Læserbrev

Hvem vil dog være bankdirektør?

Hvis min søn spørger mig, om han skal tage arbejde som murerarbejdsmand eller uddanne sig til bankdirektør, vil mit svar være indlysende: murerarbejdsmand
10. juli 2018

I sin leder i Information den 3. juli om, at klassesamfundet er tilbage, skriver Mette-Line Thorup, at røde og blå statsministre har sat »politiske kræfter ind på fortsat at give murerarbejdsmandens datter mulighed for at blive bankdirektør«.

Med de mange afsløringer inden for de sidste år af inkompetente og uhæderlige bankdirektører, der har fået aftrædelseshåndtryk i millionklassen, er udtalelsen fra Thorup bekymrende.

For hvem har lyst til, at ens søn ender som direktøren for Danske Bank, Thomas Borgen, som har deltaget i hvidvaskning af milliarder af kroner gennem bankens afdeling i Estland?

Thomas Borgen ser med stor alvor på anklagerne, er overrasket over omfanget og lover at komme helt til bunds i sagen, siger han på tv helt uden at blinke.

Men hvis min søn spørger mig, om han skal tage arbejde som murerarbejdsmand eller uddanne sig til bankdirektør, vil mit svar være indlysende: murerarbejdsmand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Larsen
Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu