Kommentar

Europa er fanget i sin egen velstands forbandelser

Ingen i verdenshistorien har levet så godt som dagens vesteuropæere. Alligevel har europæerne mistet tilliden til deres politikere. Velstand kan også være en forbandelse
Velstanden er at øjne alle vegne i Vesteuropa. Men velstanden har også bragt en forbandelse med sig.

Velstanden er at øjne alle vegne i Vesteuropa. Men velstanden har også bragt en forbandelse med sig.

Ritzau Scanpix

10. juli 2018

Ingen, der rejser gennem Vesteuropa, især ikke ved sommertid, kan andet end betages over den velstand, livskvalitet og skønhed, der møder blikket. I USA har de et højere BNP pr. indbygger, men ikke desto mindre opleves landet ikke nær så betagende. Det skyldes blandt andet, at USA er langt større og mindre tæt befolket. Her findes ikke tilsvarende velplejede landskaber med et væld af slotte, museer og fremragende restauranter og cafeer med wi-fi, som vi oplever i eksempelvis Frankrig, Italien og Spanien.

Jeg vil påstå, at der formentlig ikke er nogen befolkninger i verdenshistorien, der har levet et bedre liv, end vesteuropæerne gør i dag – måske især italienerne. Alligevel trives i Vesteuropa en dyb lede og ikke mindst i Italien: En lede over, hvordan europæisk politik fungerer, over indvandringens ustoppelighed, over fremtidsudsigterne for den unge generation, over det prekære arbejdsmarked, den vanskelige konkurrence med Asiens billigere arbejdskraft, de stærkere amerikanske it-giganter og den amerikanske start-up-kultur.

Dette åbenlyse paradoks forstår vi bedst gennem det, jeg kalder den europæiske velstands to forbandelser.

Indvandringspres

Den første ’velstandsforbandelse’ har at gøre med indvandring. Det forhold, at EU’s nationer er så velstående og fredelige – både i sammenligning med deres naboer mod øst (Ukraine, Balkan-landene, Moldova, Tyrkiet etc.) og især med Mellemøsten og Nordafrika – gør dem uvægerligt til et attraktivt mål for indvandrere. Ikke blot er indkomstkløften mellem de 15 gamle EU-lande i kerne-Europa og Mellemøsten/Afrika enorm, og den vokser også støt. I dag er Vesteuropas gennemsnitlige BNP pr. indbygger 11 gange højere end Sub-sahara. I 1970 var de vesteuropæiske landes BNP pr. indbygger syv gange højere. 

Den kløft vil med al sandsynlighed bestå flere generationer endnu, også selv om Afrika er begyndt at præstere højere vækstrater end EU. Under indtryk af den demografiske udvikling kan det sågar blive mangedoblet – Afrika er det kontinent med den højeste forventede befolkningstilvækst: Der bor i dag en milliard mennesker i Afrika syd for Sahara mod en halv milliard i EU – om 30 år vil tallene være 2,2 milliarder over for en halv milliard.

Men som alle ved, lægger indvandringsstrømmen et uholdbart politisk pres på de europæiske nationer. Det politiske system befinder sig i en permanent chokstilstand. Italien jamrer over at være ladt i stikken af sine europæiske partnere, og Østrig og Ungarn rejser grænsemure. Ja, der er ikke noget land, i hvilket det politiske billede ikke er berørt af indvandringssspørgsmålet som illustrereret af de højreskred, vi har set i lande som Holland, Sverige, Danmark og nu også Tyskland.

Ulighedspres

Den anden ’velstandsforbandelse’, der nærer den europæiske politiske lede, har at gøre med Europas egen stigende indkomstulighed. De europæiske landes øgede velstand beror ikke alene på stigende indkomster. Den baserer sig også på øget opsparing og velstandsakkumulation. Schweiz er ikke kun rigere end Indien målt på den årlige produktion af varer og tjenester (forholdet mellem de to lande målt på nominelt BNP pr. indbygger er 50:1). Schweiz er endnu rigere, hvis vi måler på akkumuleret velstand pr. voksent individ (her er forholdet næsten 100:1).

