Kommentar

Vi kæmper for Amager Fælled, fordi det er der, vi faktisk har indflydelse

Dennis Nørmark langer ud efter os, der vil bevare Amager Fælled. Men det er ikke vejen frem for venstrefløjen at gøre naturen til menneskets slave
Amager Fælleds Venner arrangerer 24 timers ’bioblitz’, hvor man finder og registrerer alle de forskellige dyre- og plantearter, man kan på Fælleden.

Amager Fælleds Venner arrangerer 24 timers ’bioblitz’, hvor man finder og registrerer alle de forskellige dyre- og plantearter, man kan på Fælleden.

Peter Hove Olesen

19. juli 2018

Antropologen Dennis Nørmark skriver i sin kronik »Kapitalisterne behøver ikke frygte hæren af kaospiloter og storbymennesker«, at venstrefløjen er blevet overtaget af en vanartet form for idelogi, hvor hensynet til klokkefrøer fylder mere end hensynet til at modarbejde koncentrationen af verdens rigdom hos en lille klike af internationale kapitalister.

Jeg oplever Dennis Nørmarks indlæg som et forsøg på en vandkamp her i sommerens nyhedsmæssige tørke. Jeg deltager gerne i denne vandkamp.

Vandmelonspolitik

Jeg deler Nørmarks opfattelse af, at vi har brug for flere billige boliger i København. Men jeg synes, at Nørmarks forslag til en løsning af byens boligproblem er helt uden forståelse for, hvor vi som samfund befinder os i dag.

Det, som han mener, er en aparte udvikling på venstrefløjen, ser jeg som en fuldstændig nødvendig og sund udvikling af politiske ståsteder.

Jeg ser, at der i disse år sker en opdeling på venstrefløjen mellem de partier, som udfører vandmelonspolitik, og de partier, som udfører agurkepolitik.

For mig er vandmelonspolitik den form for politik, hvor man signalerer over for sine vælgere, at man er grøn, det vil sige, at man politisk vil forpligte sig på at passe på naturen og bekæmpe CO2-udledningen. Men det er oftest en politik, der som vandmelonen viser sig at være rød indeni.

Det er en politik, som, når det kommer til stykket, altid vil sætte den sociale udvikling øverst i pyramiden, og miljøets udvikling i bunden af pyramiden.

Det bliver derfor en politisk ideologi, som ikke kan ophøre med at krænke naturen, for det er krænkelsen af naturen, som har været motoren for alle de sociale gevinster, som er skabt i dette paradigmes udviklingsmodel.

På den anden side har vi den del af venstrefløjen, som ønsker at udføre agurkepolitik. Det er en politik som er baseret på den præmis, at vi ikke kan få en retfærdig social udvikling, hvis ikke det sker på et solidt fundament af miljømæssig retfærdighed.

I disse partiers politiske vision er der ingen pyramide, hvor menneskelige samfund står øverst, og naturen er ansat som slave nederst i pyramiden.

I stedet ses naturen og menneskelige samfund som en del af den samme agurkesuppe, der ligger i en skål, hvor vi er hinandens forudsætning, hinandens vand og næring.

Agurken er grøn helt ind til kernen, den står for en kompromisløs grøn politik ud fra den opfattelse, at en vital og velfungerende natur er den eneste måde, hvorpå vi kan bevare saften og kraften i vores samfund.

Sager, hvor vi kan handle

For mig er det uforståeligt, at vi på venstrefløjen kan blive ved med at opretholde ideen om, at vi er ’nødt til’ gentagne gange at krænke naturen for at opnå social ’retfærdighed’.

Når det kommer til sagen om Amager Fælled, er det tydeligt, at områdets kvalitet som et arnested for livsudfoldelse for mange forskellige arter er under pres.

Det er tydeligt for enhver med indsigt i biologiske processer, at en yderligere reduktion af naturen på Amager Fælled vil sætte de nuværende biotoper under dødeligt pres. For eksempel fælledens sjældne orkideer, lærkerne og nattergalekolonierne.

Den diskussion, vi har om Amager Fælled lige nu, kan sammenlignes med, at vi diskuterede, om vi kunne undvære vores venstre lunge for at få billigere boliger i København. Der ville svaret være et åbenlyst, klingende nej.

Men når det kommer til naturen, er vores krænkermentalitet åbenbart så indgroet, at vi slet ikke kan se, hvor stor en uretfærdighed vi vil gøre på naturen, hvis vi bygger på Amager Fælled.

