Kommentar

Det burde være kvinders eget valg, om de ønsker fertilitetsbehandling. Også hvis de er fyldt 45 år

Kvinder over 45 må ikke modtage fertilitetsbehandling. Heller ikke hvis de selv betaler. Det er både urimeligt og diskriminerende
Kvinder over 45 må ikke modtage fertilitetsbehandling. Heller ikke hvis de selv betaler. Det er både urimeligt og diskriminerende

Asger Ladefoged

9. juli 2018

I Danmark skal kvinder over 40 år, som har problemer med at blive gravide, selv betale for fertilitetsbehandling. Det kan man have forskellige holdninger til, men hvis kvinden er ældre end 45 år, er det direkte forbudt for fertilitetsklinikkerne at behandle kvinden – også selv om hun selv betaler for behandlingen. Det, mener jeg, er hamrende forkert.

Jeg har hørt mange forskellige argumenter for at have en aldersgrænse på fertilitetsbehandling. Samlet set kan de deles op i fire kategorier: hensynet til barnets fysiske tarv, barnets sociale tarv, kvindens tarv og det, vi kan kalde samfundskontrakten. Ingen af argumenterne retfærdiggør i mine øjne, at vi som samfund forsøger at forhindre kvinder i at blive mødre og tvinger dem til at søge hjælp i udlandet.

Lad mig forklare hvorfor.

Barnets tarv

Det er rigtigt, at kvinder over 45 år har mere end dobbelt så høj risiko for at få et barn med Downs syndrom som kvinder mellem 40 og 44 år.

Men alder er ikke det eneste, der har betydning for barnets sundhedstilstand. F.eks. er risikoen for, at barnet bliver født for tidligt eller med en fødselsvægt under 2.500 gram, den dobbelte hos gravide, der ryger. Rygning øger også risikoen for infektioner, luftvejssygdomme og sygdomme i andre organer i barnets første leveår. Og så er der alle de arvelige sygdomme, som kan ramme barnet.

Men heldigvis forbyder loven ikke fertilitetsbehandling af kvinder, der ryger eller har en arvelig sygdom.

En anden indvending er hensynet til barnets sociale tarv. Hvordan er det for et barn på fem år at have en mor på 60? Det er måske ikke så sjovt, men loven har ingen aldersgrænser for, hvor gamle fædre må være. Og faktisk viser et studie fra Aarhus Universitet, at børn trives bedre, jo ældre mødrene er.

Der er desuden masser af sociale forhold, som ikke fører til et forbud mod fertilitetsbehandling. Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de får. Men derfor skal vi naturligvis ikke forbyde kvinder, der er på førtidspension eller er ufaglærte at få fertilitetsbehandling.

Kvindens tarv

Man hører også, at vi af hensyn til kvinden skal forbyde hende at blive fertilitetsbehandlet som 46-årig. Argumentet er, at der er større risiko for komplikationer ved fødslen, jo ældre kvinden er. Og det er også rigtigt. Men det samme gælder også i forhold til rygning, overvægt osv., som ikke medfører forbud.

Og hvem kan egentlig vurdere, om risikoen for komplikationer ved fødslen er vigtigere for en kvinde end tanken om at leve og dø barnløs? Selv har jeg rigtig svært ved at forestille mig et liv uden børn, men jeg har også gode venner, som har fravalgt børn, fordi det passer dem bedst. Vi mennesker er forskellige og har forskellige drømme og ønsker for vores liv. Og kun hvert enkelt menneske kan – med rådgivning fra venner, familie og professionelle – vurdere, om det er værd at løbe risikoen. Det er et personligt valg, vi som samfund ikke har ret til at blande os i.

Personligt valg

Det sidste argument, jeg jævnligt hører, er en henvisning til samfundskontrakten. Er det rimeligt, at vi andre skal betale for, at en kvinde på 50 år får fertilitetsbehandling?

Først og fremmest vil jeg endnu engang slå fast, at forbuddet mod fertilitetsbehandling af kvinder ældre end 45 år gælder uanset, om kvinden betaler selv, og uanset at hun er sund og rask, og alt tyder på, at hun kan blive en fremragende mor.

Man kan typisk kun få fertilitetsbehandling på det offentliges regning til og med sit 40. år. For mig er det fint, at vi har en grænse for, hvad vi kan forvente, at vores medborgere finansierer for os over skattebilletten. I Danmark fødes vi alle med en sundhedsforsikring i form af skatteyderfinansieret behandling på hospitalerne. Men alle forsikringer har en grænse for, hvad de dækker.