En implikation af ​​dette stigende misforhold mellem indkomst og velstand, når landene bliver stadigt rigere, er, at kapitalindkomster tenderer mod at stige hurtigere end BNP. Når velstanden er så stærkt koncentreret, som den er i alle rige lande, fører den stigende kapitalandel af den samlede produktion næsten automatisk til stigning i indkomstulighed.

Der sker helt enkelt dét, at de indkomstkilder, der er meget ujævnt fordelt (overskud, renteindtægter, udbytte) vokser hurtigere end de kilder, der er mindre ujævnt fordelt (lønninger). Når selve vækstprocessen således har tendens til at producere højere social ulighed, er det klart, at stærkere foranstaltninger til at bekæmpe eller afbøde samme kan blive nødvendige, hvis man vil undgå voksende politisk ustabilitet.

Men i Europa og USA hersker en politisk handlingslammelse og mangel på politisk vilje til at øge beskatning af de højeste indkomstgrupper, genindføre eller forhøje arvebeskatning eller gennemføre politikker, der begunstiger små snarere end store investorer. 

Lægger vi de to langsigtede megatrends – det fortsatte migrationstryk og stigende ulighed – sammen, og sætter vi dem over for den manglende politiske vilje eller evne til at finde holdbare løsninger på begge, er der intet overraskende i, at tidens politiske krampetrækninger kun tegner til at fortsætte, så langt vi kan se. Her nytter det ikke noget at skyde skylden på ’uansvarlige populister’ eller at hævde, at vælgernes præferencer bliver forvrænget af en syndflod af ’falske nyheder’. Problemerne er reelle. Og kalder på reelle løsninger.

Branko Milanovic er serbisk-amerikansk økonom, ulighedsforsker og forfatter til bl.a. Global inequality: A New Approach for the Age of Globalization (2016)

© Branko Milanovic og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Ervin Lazar
  • Kurt Nielsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Jørn Andersen
  • Espen Bøgh
  • Carsten Munk
  • David Zennaro
  • Christian Estrup
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • Troels Ken Pedersen
Steffen Gliese, Ervin Lazar, Kurt Nielsen, Poul Anker Sørensen, Jørn Andersen, Espen Bøgh, Carsten Munk, David Zennaro, Christian Estrup, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Den allermest ulighedsskabende og velfærdsundergravende faktor er skattely.
Her har EU fuldstændig tabt sutten.

Arne Albatros Olsen, Ervin Lazar, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Bisgaard Jensen, Tue Romanow, Flemming Berger, Henrik Peter Bentzen, Ib Christensen, Gert Romme, Jørn Andersen, Steen K Petersen, Espen Bøgh, Torben K L Jensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Arne Thomsen

Folkepension i Afrika ville mindske behovet for børn, der kan støtte i alderdommen - og dermed bremse befolknings-eksplosionen.
En europæisk Marshallplan for Afrika ville være nyttig, mulig og gavnlig - også for Europa.
Vor egen voksende ulighed ville det vel ikke være svært for venstrefløjen at lægge en realistisk plan for.

Ervin Lazar, Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Gert Romme, Jens Thaarup Nyberg, Steen K Petersen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Arne Thomsen, 10. juli, 2018 - 12:09

Punkt 1 minder om Indien og dens befolkningsmasser, og dertil medvirker kastesystemet - "livsvarig social uretfærdighed sat i system"!

En Marshallplan for Afrika er jeg derimod ikke sikker på vil være det rigtige, - der er for mange skurke i det afrikanske spil - herunder også fra vestens side, og det gælder på begge sider af Atlanten.

Udnyttelsen af råstofferne i Afrika sker af moderne vestlige virksomheder til spotpris i Afrika, og for dyre penge i den vestlige verden, og med store - næppe særlig meget beskattet i vesten, store fortjenester til virksomhederne, - der så til gengæld gerne betaler lidt småpenge til afrikanske ledere for beskyttelsen af deres virksomheder dernede.

