Kommentar

Elbæks statsministerkandidatur fremstår mest af alt som en kniv mellem ribbenene til dem, han burde samarbejde med

I overbevisende stil har Alternativets politiske leder håndteret den hån, der er haglet ned over ham, siden han spillede sig selv på banen som statsministerkandidat. Elbæks kandidatur er dog ikke det »opgør med status quo«, som han har reklameret med. Men det kunne det måske have været, hvis han havde taget sine progressive sjælevenner i ed
Hvis Elbæk ved næste folketingsvalg trækker sine »mandater ud af ligningen«, som Alternativet kalder det, svarer det til at forære den siddende statsminister endnu en omgang bag roret. Sådan gik analysen.

Hvis Elbæk ved næste folketingsvalg trækker sine »mandater ud af ligningen«, som Alternativet kalder det, svarer det til at forære den siddende statsminister endnu en omgang bag roret. Sådan gik analysen.

Ólafur Steinar Gestsson

Debat
5. juli 2018

Uffe Elbæks kolleger i Enhedslisten og SF var mildest talt misfornøjede, da den politiske leder for Alternativet i sidste uge pegede på sig selv. Misfornøjede og uforstående.

Hvis Elbæk ved næste folketingsvalg trækker sine »mandater ud af ligningen«, som Alternativet kalder det, svarer det til at forære den siddende statsminister endnu en omgang bag roret. I Danmark har vi negativ parlamentarisme, der betyder, at du kan danne regering, så længe du ikke har et flertal imod dig – og uden Alternativets lod i vægtskålen er det unægteligt noget svært at forestille sig et flertal imod Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Sådan gik analysen.

Men det er en fejlagtig vurdering. I praksis vil Løkke ikke kunne danne regering, hvis det kan lægges til grund, at Alternativet ved førstkommende lejlighed vil bringe regeringen i mindretal og dermed tvinge den til at gå af. 

Et mere nærliggende scenarie er, at Løkke konstaterer, at han ikke kan mønstre den fornødne opbakning og giver serveretten videre til Mette Frederiksen. Hun vil stå i samme situation – dog med den afgørende forskel, at Kristian Thulesen Dahl vil kunne komme anstigende som prinsen på den hvide hest og tilbyde sine mandater for at opretholde politisk stabilitet i Kongeriget. Og ud fra den betragtning kan man sige, at Elbæks strategi kaster Dansk Folkeparti direkte i armene på Socialdemokratiet.

De kastrerede partier

Spørgsmålet er, om det er synderligt anderledes end den situation, vi havde at se frem til før Alternativets udmelding.

I både ord og handling har Socialdemokratiet mere end antydet, at de progressive stemmer i Folketinget kan forvente at blive ignoreret og overset med Mette Frederiksen som kaptajn. Som minimum på udlændingepolitikken. Men givetvis også på en lang række andre afgørende områder.

Man kan jo summe over, hvad det egentlig betyder, når den socialdemokratiske leder ønsker sig en et-parti-regering for at være »mere manøvredygtig i en politisk virkelighed, hvor rød og blå blok er i opløsning«.

S-DF er en pagt, der i praksis for længst er forseglet. Og derfor er det helt oplagt, at særligt Alternativet, Enhedslisten og De Radikale finder ud af, hvordan de vil gøre sig gældende i næste valgperiode.

I det lys kan Alternativets febrilske forsøg på at overskride mandaternes logik virke besnærende – ligesom Enhedslistens såkaldte »røde linjer«, der blev vedtaget sidste år, og De Radikales insisteren på indrømmelser på udlændingeområdet virker forfriskende. Og så alligevel fuldstændig perspektivløse. Så længe Alternativet sumper rundt med en tilslutning på cirka fire procent af vælgerne, er der ingen vægt bag balladen. 

Det ville være helt anderledes og opsigtsvækkende, hvis de tre små kastrerede partier formulerede et fælles modstykke til Frederiksens nysocialdemokratisme. På en solrig dag er der nok et sted mellem en fjerdedel og en tredjedel af danskerne, som på centrale politiske spørgsmål definerer sig til venstre for Socialdemokratiets nuværende inkarnation, og det er derfor ikke umuligt at forestille sig en verden, hvor S pludselig stod som lillesøster i oppositionen.

Krummer på gulvet

Umiddelbart er det måske svært at øjne fællesmængden mellem de tre partier. Men i forhold til udlændingespørgsmålet og håndteringen af klimakatastrofen er der åbenlyse overlap. Det samme gælder i forhold til offentlighedsloven. Og alle tre partier har i varierende grad desuden ønsket et opgør med Finansministeriets regnemodeller. 

Det betyder ikke, at der ikke er brudflader. Det er der. Men under omstændigheder, hvor de tre partier risikerer at stå uden for reel politisk indflydelse under en socialdemokratisk statsminister, virker det barnagtigt at tumle rundt på gulvet og slås om krummerne i et forsøg på at hapse vælgere fra hinanden fremfor at udvikle en progressiv flanke til Socialdemokratiet. Og så er det vel underordnet, om det er Elbæk, Skipper eller Østergaard, der bliver inviteret i Deadline.

Den slags kræver kræfter – ikke kun i overført betydning, men i mandattal og troværdighed – og de kræfter har Elbæk og hans ensemble ikke alene. Alligevel stikker Uffe Elbæk ensomt ansigtet frem.

Hans statsministerkandidatur fremstår mest af alt som en albue i siden eller en kniv mellem ribbenene til dem, han burde samarbejde med. Og den skærpende omstændighed for Alternativet er, at et sådant træk præcis er udtryk for den mugne politiske kultur, som partiet har villet gøre op med.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg ønsker under ingen omstændigheder at lægge en stemme til fordel for Mette Frederiksen eller Lars Løkke. Så hellere stemme blankt eller vælge sofaen.

