Kommentar

Det er absurd, at politikerne tillader afhængighedsskabende kemikalier i smøger

Det giver ingen mening, at politikerne giver tobaksproducenterne lov til at tilsætte afhængighedsskabende stoffer, mens de bruger massevis af penge på rygestopkurser
12. juli 2018

Hvis du, ligesom jeg, har eller har haft, verdens dummeste vane, så ved du, hvor svært det er at kvitte smøgerne. Cigaretter er i forvejen stærkt vanedannende, men politikerne giver alligevel producenterne lov til at tilsætte diverse kemikalier med magiske kræfter. Blandt andet stoffer, der øger afhængigheden.

Øget afhængighed er selvfølgelig good for business. Men tænk, hvis man gjorde det samme med chokolade eller cheeseburgers?

Som Kræftens Bekæmpelse skriver på deres hjemmeside, indeholder cigaretter stoffer, som findes i lim, salmiakspiritus, benzin og lignende produkter, som vi holder langt over børnehøjde.

Ud over de iboende dræbere som nikotin, tjære og kulilte er der tale om små 7.000 kemiske stoffer, hvoraf 70 er dokumenteret kræftfremkaldende.

Det er tal, de færreste er klar over. Og derfor giftstoffer, der ryger med ned som blinde passagerer.

Især nogle af stofferne kræver ekstra etisk opmærksomhed: Det er stoffer, som gør det første sug mindre modbydeligt.

Det vil sige, at børn og unge, der kaster sig ud i den her dødelige flirt, et af de første trin på oprørsstigen, får en mindre kras oplevelse end ellers.

Denne første hæslige inhalering, som ellers afholder mange spirende rygere med dun på hagen og andre steder, fra at blive hooked, har man sørget for, bliver mindre hårrejsende.

Tobaksindustriens soldater

For producenterne er det smart produktudvikling, som dygtige laboranter og videnskabsfolk uden tvivl bruger meget tankevirksomhed på.

Veluddannede, velsoignerede mennesker rundt om et blankpoleret mødebord med en velassorteret frugtskål. Dødens købmænd, med latte i den ene hånd og croissant i den anden, fylder rummet med visioner og store tanker.

Titusindekronersspørgsmålet er som altid: Hvordan fanden får vi flere mennesker – især børn og unge – til at ryge mere?

Og så bliver de solbrændte hoveder lagt i blød. Stemningen er let og lystig, når der braines på livet løs. Og der bliver spillet på alle organer, når de mest kreative forslag skal igennem filtret. Det er videnskab og det merkantile i målrettet harmoni.

Men smilene stivner, når grafen står projiceret på væggen. Tobak er et trængt marked, og det tager de gravalvorligt.

Man må gå ud fra, at direktør, marketingafdeling og alle på fabriksgulvet selv pulser løs som frygtløse officerer, der går forrest på slagmarken for at øge troppernes moral? Eller går disse veloplyste krigere netop en stor bue uden om dette minefelt, fordi de ved, hvad kartonerne er pakket med?

Alle os rygere frygter – vist mere end jer andre – at vores børn hopper på giftpinden. Alle forældre lokker med gulerødder og kørekort. Og pisk, hvis alt andet slår fejl.

Men hvad siger de tobaksansatte til deres børn? Dem, der i en højere sags tjeneste synes, at det er en fremragende idé at tilsætte disse ingredienser? Hvad lokker de deres børn med? De, der om nogen ved, hvad tobakken er mikset med?

Det er måske naivt at tro, men der må da være nogle af disse ansatte, der går hjem med en dårlig smag i munden.

Selvmodsigende politik

Det er sindssygt selvmodsigende, at Folketinget giver producenterne lov til at gøre os endnu mere afhængige. Samtidigt med at sundhedsmyndighederne bruger offentlige midler på rygestopkurser og skiftevis skræmmende og nudgende kampagner.

Vi narkomaner kaster os optimistisk ud i rygestop, klistret til med plastre og tyggegummi. Men vaner er utrolig svære at ændre – især de dårlige – så det er et unfair våbenkapløb, hvor menneskelig vilje kæmper mod stærk afhængighed tilsat kemi og videnskab.

Det er på den baggrund absurd, at politikerne ikke bruger et af de bedste midler til at regulere forbrugeradfærd: pris. Danmark er fortsat et af de lande i Europa, hvor prisen på cigaretter bliver holdt fristende lav.

Argumentet er, at det er for at undgå grænse- og sortbørshandel. Men netop prisen har vist sig at være en effektiv party-killer, især for de unge, der hver måned skal få surtoptjente lommepenge til at løbe rundt.

Ja. Dollars er som altid skurken. Arbejdspladser, eksport og økonomi.

Statens indtægter på moms og afgifter er en afgørende faktor. Selv om denne indtægt står i skærende kontrast til sundhedsvæsnets udgifter til kræftbehandling, blandt andre følgesygdomme. En udgift som ingen har tal på. Og som vel aldrig kan stå mål med det, der kommer i kassen?

Men der er som bekendt en del rygekabiner på Christiansborg. Og det er vel osse en 'god' grund til, at der stadig er ild i de her giftige produkter.

Anton Carey Bidstrup er ryger, manuskriptforfatter og civiløkonom.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lillian Larsen

"Blandt andet stoffer, der øger afhængigheden"
Hvilke stoffer drejer det sig om? Deres tilstedeværelse må kunne påvises.

Anton Carey Bidstrup

Hej Lillian,
i 3. afsnit af teksten er der et link til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, hvor du kan gå på opdagelse i stofferne. Du kan osse Google "tilsætningsstoffer i cigaretter", så kommer der en masse info frem. God læselyst,
vh Anton

Claus Bødtcher-Hansen

14/jul/2018

Jeg tænker ...

Hvorfor griber politikkerne ikke ind ?

Er de alle i lommen på Das Kapital ?

Venlig hilsen
Claus