Det sidste r nok en trafik der udhuler mere end den gavner den afrikanske udvikling, - som sagtens kunne betale sig selv, hvis den blev udbredt social som samfundsmæssigt infrastrukturelt, som igen ville give nye muligheder for landende.

Det sidste kan jeg også være enig i, - dog med det forbehold, at danskerne skal vågne op mentalt, og ikkehele tiden lade sig spænde for DF's vogn om utryghed og tomme løfter om tryghed, når alle "de sorte r sendt hjem", og børn er sat i fængsel.

Arne Albatros Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Espen Bøgh
Mon ikke det er DF, der er spændt for vælgernes vogn - og de vil gerne ha´ fart på (dvs. bevare tingenes tilstand).

Arne Thomsen

@ Espen Bøgh: Helt enig i at vi dominerer markedet overfor Afrika, dvs. køber råvarer billigt - og sælger færdigvarer dyrt.
Det er udregnet at være ca. 10 gange så meget værd som vores U-landsbistand.
Rimelige forhold her kunne måske overflødiggøre en "Marshallhjælp".
Med kolonifortiden in mente kan vi ikke moralsk undslå os.
Uden en sikret alderdom må man have mindst 2 sønner (patriarkat) - den ene kunne jo dø - dvs. 4 børn = befolkningseksplosion.

Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg synes, at vi skal passe på med at tale om afrikansk overbefolkning - det er immervæk et kontinent, der er 3 gange så stort som Europa.

Thorkil Søe, Martin Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

På mange måder har dog det der måtte være "særligt" ved de europæiske lande forandret sig på andre områder end indvandring. Går man tilbage til et historisk europa fra tidligere epoker var det vel hverken særlig fredeligt, måske heller ikke velstående, slet ikke demokratisk og overhovedet ikke "forenet". Muligvis har det engang været mere "nyskabende" og givetvis for mange landes vedkommende mere magtfulde og dominerende. Er europæere ved i for høj grad at opfatte det som en del af "naturens orden" fremfor noget historisk, at her, så langt, er forholdsvist ublodigt, ret mange forbrugsmuligheder og, endnu, forholdsvist godt samarbejde(precisering: lang tid siden åben krig)?

jan henrik wegener

PS: At det skulle være noget mere "naturligt" for os her, end for slægtningene på den anden side af Atlanterhavet at ordne tingene ret fredeligt må vel afvises, både nutidigt og historisk.

Arne Thomsen, 10. juli, 2018 - 16:38

"Helt enig i at vi dominerer markedet overfor Afrika, dvs. køber råvarer billigt - og sælger færdigvarer dyrt."

Ja det er rigtigt, men det var ikke lige den pæne" vinkel jeg havde i sigte med mine ord, mange afrikanske lande har diktatorer og de tjener altså ikke så lidt på den udvinding af de afrikanske råvarer, og pengene får de altså "et eller andet sted fra", når landet ikke selv står for udvindingen af dets egne råvarer, så udover de er diktatorer og de også korrupte når de modtager penge for beskyttelse af produktionen/udvindingen af disse råvarer, - men det er småpenge i forhold til de gevinster som de andre snupper.

De ansatte der benyttes til udvindingen af disse råvarer, er i det tilfælde ikke længere hentede slaver til salg i fremmede lande, men derimod blevet hjemlandsslaver for diktatoren og dem der korrumperer ham med de let tjente penge vestens folk hiver ud.

Eva Schwanenflügel

@ Nike Forsander Lorentsen
11. juli, 2018 - 16:42 :

"Det er vel ikke velstanden som er forbandelsen...det er da politikerne."

Ja, det er politikerne. De modigste bliver myrdet, og medierne er nærmest ligeglade.
Også når journalister bliver dræbt.
Hvorfor?