Michael Larsen, Per Torbensen, Peter Ole Kvint, Flemming Berger, Torben Skov, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Nå, og hvad så, Nikola? Information skal fortælle, hvilken vej politikerne skal gå og ikke nøjes med at analysere deres march på stedet. Der er ikke den ‘forandringsalliance’ som Pelle lagde op til, for den kasserede SF. Der er måske en grøn blok, men konturerne af den er ikke skarpe nok, da de konservative kun er lidt med. Der er ikke noget. Der er ingenting. Det er derfor, at Uffe går ind og sætter klimaet først og forsøger at skabe et klimavalg. Ingen andre end Å tør lave et klimavalg. Det betyder nemlig, at nu gør vi op med væksten, nu gør vi op med Corydonismen (som sagt af Pil Christensen i går) og nu skaber vi et bæredygtigt samfund.

De fleste partier ved godt, at situationen er alvorlig, dog ikke så alvorlig at vi skal gøre noget alvorligt ved den. Derfor forbliver klimaet kun et punkt i festtalerne. Det eneste parti der kan skabe et klimavalg, er Alternativet. Uffe kan bare blive siddende i sin stol, indtil Mette og Lars kommer hen og spørger, hvad han forlanger. Når han så svarer, klimapolitik, går de igen. Sådan kan flere måneder forløbe, indtil de selv og deres vælgere forstår, at forbrugsfesten er forbi.

Information skal kunne fortælle, hvilket samfund vi skal have. Mange, med Rune i spidsen, er vanvittigt dygtige til at analysere, at vi ikke kommer nogen vegne. Vi er klar over det, Information. Kom nu med en enkelt vejviser!
Jeg tør ikke sige, eller klap i. Det gør jeg ikke, men jeg mener det.
Men Uffe viser vejen og viser også vejen, Information skal gå. Tag så at gå den, Information! For pokker.

Richard Reynish, Lars Kristensen, Torsten Jacobsen, Troels Brøgger, Hans Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Apropos klima: Det som de fleste af os i starten bare glædede os over som godt sommervejr har faktisk udviklet sig til den største tørke i årtier i Danmark, og det er ikke slut endnu.

I 2009 talte man dengang om at indholdet co2 i atmosfæren for guds skyld ikke måtte overstige 400ppm.

Idag er indholdet på ca. 411 ppm, og hvis man indregne de andre gasser inklusive metan i det regnestykke svarer det til ca. 495 ppm.

Det er faktisk ret alvorligt. Se evt følgende video:

https://www.youtube.com/watch?v=eWSD3csDggY&t=5s

Philip B. Johnsen

Nogen må sige det, som det er!

Den økonomiske politik sejler i stigende grad for de traditionelle partier og den udvikling er kraftigt stigende, men den dækkes ikke af Information, der typisk hopper med på journalistisk dækning i populismens tjeneste.

Læs. “Socialdemokratiet stiller modkrav til tørkeramt landbrug”
Link: https://www.information.dk/telegram/2018/07/socialdemokratiet-stiller-mo...

Hvis fakta i fremtiden skal have en chance for at vide over politisk uvidenskabelig funderet radikalisering med syndebuk politik og i dette konkrete tilfælde med landbruget, tilsyneladende økonomisk politik rettet imod tidligere politiske venner og bekendte, må folkevalgte politikere fremover i modsætning til vores nuværende politikere, oplyser ærligt om den bedste forhåndenværende videnskablige evidens, der ligger til grund for den førte politik og derved stopper populismen og anden politisk radikalisering og i dette tilfælde nepotisme i kølvandet på den udbredte og voksende politisk beviste undertrykkelse af fakta.

Philip B. Johnsen

You'll have to see the world as it is to pursue the world you want to live in.
Barack Obama.

Poul Erik Pedersen

Niels Simon Larsen og Marco Brunnel: må det være tilladt at minde om, at Information i alle årene har haft følgende sætning stående under avisens hoved: Uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser. Undertegnede foretrækker at sætningen stadigt forbliver centralt placeret i avisen og udgør fundamentet for den journalistiske virksomhed - Information skal ikke til at være partiorgan, selv i en nok så god sags tjeneste.
Mvh. poul.

Bernhard Drag, Randi Christiansen, Henrik Bjerre, Flemming Berger, Kjeld Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Det er et suverænt stunt - ægte kaospilotisk.

Nu er medierne nærmest nødt til at invitere ham med til alle statsministerkandidat-duellerne - han får prime time eksponering for sin politik - og bliver elefanten i studiet, der stiller spørgsmål ved alle Lars' og Mettes indstuderede floskler.

Det kan næsten kun blive godt.
Godt gået, Uffe!

/O

Troels Brøgger, Michael Larsen, Randi Christiansen, Katrine Damm, Jørn Andersen, Flemming Berger, Peter Tagesen, Steffen Gliese, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg har udtrykt mig forkert, hvis det fremgår, at jeg ønsker at Inf. burde være en partiavis, men som situationen bliver mere og mere alvorlig, ville jeg gerne se, at bare én journalist tog bladet fra munden og sagde, hvad der burde gøres. Han/hun kunne så modsvares den næste dag. Jeg synes, der er for meget analyse. I TV analyseres der. Alle analyserer en vis legemsdel ud af bukserne. Det bliver ligesom bedemøller, der skal holdes i gang. Fortæl hellere om nogle, der gør noget, og som ikke bare sidder på en cafe og diskuterer politik.

