»Aldrig har nogen mand i noget land haft nogen som helst gavn af en dansk bog.«
Ordene stammer fra Þorleifur Repp, en af 1800-tallets mest indædte danskerhadere i Island.
Repp var noget af en særling, og jeg henviser ikke til citatet for at give ham ret. Jeg citerer ham for at gøre opmærksom på, at Danmark og Islands fælles erindringer rækker langt tilbage til en tid, hvor forholdet ikke byggede på ligeværdighed.
Nogle mindes en ofte velmenende herrenation, som forsøgte at komme det gudsforladte folk til undsætning, men hvor samtlige forsøg på fremskridt enten røg i havet eller blev gnavet i stykker af får. Andre et fattigt folk, som ønskede at stå på egne ben og finde sin egen måde at overleve på i et mindre begunstiget land; og rent faktisk lykkedes med det til sidst.
Nogle erindringer er svære – for begge parter – og ofte skal der ikke meget til at rippe op i gamle sår. Det fornemmede jeg, da jeg i mine unge år arbejdede som rengøringsassistent på et dansk plejehjem, hvor de gamle beboere ønskede at diskutere Islands løsrivelse fra Danmark i 1944 med mig. Jeg nøjedes med at smile undskyldende, hvorefter de stak mig et bolche, og jeg gik videre med gulvvasken.
Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan to gamle forbundsfæller opfører sig over for hinanden. Der gemmer sig nemlig stærke følelser bag vores smil og venlige attitude.
Mens mange islændinge har mindreværdsfølelser over for danskerne, synes nogle danskere at betragte Island som selveste kronjuvelen, der gik tabt; barnet, som flyttede hjemmefra uden at sige farvel.
Mange af os blev grebet af flovhed, da nyrige finansfyrster gik i gang med at opkøbe det meste af Strøget – på kredit – for at vise danskerne, hvordan man driver et storcenter eller udgiver en avis – med forudsigelige, kongelige konkurser til følge. Og vi blev kede af det, da danske butiksassistenter klippede islandske kreditkort i stykker under det økonomiske sammenbrud.
Pli og Pia
Når vi nu er godt i gang med at fejre Islands selvstændighed over hele landet, er det naturligvis uheldigt, at vi bliver ved med at tale om Pia Kjærsgaard, om hendes besøg i Island og om islandske parlamentarikeres protester mod hendes tilstedeværelse.
Men Pia Kjærsgaard er ikke hvem som helst. Når Pia omtaler os islændinge som vogtere af den nordiske ånd – eller hvordan hun nu udtrykte det – lyder ordene anderledes ildevarslende, end hvis ordene kom fra en tilfældig Preben eller Karen. Alt, som Pia siger, tillægges en signifikans på baggrund af hendes tidligere udtalelser og handlinger.
Hun er for længst trådt over stregen, og dér befinder hun sig stadigvæk. Uanset hvilke insignier, hun er blevet tildelt, er der ingen vej tilbage. Det er blot insignierne, som skrider. Fra hendes læber får ordet ’nordisk’ en anden betydning, end hvis det kom fra en person, som ikke har spyet så meget gift og galde over mennesker, der ikke har gjort sig skyldige i andet end i ikke at være nordiske.
Vi har med en person at gøre, som er nået langt ved at provokere, splitte og såre, ved at afprøve og udvide grænserne for en acceptabel debat og højlydt udtale det forbudte, som de fleste nøjes med at tænke i deres mørkeste stunder.
Stordani
Pia Kjærsgaards reaktion på de beherskede protester var interessant. Hun, af alle mennesker, begyndte at belære andre om pli. De parlamentarikere, som havde udtrykt deres holdninger, beskrev hun som »uopdragne« børn.
På islandsk har vi et ord for en hoven dansker: en stórdani. Og det er sådan, en stórdanit stadigvæk opfatter det islandske folk: som børn, der enten er lydige og velopdragne eller uopdragne. Underforstået: Der er ikke længere nogen voksne til at holde styr på de urnordiske møgunger.
Pia Kjærsgaard har i årevis malet fanden på væggen, når hun har talt om indvandrere. Hun har ikke holdt sig tilbage. Intet har været mindre kendetegnende for hendes udtalelser end ’pli’.
Med sine ord har Pia Kjærsgaard været med til at skabe en atmosfære, hvor det anses som stuerent at antaste forbipasserende på grund af deres udseende eller påklædning, ikke mindst kvinder med tørklæder. Ved markeringen af løsrivelsen fra Danmarks herredømme er Pia ikke en særlig heldig repræsentant for sit folk. Det kan vi godt tillade os at give til kende over for danskerne. Ja, egentlig handler det bare om pli.