Til sidst står, at der ikke er nogen meningsfuld grund til at forbyde kvinder over 45 år at købe fertilitetsbehandling i Danmark. Vi for mig at se ingen ret til at afholde disse kvinder fra at blive mødre.

Betyder det, at jeg synes, at det er ok, hvis en kvinde på 65 år bliver mor? Nej, selvfølgelig ikke. Jeg er lige så konservativ og begrænset i mit udsyn som alle andre. Men det er ikke et argument for at forbyde det. For lovgivningen vil altid være uretfærdig og fyldt med indbyggede modsætninger. Derfor er det bedre at leve med, at vi engang imellem ser eller hører om tilfælde med gamle mødre, selv om vi personligt synes, det er forkert. I 2007 ophævede vi (alt for sent) forbuddet mod, at lesbiske kvinder kunne få fertilitetsbehandling. Det er på tide, at vi ophæver aldersgrænsen. Alternativet er urimeligt.

Jonas Herby er cand.polit. og ansat i tænketanken CEPOS

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg vil gerne have argumenterne FOR, at kvinder skal kunne modtage fertilitetsbehandling, offentlig som privat financieret:
Mangler der mennesker i verden?

lone hansen, Klaus Seistrup, Kim Houmøller, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Steen K Petersen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Hans Aagaard og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Undskyld, men kloden er ved at blive blive overbefolket.
Latterlig pseudoproblematik.
Jeg har noteret mig, at nogen mener det er en menneskeret at få børn.
Den indfaldsvinkel deler jeg så ikke.
Adopter, hvis livet ikke giver mening uden børn.

lone hansen, Klaus Seistrup, Hanne Ribens, Flemming Berger, Jesper Sano Højdal, Jens Falkenberg, Steen K Petersen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Hans Aagaard og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Hvis en kvinde er blev 40-45 år uden at få barn/børn, og det så pludseligt er blevet det vigtigste i verden, ja så er det bare ærgeligt. I 20 år prioriterede hun anderledes, og så var det måske ikke så stort et ønske.

Klaus Seistrup, Lars Steffensen, Mogens Holme og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Mette Poulsen

Betaling for en sundhedsydelse giver udbyderen et incitament for at give denne ydelse uden fagligt belæg. Det kommer således ikke nødvendigvis kunden i butikken - her kvinden - til gode.

Ift fertilitetsbehandling i det offentlige: ligestilling burde indføres, således at par, hvor manden er over 40, ej heller kan behandles.

Anders Sørensen

"Og faktisk viser et studie fra Aarhus Universitet, at børn trives bedre, jo ældre mødrene er."

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/nyt-studie-aeldre-moedre...

Der henvises her til en nyhed fra dr.dk, der ikke har kildeanvisning og i øvrigt ikke underbygger klummistens pointe. Det er niveauet.

Kunne man ikke i det mindste fra CEPOS' side forvente, at man blev ledt direkte til statistikken og den videnskabelige undersøgelse?

Lars Steffensen, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Jo ældre ens forældre er, når man fødes, jo tidligere risikerer man at miste dem.
Masser af børn af gamle fædre, der lige tager en tur rundt i manegen igen med en langt yngre kone, når aldrig helt at kende deres fædre som voksne. Og mødre er altså heller ikke udødelige.

Klaus Seistrup, Henrik Brøndum, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Alt er ligesom sagt i ovenstående kommentarer.
Hold da op for en opblæst 'rettighedskamp'..
Hvad med børns ret til at vokse op i tryghed og sikkerhed, uden at befinde sig i marginalisering og fattigdom?
Det forekommer mig langt mere væsentligt !!

lone hansen, Ruth Gjesing, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Flemming Berger og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Bjarne Frederiksen

Selvfølgelig skal det ikke være ulovligt at modtage fertilitetsbehandling. Det bør omskæring af drenge- og pigebørn derimod være.

Tak for kommentarerne, som jeg nedenfor vil tilbagevise i kronologisk rækkefølge.

OVERBEFOLKNING
Hvis argumentet for forbuddet er overbefolkning, så bør forbuddet vel især gælde unge kvinder, der jo har langt større chance for at blive gravide. Mener I, at forbuddet skal gælde alle?