Troels Brøgger, Randi Christiansen, Steffen Gliese, Hanne Ribens, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

“stråmandsargument, informel fejlslutning, hvori man angriber en svagere position, end den ens modstander reelt indtager, med det formål lettere at kunne besejre modstanderen i en diskussion. Selv hvis argumentet er logisk korrekt, er det uvæsentligt og vildledende, fordi det angriber et synspunkt, som ens modstander ikke har indtaget. Billedligt talt undlader man at forholde sig direkte til det, modstanderen siger, og opstiller en forsvarsløs stråmand, som man angriber i stedet. Den reelle modstander er uskadt.

Anvendelse
Man kan finde stråmandsargumenter i dagligdagens diskussioner, i den offentlige debat og i akademiske sammenhænge. Fejlslutningen optræder ofte sammen med andre fejlslutninger såsom et argumentum ad hominem eller et glidebaneargument. I en debat vil en god ordstyrer øjeblikkeligt afbryde, når nogen benytter sig af et stråmandsargument.”

Link: http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Logik/Stråmandsargument

Grethe Preisler

Hvad med at forfremme Formand Uffe til studievært i sit eget debatprogram på en af de mange TV-kanaler, DR har til rådighed, og kalde det 'Uffes Forsamlingshus'?

Så kan han sidde der og udbrede sig om sine tanker og ideer for et publikum bestående af aktivister fra Liste Å's idelaboratorier på Christiansborg uden risiko for at blive afbrudt og generet med 'upassende' spørgsmål fra næsvise journalister, mens resten af Danmarks befolkning holder ferie i kolonihavehuset og/eller står i billetkø til en af de mange musikfestivaler, der skal også skal afvikles, før folketinget træder sammen igen den anden tirsdag i oktober.

Per Torbensen, Bettina Jensen, ulrik mortensen, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Bare et lille suk: Heem er egentlige de "progressive", dom indlægget benævner?? J

Runa Lystlund

Runa skriver.
Uffe Elbæk er højreorienteret, så enkelt er det. Morten Østergaard er også højreorienteret. LA hælder helt til Ayn Rand og er sprunget ud fra skatteparadiset Schweiz. De er alle sprunget ud af de Radikale, som har udviklet sig fra at være et midterparti til at være et regulært højreorienteret parti.

ingemaje lange, Bo Carlsen, Per Torbensen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Runa -
hvad forstår du ved "højreorienteret" - for nu på en pæn måde at udtrykke, jeg synes , du vrøvler ?

Runa Lystlund

Runa skrier.
Herdis Weins mfl.
Det står dig og andre frit for at mene noget andet end jeg gør. Sådan virker demokratiet. Jeg opfatter Alternativet som et højreorienteret blodløst parti. De mangler slagkraft og professionalisme. Ligeledes opfatter jeg de fleste af deres politikere som snakkehoveder, der mangler substance.
Jeg opfatter Alternativet som de veluddannedes og de velbjærgedes parti. De appellerer til de velbjærgede fra Østrerbro og Frederiksberg i København. Uffe Elbæk gik af som minister grundet neopotisme. Han passer ind i flokken. Den eneste, der er lidt gods i, er Josefine Fock. Partiet lider som alle andre partier af topstyreproblemer.

Herdis Weins

Runa -
"De appellerer til de velbjærgede fra Østrerbro og Frederiksberg i København. "
Hold da kæft for en fordom.
Vi er faktisk en del ikke-velbjærgede ude for København K, der stemmer på Å. Men bevares - nogle af os må tilstå at være veluddannede, hvilket du så åbenbart opfatter som mistænkeligt.
Angående Uffes Elbæks afgang som minister,blev det konkluderet han IKKE han gjort noget forkert.
Og er det ikke i høj grad, de veluddannede og velbjergede fra speltsegment på Østerbro og en del af "kultureliten", der stemmer på Ø ?

Runa Lystlund

Herdis Weins
Det står dig selvfølgelig frit for at stemme på Uffe Elbæk og hans parti. Det skal jeg bestemt ikke blande mig i, men min mening har jeg dog lov til at have, eller synes du jeg skal kanøffles, fordi jeg ikke er enig med dig og den gamle garde? I øvrigt stemmer jeg ikke på Ø.

Runa Lystlund

Runa skriver.
PS Herdis Weins.
Jeg har selv en lang videregående uddannelse med en overbygning og har sågar undervist i mange år på en lang videregående uddannelse, samtidig med at være indehaver i et stort firma. Jeg har derfor ingen mindreværdskomplekser overfor veluddannede, som du antyder. Jeg er ikke højreorienteret, men tillader mig blot at være uenig med dig. Uffe Elbæk og Lars Løkke Rasmussen har en del til fælles. De er f.eks. begge levebrødspolitikere.

Herdis Weins

Runa -
90% af folketingspolitikerne er "levebrødspolitikere"!
Nej,Runa - vi kan sagtens være uenige. Men når man smider et så bastant argument, som at Uffe Elbæk og Alternativet er højreorienteret, så må man fandme også kunne argumentere for det.
Sø helt konkret - hvori består det højreorienterede ? Kom nu med noget konkret. Går Å ind for højere straffe, ringe vilkår for de svageste, større social ulighed, større forsvarsbudgetter og andre mærkesager til højre for midten ?

Bettina Jensen

Uffe er højreorienteret, det samme er Alternativet. Og det er både han og partiet bl.a. fordi de går ind for en borgerlig samfundsmodel, hvor den private ejendomsret er legio, den personlige frihed ukrænkelig og flertalsdominans et anerkendt beslutningsfundament.

