Læserbrev

Informations upræcise venstrefløjspolitik

Desværre fremgår det sjældent, hvem eller hvad venstrefløjen omfatter i Informations dækning. Det er et problem, når Information gør sig klog på alt det, denne Venstrefløj gør forkert
25. juli 2018

Der går sjældent en uge, uden at Information bringer en artikel om noget af alt det, venstrefløjen gør forkert. Og det er ikke så lidt – vistnok nærmest alt.

Desværre fremgår det sjældent, hvem eller hvad denne venstrefløj omfatter. Men hvis forfatterne kun tænker på de partier, der fører venstrefløjspolitik, er vurderingen korrekt.

Den ægte venstrefløj udvikler nemlig sin politik på grundlag af forskning i og erfaringer med almene forhold samt humanisme og langsigtede konsekvenser for samfundet som helhed. Og så er det naturligvis svært for den – oftest umuligt – at få noget gennemført.

Det bør den indse og i stedet lave politik på grundlag af fordomme, mediehistorier om særtilfælde, egne mavefornemmelser, magtfulde særinteresser og ikke mindst løfter om flere penge til forbrug for den størstedel af vælgerne, der allerede har mange penge til forbrug. Hvor svært kan det være!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer