Direktøren stopper ikke med at spise bøf, bare fordi den bliver dyrere
Jeg var barn i 1980’erne. Jeg aner ikke, hvor mange vegetarer, der var dengang, men min mor og min stedfar var blandt dem.
Hos min far fik jeg masser af kød. I hverdagen hos min mor fik jeg alt muligt andet lækkert.
Jeg opfattede ikke maden politisk, og der var ikke noget dårligt at sige om det – ud over selleribøffen. For knoldselleri er det eneste, jeg ikke spiser i dag. Den to centimeter tykke skive rodfrugt vendt i æg og rasp har sat sig på tværs for altid. Men alt andet er kommet godt tilbage.
Jeg lærte at lave fetarødbedebøffer og blomkålsgratin, inden jeg lærte at stege frikadeller. Og selv om min far aldrig rigtig blev overbevist om, at gulerødder er nødvendige i en gullasch, så kom jeg vist ud på den anden side med billedet af, at varieret kost er et gode.
Det er jeg glad for.
Der er masser af argumenter for at spise varieret – herunder for ikke at spise kød hver eneste dag. De mest åbenlyse er sundheds- og klimarelaterede. Dertil kommer dyrevelfærdsargumenterne, der – når man ikke af princip er imod at spise dyr – også kan håndteres ved at købe kød fra dyr, der har været behandlet ordentligt.
Og lad det være sagt med det samme: Jeg er kæmpe fan af, at folk tager et ansvar selv. De, der gør meget ud af at overveje, hvad deres individuelle valg har af konsekvenser. Men det signalerer også et overskud. Økonomisk og psykologisk.
Det er trods alt nemmere at redde verden, hvis man har styr på sin familie og sit liv.
Jeg spiser selv – også takket være en klog hustru – varieret med både fisk og vegetarretter mellem køddagene. Vi lærer vores datter på halvandet år, at der ikke altid er kød på bordet.
Som privatperson er jeg altså ret bevidst – uden at være fanatisk.
Et politisk ansvar
Betyder det så, at jeg også som politiker mener, at opgaven er at adfærdsregulere den livsstil hos alle? Nej. Det ville være en fejl. Af mange, men primært to grunde.
For det første fordi vi politikere ikke kan fraskrive os ansvaret for klodens fremtid og bare håbe på, at alle – rig som fattig – træffer de beslutninger, der er bedst for fællesskabet. Vi skal i stedet ændre de strukturer, der er med til at skabe eller forstærke problemerne.
For det andet fordi de fleste afgifts- og begrænsningsredskaber i skuffen rammer socialt skævt.
Jeg er samtidig enig med dem, der fastholder, at klimaproblemerne skal tages mere alvorligt, end flertallet for øjeblikket gør.
Jeg er også bekymret over den mildest talt varierende beslutsomhed, hvormed klimamål og grøn omstilling fra tid til anden bliver forfulgt. Ikke bare i USA, Kina eller EU – men også her i Danmark.
Vi er de første, der for alvor mærker klimaforandringerne. Og de sidste, der kan gøre noget ved dem, inden det er for sent. Jeg mener derfor, at klimakampen er en bunden opgave for vores generation.
Grønne afgifter rammer skævt
Den politiske forbruger har magt. Danske forbrugere kræver både bæredygtighed og socialt bevidste virksomheder, og det betyder selvfølgelig noget. Mere økologi, mindre plastik.
Jeg synes, det fortjener ros, når man tager cyklen eller bussen. Køber en elbil i stedet for en benzinbil. Det gælder selvfølgelig også alle dem, der opgiver at spise kød, fordi det belaster klimaet. Eller bare skærer ned på antallet af bøffer. Godt gået! Fedt, at I stepper op.
Samtidig hører jeg til dem, der mener, at selv om individet har et ansvar, så betyder det ikke, at politikerne går ram forbi. Nej, tværtimod har vi en særlig forpligtelse til at skubbe samfundet i den rigtige retning.
Lige netop derfor bruger vi meget tid på at gruble over og finde måder, hvorpå vi kan sætte rammerne for at omstille vores samfund i en grønnere retning.
Jeg oplever, at vi virkelig prøver – på tværs af politiske skel – at rykke samfundet. Nogle partier mere end andre, bevares. Og med forskellige midler.
Et af de mest brugte og ofte fremdragne værktøjer er højere forbrugsafgifter.
Kan vi ikke bare lægge afgifter på alt det, vi vil af med? Bøffer og flybilletter eksempelvis? Jeg mener ikke, at det ville være socialt retfærdigt.
Det er en almindelig kendt sandhed, at grønne afgifter vender den tunge ende nedad. Den ufaglærte eller arbejdsløse skal trods alt også både vaske tøj og spise i nogenlunde samme omfang som direktøren. Derfor vil det skabe alt for stor ulighed, hvis vejen til at redde verden alene går gennem højere afgifter.
Og apropos ulighed, så virker afgifter måske ikke engang der, hvor forbruget er størst. Får man de forretningsrejsende og de økonomisk bedst stillede til at ændre adfærd ved – som vore svenske naboer – at pålægge flyrejser en flyafgift på 60 kroner?
