Finsk faglighed

Lise Richter rammer plet med sin kommentar den 29. juni i Information, når hun beskriver skolens ensidige faglighedsbegreb. For det er, som om kun evner og udfoldelsesmuligheder inden for de boglige fag har værdi og betydning for den enkelte og for samfundet.

Skolens boglige fagkreds fortæller implicit de unge, at kun præstationer, der kan testes på et tastatur ved en skærm og måles med digitaliserede statistikprogrammer, har betydning for deres fremtidige muligheder i samfundet.

Her har de danske politikere totalt underlagt sig den økonomiske samarbejdsorganisation OECD’s pædagogiske linje. Som selvbestaltet verdensregering for skole og uddannelse har OECD præcis dén pædagogiske magt og indflydelse, som politikerne i det enkelte medlemsland giver dem.

Selv om alle medlemslande foretager organisationens PISA-prøver, behøver de ikke at følge dens pædagogiske anbefalinger. Eksempelvis har topscoreren Finland valgt en helt anden linje i sine uddannelsesreformer end OECD. Her prioriteres de manuelle og kreative fag langt højere end i Danmark. For i Finland er målet med skolegangen en »dyb og bred læring, som tillægger alle aspekter af vækst i individuel personlighed, moralsk karakter, kreativitet, viden, etik og færdigheder samme værdi«, som Pasi Sahlberg udtrykker det i bogen Den Finske Skole.

Kjeld Kjertmann er tidligere lektor i dansk sprog og læsning ved DPU.