Guðmundur Andri Thorsson er forfatter og medlem af Altinget for Socialdemokraterne
Pia Kjærsgaard i Island
Fejden mellem DF-formanden for Folketinget og aktivistiske islandske politikere fortsætter.
Det begyndte med, at en række islandske politikere udvandrede, da Pia Kjærsgaard skulle holde tale i anledningen af 100-året for Islands selvstændighed. Kjærsgaard sagde efterfølgende, at islændinge ikke opførte sig demokratisk – og så er vi i gang.
Seneste artikler
Pia Kjærsgaard bragte et tydeligt billede af Europas højredrejning med sig til Island
6. august 2018Vi islændinge er så få, så pæne og så langt væk, at vi tror, vi ikke behøver tage stilling til verdens store spørgsmål. Når islændingene har reageret så voldsomt på Pia Kjærsgaards besøg, skyldes det, at hun konfronterer os med den kendsgerning, at vi ikke bare kan se den anden vej, mens fascismen sniger sig ind i EuropaIslandsk forfatter: Sagens kerne er, at Folketinget har hædret en person, der ligesom Trump og Le Pen har excelleret i menneskefjendtlige udtalelser
6. august 2018Debatten om Pia Kjærsgaards tale til fejringen af 100-året for Island fortsætter. Grunden til den voldsomme islandske reaktion er, at islændingene ikke har kunnet forestille sig en person med hendes synspunkter som Folketingets formand, skriver den islandske forfatter Jón Kalman StefánssonPia Kjærsgaard: Det lugter af islandske mindreværdskomplekser, når Thorsson anklager mig for fortidens koloniale synder
31. juli 2018Jeg var endnu ikke født, da Island var en dansk koloni. Alligevel anklager Guðmundur Andri Thorsson mig for at opføre mig som en hoven, dansk koloniherre. Dermed kaster han sig ud i den velkendte fortælling om, at nulevende generationer bærer et ansvar for alle fortidens koloniale synder. Det bidrager ikke til andet end yderligere splittelse
Pia K ligger som hun har redt - titulerer sig som Folketingets Formand også i værdipolitiske sammenhænge med DF-holdninger
Så hun er IKKE troværdig repræsentant for Danmark og reaktionen fra Island er berettiget!!
28/jul/2018
Hvem har dog fået sig selv til at invitere Pia Kjærsgaard ?
Venlig hilsen
Claus
Bare de Danske Socialdemokrater var mere som de Islandske.
HUH !!
Guðmundur Andri Thorsson, tak for de rigtige ord, og lige en reminder om, at Pia Kjærsgaards holdninger "kun" deles af 20% af den danske befolkning, hvilket trods alt er et betydeligt mindretal - trods af den store indflydelse.
Pia Kjærsgaard og hendes "åndsfæller" illustrerer mere problemstillingen i, at det at have onde hensigter giver mere omtale end det at have god hensigter.
Meget fin kommentar, Guðmundur Andri Thorsson
/O
stórdani. - Pragtfuldt ord.
Uha, nu får "forurettelsens furie" (G. Metz) endnu mere fråde om munden....
Gå i dækning, Information.
Spøg til side:
Vel talt, Gudmundur.
Furien repræsenterer IKKE Danmark.
Det må snart være klart for alle, at vi ikke kan være bekendt at sende hende nogen steder hen.
@ Anders Hede
På intet tidspunkt har jeg talt om integrationsproblemer i Frankrig, det ved jeg ikke rigtigt hvorfor du konkluderer noget ud fra..?
Jeg mener faktisk ikke, at vi har særlige integrationsproblemer i Danmark.
I løbet af de seneste 5 år er kriminaliteten faktisk faldet, og den eneste grund til at tale den op er de Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstres magtgale diskurs.
Alene det at vedtage at "ghetto" er et ord, der skal tilføjes i det danske vokabularium og politik er sigende.
Når man taler nogen ned, følger 'folkesjælen' som regel med. Det er desværre set utallige gange før i historien.
Det hedder syndebuks-mentalitet.
Et rigtig godt ord "stórdani". Det betyder vist noget i retning af storhedsvandvid eller dansk ignorant.
Endnu engang kan man se, at islændinge er 20 år bagefter i alt. Tak for det sjove opråb fra halvfemserne, hr. Thorsson.
Det er umuligt, at få fanatiske folk til at ændre holdning. PK har i årevis stået for den mest hadefulde retorik i folketinget godt hjulpet af Inger.