For mig at se begynder det nye paradigme, hvor vi passer på både vores samfund og vores natur, ikke med store forkromede planer for, hvordan vi skal vippe den ene procent af de rigeste af pinden.

I stedet begynder det nye paradigme med, at vi genstarter systemet. Ved at begynde at træffe modige valg, som udviser reel omsorg for den natur, som lige nu har det så dårligt, som den ikke har haft det i 65 millioner år.

Vi står i en tid, som kaldes den sjette masseuddøen, hvor arter forsvinder i hæsblæsende tempo ene og alene på grund af den måde, som vi har valgt at indrette vores menneskelige samfund på.

Det er en kontekst, som kræver modige handlinger – ikke en masse snak om strukturelle problemer, som ingen mennesker kan gøre noget ved, hverken alene eller i grupper.

Derimod er eksempelvis Amager Fælled en sag, hvor vi faktisk kan øve indflydelse, ved at vi vedholdende beder det politiske system om at lære at træffe modige beslutninger, der kan tilgodese både den sociale og miljømæssige retfærdighed.

Det er min overbevisning, at bare én modig beslutning kan få afgørende konsekvenser for hele systemets videre udvikling. Så flere af dem – og ikke mere vandmelonspolitik, tak.

Christina Stougaard Hansen er chefkonsulent

’Slaget om Fælleden’ viste, at det nytter at protestere, når politikerne er ved at dumme sig. Presset blev så stort, at overborgmester Frank Jensen (S) måtte droppe sine byggeplaner – han var formentlig bange for at tabe overborgmesterposten, hvis han stod fast.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars søgaard-jensen
  • Anker Nielsen
  • Jørn Andersen
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Eva Schwanenflügel
lars søgaard-jensen, Anker Nielsen, Jørn Andersen, Kurt Svennevig Christensen, Niels-Simon Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Svennevig Christensen

Det er flot billede, melonen der er rød indeni. Det er det helt store problem på det politiske venstrefløj i dag. Jeg er dog lidt forbeholden over for om den "beskyttede naturen" eller den "fredede natur" skal står over social retfærdighed og alt der hører under denne politiske kamp. Jeg er dog usikker på Amager Fællede for deri finder vi også kampen mod "økonomisk vækst" på naturens bekostning, der er jeg stålsat, her skal naturen sættes højere, ligesom jeg heller ikke længere er et øjeblik i tvivl om at klimaet skal sættes over alt, jeg mener ALT.

Det er netop her den politiske venstrefløj fejler i dag ved at den vil have magten for enhver pris. Jeg mener helt grundlæggende at vi står ved en skillevej i dag, målt på klimaet. Der skal handles nu og EL og SF's støtte til Mette Frederiksen er det modsatte af handling, det er politisk afmagt. De to partier siger og skriver det rigtige i deres klima-, natur- og miljøpolitik, men det røde står over det grønne og derfor er EL og SF ikke økologisk bæredygtige, endnu.

Kurt Svennevig Christensen

Det er flot billede, melonen der er rød indeni. Det er det helt store problem på det politiske venstrefløj i dag. Jeg er forbeholden over for om den "beskyttede naturen" eller den "fredede natur" skal står over social retfærdighed og alt der hører under denne politiske kamp. Der er alt for meget romantik på den kurs, ex. de "grønnes" modstand mod vindmøller. Og beskyttede naturområde hvor man end ikke må dyrke eller fiske økologisk bæredygtigt.

Jeg er dog usikker på Amager Fælled, for her finder vi også kampen mod "økonomisk vækst" på naturens bekostning, der er jeg stålsat, her skal naturen sættes højere, ligesom jeg heller ikke længere er et øjeblik i tvivl om at klimaet skal sættes over alt, jeg mener ALT.

Det er netop her den politiske venstrefløj fejler i dag ved at den vil have magten for enhver pris. Jeg mener helt grundlæggende at vi står ved en skillevej i dag, målt på klimaet. Der skal handles nu og EL og SF's støtte til Mette Frederiksen er det modsatte af handling, det er politisk afmagt. De to partier siger og skriver det rigtige i deres klima-, natur- og miljøpolitik, men det røde står over det grønne og derfor er EL og SF ikke økologisk bæredygtige, endnu.

Steffen Gliese

Men det er altså ikke rigtigt. Det er ikke den sociale udvikling, der er sket på bekostning af naturen, det er faktisk klassesamfundets genkomst og konsolidering.