Næppe. De har penge nok og betaler sjældent selv. De fleste ser ikke en gang beløbet, da det ofte er et rejsebureau eller en assistent i forkontoret, der booker billetten.
Skal man reducere deres forbrug af flyrejser, skal der helt andre pengebeløb til. Og tager du 1.000 kroner eller mere, så kan du være helt sikker på, at den sygemeldte, som måske førhen reddede sig en tur til Kreta, er reduceret til landkrabbe i Lalandia.
Det privilegerede udgangspunkt
Pointen er måske, at målet ikke altid helliger midlet. I et interview forrige sommer illustrerede Alternativets Uffe Elbæk, hvor galt det kan gå, hvis man indretter politiske løsninger efter alle os, der har mere end rigeligt:
»Man må droppe at tage på charterrejse fire gange om året og nøjes med to,« hed det blandt andet i Politiken.
Videre hed det, at man må »nøjes med at købe en ny iPhone hvert andet år i stedet for hvert år«.
Det kan man sagtens, uden at det ødelægger glæden ved livet. No shit, Sherlock.
Elbæks analyse demonstrerede desværre ikke nogen overbevisende forståelse for, hvad der skaber panderynker i de fleste familier i Danmark.
Det er rigtigt, at mange af os godt kunne undvære en del af forbrugsfesten og stadig være lykkelige. Men en grøn revolution må aldrig tage udgangspunkt i at alle os, der har rigeligt, bliver bedrevidende og fortæller den enlige mor på sosu-løn, at hende og børnene må vinke farvel til fjernsynet, bøffen eller charterrejsen.
De var nemlig ikke på chartertur fire gange sidste år.
En seriøs grøn omstilling skal ikke laves på ryggen af dem, der har mindst i vores samfund.
Alternative proteiner
Ud over at jeg frygter en social slagside af regulerings- og afgiftsforøgelser, så frygter jeg ganske enkelt også, at fremtidens klode vil have en middel- og overklasse, som er stor og rig nok til at betale, hvad det koster at drive os alle ud over afgrunden.
Men hvad gør vi så? Vi holder fast i, at der er masser af gode grunde til at spise varieret. Dernæst tager vi fat på at producere vores kød mere bæredygtigt.
Forskning i foder, der mindsker udledningen af drivhusgasser, mens bøffen vokser hos bonden. Investeringer i den stamcelleteknologi, der gør, at fremtidens bøf måske vokser ’direkte i køledisken’ – uden indblanding fra levende køer. Protein fra andre kilder, herunder insekter. Flere og bedre plantebaserede alternativer.
Noget af det kommer, hvis flere og flere vælger klima- eller sundhedsbevidst. Men det rykker for alvor, når vi politisk skaber bedre rammer for nye alternativer, når vi globalt laver klimaaftaler, som begrænser landbrugets mulighed for at udlede CO2, og når vi investerer de forskningskroner, der skal til for at finde fremtidens løsninger.
Så min opfordring skal lyde: Lad os kæmpe klimakampen og kæmpe den bravt. Men lad os også kæmpe den på lige vilkår og med strukturelle krav.
Jeg tror desværre ikke på, at man kan afgiftsregulere sig til en fælles erkendelse af nødvendigheden af grøn omstilling. Hverken hos alle dem i toppen, der vil blæse på det og betale sig til god samvittighed. Eller hos dem, der ender på skyggesiden.
En grøn revolution skal være socialt bevidst.
Jens Joel er klima- og energiordfører for Socialdemokratiet
Om at spise dyr
Stadig flere lever helt eller delvist vegetarisk. Men hvorfor? Er det et identitetsprojekt eller løsningen på klimakrisen? Har den politiske forbruger overhovedet magt? Og hvad med kødspørgsmålets sociale slagside? Det undersøger Information gennem en serie af kronikker og dagbogsnotater fra en måned på vegetarisk diæt.
Seneste artikler
De, der elsker grillpølser, skal være velkomne på ’Team reducer kødforbruget’
27. september 2018Det er alle os, der gerne vil skære ned på kødet, men som ikke er fuldgyldige medlemmer i veganerklubben, der er brug for, hvis vi skal reducere CO2-aftrykket. Derfor er det håbløst, når debatten bliver til en kamp om identitetSommeren gjorde mig til en spiseforstyrret klimaaktivist
20. september 2018I en søvnløs tropenat besluttede jeg mig for at redde klimaet ved at blive veganer. Men så viste det sig, at jeg havde misforstået opgaven. Jeg synes slet ikke, det er synd nok for dyrene. Og jeg har hundDøden er det mindste onde, når samfundet svigter produktionsdyrene
3. september 2018I praksis er det umuligt at være kritisk forbruger af kød, ost og mælk, hvis man vil undgå at påføre dyrene unødig lidelse. Staten må stramme lovgivningen i stedet for at overlade dyrene til markedskræfterne
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
19/jul/2018
Hvis der lægges skat på kød,
vil det jo bare betyde, at de
højest-lønnede og rigeste
fortsat kan spise alt det kød,
de vil, medens de lavt-lønnede
og fattigste ikke får råd til
at spise kød i det daglige :-( .