Alternativet er også tilhængere af EU, som er et neoliberalt arrangement.

Niels-Simon Larsen

Bettina Jensen: Så må jeg spørge, om du kender nogen, der ikke er højreorienterede? Den personlige friheds ukrænkelighed er et så fjernt ideal, at der ikke er nogen mig bekendt, der lever op til det.
Det lyder mere som om, du befinder dig langt uden for det normale, i fiktionernes verden sammen med et par andre, der giver hinanden ret. Alternativet befinder sig på realismens grund med et par idealer om, at tingene godt kunne være anderledes.
Sjovt nok (jeg kan se, at du ikke følger meget med) så er Uffe lige blevet angrebet for at betvivle den private ejendomsret til fordel for nye ejerformer på fællesskabsbasis.
Jeg har ikke oplevet flertalsdominans i Å, og er dog temmelig involveret i det praktiske arbejde. En gang imellem er der dog en afstemning efter grundig debat. Det sker også, at de folkevalgte stilles frit som fx i spørgsmålet om blasfemiloven og omskærelse af drenge.
Lad mig høre, hvad du forlanger af et parti.

Niels-Simon Larsen

Søren Lystlund: Du glemmer, at det er ligegyldigt, hvad du mener, men ikke ligegyldigt hvorfor du mener det. Derfor er det uinteressant, at du hænger nogle ud som levebrødspolitikere, når du ikke fortæller om årsagen til, at du mener det.
Når du skriver på den måde, giver du dine modstandere grund til at mene, at dine påstande skyldes en dårlig barndom eller forsmåelse i kærlighedsforhold. Sagt med andre ord bliver du bare uinteressant.

Bettina Jensen

Niels-Simon Larsen, hvad du forstår som realismens grund kan være noget anderledes end mennesker, hvis realitetssans du muligvis må anerkende, opfatter. Jeg havde dog troet at Alternativets tilhængere/fans ville have så meget demokratisk sans.

Og Uffe betvivler den private ejendomsret i en udtalelse, men hans partiprogram slår fast at det, som du ganske rigtigt er inde på, skal være realistisk med et par forandringsidealer på. Hvordan dette gør partiet til et mere betydningsfuldt alternativ til andre, som også har et par forandringsidealer knyttet til deres egne udlægninger af 'realiteterne', må guderne vide. Eller djævelen.

Jeg forlanger i øvrigt ikke noget af nogen partier, faktisk er jeg meget lidt begejstret for de partikonstruktioner som vi har i vor såkaldt demokratiske parlamentarisme; thi de er alle topstyrede og korrumperede i egeninteresser. Hvilket de naturligvis (muligvis også du) benægter.

Henrik Bjerre

Det kan godt være at os fra Speltghettoen er højreorienterede, men mange af os tager politik alvorligt, og vil ikke stemme på spradebasser som Jacob Haugaard, Uffe Alternativ eller Fodermester Poulsgaard .... Man behøver ikke have en topbegavelse kombineret med historisk og politisk viden for at være i folketinget, men det trækker ikke fra.

Runa Lystlund

Runa skriver.
Niels-Simon Larsen
Bliver du ikke lidt personlig? Om jeg som person er interessant eller helt uinteressant er vist ligegyldigt.

Du er vred, fordi jeg har ramt noget helt grundlæggende i Alternativets politik, nemlig mangel på politik og, at I er grundlæggende borgerlige.

Jeg havde i øvrigt en glimrende og god barndom med kærlige forældre, arbejdede i sommerferierne efter 12 års alderen, dyrkede sport, havde gode kammerater og var dygtig i skolen. Et normalt barn. Jeg har haft et værdifuldt parforhold og har kendt og været gift med den samme mand i mange år. Måske lidt fantasiløst, men sådan har jeg valgt at leve mit liv.

Nu drøfter vi, om Alternativet er et højreorienteret borgerligt parti eller ej og det er interessant, ikke mit personlige liv.

Jeg mener, at Alternativets politik er så udefineret og upræcis, at vælgerne kan tage partiet for hvad som helst, men grundtonen i partiet er borgerlig. Partiet prøver at ramme så mange forskellige toner, at det er svært at finde ud af hvad det står for. Næsten alle partier går ind for en grøn omstilling, på nær Venstre, ergo det grønne er ikke jeres speciale.

Hvad har jeres vælgere egentlig stemt på? Det er lige præcis det jeg har imod Alternativet. Hvad står Alternativet egentlig for? Det er der ikke rigtig nogen der ved og i de sidste og værste tider kunne man mistænke Alternativet for at være lidt populistisk.

Hvis jeg jeg har misforstået jeres mission, så er der nok også flere, der har gjort. I må blive lidt mere klare i spyttet.

Lars Kristensen

Der er rigtigt gjort af Uffe, for kun på den måde kan klimaudfordringerne komme på dagsordenen.

Hverken Lars Løkke eller Mette vil sætte klimaudfordringen på dagsordenen, derimod en masse andre meget populistiske sager.

Klimaudfordringerne er desværre noget mindre konkrete for os danskere, fordi vi ikke sådan bliver ramt af dem på samme måde, som mennesker bliver det, andre steder i verden.

Den tørke vi mærke for tiden, kan i store træk have naturlige årsager, hvor årsagen ligger gemt i Solens magnetiske cyklus. I 1975 og 76, havde vi to varme somre. I 1975 fik vi varmerekord og i 1976 fik vi en lang tørkeperiode, ligesom vi oplever i denne tid.

Derfor kan vi formentlig også forvente at få en varm sommer til næste år.

Klimaforandringerne kan dertil også være af naturlige årsager, vi mennesker har blot været med til at forværre forandringerne, således at de sker langt hurtigere end de ville naturligt.

Det er den udfordring vi i dag skal til at forholde os til. De klimaforandringer sker ikke alene for os, de sker for mange andre befolkninger rundt om på Jorden. Når disse menneskers bosteder ødelægges af klimaets forværrede påvirkning af vejret, vil de flygte og flygte derhen hvor klimaforandringerne ser ud til at være overkommelige og det er de her i Danmark/Europa.

Vi vil derfor opleve endnu flere flygtninge og det bliver en blanding af krigs- og klimaflygtninge.

Disse mennesker bliver vi nødsaget til at tage imod, her og nu, hvem de end er, for gør vi det ikke, kommer de i større mængder på et senere tidspunkt og _DEN_ mængde - kan vi aldeles ikke klare.

Runa Lystlund

Runa skriver.
Det, der er vigtigst i politik, er at vide hvad de forskellige partier står for, uagtet om de er til venstre, højre eller midtsøgende.

Mig bekendt er der to lande i Europa, hvor privat ejendomsret på landarealer er anderledes end i Danmark, det er i Holland og Island.

Bo Stefan Nielsen

Det er da indlysende rigtigt, som journalisten pointerer, at det slet ikke er “skørt nok” at stille sig op på ølkassen og sige “vælg mig” med snoldede fire procents vælgeropbakning. Men Information kan vel finde ud af at lytte til de andre partier et øjeblik, istedet for at analysere ud fra hvordan, vi ønsker at verden hellere så ud. SF har skudt og begravet den såkaldte forandringsalliance, som Ø snakkede lidt drømmende om, sådan er dét. Men fremfor at tage konsekvensen af at SF har giftet sig med Mette F som har giftet sig med DF, og så istedet forsøge at bygge en grøn og humanistisk blok med Alternativet og Radikale, har Enhedslisten på sit årsmøde (som er partiets højeste autoritet) valgt at satse på Mission Impossible, hvor man på den ene side vil være støtteparti for Mette F, og samtidig bilder sig ind at være i opposition til det meste af en S-regerings politik, som i betydeligt omfang vil skulle gennemføres med DF og Venstre. DÉT, kære Information, er skørt. Skørt på samme måde, som det kapitalistiske systems selvmordskurs er skørt. Og således overbeviste EL med deres røvsyge mandatmatematiske afvisning af Uffes (skøre!) kamikaze-manøvre for et klimavalg denne trofaste Ø-støtte gennem et par årtier om, at tiden er kommet til at stemme med det grønne overlevelsesinstinkt fremfor med det røde hjerte. I hvert fald ligeså længe, Ø holder fast i fantasitågerne om at kunne indtage SFs historiske position som venstrekorrektion til S — som under Mette F har gennemført metamorfosen fra socialdemokrati til nationalistisk centrumparti med store overlap med den yderste højrefløj — og ikke (evt. ved et ekstraordinært landsmøde) tilslutter sig det grønne oprør. Det bliver et kryds ved Å uden illusioner, for jeg kan godt læse meningsmålinger, og jeg er helt med på, at Uffe er socialliberal miljøforkæmper, ikke økosocialist eller blot en grøn Bernie Sanders. ‘Det mindste onde’ hedder ikke Mette, og dét kunne grønne og venstreorienterede, som ønsker sig klimaet øverst på den politiske dagsorden, jo begynde at forholde sig til fremfor gammeldags valgmatematematik.

Ebbe Overbye, Steffen Gliese og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Jan Henrik Wegener

Der er for så vidt ikke noget galt i at tænke alternativer (i flertal) til de dominerende målsætninger i de ledende politiske kredse, hvor det ikke ser ud til at kunne blive "nationalt" eller "konservativt" nok, men hvem siger at "Alternativet" skal stå i bestemt form, ental? Især ikke når det ikke for alle er helt og aldeles klart (her underdriver jeg nok) hvad "Alternativets" alternativ er, hvordan det tænkes gennemført o.s.v. Men bortset fra det er der ikke noget i vejen ved at overveje hvad der eventuelt skal følge efter æraen med altdominerende "konservative" dagsordener.

Jan Henrik Wegener

P.S.: I øvrigt virker Elbæk som et i høj grad "politisk dyr". Det behøver der ikke at være noget galt med og det kan endda være godt, men måske skal man så stå ved det at man er andet end ren "troskyldig idealist".

Bo Stefan Nielsen

Kære Jan Henrik Wegener.
Du har ret, vi ved ikke med sikkerhed hvad vi får med Å. Hvis Uffe viser sig at være andet end grøn idealist og ender med at spille med på den neoliberale, den nationalistiske eller den sorte (eller andre) dagsorden, så er han og Alternativet stensikkert færdige ved næste valg. Til gengæld ved man, hvad vi med sikkerhed hvad vi får med Mette. Og tak for kaffe, men ellers tak!

Jeg har ikke sat mig ind i alternativets politik. Og selvom jeg overvejer at stemme på Uffe, så ved jeg godt at han aldrig bliver statsminister.

Men jeg aner ikke hvem jeg ellers skulle stemme på.

En stemme på Enhedslisten er en stemme på Socialdemokratiet, og jeg kan ganske enkelt ikke bakke op om deres politik, deres "neo-liberale" økonomiske politik, når jeg skal være både konkret og super-vag.

