Klumme

Grottedramaet er ikke så væsentligt som Brexit, men det er gribende

De indespærrede drenge i Thailand er en global mediehistorie, der langt overskygger både Brexit-forhandlinger og Trumps besøg i Europa. Når journalistikken er mest effektiv, er den ikke altid væsentlig
Journalistik er også iscenesættelse af virkeligheden. Når den er bedst taler den både til hjernen, hjertet og maven. Når den er mest effektiv, er den måske ikke altid væsentlig, skriver Lasse Jensen.

Journalistik er også iscenesættelse af virkeligheden. Når den er bedst taler den både til hjernen, hjertet og maven. Når den er mest effektiv, er den måske ikke altid væsentlig, skriver Lasse Jensen.

Ritzau Scanpix

11. juli 2018

I en tid, hvor hvert eneste medie kæmper desperat for at komme til at fremstå som unikt, og hvor verden derfor ofte kommer til at fremstå ret forskellig, alt efter hvilket medie man vælger at begynde dagen med, er der alligevel nogle enkelte begivenheder, som bliver globale fælleshistorier.

De er ikke nødvendigvis væsentlige i den forstand, at de har – eller kan få – konsekvenser for tusindvis af mennesker. De rykker ikke ved verdens tilstand, hverken positivt eller negativt. De er. Og hver gang vi oplever dem som seere, læsere eller lyttere, afstedkommer de en debat om journalistikkens prioriteringer.

Et spørgsmål om prioritering

I skrivende stund er den formentlig – og forhåbentlig sidste – aktion i gang for at redde resten af de indespærrede fra et oversvømmet hulesystem inde i et thailandsk bjerg. Et drengefodboldhold og deres træner har i næsten to uger gennemgået et klaustrofobisk mareridt, som hele verden har fulgt med i.

Elitedykkere fra udlandet har deltaget i redningsaktionen. En af dem er omkommet. Hundredvis af korrespondenter er strømmet til Tham Luang i det nordlige Thailand. Herunder også danske.

12 thailandske drenges skæbne er næsten en større historie end Boris Johnsons afgang, Trumps rundrejse i Europa, vores længste og varmeste sommer i mands minde og de danske mediers årlige og massive fascination af en større musikfestival på en dyrskueplads i Roskilde.

På Facebook rejses endnu engang spørgsmålet om mediernes prioriteringer. Hvorfor får en lille gruppe drenge større mediebevågenhed, end millioner der sulter i Sydsudan eller Trump-administrationens brutale forsøg på at forhindre en ellers bredt støttet FN-resolution, der prioriterer mødres amning over brug af modermælkserstatning?

Scenen er sat

Vi, der er gamle nok, husker en af tv-historiens første store, direkte transmissioner: ’Miraklet i Lengede’ i 1963, da 11 indespærrede tyske minearbejdere blev reddet i 1963. I 2010 var redningen af 33 chilenske arbejdere, fanget i en lomme dybt nede i jorden i Copiapú-kulminen, overvåget af en hær af udsendte reportere fra hele verden.

I forhold til den store verdensscenes komplicerede, væsentlige konflikter er de thailandske drenge en ubetydelig dråbe. Udtrykket ’scenen’ er ikke tilfældigt. Teaterscenen er et lille lukket rum, hvor tilskueren skal underholdes, gribes, tvinges til eftertænksomhed eller måske endog vækkes til handling. Mediernes journalistiske scene er det samme.

Den opererer efter næsten samme principper. »Ej blot til lyst,« kan også fortolkes som, at der i underholdningen skal være et rent følelsesmæssigt, ikke nødvendigvis altid et opdragende, samfundsrelevant aspekt.

En nyhed, som i denne fragmenterede og segmenterede medieverden kaldes en segmentknuser, får alt, hvad den kan trække. Og der opstår en global medieeffekt, fordi situationen er en, hver eneste mediebruger dybt inde i sig selv kan genkende. Både frygten, men også håbet.

Noget af det første man lærer som journalist, er nyhedsfortællingens tre grundelementer: fascination, identifikation og information. Og selvom dramaet i Nordthailand udspiller sig dybt inde i et bjerg, kan hvert enkelt medie tage ejerskab til den ved at sende korrespondenter til stedet. De kan tilføje den dimension – eller illusion – at vi alle sammen er tilstede.

Børnepsykologen Per Schultz-Jørgensen sammenfattede det i Berlingske tirsdag: »Det rammer et dybt lag i vores eksistens, som drejer sig om sorg, tab og ængstelse. Samtidig har vi brug for helte, og dem har vi i form af dykkerne (...) i denne ene historie har vi på en gang heltene og ofrene, lidelsen og tabet – samtlige spillere på den store tragiske scene.«

Journalistik er også iscenesættelse af virkeligheden. Når den er bedst taler den både til hjernen, hjertet og maven. Når den er mest effektiv, er den måske ikke altid væsentlig.

Vores hjerner vil måske helt rimeligt råbe, at mediernes prioritering er helt forkert. Men alligevel vågner vi op hver morgen og tænker på drengene i Thailand.

De er også noget lettere at kapere end Brexit, Trump, klima- og migrantkrise. Også fordi der er en happy ending indenfor rækkevidde. Dem er der ellers ikke mange af for tiden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Henrik Leffers
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Espen Bøgh
  • Torben K L Jensen
  • Ruth Gjesing
  • Katrine Damm
  • Grethe Preisler
Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Henrik Leffers, Bjarne Bisgaard Jensen, Espen Bøgh, Torben K L Jensen, Ruth Gjesing, Katrine Damm og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, man kan være fræk at sige at det er flintrende ligegyldigt for os i Danmark, og at ethvert minut vi bruger på Grotte-sagen er et minut der ikke bliver brugt på vedkommende nyheder. Dermed ikke sagt at jeg ikke selv har brugt timevis på sagen... Det er jo hamrende spændende! Men nyheder er det ikke. Måske det er en form for light-nyheder eller nyheder-Zero? Nyheder der tilfredsstiller forventningen om at involvere sig i samfundet, men som reelt ikke beskæftiger sig med det samfund vi selv lever i?

Grethe Preisler

Breaking news
- alle de 12 thailandske drenge og deres træner er ude af grotten igen, og de udsendte danske 'gentlemen of the press m/k' kan rejse hjem og fortsætte med business as usual og rapportere videre om Trumps rundrejse i Europa, Englands problemer med udmeldelsen af EU og to små piger i havsnød på en oppustelig plastiksofa i fralandsvind på Moesgård strand lidt syd for Århus.

Eva Schwanenflügel, Runa Lystlund, Vibeke Hansen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Jeg må tilstå, at jeg ikke har fundet grottedramaet gribende - selvfølgelig forfærdeligt for de involverede, men ellers uvæsentligt.
I Japan er 149 døde, 59 savnede og 2 millioner evakuerede pga voldsom regn.
Sidst jeg kiggede efter dør der - hver dag - i omegnen af 23.000 børn af sult på kloden.

David Breuer, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, lone hansen, Morten Simonsen, jørgen djørup, Flemming Berger, Rolf Andersen, Hans Aagaard, Runa Lystlund og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Søren Clausen

En hulemands journalist kunne ikke skjule sin begejstring og kom uforvarende på live TV til at omtale begivenheden som et event. Mere ligegyldigt ville det også være og tilsvarende lille indsats, hvis der hver dag omkom 20.000 børn i en grotte. Det svarer nogenlunde til det antal børn som dagligt dør af sult.

Eva Schwanenflügel, Hans Aagaard, Vibeke Hansen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er så sandt fru Grethe Preisler

Men nu er alle børn ude af hulen i sikkerhed, medierne har kun den skrækkelige gruopvækkende virkelighed med Brexit, Donald Trump og fake news behovet konstant stigende fra de samme medier, så yderlig deregulering kan foretages af verdenshandlen, for sikring af klimakatestrofe skabende forbrugsdrevet vækst skabt på olie, gas og kul afbrænding, så kapitalakkumulationen kan holde kørende, uden befolkningerne får sandheden om konsekvenserne at høre.