Venlig hilsen
Claus
ja selvfølgelig vil afgift på kød og proteiner ramme de fattige !
Mennesker uden penge er da nemme at ramme, hvilket socialdemokraterne så fint præsterede forståelse for i deres regeringsperiode.
Tror du måske mennesker i lønløse tvangs-nyttejob har mulighed for at tage på ferie?
Tror du syge mennesker i ressourceforløb har overskud til at lære at lave vegetarmad? Tror du mennesker i lavtlønsjob er ellevilde for at tage etisk stilling til deres fødevarer, når de er fysisk og psykisk udfordret i hverdagene?
Du er sikkert en flink og velmenende fyr, Joel, men det er somom du trænger til lidt mere lavpraktisk hverdagforståelse.
Ja netop. Ligesom afgiften på en 8 cylindret benzinslugende Mercedes rammer de der ingen penge har skal en stor afgift på kød selvfølgelig også ramme de mange, alt andet vil jo ikke nyttet noget.
Jeg spiser kød, gerne oksekød, men kun fordi det er billigt, faktisk billigere end friske fisk. Jeg køber ikke mørbrad, men hakketkød, men det er jo dyret og klimaet uvedkommende.
Jeg er pensionist har ingen penge, så jeg vil kun blive glad for at kunne bidrage helt konkret og være med til at skabe en fælles fremtid for de unge, så give os endelig en stor afgift på kød, jeg vil ikke savne kødet mere end jeg savner den Mecedes.
Socialdemokratiet forstår simpelthen ikke de klima, natur og miljøudfordringer vi står i og ikke mindst over for. Tilværelsen er jo socialt skævt, det er et vilkår og det var engang hvor S stod som garant for det svage. I dag er det klimaet, naturen og miljøet som er mest udsatte og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at vi mennesker skal stoppe med at spise alt det kød, hellere i dag end i morgen. Og kan afgifter hjælpe på det, så give os for pokker de store afgifter.
Men lur mig om det handler om mig/os for mon ikke Jens, ligesom Karen, er spændt hårdt for dansk landbrugs gyllevogn i denne sag!
Det er fint nok, at en grøn revolution skal være socialt bevidst, men paradoksalt, at SD samtidigt har så let ved - i praksis - at leve med de enorme skævheder i samfundet som helhed.
Det var dog den værste gang indholdsløst ævle-bavle fra Socialdemokratiets klima- og energiordfører (åbenbart..). Fyldt med åbenlyse feel-good udsagn, men uden noget reelt indhold overhovedet. Manden kan tilsyneladende kun fyre selvfølgeligheder af, det kommer aldrig til noget, der blot minder om konkrete forslag/idéer.
Det er sgu et nummer for kalorielet...!
Tja, social ulighed er der jo allerede og dem der har penge har en masse muligheder som fattige ikke har. Man kan jo se omvendt på det. Det at kød er så billigt og tilgængeligt er med til at skabe klimakrisen. For mig at se er det der giver mening en CO2 afgift, ikke kun på kød og fly, men på det klimaaftryk som alle produkter har. De penge der kommer ind kan så kanaliseres ud til befolkningen igen, evt som en udbetaling til alle borgere. Dermed vil det være med til at udligne social ulighed idet riges CO2 aftryk nok vil være betydeligt højere. Dermed vil fattige få råd til økologi og sund mad. Hvis vi ikke gør noget risikerer vi virkelig at ramme de fattige med konsekvenser langt værre end at man kun har råd til kød til særlige lejligheder! Sult, mangel på vand, stigende havstand osv.
Jeg er langt hen ad vejen enig med Jens Joel, at grønne afgifter vender den tunge ende nedad. Som pensionist er jeg nemlig nødt til at vende hver en 25-øre. Og han berører også middel- og overklassens umådeholdne forbrug, som vi andre er helt afskåret fra. Derfor forstår jeg ikke, at han og andre ikke kan indse, at bekæmpelse af fattigdom og ulighed er den måske vigtigste faktor i den grønne omstilling.
@david zennaro. Hvordan ville du have det med det hvis co2afgifter blev fordelt lige mellem alle borgere, dvs at du måske fik 1000 kr udbetalt om måneden?
"Så min opfordring skal lyde: Lad os kæmpe klimakampen og kæmpe den bravt. Men lad os også kæmpe den på lige vilkår og med strukturelle krav."
Jens Joel
Okay Jens, hvordan vil du så gerne mindske de riges gigantiske CO 2 aftryk?
For du har naturligvis ret i, at afgifter over hele linjen vil ramme de svageste..
Var der ikke noget engang der hed progressiv beskatning?
Eller er det gået i den socialdemokratiske glemmebog?
Igen var det græske demokrati jo forudseende. Vi ved fra Homer, hvordan ofringer blev finansieret af kongerne; men i det mere egalitære Athen blev princippet jo, at det eneste, som den velhavende overklasse kunne stille op med sine formuer, var at finansiere fællesskabsarrangementer af religiøst tilsnit, hvilket ville sige det hele.
Når det kom til kødfortæring, var der alene kød tilgængeligt på helligdage efter ofringer, og dette kød blev fordelt ved lodtrækning imellem alle borgere, der var altså netop ikke en fordel for velhavere, selvom det var dem, der havde finansieret gildet.
Skal vi redde miljøet eller skal vi være socialt retfærdige?
Desværre ikke altid samme side af samme mønt.
Hvis I vil redde miljøet, må I gå benhårdt efter dét - inklusive forbrugsafgifter på varer, der er miljøbelastende.
Er afgifterne høje nok, og indtægterne dedikeret miljøforbedrende tiltag, vil de riges evt. forbrug batte på afgifterne.
Og i det hele taget....
Det handler om at skabe et mindset, og hvorfor skulle rige mennesker ikke have et holdning til miljøet ligesom alle andre.
Og det interessante er at det meste af det oksekød vi spiser i Danmark er et restprodukt fra mælkefremstillingen
Det her er, som Jens Winther skriver tidligere i tråden den værste gang varm luft! Den har Socialdemokrat kan godt huske at der snart er valg og derfor gælder det om for enhver pris ikke at støde NOGEN på manchetterne, det er jo VÆLGERE man taler til.
Selvom en afgifter på klimabelastende produkter vender den tunge end ned skal de alligevel indføres mener jeg. Man kan så kompensere for det ved en effektiv omfordelingspolitik.
Alligevel kan jeg ikke lade være med at divertere med historien om de syditalienske bønder som ikke havde ret mange penge, og derfor solgt broccolien og selv spiste broccolibladene, som så senere viste sig at være voldsomt sunde, sundere end blomsterstanden som man solgte. Måske var det ikke så dårligt hvis "de fattige" halvvejs blev tvunget til at blive vegetarer og ikke havde råd til Mcdonalds ? Måske antallet af børn med vægtproblemer ville falde ?
Sådan noget tør en socialdemokrat med valg i sigte naturligvis end ikke tænke. Det eneste sted vi skruer bissen på er der hvor der er stemmer at hente: Indvandring og "ghettoer" DE skal have kniven!
FØJ! S er jammerligt Hvis indlægget var mad jeg havde spist, ville jeg gå ud og brække mig.
Bøf er som så meget andet, bare en genstand - overdrevet absolut ikke sundt. Der er meget, der smager godt - man kunne lære noget der.
Det er ikke misundelsesfaktoren, der skal dyrkes, hvis vi skal målrette en indsats for fremtiden. Overhovedet ikke - der tænkes i afgifter, forbud, nedskæringer og sparekrav - højere straffe og forflytninger af folk i boligområder, færre indlæggelser på sygehus og "smarte" IT-systemer - en stor rodebunke af mistænkelig gavn.
Det giver ikke følelsen af at udrette noget, at stå sammen om at gøre tilværelsen mere menneskelig, harmonisk og ustresset. Man styrer og regerer, der er sport i at kævles politisk og bestemme sig for hvem man gider lege med i fremtiden.
Det er sådan, vi indretter folkestyret?
Forstår ikke helt, hvorfor der lægges så meget energi i fodboldkampe og div. anden sport, mens vi forurener og ødelægger vandmiljøet, torturerer dyr og lader os styre og nedgøre i arbejdets hellige navn, mens politikere, erhverv og rigmænd scorer profitten?
Så når vi skal stoppe med at spise køer, skal vi også stoppe med at drikke mælk og spise ost, yoghurt, og skyr.
Der er nu noget tragikomisk ved, at det åbenbart er så umanerligt svært at indse, at klimaforandringerne også vil ramme socialt skævt. Og det langt, langt hårdere end en beskatning på de mest CO2-belastende forbrugsgoder vil gøre.
De rigeste vil naturligvis altid kunne købe sig til fordele, der vil belaste fællesskabets samlede regnskab. Om vi taler om klimaregnskab, adgang til begrænsede ressourcer, adgang til magt, juridiske fordele, uddannelse, sundhed, kultur...uanset hvilket område vi taler om, vil der være en skævhed i befolkningens muligheder baseret på indkomst og formue.
I klimaperspektiv er det bare relativt let at se, at vi ikke har råd til at have en overforbrugende klasse af velhavere, der kan tillade sig at se stort på ethvert tiltag, der skal gavne almenvellet.
Lige så indlysende er det, at vi ikke har råd til at have en (voksende) andel af befolkningen som lever i (relativ) fattigdom.
Det er efterhånden almindeligt kendt, at fattigdom i barndommen har vidtrækkende konsekvenser for resten af et menneskes liv. Dårligere uddannelse, lavere kulturforbrug, ringere sundhed, mindre respekt for bærende samfundsinstitutioner osv. er bare nogle af de konsekvenser, der direkte kan observeres som afledt af opvækst i fattigdom. Her skriver jeg naturligvis ud fra en generalisering ! Undtagelser er der givetvis.
Konklusionen er altså umiddelbar.
Vi har som samfund hverken råd til den rige overklasse eller den fattige underklasse.
Og lige præcis den præmis synes Socialdemokraterne at have glemt i både klimapolitikken og fordelingspolitikken.