BØRN ER IKKE EN MENNESKERET
Det er jeg enig i. Vi har i mine øjne ikke ret til meget andet end at undgå, at andre tager fra os. Og jeg argumenterer jo heller ikke for, at kvinderne skal kunne kræve, at andre betaler for dem. Jeg argumenterer for, at vi som samfund ikke skal stille os i vejen.

KVINDER ER SELV SKYLD I DET
Henning skriver, at "Hvis en kvinde er blev 40-45 år uden at få barn/børn, og det så pludseligt er blevet det vigtigste i verden, ja så er det bare ærgeligt."
Samme argument kan bruges om fx livsstilssygdomme, men ønsker vi virkelig at forhindre fx overvægtige med diabetes i at få behandling med insulin? Det er i hvert fald ikke et samfund, jeg bryder mig om.

BETALING OG INCITAMENTER
Mette skriver, at "Betaling for en sundhedsydelse giver udbyderen et incitament for at give denne ydelse uden fagligt belæg." Incitamenter virker - det er der ingen tvivl om. Men det gælder også i alle andre fag, hvor vi - generelt med stor succes - accepterer, at tømren, mekanikeren osv. giver os råd. I øvrigt er der også incitamenter i det offentlige - de er bare sværere at gennemskue. Endelig så burde det være kvindens valg, om hun vil stole på fertilitetsklinikkerne - ikke vores.

REFERENCE TIL STUDIE
Det er altid et trade-off, om man skal linke til den oprindelige kilde eller til en fortolkning (som kan forstås af langt flere læsere). Men kilden kan findes her: http://pure.au.dk/portal/files/121838837/Associations_between_older_mate...
I abstract står der: "Older maternal age was associated with less frequent use of verbal and physical sanctions towards children at age 7 and 11. At age 15 this association remained significant for verbal sanctions but not physical sanctions. Older maternal age was associated with fewer behavioral, social and emotional difficulties in children at age 7 and at age 11 but not at age 15."

BØRN RISIKERER AT MISTE DERES FORÆLDRE
Det er rigtigt, at børn med gamle forældre i gennemsnit mister deres forældre i en yngre alder. Det samme gælder børn af rygere, overvægtige, syge forældre mv. Ønsker vi virkelig et samfund, hvor vi forbyder folk, der ikke lever op til en sundhedsstandard, at blive fertilitetsbehandlet? Jeg gør ikke!

OPBLÆST RETTIGHEDSKAMP?
Jeg er enig i, at det ikke er verdens største problem. Men det er til gengæld ret let at gøre noget ved. Og vi kan ikke afvise alle verdens problemer, fordi der er et andet problem, der er endnu større.

Sascha Olinsson, Bjarne Frederiksen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Tak for artikel. Vi mener også at aldersgrænsen er absurd, den burde nedsættes til 30 år.

Hilsen

Henrik Brondum, Talsperson
Oldemormagt Nu!

Katrine Damm, Jens Jensen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jonas Herby
Hvad var dine argumenter for, at der skal tilbydes fertilitetsbehandling?

Mig Mig Mig Mig Mig Mig Mig.
Dette er kun for kvindens skyld og ikke barnets.

At man er villig til at give sit barn en stærkt forøget chance for, at det skal igennem slemme ting, og at man gemmer sig bag, at der er en chance for gode ting også.

Jeg kan kun sige:
Oohhh, den store moderkærlighed.

Barnets tarv:
- Barnets stærkt forøget chance for en slem fødselsdefekt
- eller større chance for helbredsproblemer i livet
- chance for at ens forældre slås med slemme helbredsproblemer fordi de er gammel.
- at man har chance for at være med til ens forældres begravelser i en tidlig alder

Men alt dette og mere til betyder da ikke noget, for der er en forøget chance for gode ting også.

Jeg kan kun sige igen:
Oohhh, den store moderkærlighed.
At man er villig til at lave et terningkast med endnu mere dårlige odds... Det siger helt klart, at det ikke er for barnets ve og vel, som man har i sit hjerte.