At vi kan have sådanne nogle hyæner siddende er en skændsel. O nuancer kun had og fra Inger S direkte usandheder.
Faktisk værre end Pia K.
Martin skov. Hvordan bagud, det må du uddybe hvis du kan.
Tak for brølet, Gudmundur Andri, men rammer du plet? Jeg oplever selv en vis splittelse her, måske som følge af både dansk og islandsk baggrund. Så meget som jeg foragter Pia Kjærsgaard som politiker med særligt og dybt ansvar for at have banet ny vej mod dumheds-afgrundens skræmmende os-dem samfundsudvikling, lige så meget synes jeg at stillingen som Folketingets valgte formand fordrer en vis respekt om embedet nærmest uanset hvem der besidder det. Inviterer man en sådan, legitimt udpeget person på denne temmelig ærefulde og temmelig uangribelige post, så opfører man som demokrat, især som demokratisk repræsentant, pænt, eller bliver helt hjemme, hvis man ikke kan lide lugten i bageriet. Men så igen, når jeg læser om Pias reaktioner på smålighederne, så bliver jeg forstemt og kommer til at tænke på et dansk udtryk, nærmest ganske modsat til Gudmundurs 'stordani', nemlig: "Når skidt kommer til ære, ved det ikke hvordan det skal være". Pia Kjærsgaard kan vel ikke med særlig stor rimelighed kaldes 'skidt', der er kommet til ære, men alligevel kan jeg ikke slippe af med følelsen af, at vi her mere har at gøre med noget der er for småt, end noget der er for stort.
Når debatten er om Folketingets formands opgaveløsninger,så vil jeg fremhæve en venstremand Christian Mejdahl han blev Folketingets forman efter Ivan Hansens død(ham der blev formand efter lodtrækning) i 2003 og sad til 2007 , hvor Fogh Rasmussen gjorde Thor Pedersen til formand (ham der ellers blev på finansministerposten efter at være afsløret i fifleri med sin egen landbrugsstøtte).
Christian Majdahl var en rigtig god formand , der delte "vind og vejr" neutralt og aldrig ytrede sig offentlig, som Venstremand. Han evnede at tale neutralt om politiske emner.
LLR lader inger S sidde, for at beholde DF som støtteparti de venstre vælgere med tal på hjernen
@Dorte Sørensen
netop - og desværre har Pia K præsidiets opbakning : med titel som Folketingets formand kan hun politisere uhæmmet også værdipolitisk.Undertegnede fik afvist klage over Pia K.
Jeg mener hun kan skrive, hvad hun vil men IKKE med formandstitlen som signatur
Når hun så insisterer, er kritikken også fra Island ok : Folketingets formand skal vurderes som Pia K og IKKE repræsentant for Folketinget / DK!
Vedrørende artiklens emne
Artiklen omhandler det historiske forhold mellem Island og Danmark. Kommentarer vedrørende indvandring og demografi på Island henvises til artiklerne Pia Kjærsgaard er som et pubertetsbarn, der råber: Kan I ikke se, jeg er blevet voksen? og Det pubertære overlader jeg til Informations leder, hvor disse emner allerede er debatteret udførligt.
Debatvært
Espen Fyhrie
“Men Pia Kjærsgaard er ikke hvem som helst. Når Pia omtaler os islændinge som vogtere af den nordiske ånd – eller hvordan hun nu udtrykte det – lyder ordene anderledes ildevarslende, end hvis ordene kom fra en tilfældig Preben eller Karen. Alt, som Pia siger, tillægges en signifikans på baggrund af hendes tidligere udtalelser og handlinger.”
Fortsat:
“Med sine ord har Pia Kjærsgaard været med til at skabe en atmosfære, hvor det anses som stuerent at antaste forbipasserende på grund af deres udseende eller påklædning, ikke mindst kvinder med tørklæder.
Ved markeringen af løsrivelsen fra Danmarks herredømme er Pia ikke en særlig heldig repræsentant for sit folk. Det kan vi godt tillade os at give til kende over for danskerne. Ja, egentlig handler det bare om pli.”
Citat Guðmundur Andri Thorsson
Guðmundur Andri Thorsson, medlem af Altinget for Socialdemokraterne står vagt om de sociale, solidariske og demokratisk politiske værdier, der bygger på den bedste samlede forhåndenværende konsensus om videnskablige evidens, hvilket tydeligt virker meget fremmed og anderledes end normen i dansk politik.
Denne videnskablige faktuelle virkelighed påpeger, at de samlede genererede og fortsat idag stigende CO2 udledningerne, er direkte proportionalt med antallet af flygtninge til Europa.
Bred konsensus i dansk politisk behandling af minoriteter, minder om tidligere dansk imperialisme, for nogle politikere i Grønland, på Færøerne og Island, naturligvis er nogle danske politikere, mere end andre, fortalere for denne førte politik og opfattes som stórdani.
Jeg kunne tænke mig at spørge artiklens forfatter, hvorfor islandske politikere bruger så megen tid på Pia Kjærsgaard racisme og mindre på moralkodexen for islandske politikere?
Nu er jeg ikke en, der beundrer PK eller hendes politik, men jeg mener, at neopotisme er ligeså dårlig isme som racisme. Neopotisme er desværre indvævet u det islandske samfund.
Jeg opholdt mig i en mindre islandsk by for en kort tid siden, hvor et byrådsmedlem/tidligere medlem af kommunalbestyrelen nu altingsmand for et politisk parti, i flere år har udformet en stor del af byens nybyggeri i centrum. Hvis det nu bare havde været et godt byggeri. Hvordan hænger denne moral sammen med fordømmlsen af PK? Burde man ikke gribe i egen barm i partiet? Det er muligt, at dette ikke er ulovligt, men moralsk anstødeligt er det. Dette minder mig om, at Pia Kjærsgaards mand bliver formand for statsrevisorene i DK.
Findes der nogle islændinge, som svarer til højdanskere, som ikke behøver at følge almindelig moralkodex?
Har politikere ingen moral?
Hvorfor blev selve nationen ikke inviteret til Thingvellir, men kun altingsmænd og de såkaldte bedre borgere ("háíslendingar")?
I øvrigt mener jeg, at det var ufornuftigt at udvandre fra PK's tale. Handlingen var vand på PK's mølle. Handlingen skaffede hende endnu længere taletid.
Rettelse
ivævet i det islandske samfund..
Søren Lystlund
Det er for såvidt irrelevant, nogle politikere brugte deres demokratiske ret til at vise deres utilfredshed ved at udvandre fra tinget, hvad tilhængere af Pia og andre tillæger denne handling af betydning, er for såvidt sagen uvedkommende, pointen er, at de der udvandrede protesterede.
Rettelse
Pia Kjærsgaards..
Philip B Johnson
Det er du i din demokratiske ret til at mene.
I øvrigt kendte mine venners familiemedlemmer forfatterens bedstefar, som var en hædersmand.
Jeg vil præcisere, at det var forfatterens morfaren mine venner kendte.
Der sidder rundt omkring giftedderkopper, der venter på, at ofret skal komme forbi.
Giftedderkopper har trods navnet en høj moral og et højt etisk niveau.
Anderledes er det med den menneskelige udgave, der anvender giften for giftens skyld og for at hugge til, for at tilfredsstille den indre dæmon, som mennesket besidder og har demonstreret igen og igen, Hiroshima, Nagasaki, Vietnam,1. og 2. verdenskrig, listen er uendelig.
Vi henviser ofte, negativt ment, til en dyrisk tilværelse. Faktum er, at dyrene alle har en høj moral og et højt etisk niveau, målt med de menneskelige normer. Mennesket når ikke dyrene til haserne.
Et giftigt indlæg fra en menneskegjort giftedderkop kan man kun trække på skuldrene af som det overflødige indlæg det er.
Ytringsfriheden misbrugt til at fremhæve sig selv.
Århhh.. hvor er jeg altså træt af folk der bare er så bedrevidende at de helt ureflekteret går i kollektivt selvsving.
Som nu i nogle af de sidste tids opgylp i forbindelse med fejringen af 100-året for at Island i praksis blev en suveræn stat. Og dog! for indtil 1944 forblev Island i personalunion med Danmark. Hvilket betød at Island og Danmark havde fælles konge. (Konger havde dengang stor symbolsk betydning!)
I den festlig anledning var altingets samling på nationaldagen den 17. juli flyttet fra Reykjavik til det gamle tingsted ved Thingvellir.
Danmark var repræsenteret af folketingets formand, men da selvsamme formand også hedder Pia Kjærsgaard benyttede medlemmerne fra det islandske piratparti anledningen til at markere sig ved at nægte at deltage i tingets samling.
Det forlyder dog at selvsamme protestpolitikere ikke holdt sig for fine til at til at deltage i den efterfølgende fest.
Nu var det altså ikke formanden for Fremskridtspartiet, man havde inviteret, det ville have været malplaceret, men det danske folketings formand. Det er et faktum der nok gik det hen over hovedet på kritikerne der beskriver Pia Kjærsgaard som ekstremt fremmedfjendsk. Ja, på Facebook skriver en herboende islandsk kvinde at Pia ligefrem giver hende myrekryb.