@Niels Bøjden
Nuværende praksis i mælkeproduktion er de fleste steder at alle nyfødte tyrekalve slagtes og kastes på møddingen. Hvis vi stoppede med dette svineri kunne vi både spise kød og drikke mælk med bedre samvittighed, men naturligvis, og det kommer vi ikke uden om: I langt mindre mængder end gennemsnitsdanskeren gør idag.
"Nuværende praksis i mælkeproduktion er de fleste steder at alle nyfødte tyrekalve slagtes og kastes på møddingen. Hvis vi stoppede med dette svineri kunne vi både spise kød og drikke mælk med bedre samvittighed, men naturligvis, og det kommer vi ikke uden om: I langt mindre mængder end gennemsnitsdanskeren gør idag."
Størstedelen af alt det hakkede kød vi ser i Danmark i dag er fra malkekvæg, og dermed udtjente produktionsenheder. Som jeg skrev, er det er retsprodukt fra mælkeproduktionen. Tyrekalvene ville derimod være storpruttende metanfabrikker uden andet formål end at lave proteiner.
Nej, der er ikke råd til at behandle dyr ordentligt, ikke nok profit.
Både køer og grise er fødefabrikker - mister hurtigt afkommet, ovenikøbet også gr. antal, som ikke overlever. Dyr har faktisk følelser - mennesker har for det meste nogle i behold, men bliver plaget og stresset over rotteræset - er det sådan, vi vil have det?
Nils Bøjden, malkekøer er også storpruttende metafabrikker uden andet formål end at lave proteiner. Men de er meget større og prutter derfor meget mere og i længere tid.
Ha ha, "bane vejen for alternative proteinkilder". Hvor meget protein tror man, vi har brug for? Findes der noget eksempel på proteinmangel, som ikke er et generelt underernæringstilfælde?
Alle snakker om proteiner, men der er ingen, der ved hvad de snakker om. Man kan få sit kaloriebehov dækket af HVIDE RIS, og man vil stadig få proteiner nok.
Hvad skal man spise, hvis man ikke spiser kød? Det er ikke så svært: planter selvfølgelig!
Så vidt jeg har læst og lyttet mig frem til Tor Brandt, så har du aldeles ret, det er intet problem, at få tilstrækkeligt protein på plantebaseret Kost.
Jeg tror, efter alt at dømme på basis af indlægget her, at det bliver en meget tam revolution.
Muligvis skjuler der sig også nogle fejlinformationer hist og pist, fx:
"Vi er de første, der for alvor mærker klimaforandringerne. Og de sidste, der kan gøre noget ved dem, inden det er for sent."
Det er er vist lige omvendt! Vi er de første, der kan gøre noget ved klimaforandringerne. Og dem, der allerede har fået klimaforandringerne at føle som de første, gør Danmarks regering under fuld opbakning af S alt - vitterligt ALT - for at holde ude!
Uligheden er et kæmpe problem - ikke mindst globalt set.
Siden indslaget også er en personlig beretning over kostvaner, vil jeg med al respekt bemærke, at det ikke er specielt revolutionært, at have vegetardage mellem køddagene. Det mindste, der skal til (hvis hele landet og den industrialiserede verden er med, så at sige), er, at madplanen i høj grad er vegansk, evt. krydret med en smule animalske biprodukter et par gange om ugen. En smule. Kød om søndagen. Rester af kødet i løbet af ugen. Hvis man overhovedet længere kan tåle, at spise kød fra andre følsomme væsner.
OK. Ikke højere afgifter på kød. Men så gør da endelig en indsats for at SÆNKE momsen på frugt og grønt. Og dobbelt reduktion af momsen på økologiske frugt og grønt!
Det ville da være revolutionærende!
@Katrine Damm:
Ja, man behøver ikke engang tænke over det. Hvis man blot spiser nogenlunde fornuftigt (dvs. ikke lever af hvidt sukker f.eks.), får man helt automatisk mere end rigeligt med proteiner.
Forestillingen om, at noget andet skulle være tilfældet, er udelukkende produktet af mange års intens propaganda.
Og efter vi er færdige med at fjerne dyr fra menuen, hvad er så det næste vi skal gøre? Det er IKKE en løsning. Det er en pisse-i-bukserne metode. Hvis man ikke tager fat i grundproblemet, som er for mange mennesker er dette bare skruen uden ende.
Underligt at det er så svært at forstå...
Desuden er produktionen af både grøntsager, frugt m.m. også fuldstændigt uholdbar. Den kan kun opretholdes med store input af naturgas og olie til produktion af pesticider, gødning, forarbejdning m.m.. Det glemmes FULDSTÆNDIGT. Forarmningen af jorden foregår alle steder på jorden. Hvorfor? Fordi vi anvender jorden forkert når vi dyrker planter. - Og det gælder også Danmark. Desuden er der store problemer med vanding fremover i store dele af verden. Hvordan vil man løse det? Der er igen kun et holdbart svar: Færre mennesker.
Så fat det dog.
Hvor stor en andel af befolkningen er ‘direktoerer’ ?
Om de spiser koed goer ikke den store forskel for klimaet. Du er noedt til at faa den gennemsnitlige dansker til at spise mindre koed. Hvis du vil kompensere kan du saette skatten ned for lavtloennede og indfoere lavere moms paa groentsager.