Anders Fogh nedsatte arbejdsmarkedskommissionen i 2007 for at undersøge hvordan man kunne sikre velfærdssystemet OG fastholde et skattestop. Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger er baseret på finansministeriets regnemodel "dream", som tager udgangspunkt i at et øget arbejdsudbud vil skabe flere arbejdspladser. Men "dream"-modellen ser bort fra at ledighed følger konjekturer, og opfatter som udgangspunkt ledighed som "frivillig". Altså ledige gider ikke arbejde på grund af lav løn eller dovenskab. Derfor kan arbejdsudbud kun øges ved hjælp af incitamenter… Altså lavere sociale ydelser, dårligere dagpengesystem, dårligere velfærd osv.

Når man læser arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger, så beskriver de stort set alle de reformer, som S-SF-R regeringen har gennemført. Reformer, som har smadret det velfærdssamfund, som os pladderhumanister mener har gjort Danmark til et af verdens rigeste og bedste samfund.

Men igen, arbejdsmarkedskommissionens opgave var at dække hullet i statens budget efter Foghs skattelettelser og skattestop, men UDEN at ændre skatten. Når man igen og igen snakkede om "nødvendighedens politik" og at "vi har kun de penge vi har" og at "der skal være råd til velfærdssamfundet i fremtiden", så snakkede man i virkeligheden om at der skulle være råd til at financiere Foghs (og senere Lykkes og SF-S-R´s) skattestop og skattelettelser til toppen af samfundet.

Selvom vi havde "fuld beskæftigelse" i midten af nullerne, og at det er tydeligt for alle at langt de fleste mennesker gerne vil arbejde når de kan, så har socialdemokratiet kørt en hetz mod ledige for at gennemføre de reformer, som kunne øge arbejdsudbuddet.

Dovne-Robert og Fattig-Carina blev brugt som eksempler på at ledige var dovne, forkælede og amoralske, og man fik nærmest vendt hele Danmarks befolkning mod de arbejdsløse. Man fik dermed opbakning til nogle af de mest ulighedsskabende og overgrebsagtige reformer i Danmarks historie, som førtidspensionsreformen, kontanthjælpsreformen, sygedagpengereformen mm.

Reformer, som tusindvis af danskere stadig lider under, og som har medført fattigdom, voksende hjemløshed, ulighed og overgreb på samfundets mest udsatte borgere.

Hjemløsheden, fattigdom og ulighed er vokset MARKANT efter at samtlige partier har taget "dream"-modellen til sig. Altså hele den forkvaklede ide om at arbejdsløse skal motiveres (presses) til at søge arbejde, så arbejdsudbuddet vokser, lønnen presses ned og konkurrenceevnen forbedres.

Ingen ved tilsyneladende om "nødvendighedens politik" har virket. Dansk økonomi er bomstærk. Men er den blevet stærk pga eksporten, som jo hovedsagligt er afhængig af købernes (altså andre landes ) økonomi? Er den blevet stærk pga billig arbejdskraft fra øst-europa, og gratis arbejdskraft fra ledige i erhvevspraktik og nytte-jobs? Eller er den blevet stærk pga reformerne baseret på arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger, som var:

Ældre skal arbejde længere.

Halver dagpengeperioden, så ledige kommer hurtigere i arbejde.

Sæt kontanthjælpen ned for ledige under 30.

Indfør mere ”ret og pligt” aktivering for kontanthjælpsmodtagere, især virksomhedsrettet praktik.

Sørg for at unge bliver hurtigere uddannet, og kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

Flere skal i uddannelse.

Erstat førtidspensioner med ”udviklingsforløb”. (afskaf førtidspension for borgere under 40.)

Gør fleksjob-ordningen mere målrettet til mennesker, der har kraftig nedsat arbejdsevne (altså førtidspensionister).

Reformer kommunernes refusion-ordning, så de vælger de billigste foranstaltninger (eksempler i arbejdsmarkedkommissionens rapport: fleksjob er billigere end førtidspension, kontanthjælp er billigere end fleksjob)

Igen, arbejdsmarkedskommisions rapport tager udgangspunkt i at velfærdssamfundet er truet af ældrebyrden og globaliseringen, og underfinancieret da Foghs skattestop skal bevares, og nye skattelettelser skal financieres. (Ældrebyrden har i øvrigt vist sig at være et falsum, den bliver ikke den udgift, som økonomerne regnede med.)

Ledigheden er tilsyneladende faldet. Men det gjorde den jo også sidst, der var højkonjunkturer. Ingen kan dokumenterer at den er faldet pga et øget arbejdsudbud. Selvom beskæftigelsesministeren prøver og prøver… (er det 600 mennesker, han mener er kommet i arbejde pga reformerne? Anyway…)

Som en af ophavsmændene bag "dream-modellen" overvismand og formand for det økonomiske råd Hans Jørgen Whitta-Jakobsen argumenterer: »Men al erfaring viser, at hvis arbejdsstyrken vokser, så vokser beskæftigelsen tilsvarende. I Danmark er arbejdsstyrken vokset med cirka 800.000 mand fra 1948 til 2005. Beskæftigelsen er stort set steget lige så meget. Hvis ikke der var tendens til, at når arbejdsstyrken vokser, så vokser beskæftigelsen også, skulle vi have haft en lille million arbejdsløse i Danmark i dag,« siger han.
Med den klokkeklare logik, så kan beskæftigelsen ligeså godt være steget pga befolkningsvæksten. Flere danskere - øget arbejdsudbud - flere i beskæftigelse… Sådan! (Men kun hvis man mener at mennesker faktisk gerne vil forsørge sig selv, at ledighed ikke er "frivillig", og at velfærdssamfundet ikke er en trussel imod vækst.