René Arestrup

For mig at se, er det ikke et spørgsmål om økonomi og økonomisk formåen, men om den menneskelige vildfarelse, der tilsiger, at fordi noget kan lade sig gøre, rent teknologisk eller ved menneskelig snilde i øvrigt, så skal det også udnyttes. Det er meget symptomatisk for vores tid, hvor supermarkeds-tankegangen nærmest har udviklet sig til et eksistentielt dogme. Individet har ret til, frit, at vælge og vrage fra samtlige hylder, hvad enten det handler om en ny bil eller et barn.
Tankegangen synes helt blottet for omstændigheder i øvrigt, endsige nogen form for etisk refleksion. Hvis vi kan få det, skal vi have det! Ja, det er nærmest en menneskeret.
Nedsat fertilitet er først og fremmest et aldersbetinget grundvilkår for både kvinder og mænd. De fleste kvinder ophører med at menstruere i løbet af 40'erne. Evolutionen/naturen/biologien har med andre ord sat en grænse for reproduktion, givetvis ud fra en dyb logik, som vi ikke er i stand til at gennemskue, men som vi dog tager bestik af, når vi indfører en aldersgrænse for fertilitetsbehandling. Men hvis man tænker som Jonas Herby, er det blot et arbitrært tal. Mulighedernes forsimplede logik tilsiger, at tallet lige så vel kunne være 55 eller 65.

Herdis Weins, lone hansen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Liv Pedersen

Nu springer jeg ud i det.
Jeg sidder tilbage med en følelse af, at dette emne i sin essens er en konsekvens af feminisme.

I feminismens øjemed bliver kvinder shamed/set ned på for at ikke tage karrierevejen, dertil er konsekvensen oftest, at kvinden når en højere alder, før hun reelt tænker på børn.
- Hvis man fravælger karrieren over “kernefamilien”, så er man angiveligt en vigtig bidrager til patriarkiet.
- Kvinden ses ikke som en stærk og selvstændig person, hvis hun vælger at blive mor i en yngre alder fremfor at vælge karrieren.
- Ifølge feminismen kan kvinden det hele, både være en god mor, ægtefælle, en effektiv karrierekvinde og have et liv ved siden af.
- Hvis kvinden først en del senere i livet prøver at stifte familie, jamen så er de fleste gode mænd allerede optaget af naturlige grunde, hvoraf der ringere chance for at finde den gode mand, ergo en højere alder.

I feminismens lange forløb (især 3 og 4 bølge) har de som udgangspunkt altid proklamere om kvinden og kun kvinden, sjældent har der været en reel debat om samfundskonsekvenser osv. i et alment mere objektivt udgangspunkt. Hertil, simplificeret, er feminisme en narcissistisk manifest for kvinden, dertil har kvinder, opdraget i dette verdensbillede, en væsentligt tendens til at lade sit eget ve og vel overskygge alt andet, selv det uskyldige barn uden indflydelse på valg af forældre.

Ja at få børn, ville jeg mene, er ALTID en narcisstisk handling, men der er en STOR forskel i, hvis man stadigvæk prøver sit for sørge for barnets trav, eller hvorvidt man nedprioriterer dette for sine egne følelser.

Der er altid en pris og omkostning forbundet med de valg, som man foretager i livet, dette burde feminisme lære mere af
(Dertil fortælle om de problemstillinger med karrierevejen i stedet for at bare male alt lyserrødt og gøre til, at kvinden kan nå det hele uden væsentligt mangler eller konsekvenser for sig selv og familien)

Og nej undtagelser (som de enkelte superkvinder med det hele) afbekræfter altså ikke problemstillingerne for almen dødelige.

P.S.
Jeg er selv en ung kvinde, der har valgt karrierevejen, og jeg kan allerede tydeligt mærke, at det er svært at få min karriere, kærlighedsliv, fritidsliv og mine planer om stiftning af en kernefamilie til at gå op i en højere enhed, Der er simpelthen ikke nok timer i døgnet, så det er påtvunget at man prioritere.

Mette Poulsen

@ Jonas - dette handler om behandling og ikke råd. Modsat hvis man bestiller en trappe hos en tømrer, så er man ikke garanteret et "produkt" ved fertilitetsbehandling. Chancerne mindskes med alderen, hvorfor der er en cutoff date.

@ Liv - tænker du Jonas´kronik er et feministisk manifest?

Herdis Weins

Liv -
jeg voksede op i 1950'erne og 60'erne med mødre, der havde fysisk hårdt fabriksarbejde i en længere arbejdsuge end den nuværende. Dertil lavede de mad fra grunden af uden en helvedes masse apparater til hjælp til hele familien og en storvask tog en hel dag. Ved siden af syede og strikke de også en del af børnenenes tøj - OG plejede vennekredsen, fulgte med i verdens gang og diskuterede den og tidens tendenser. Det samme gjaldt for de af kvinderne, der havde en højere uddannelse og brugte den. Og helt ærligt - den gang havde døgnet også kun 24 timer og en uge 7 dage.
Så prøv at spørge dig selv, hvordan de kunne få tingene til at hænge sammen under langt sværere forudsætninger.

Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Jonas -
rygere kan holde op med at ryge, hvad rigtigt mange faktisk gør, når de får børn.
Overvægtige kan tabe sig.
Ældre kan ikke blive yngre.

Katrine Damm

Herdis, hvis ret skal være ret for "stakkels" Jonas, som ikke har meget opbakning her, så stiger middellevetiden jo rent faktisk ;)
Men der er mange andre gode argumenter, for at det er en fjollet sag, han er ude i....

Liv Pedersen

@Mette Poulsen
Nej, jeg ser ikke denne artikel nødvendigvis som et feministisk manifest.
Men tankegangen bag at kvindens udlevelse og ve og vel osv er af mere værdi end børnenes ve og vel, det ser jeg i særdeleshed som narcissistisk af groveste karakter. Det undrer mig absurd, at man overhovedet lyster at gamble med ens barns liv på denne måde, alt fra fødselsdefekter til, at barnet oplever forældre med slemme livsstilsygdomme eller kradser af i en alt for ung alder for barnet osv osv.
Måske er jeg for bias, fordi jeg er lægestuderende og har arbejdet rigtigt meget som fastvagt/gangvagt på hospitalerne osv. Men et signifikant antal af mennesker har det ikke specielt godt både mental og fysisk især i midt 50års alderen, og det bliver især værre ved midt 60 år (denne periode dukker de fleste følgesygdomme af livsstilssygdomme, kræft, demens osv op), og et barn kræver altså meget af krop og sjæl.
Selv hvis moderen stadigvæk kan klare sig med diverse sygdomme, så er der jo den begrundet underliggende frygt, der konstant ville ligge der, dør mor snart?

@Herdis Weins
Jeg kan kun tage hatten af for disse kvinder, det kan jeg kun virkeligt!
Men nu skal vi lige passe på med at sammenligne to vidt forskellige tidsperioder, hvor der er en radikal social, familie, kulturel og samfunds forskel. Tidsånden var en anden, så her løber man hurtigt ind i det, at der er mange faktorer man skal tage hensyn til for at kunne sammenligne (især for at undgå confoundere). Som jeg kan hurtigt tænke på af vigtige faktorer at tage hensyn til, så var kernefamilien som udgangspunkt med bedsteforældre, gudforældre osv langt stærkere, som kan dække og kompensere for at hjælpe barnets ve og vel. Børnene havde mange søskende, og vi ved alle, at større søskende er en god hjælpende højre hånd til forældrene for de mindre søskende. Så er der også bare at sammenligne fritidsaktiviteter fra dengang til nu, vi som et socialt samfund nu sætter generelt værdi og lykke på andre aktiviteter end dengang. Og nu er der tidsslugere som de sociale medier for at kunne vedligeholde sin sociale vennekreds modsat man kombinerede det sociale med det praktiske (som syklubber, vaskedage, fælles maddage, lokal høstning osv osv).
Disse eksempler er bare taget hurtigt ud fra hatten ud fra et gennemsnitligt perspektiv (undtagelser er der altid), og der er uden tvivl mange flere vigtige ting, som gør en markant forskel, når det kommer til at kunne sammenligne.

Herdis Weins

Liv -
jeg voksede op i en by af tilflyttere - Herning - så de færreste have bedsteforældrene i nærheden. Og nej - der var ikke mange søskende - gennemsnitstørrelsen var 2-3 børn pr. familie. Vi kunne til gengælde godt selv transportere os fra sted til sted på gåben eller cykel :-)

Mette Poulsen

@ Liv - hvor kommer det med feminisme ind i billedet?

Om det er mere eller mindre narcissistisk at få børn som ung, gammel, mand eller kvinde skal jeg ikke gøre mig klog på. Risikoen for at en mand, som får børn efter 40 års alderen, dør "før tid" er vel ligeså stor, hvis ikke større, statistikken taget i betragtning, så hvorfor ikke aldersbegrænsning for mænd?

Det vil være de færreste kvinder/par, som søger fertilitetsbehandling i en høj alder, og grundet alderen alene vil det være de færreste, som ender med et barn. However, sidstnævnte synes jeg er et større argument for ikke at tilbyde en helbredsmæssig kostbar hormonbehandling, idet det tangerer bondefangeri.