"Nils Bøjden, malkekøer er også storpruttende metafabrikker uden andet formål end at lave proteiner. Men de er meget større og prutter derfor meget mere og i længere tid."
Jeps. Så start du med at gå ud til alle skoler, børnehaver og til vegetarforeninger og sig :"Miljøsvin" til dem.
"Nils Bøjden, malkekøer er også storpruttende metafabrikker uden andet formål end at lave proteiner. Men de er meget større og prutter derfor meget mere og i længere tid."
Mælk er den primære produktion fra disse dyr. Kød er et restprodukt.
Det ændrer ikke på, Nils Bøjden, at det er den proteinholdige drik mælk, og den proteinholdige spise, ost, vi holder dem for.
Og nej, Jakob Mathiasen, det er i høj grad til foder for køer og grise, at jorden dyrkes, som du beskriver. I betragtning af at egentlig sult stort set ikke findes mere, sådan som den gjorde for kun få årtier siden, men at der tværtimod kasseres ligeså meget mad, som der fortæres, især i den vestlige verden, så er det ikke overbefolkning, der er så væsentlig, som vi i vores tæt befolkede verdensdel tænker os.
Adfærdsregulerende afgifter har reelt ingen effekt på den økonomiske ulighed! Meningen med at lægge afgift på fx oksekød er jo ikke, at folk i almindelighed skal betale afgiften og dermed have mindre til at leve for. Meningen er, at folk skal lade være med at spise oksekød. Og hvis de reagere sådan, lider de ikke noget økonomisk velfærdstab - uanset hvor høj afgiften på kødet er.
Derfor giver det heller ikke nogen mening - overhovedet - at tale om, at de “fattige” skal kompenseres for afgifterne. For hvis de “fattige” får kompensation og derved ikke selv betaler afgiften, så reducerer de jo ikke deres forbrug af oksekød.
Hele diskussionens præmis er forkert!
Hvis Socialdemokraterne er ude efter Alternativets vælgere, bør de skifte den røde baggrundsfarve ud med en grøn farve. Hvis det er klimaforandringerne det handler om, så pres på for at få sandheden frem, befolkningen er alt for længe blevet fyldt med løgn.
Men hvis diskussionen drejer sig om dem udenfor arbejdsmarkedet, underklassen på de 15 % af befolkningen, så lad være med at simulere social interesse, og for guds skyld: skift navn, hvad med Demokraterne i stedet for?
(Social)demokraterne bærer den sociale fane på samme måde som en pensioneret general bærer sine medaljer, velfortjent, men fra en krig vedkommende ikke længere deltager i. Hvilke planer har S for at hæve indtægterne i bunden af samfundet? Ingen!
"Det ændrer ikke på, Nils Bøjden, at det er den proteinholdige drik mælk, og den proteinholdige spise, ost, vi holder dem for."
Så vi skal til at have miljøafgift på mælk, ost og yugurt?
Har læst artiklen flere gange nu, og med chance for og udstille mig selv, har jeg endnu ikke fundet pointen.
"Meningen med at lægge afgift på fx oksekød er jo ikke, at folk i almindelighed skal betale afgiften og dermed have mindre til at leve for. Meningen er, at folk skal lade være med at spise oksekød. Og hvis de reagere sådan, lider de ikke noget økonomisk velfærdstab - uanset hvor høj afgiften på kødet er. "
Hvis vi ikke vil have køerne da de producerer for meget methan eller koster for meget at holde, skal vi have afgifter på mælk, ost, smør, yoghurt og valleprotein. Kædet er bare et restprodukt fra denne produktion.
En skat på oksekød uden en skal på mælkeprodukter giver ingen mening.
@Nils Bøjden, det er jeg fsv enig i. Men mit principielle budskab handler ikke om kød, men om at det er noget vås at påstå, at adfærdsregulerende afgifter "vender den tunge ende nedad" og at nogle skal kompenseres, hvis der indføres adfærdsregulerende afgifter.
Provenuet fra adfærdsregulerende afgifter bør ligeledes ikke indgå i finanspolitikken og for meningen er jo ikke at skabe provenu. Ideelt set burde effekten blive et meget lille provenu - fordi afgiften er så høj, at den netop virker adfærdsregulerende. Ellers lande vi i det sædvanlige latterlige problem: giftskatterne giver ikke så stort et provenu som forventet, derfor må vi hente det "manglende" provenu et andet sted. Sagt med andre ord: det må ikke blive sådan, at det opfattes som et finanspolitisk problem, hvis afgifterne netop har den ønskede virkning (dvs. at befolkningen faktisk ændrer adfærd, og afgiftens provenu derfor bliver lille).
"Men mit principielle budskab handler ikke om kød, men om at det er noget vås at påstå, at adfærdsregulerende afgifter "vender den tunge ende nedad" og at nogle skal kompenseres, hvis der indføres adfærdsregulerende afgifter."
Selvfølge skal der ikke kompenseres for noget som helst. Så er det jo ikke adfærdsregulerende mere.
Jens Joel - Dit indlæg har mange gode pointer, men det stopper desværre der, hvor det bliver spændende: Der er ingen konkrete forslag!