Men uanset hvad, har Socialdemokratiet fuldstændig glemt deres udgangspunkt, nemlig at velfærdssamfundet sikre den sociale mobilitet, som forhindre ulighed og fattigdom, og på sin egen måde skaber et øget arbejdsudbud. Socialdemokratiet har fuldstændig glemt at sociale investeringer er INVESTERINGER, faktisk de BEDSTE økonomiske investeringer der findes, ifølg. internationale økonomer, som modsat "dream"-modellen medregner de økonomiske gevinster ved bekæmpelsen af ulighed og fattigdom.

Og så selvfølgelig elefanten i rummet… Skal vi overhovedet have mere vækst? Kloden har skreget "nej tak" siden jeg var lille.

Anyway… Der er måske lys for enden af tunnellen. Pernille Rosenkrantz Theil udgiver snart en bog om sociale investeringer. Pelle Dragsted har startet en vigtig debat om hvor misvisende finansministeriets regnemodeller er. Selv finansministeriet undre sig vist over at der ikke er noget om dynamiske effekter i deres regne-modeller...

Men er det nok til at ændre den ny-liberale kurs, som socialdemokratiet har fulgt de sidste 20 år? Eller skal de tabe endnu et valg, før de indser at befolkningen ikke gider flere klima-forandringer, voksende ulighed, fattige børn, mishandlede syge, stressede unge, og et velfærdssystem som ikke længere hjælper sine borgere, men behandler dem som sine fjender?

Er det ikke på tide, at vi igen får et demokrati, hvor ens stemme ikke automatisk bakker op om en økonomisk politik, som primært tilgodeser toppen af samfundet, smadre miljøet og pisser på samfundets udsatte?

Egon Stich, Poul Erik Pedersen, Bernhard Drag, Ebbe Overbye, Steffen Gliese og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

PS. I første omgang får vi et forsøg på at gøre det kommende valg til et klimavalg — imens de to “præsidentkandidater” vil konkurrere på nationalpopulisme.

Bo Stefan Nielsen

^ Beklager mit lidt sene PS, som kom efter David Adams indlæg. Netforbindelsen røg lige nogle minutter ;)

Katrine Damm

Det kan faktisk godt være, at jeg ender med at stemme på Uffe Elbæk.

Og det er nok her Enhedslisten bør spidse ører - for jeg er faktisk EL-kernevælger, og hvis jeg tænker sådan, så kan der jo meget vel være andre der gør....
Under alle omstændigheder vil valgkampen (som er igang) blive mere interessant, hvor det ikke kun er to, der står og råber til hinanden om udlændinge.
Når det vi bør tale om er klima og social ulighed.

Jan Bisp Zarghami, Randi Christiansen, Steffen Gliese og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jeg har forstået uffe således, at ingen skal regne med alternativets mandater. Men det er jo først efter et valg, at vi kan gøre regnebrædtet op og tage stilling til, hvorledes vi bedst anvender vores mandater.

Det, som vælgerne må vide, inden de sætter deres kryds, er hvilken politik, partiet ikke vil gå på kompromis med. Og det er klima-miljøpolitikken, som er uløseligt forbundet med de to andre bundlinjer : den økonomiske og den sociale.

Jeg er træt af, hidtidig politiks elendige lappeløsninger altid på bekostning af enten klima-og miljøpolitik eller den sociale sektor. Det er ikke kun asocialt men også en meget dum og destruktiv administration af fællesejet. At det ikke efterhånden er tydeligt for enhver med to brikker at flytte med giver næring til teorien om, at den øgede miljøforurening har nedsat det generelle intelligensniveau.

Bo Stefan Nielsen

Ps.@Information: Er det så nødvendigt med de her evindelige krigs- og voldsanalogier såsom "en kniv mellem ribbene"? Alternativet er ikke i gang med at planlægge en Moskva-proces mod de andre på venstrefløjen eller sådan noget. Det er en voldsomt værdiladet sprogbrug.

Troels Brøgger, ingemaje lange, Katrine Damm og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Det er efterhånden komplet uforudsigeligt, hvad Uffe Elbæk mener om noget som helst.

For kort tid siden kundgjorde han f.eks. at han og hans parti hverken følte sig hjemme i 'Rød'Blok' eller 'Blå Blok', men ville tage stilling hertil fra sag til sag fra deres udkigspost på taget af 'Grøn Blok'. Nu har han så taget konsekvensen heraf og meddelt, at han vil pege på sig selv og sige "Mig, Deres Majestæt", hvis dronningen skulle ringe og spørge, hvem han og resten af Liste Å's folketingsgruppe ønsker at se på posten som Danmarks næste regeringschef.

Gud bevare Danmark og Hendes hårdt prøvede Majestæt Dronning Margrethe II .. ;o)

Runa Lystlund

Runa skriver.
Jeg har arbejdet med bæredygtighed hele mit arbejdsliv og det er så tydeligt, at ingen partier, ej heller Alternativet, som slår sig op på bæredygtighed, har fat i den lange ende i den diskussion. Bæredygtighed er en af de største grunde til, at jeg nok ikke ville stemme på Alternativet, fordi hele deres diskussion virker uigennemtænkt. Det er sympatisk nok at tage fat i vores kødspiseri. Vi kan sagtens spise mindre kød. Men hvad gør vi ved landbruget og kan vi brødføde os med grønt på et bæredygtigt grundlag, eller skal vi købe det andetsteds fra med al den transport, det ville kræve.

