvisning til at den var gravet ned i dybder, hvor ikke borgerne men staten ejede jorden.

Men trods dette er Uffe Elbæk modig ved at rejse denne debat, for der er mange eksempler på, hvorledes kapitalgiganter har sat sig på Jord og naturressourcer uden at varetage lokalsamfundets interesser. Her er spørgsmålet, hvorfor skal de koncerner have en så nem adgang til at sætte sig på ejendomsretten på jord.

Søren Rehhoff

Der er jo i forvejen ikke nogen, der kan kræve fuld råderet over deres ejendom, også selvom der er privat ejendomsret. Der er allerede en hel del regulering af hvad, der må udledes fra virksomheder og fra private husholdninger, der er også regionsplanlægning, der angiver hvor der må bygges hvad og hvad forskellige områder skal bruges til. Privat ejendom kan også eksproprieres, hvis det politisk skønnes, at være til det fælles bedste. Det er fint nok at Uffe Elbæk åbenbart ønsker, at starte en debat om hvordan den fælles natur skal forvaltes, der er der jo rigtig mange, der har gjort i tidens løb, men de institutionelle rammer til at gøre noget ved det, er langt hen ad vejen allerede tilstede.

Krister Meyersahm

Søren Rehhoff.

Jeg tilslutter mig helt dine synspunkter. Jeg forstår ikke hvad der gør det bedre for samfundet at borgerne ikke ejer men lejer jorden. Samfundet har gedigne skatteindtægter på jord og ejendom og private er vel, trods alt, bedre til at drive de virksomheder der ligger på jorden end staten. Må man ikke eje jorden hvem tør så investere i produktion m.v.

Nå, nu skal vi ikke tage Elbæk for alvorlig. Han har tydeligvis glemt Grundloven selvom han har aflagt ed på at holde den og - det vil som bekendt kræve en ændring af Grundloven hvis ejendomsretten sløjfes.

Ønsker sådan på Grundlovsdag, at Elbæk ville finde sig et nyttigt job og ikke belaste nationen med den ene latterlige idé efter den anden.

Ejendomsret over jorden gør jorden til handelsobjekt.
At leje jorden af fællesskabet er at få rådighedsret over den, selvfølgelig i overensstemmelse med regler herom.
Betales lejen ikke, kan samfundet bruge bygningen som sikkerhed.

En lejet grund handles ikke. Værdien er nul. Derfor er jordspekulation udelukket.
Jorden bliver "skatteobjekt" og bygninger, anlæg og indkomst gøres skattefri.
Jorden kan ikke flyttes i skattely !
Her er forskellen på den samfundsskabte værdi og den personligt skabte.

Dette kræver en grundlovsændring med en præcisering af, hvad der hører under den private ejendomsret.

Tove Lodal, Karsten Lundsby og Torben Skov anbefalede denne kommentar