Skal vi indføre en art rationering, hvor basis-forbruget er fritaget for afgifter, der så stiger kraftigt med øget forbrug? Kan en sådan model gennemføres i praksis eller vil den skabe et bureaukratisk monster? Skal man kunne sælge sin ration eller spare den op til senere?
@Leo Nygaard, det der med at gå efter andre skatteobjekter, og så nævne en stribe luftige idéer, hvoraf de fleste endda er så vildt charmerende at det rammer "de andre", løser ikke noget klimaproblem. Det giver ingen adfærdsændringer.
At udskamme oksekød som den store klimasviner, er det samme som at lede efter den tabte mønt under gadelampen, selv om den blev tabt ude i den mørke park. Når vi producerer oksekød, er der tale om et CO2 kredsløb, som tager udgangspunkt i atmosfærens kultveilte gennem plantevækst til foder gennem koen til udledning via koens og endelig vores fordøjelsessystem og respiration. Dertil kommer vores aktivitet og forbrug, som altsammen ender op som primær (direkte) opvarmning af vores atmosfære.
At udskamme CO2 som den store klimasynder, er en stråmand. Luftfarten udleder CO2, men hvad værre er, den udleder en klimagas, som er meget mere potent i form af vanddamp.
Efter 11/9-2001 var der flyforbud i USA længe nok til at man kunne konstatere et fald i den lokale temperatur. Alligevel taler man om et beskedent bidrag på kun 2% fra luftfarten til CO2 udledningen, som er irrelevant i forhold til tilførselen af vanddamp i atmosfæren.
Klimakrisen er alvorlig, men derfra og så til at pille i luftfarten. Så alvorlig er den så altså heller ikke.
Hvis ikke vi tog os selv og vores betydning så skide alvorligt, kunne vi stoppe luftfarten for fattig som for rig. Det ville være et fornuftigt og resultatgivende tiltag.
https://fly-radar.dk/flighttracker/
Så kunne vi bagefter fejre det med en Beuf Bearnaisse og en Chateau Neuf du Carton ?
"Overklassen"/direktørerne"/de "intellektuelle" o s v er nok de mest bevidste om, hvad der sundt og usundt.
"Overklassen"/direktørerne"/ de "intellektuelle" lever sundt, motionerer , undgår at blive overvægtige o s v og lever dermed længere end dem "nedenunder".
Så afgifter på usund mad vl ikke genere dem, der er ovenpå i vores samfund.
Iøvrigt, så er de dyr, der lever 100% af planter, ganske anderledes indretter m h t fordøjelse og energioptag o s v ( tænk f eks på drøvtyggerne m fl).
Mennesket er iøvrigt indrettet til en blandingskost med både animalske og vegatibilske fødevarer, og en afvigelse herfra vil ikke være sundt i det lange løb.
På et eller andet tidspumkt må vi tage hul på det basale spørgsmål - nemlig hvor mange mennesker kan vi være på vores klode uden at ødelæge det for os selv og naturens mangfoldighed.
Der bliver behov for globale aftaler om familieplanlægning og for hvor mange mennesker de enkelte lande kan tillade sig at have på deres territorium .
Kunne vi f eks rulle den globale befolknings størrelse tilbage til niveauet i 1970, hvor vi kun var ca 4 mia menneskr, så ville mange miljø- og klimaproblemer være løste.
Jacob Mathiasen
Du skriver:
"Desuden er der store problemer med vanding fremover i store dele af verden. Hvordan vil man løse det? Der er igen kun et holdbart svar: Færre mennesker.
Så fat det dog."
Du stopper lige som det bliver interessant. Hvordan vil du reducere antallet af mennesker?
@Søren Fosberg, ramt på sømmet!
Jeg tror ikke, at vi skal regne med at hverken Jacob Mathiasen eller andre melder sig frivilligt til at ofre sig for helheden!
Niels Bøjden:
21. juli, 2018 - 12:25
"Det ændrer ikke på, Nils Bøjden, at det er den proteinholdige drik mælk, og den proteinholdige spise, ost, vi holder dem for."
Så vi skal til at have miljøafgift på mælk, ost og yugurt?
Nej, vi skal have afgifter på forurening (det vil vi have mindre af) og lette dem på ikke-forurenende produkter. Ikke afgifter på specifikke produkter - men på den forurening der er en konsekvens af produktionsformen. Specielt fossiler. Det er her afgiften bør ligge.
Vi har energiafgifter. Lav dem om til forureningsafgifter. Hvorfor er der samme afgift på el fra kulkraft som fra vindkraft? Det er pip. Det er ikke energiforbruget der er problement men forureningen fra produktionen af elektricitet.
Der er dog andre problemer med kød- og proteinproduktion - ud over de etiske - nemlig plads. Vores kødproduktion tager voldsom plads fordi det er en meget ineffektiv måde at producere mad på - både i forhold til energi, vand og plads - og fortrænger derfor andre arter og undergraver biodiversiteten. V har brug for urørt natur hvis vi skal bevare biodiversiteten. Det problem skal også løses dvs. mindre kødindtag er en uundgåelig konsekvens i en bæredygtig udvikling. Altså skat på produktionsjord. Skatten reguleres i forhold til produktionsformen og bortfalder ved udlægning til urørt natur.