Som politiker har man behov for at markere sig, og det har piratpartiet sandelig gjort. Desværre som et populistisk parti båret frem af de rigtige meninger. Og ”de” kan ikke diskuteres. Altså den evige sandhed og den rigtige mening, der jo har det bedst hvis den ikke bliver modsagt.
Nu har dagbladet Information så lagt spalteplads til socialdemokraten Guðmundur Andri Thorsson. En ivrig herre der ikke vil stå tilbage for Piraterne. Overskriften lyder:
”I Island har vi et ord for en, der som Pia Kjærsgaard opfører sig som en hoven, dansk koloniherre: En ’stórdani’.” Anledningen er at Pia efterfølgende omtaler Piraternes protestaktion for barnlig.
Ved at trække begrebet stórdani op af hatten udstiller Guðmundur Andri Thorsson det særlige forhold at et mindreværdskompleks undertiden følges af storhedsvanvid. For de forhåbentlig få islændinge, der stadig lever i denne vildfarelse, er der således ingen grænser for de lidelser og den udbytning den imperialistiske kolonimagt Danmark har forvoldt Island. Havde danskerne f.eks. ikke fastholdt sit handelsmonopol havde Island langt hurtigere udviklet sig til en moderne industrination. (Monopolet blev ophævet 1787!) Forfatteren Halldor Laxness hævdede at Rigsfællesskabet var baseret på et ulige forhold, der havde beriget Danmark og ødelagt det højtudviklede samfund, som havde præget øen i middelalderen, og som havde skabt velstand og verdenslitteratur i form af sagaerne. Fx påstod Laxness, at København var bygget for islandske penge. (Laxness omtales ofte i Island som Nobelskjalden!)
Ja selv Björk, der er verdensberømt for sin særprægede stemme, har langet ude efter Danmark, den onde kolonimagt, der i 600 år havde behandlet Island rigtigt slemt. (Og Grønland og Færøerne som hun med sangen Declare Independence fra 2008 opfordrede til at gøre sig fri af kolonimagten.)
Jeg ved ikke hvor Guðmundur Andri Thorsson henter sin viden om hvad der foregår i Danmark. Kildekritisk er han ikke når han tilsværter formanden for det danske folketing:
”Pia Kjærsgaard har i årevis malet fanden på væggen, når hun har talt om indvandrere. Hun har ikke holdt sig tilbage. …. Med sine ord har Pia Kjærsgaard været med til at skabe en atmosfære, hvor det anses som stuerent at antaste forbipasserende på grund af deres udseende eller påklædning, ikke mindst kvinder med tørklæder…”
Jeg gentager lige: ”… hvor det anses som stuerent at antaste forbipasserende på grund af deres udseende eller påklædning, ikke mindst kvinder med tørklæder…”
For en politiker og skønlitterær forfatter som Guðmundur Andri Thorsson er det åbenbart svært at sondre mellem fakta og fiktion. Ja, måske kan dette mentale tågeland ligefrem være med til at promovere et forfatterskab. Men når Guðmundur Andri Thorsson nu vil forsøge sig som politiker, bør han holde de to roller skarpt adskilt.
Guðmundur Andri Thorsson er ny i Altinget, det er derfor urimeligt at klandre ham for det faktum at Island kun har givet husly til en meget lille andel af vor tids globaliserede flygtningestrømme.
Mindre end 1000 muslimer har gennem årene søgt til Island.
Derimod har Island taget godt i mod især polske migrantarbejdere. De er heldigvis katolikker, og har villigt stillet sig til rådighed for at varetage upopulære og dårligt betalte job i bl.a. den islandske fiskeindustri.
Onde tunger hævder også at der nok ikke er meget fidus ved at søge til Island. Altså hvis man overhovedet slipper ind. For i Island har man for vane at føre stram kontrol med hvem der vil ind i landet. Der er heller ingen sociale boligbyggerier, prisniveauet er højt, og muligheden for en mere permanent eksistens baseret på en offentlig overførselsindkomst er håbløs. Det samme kan man sige om vejret.
Men uanset hvad er det afslutningsvis på plads, at lykønske den islandske befolkning, med at de nu i et helt århundrede har formået at bevare deres nationale suverænitet.
Og jeg er sikker på, at jeg har hele den danske befolkning bag mig, når jeg hævder, at man ser frem til dag hvor også Grønland og Færøerne synes de kan stå på egne ben.