Der må hurtigst muligt findes nye børn i huler, så medierne igen kan fortie sandheden på hele sendefladen 24/7.

Katrine Damm

Søren Clausen, hvis det "kun" er 20.000, må det vel nærmest betragtes som glædeligt :-(

Først og fremmest er Grottesagen og f.eks også ubådsmordet på Kim Wall en fest for pressen. En nyhed der strækker sig over uger og måneder, en legemesdel af gangen - det kan ikke slås af andre typer nyheder. Læserne kan ikke undgå at læse om det, og pludselig er man fanget og vil have slutningen med, underordnet hvor relevant det egentlig er.

Eva Schwanenflügel og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

De har som altid fuldstændig ret, hr. Philip B. Johnsen,

Men selv et dagblad, der som nærværende skilter med at være 'uafhængigt af partipolitiske og økonomiske interesser', kan ikke blive ved med at udkomme uden indtægter fra læsere, der køber det i løssalg, abonnenter, der tager det, som det er, plus forretningsfolk og foreninger, der betaler for at annoncere med deres varer og tjenesteydelser i det.

Anders Sørensen

Det er NETOP denne slags historier, der samler os. Det er en historie som denne, der gør det værd at bekymre sig om livet generelt. Om at være menneske. Det fortæller historien om, at uanset hvor svært det ser ud, kan vi reddes. Det er en sindssygt vigtig historie fortalt i et meget enkelt dramatisk narrativ. Derfor er den vigtig.

Der er altid flere døde et andet sted. Der er altid folk, der har det værre. Der er folk på overførselsindkomst i Danmark, der sulter. Der er folk i de varmere lande, der sulter endnu mere.

Eva Schwanenflügel, Børge Neiiendam og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Graduering af nyheder er meningsløs. Der er to spillere, de der afsender nyhederne og de der modtager dem. De der sender nyhederne har til den yderste grænse afstemt indholdet med de, der modtager dem.
Er der nogen der protesterer over , at vi hver dag fra morgenstunden sendes ud i dagligdagen, med de mest horrible 'nyheder,' der kan findes frem?.
De mest brutale 'nyheder' er den række af forbrydelser mod menneskeheden som udgøres af en lang række folkedrab,USA's atombomber over Hiroshima og Nagasaki, Nazisternes udryddelser og meget mere, 'nyheder' som de der bringes idag ikke når til sokkeholderne.
Som underholdning bringer verdens tv stationer autentiske 'krigsfilm' med 'levende' billeder også DR bl.a. med close-up af nakkeskud i farver.
Gamle nyheder? slet ikke, evigt unge
Livet er usynliggjort af 'nyheder'

Grethe Preisler

Et vers fra den gamle poesibog

"Hvad øjet ikke ser, og øret ikke hører,
kun sjældent hjertet rører."

Philip B. Johnsen

Der er en anden lille observation, jeg gerne vil dele med Fru Grethe Perisler.

En lille observation af det ellers Donald Trump kritiske CNN, der virkelig vedvarende har udstillet alle præsidentens udskejelser med manipulation af vælgere med Facebook’s hjælp til Cambridge Analytica og Robert Mercer, men kaldt for russerne af CNN.

Der har været næsten konstant CNN dækning af drengenes redning i flere dage så godt som 24/7, intet andet end de samme billeder af grotten, et helt tydeligt behageligt frirum fra den massive Donald Trump dækning.

Men det faktum, at hvad Donald Trump faktisk ønsker at opnå, med straftold på vare fra allierede mf. ikke er den af CNN og pressen generelt påstået protektionisme, men i virkeligheden en total frihandel, nøjagtigt det pressen selv tilbeder, men helt åbentlyst uden klimabeskytning og nogen anden beskydning af miljø, sundhed eller arbejdsforhold.

Det er selvfølgelig ikke så mærkeligt, for det vil udstille manglen på alternative kandidater til posten, som leder af hele den frie verden, med en væsentlig anderledes politik, for hvordan kan CNN finde virkelige alternativer til de stenrige ejer af nyhedsbureauet, der selv bliver rige på investeringer i denne ikke bæredygtige verdenshandel, der ikke samtidig vil udstille alle løgnene om forbrugsdrevet økonomisk vækst på olie, gas og kul afbrænding, der skaber de menneskeskabte klimaforandringer og manglen på alternativ energi.

Eva Schwanenflügel, Holger Madsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvad er bedre end en Morten Korchsk historie med lykkelig udgang i krisetider - hvad i høj grad minder om de sort-hvide tårepersere fra den store depression i USA og Europa. Folket har brug for opium.

Grethe Preisler

@Hr. Philip B. Johnsen

Kvitterer herved for modtagelsen af Deres venlige epistel af d.d. kl. 17.32 dansk tid, men beklager at være ude af stand til at pege på en kandidat til posten som fremtidig leder af hele den frie vestlige verden.

Ikke mindst hvis kandidaterne til denne betydningsfulde tillidspost skal headhuntes blandt medlemmerne af den nuværende danske lovgivende forsamling.

Idet jeg takker for tilliden forbliver jeg etc.
Med venlig hilsen

Det her er selektiv nyhedsformidling så det batter. Hvis hændelsen drejede sig om en flok minearbejdere i Tanzania eller Bolivia eller Papau, så ville det højest får et par linier - i alt.
Når Der bruges så meget krudt på Thailand, er det fordi der årligt rejser flere tusinde danskere på ferie der, og derfor er der mange, der føler de har en slags tilknytning til landet.
Var det sket i United Bluff, ville nyhedsdækningen rydde alle forsider og sendeflader - væg-til-væg 24/7.

Så man kan ikke følge med i drengenes redning fra grotten og samtidig orientere sig om briternes Brexit-tumult, Trumps totaltstrittende tweets om-hvad-som-helst, Sydsudans korrupte nedsmeltning siden oprettelsen af landet, europæernes migrant-konflikt? - og fortsæt du blot, Lasse Jensen. Et virkeligt dinosaur-synspunkt fra en tid, hvor de rigtige medier - danske dagblade på print - fortalte historien.

Katrine Damm

Selvfølgelig kan man det, Steen Voigt, det vi taler om er proportionerne i nyhedsdækningen og følelsespornoen.

Skinbarligt nonsens, Katrine Damm. Følelsesporno? Det er et drama fra det virkelige liv, som alle kan forholde sig til. Proportionerne i nyhedsdækningen?. Hvis DU ønsker det, kan du opsøge journalistisk dækning af alle væsentlige emner på kloden - på tysk, dansk, engelsk fransk, svensk. Digitalt og på print. Nej, Lasse Jensen opstiller en falsk modsætning, som var gangbar dengang, store danske printmedier plus DR/TV2 havde monopol på sandheden. Og nogle af dem tror sgu' stadig, de har det der ophøjede, bedrevidende monopol. 'Førende danske medier mener dette og hint om dit og dat'...blah. Og ja, rigtig god journalistik behøver ikke altid at grave, men blot kolportere den menneskelige historie. Den kan nemlig også føre til refleksion.

Eva Schwanenflügel

@ Steen Voigt
11. juli, 2018 - 18:17 :

"Skinbarligt nonsens, Katrine Damm. Følelsesporno? Det er et drama fra det virkelige liv, som alle kan forholde sig til. Proportionerne i nyhedsdækningen?. Hvis DU ønsker det, kan du opsøge journalistisk dækning af alle væsentlige emner på kloden - på tysk, dansk, engelsk fransk, svensk. Digitalt og på print."