Joels indlæg er iøvrigt totalt patetisk og en skamplet på S som forklaret i mange af indlæggene Joel glemmer konsekvent at tale om hvordan forureningsafgifter skal vende tilbage til samfundet (alle afgifter vender tilbage til samfundet på den ene eller and måde), men det er netop det centrale hvis man vil gøre noget for de fattige. Hvis emnet optager Joel så meget, hvorfor gør han så ikke noget for at stoppe den voksende ulighed som jo kun en vokset i mange år, også med S ved roret?
Robert Kroll - du skriver:
"På et eller andet tidspumkt må vi tage hul på det basale spørgsmål - nemlig hvor mange mennesker kan vi være på vores klode uden at ødelæge det for os selv og naturens mangfoldighed.
Der bliver behov for globale aftaler om familieplanlægning og for hvor mange mennesker de enkelte lande kan tillade sig at have på deres territorium .
Kunne vi f eks rulle den globale befolknings størrelse tilbage til niveauet i 1970, hvor vi kun var ca 4 mia menneskr, så ville mange miljø- og klimaproblemer være løste."
Jeg vil gerne korrigere. Det handler ikke om hvor mange vi er men hvor meget vi belaster naturen. Der er stor forskel på hvad det enkelte menneske belaster naturen med, fra overklassedanskeren til den fattige afrikanske bonde.
I Danmark - og Vesten generelt - er befolkningsvæksten næsten gået i stå. Men økonomien - målt på BNP - vokser og dermed forbruget. Og vores forbrug er stærkt forurenende og derfor ikke bæredygtigt. Vi undergraver vi vort eget naturgrundlag, vores rigdom er baseret på plyndring og udpining af naturen og det hjælper ikke at vores befolkningsvækst er bragt til standsning. Naturbelastningen vokser.
At tale om hvor mange vi skal være på Jorden er derfor ikke det rigtige spørgsmål. Men du har ret i at vi behøver at definere en ramme vi bør holde os indenfor. Og ikke blot indenfor men også udenfor. Der må være både en overgrænse for forbrug (de rige) og samtidig en ret til et minimumsforbrug (de fattige). Det kaldes doughnut economy som modsætning til den vækstmodel vi bruger (BNP vækst), se her: https://www.theguardian.com/commentisfree/2017/apr/12/doughnut-growth-ec....
Belastning af naturen kan beskrives således : I = PxAxT (IPAT) hvor I er belastning (impact), P er total befolkning (Population), A er velstand eller købekraft (Affluence) per capita og T er teknologi (Technology). Belastningen er altså en funktion af produktet af den samlede befolkning, den enkeltes (gennemsnitlige) købekraft og forureningsgraden af den teknologi vi bruger. Forureningsgraden kan f.eks. måles som CO2 udledning for hver krone brugt (andre kriterier kan også anvendes - det er blot et eksempel). Hvis belastningen skal ned produktet af de tre faktorer reduceres.
Som du ved at befolkningsvæksten ved at stabilisere sig selvom den formentlig når de 10 milliarder inden den stopper helt (forudsat vi undgår et ragnarok). Vækst i købekraft er et globalt økonomisk mål og bliver svær at stoppe. Derfor er det teknologien og dens forurening der skal bære læsset. Det er en gigantisk opgave som kræver en fuldstændig omlægning af vores produktion og teknologi på globalt plan. Det kan måske rent teknisk godt lade sig gøre selvom tiden er uhyre knap, men kræver at vi begynder med at ændre det økonomiske system så det kan betale sig ikke at forurene og koster at forurene. I stedet for som nu, at det kan betale sig at forurene og koster ikke at forurene.
Som du kan se har Jens Joel ikke de samme overvejelser. Det skal i hans argumentation stadig være gratis at forurene - af sociale hensyn siger den gode mand. Han er en skandale. Men det er her vi skal angribe problemet. Det skal ikke være gratis at forurene. Skat på forurening er helt afgørende for udvikling af det bæredygtige samfund.
Leo
Her hos mig koster 1 m3 kr 5.50 - statsafgiften er 6.40.
Hvad snakker du om.
"Her hos mig koster 1 m3 kr 5.50 - statsafgiften er 6.40. "
Det koster ca 50 kr / m3 at levere, tilbagelevere og rense vand.
"NB : Forestil jer et Danmark uden skat på arbejde"
Så ville det kræve at der var så meget skat på kapital at der ikke var kapital til rådighed til oprettelse af arbejdspladserne.
"Tobinskat "
Hvis vi meldte os ind i EURO'en ville der være endnu mindre behov for dette da størstedelen af vores internationale transaktioner derefter ville være i EURO.
Og his vi ville lægge skat på finanstransaktioner skulle der helt andre incitamentsordninger til pensionsindbetalinger da en stor del af disse indbetalinger derefter ville gå til skat. Men sådan er der nok andre ordninger der sammen med en sådan finansskat får folk til at omlægge så de ikke sparer op via pensionsordninger, men køber aktier , våben, guld eller ejendomme selv.