Hvad gør vi med 3. Verdens landene, hvis vi ikke køber noget af dem på grund af den lange transport?
Kan Vesten forlange bedre moral af dem end vi gør af os selv? Hvordan hjælper vi til disse landes landbrug og industri til at komme på fode, hvis vi ikke handler med dem. Hvordan skal de vil kunne leve et godt liv i eget land, således at de ikke alle skal bruge deres hårdt optjente penge til menneskesmugglere på vej til Vesten? Mange af disse lande er rige på metaller, olie og andet godt, men fattige af gode regeringer, uddannelse og demokrati. Skal kineserne rende med det hele? Vil vi holde op med at handle med disse lande på grund af forurenende transport?

Det hele er ikke ukompliceret.

Det er selvfølgelig vigtigt, at alle Folketingets partier tager fat i bæredygtighed, det er der ingen tvivl om. I 2001 sad jeg med et tysk højteknologist virksomhed og vores firmaer arbejdede sammen. Her lykkedes det os, at reducere materialemængder i konstruktioner, ventilere byggeriet uden mekanisk ventilation bare med gammeldags sund fornuft og så videre. Lige i denne periode lukkede Anders Fogh Rasmussen alt hvad, der hed grøn energi. Dette var den dårligste og mest bagstræberiske leder vi nogensinde har haft. Alt gik i stå, men kom så langsomt igang igen, men der gik mange år før denne industri var fremme igen. Vi så Spanien tage vindmølleprojekter vi kunne have fået.

Hele tankesættet om bæredygtighed er uendelig kompliceret. Det handler først og fremmmest om vores egen adfærd, grøn energi, vores boligstørrelse, vores transportmønstre med tog, bus, fly og skibe, vores materielle forbrug, vores rejsemønstre, vores produktionsmønstre og produktionssteder, vores bæredygtigt landbrug, hvor vi får vores grønsager og varer fra, hvor vi ikke sviner jorden til og hvordan vi sparer på energi og vand, samt utallige ting. Det handler om at forbedre vores kollektive trafik, som nu bliver rigere og ringere. Der satses på bilen, hvor millioner af mennesker ofte kører langt til deres arbejdsplades fra deres dårligt isolerede parcelhuse. I vores teknologitider er der store muligheder i at sidde i sin egen bolig noget af arbejdstiden og ikke transportere sig til arbejdspladsen. Jeg har arbejdet sammen med mennesker i Canada om projekter. Det var meget fornuftigt. Da jeg gik hjem kunne vedkommende arbejde videre med det der skulle afprøves, på grund af tidsforskellen.

Det handler ikke kun om ikke at spise kød, bygge vindmøller og sætte op solceller. Det koster i ørigt utrolig megen energi at fremstille solceller. Alt dette er og meget mere er en del af hele billedet. Det er meget mere kompliceret. Hele det geopolitiske følger med. Vi er ikke alene på kloden.

Runa Lystlund

PS
Runa skriver
Der er vist flere fejl i min tidligere tekst, beklager. Luv ud , som det lyster.
Fattige på
ringere og ringere
arbejdspladser

For nu at sige det enkelt. Det var Svend Auken fra S, der i sit politiske virke var med til at skubbe vores grønne tankegang igang.

Katrine Damm

Runa:
Er der nogen der har påstået, at det hele er ukompliceret og det kun skulle handle om kødspiseri?

Det lyder som om, du ved en del om disse emner, og ja det handler netop om alle de ting, du lister op og ja sågu er det komplekst, men det synes jeg så faktisk Alternativet prøver at sætte fokus på.
Øs gerne konstruktivt af din viden.
PS, jeg undrer mig ofte over, at du ikke har din egen signatur, hos mig har vi et abonnement og to signaturer, men det er på een folkeregisteradresse, så det kan vel være grunden :)

Runa Lystlund

Runa skriver.
Rettelse lug ud i det hedder det vist.

Grethe Preisler

Uffe Elbæk, som by the way ikke blev 'fyret' som kulturminister, men tog sit tøj og gik sin vej i december 2012, fordi han ikke havde stamina til blive og afvente revisionens kontrol af hans dispositioner efter noget avissladder om, at han havde snydt på vægten i forbindelse med et par selskabelige arrangementer i kulturministeriets regi ved at henlægge dem til selskabslokalerne på AFUK, hvor hans ægtefælle var ansat (en avisand, der ved revisionen af regnskaberne viste sig ikke at være hold i) har 'taget sig selv og Liste Å ud af ligningen' som optakt til det næste folketingsvalg, som måske og måske ikke kommer til at foregå samtidig med det næste valg til EU-parlamentet, der ikke kan udsættes længere end til søndag den 25. maj 2019.

Meget vel - så ved vi det! Og meget andet ved vi foreløbig ikke om, hvad Formand Uffe har tænkt sig at bruge trykknapperne i panelet ved sin plads i folketingssalen til, når diverse lovforslag, som den næste regering og dens parlamentariske forhandlingspartnere har strikket sammen bag lukkede døre, bliver sat til afstemning i salen. Der er jo hele tre knapper i panelet at vælge mellem - en rød, en gul og en grøn - og da Uffe er så glad for alt, hvad der er grønt, ender han jo nok som hovedregel med at trykke på den grønne knap og stemme ja.

Troels Brøgger

@Søren Lystlund
Hvorfor står der hele tiden "Runa Skriver" i starten af dine indlæg ? Er det ikke dig der skriver ????

Troels Brøgger

@Bo Stefan Nielsen
Jeg har skrevet skrevet en mail til skribenten og spurgt ham om han har en trang til at spille stærk mand, og at jeg, hvis han har, synes at jeg synes han skulle lade være når han skriver det gør artiklerne dårligere. Voldsprogbrug kan vi ikke bruge til noget syens jeg - det er er ret jammerligt.
Det er vel overflødigt at skrive at han ikke svarede mig.