Måske befinder du dig på Månen, Steen Voigt.
Du har således ikke oplevet, hvordan ALLE nyhedsagenturer, TV-stationer og aviser har dækket dramaet om det thailandske fodboldhold 24/7?
Det er synd, for alle andre end dig har måttet se på redningsaktionen tidligt og silde i BREAKING bjælker.

Udover det, så har de thailandske myndigheder udtrykt stor bekymring for om fodbolddrengene nu ville blive ladt i fred for at kunne restituere, for journalister har allerede trængt ind på hospitalet hvor de udmattede drenge var indlagt, og bestukket sig til fortrolige oplysninger.

Det handler således slet ikke om drengenes overlevelse, men om hvor stort et oplag aviserne får.

I øvrigt er din retoriske nedladenhed langt under bæltestedet.

Eva S. Retorisk nedladenhed langt under bæltestedet. Undskyld mig, men den informerende, journalistiske verden er altså ændret. Hvis du ikke orker at se gule bjælker om hint eller dette, så sluk for dit tv eller din skærm eller søg oplysning andre steder. Og der er nok af dem. Og nej, jeg befinder mig ikke på Månen, men jeg har en selektiv tilgang til nyheder. Selvfølgelig vil medier have interviews med drengene. De fleste kommercielle medier lever af indkomster fra abonnementer/annoncer, så en god historie er indkomstgenererende. Sådan er det. Du kunne næppe læse Information, hvis ikke den blev støttet af skatteyderne. Det principielle for mig i denne sag er, at god journalistik kommer i mange varianter og ikke, hvad der lige passer dig eller andre. Mollerup er i Politiken ud med samme sang som Lasse Jensen med en opsang til medierne om, at 'Yemen er en katastrofe og I dækker nogle drenge i en grotte i Thailand'. Javel. Hvad med anarkiet i DR Congo, der i årevis nu har kostet x-tusindvis af liv. Eller Cambodia, hvor Hun Sen nu synes at være en de facto diktator. Eller Venezuela, hvorfra flygtningen strømmer ind i Bralsiilien? Hvis du ikke kan blive berørt af en redningsaktion, der har samlet frivillige fra mange lande med store kompetencer og ender i et brag af lykkefølelse for dem, de reddede drenge, deres famlier og formentlig en hel nation, så tjah.

Eva Schwanenflügel

@ Steen Voigt
11. juli, 2018 - 21:19

"Hvis du ikke kan blive berørt af en redningsaktion, der har samlet frivillige fra mange lande med store kompetencer og ender i et brag af lykkefølelse for dem, de reddede drenge, deres famlier og formentlig en hel nation, så tjah."

Selvfølgelig er jeg ramt følelsesmæssigt.
Det er alle.
Men det retfærdiggør ikke at levere nedladende bemærkninger.

Eva S. Jeg reagerer på et ord som 'følelsesporno' og på en falsk modsætning i denne sammenhæng. Og hvordan jeg opfatter flere danske mediers selvopfattelse trods en markant ændret position for dem i både en dansk og international sammenhæng, står jeg gerne ved. Hvis du synes det er nedladende, så er det ok med mig.

Katrine Damm

Orv, Steen Voigt, her kom det da virkelig op at ringe.
Står ved betegnelsen 'følelsesporno' og at det handler om proportioner i nyhedsdækningen OG prioriteringer i dækningen.
Jeg lytter rigtig meget til taleradio, og det har været bizart, hvor meget, det har fyldt i timenyhederne. Sammenlign lige med katastrofen i Japan.
Det er så åbenbart nemmere at forholde sig til tolv drenge og deres træner(som jeg faktisk har tænkt har fået meget lidt opmærksomhed, ung mand i ekstrem situation, som var nødsaget til at agere voksen og kompetent i så grænseoverskridende en situation) end
så mange af andre forfærdelige ting, fx det fact at der dør et sted mellem 20.000 og 23.000 børn af sult - hver dag! - på kloden.
Det er det jeg mener med proportioner.