Dorte Sørensen

Hvis politikerne - her tænkes mest på landspolitikerne, der bestemmer landets love og bekendtgørelser - VILLE så kunne de vedtage love der gør det lettere at bygge billige boliger - med andre ord lad boligselskaber få billige grunde/grundskat osv. så de kan opfører boliger , der kan betales af lavindkomster og byg dem i alle kommuner og bydele.
Hvis de havde gjort det så var balladen om Amager Fælled ikke opstået. Ligeledes havde politikerne ikke haft deres udråbte boligområder - hvor der ikke længere skal være lighed for loven. Men er det ikke mest højrefløjen der har blokeret for billige boliger????

Egon Stich, Marie Jensen, Tue Romanow, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

husk venligst på, at samme Dennis Nørmark har begået bogen Pseudoarbejde, måske ud for samme logik som er anvendt i overstående kronik, det er blot engang kejserens nye klæder (ingen produktion forsætter altså uden en afsætning selvom bogen påstår andet) - mest utroligt er, at pressen gider at dække og gudhjælpemig fortsætter med, at trykke kronikker, inviterer til interview af disse lommebogs fantaster, joh dummere og skarpt noget fremsiges des mere taletid synes, at komme - det er altså ikke spor interessant hvad bedemanden synes om de døde selvom Deadline gladeligt inviterer

Marie Jensen, Tue Romanow, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Mikkel Kristensen, det er lidt synd, at du ikke har forstået "Pseudoarbejde", der er et opgør med den dyrkelse af arbejdet udover dets nødvendighed, og som vi alle burde hylde. Især for dens opgør med uproduktive fedtlag i administration og ledelser, der direkte forhindrer folk i at udøve deres nødvendige funktioner. Som liberal tager Nørmark ikke konsekvensen, men det skal jo ikke forhindre os andre i at gøre det på samfundsplan.

Egon Stich, Jan August, Eva Schwanenflügel og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
Jeppe Brogård

Er et virkelig kun der, vi kan øve indflydelse? Den reaktionære kamp imod lokalplaner er da ikke det eneste sted! Det er blot det eneste sted, hvor man kan føle at man gør noget politisk uden at samle andet end underskrifter. Hele sagen er jo forberedt gennem år af andre og serveret for offentligheden på et sølvfad.

Naturfredningsforeningen kan rejse fredningssager allevegne. Det er regulær indflydelse, men det kæver et solidt benarbejde. Nye biotoper kan bygges og ny bykvalitet kan skabes i forbindelse med hver lokalplan. Øv dog Jeres politiske indflydelse der, i stedet for den negative kamp for at forhindre politik.

Mikkel Kristensen

@Steffen Gliese - det du taler om hedder Lean / eller Toyota modellen, den er yndet i nogle produktionsvirksomheder - man skære den unødige arbejdsopgave væk og laver synlige måltal / jeg medgiver at der indenfor visse brancher kan være mellemledere der kun er tunge åg / DR skulle efter sigende lide af dette - men bogen er et falsum i bedste fald et stunt

Rikke Nielsen

Der bygges helt vildt i København i disse år, og det kan undre mig, at det kun er på Amager Fælled, der kan bygges billige boliger. Hvorfor ikke lave nogle af de igangværende planer til billige boliger og spare Amager Fælled. Det skulle da ikke være så svært. Der er masser af muligheder i Nordhavnskvarteret for eksempel.

Det lyder ærlig talt mere som en forfejlet byplanlægning, hvor den dejlige natur på Amager Fælled er taget som gidsel i det sociale hensyns navn. Bull...host...shit.

Tue Romanow, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Peter Bahne, og det har altid været et af de roste kendetegn ved København, at der var så relativt tæt til naturen - foruden en masse anlagt natur i bymidten.
Det er dog ikke unikt for København, lige udenfor Berlin finder man vidtstrakte skovområder, ligesom der altså er mere eller mindre vildtvoksende parker.

Steffen Gliese

Nej, Mikkel Kristensen, nu siger du noget vrøvl. Det har intet med Lean at gøre, tværtimod er det et opgør med taylorisme og stopurskontrollen, der er tale om.

Mikkel Kristensen

Kære Steffen jeg medgiver at det er det bogen sætter til debat / mit postulat er bare at dette findes der bare ikke meget af - det bogen nemlig forsøger er at gøre den offentlige sektor til den helt store sønder og det tror jeg ikke på at den er og ingen skal bilde mig ind at vi i den private sektor produksere noget der ikke afsættes - for det vil kum ske i kort tid - bogen burde have behandlet er alle de ksmmeraterier der forgår i den borgerlige blok, hotel ejere der vinder underlige udbud, ministre der får mærkelige stillinger, støtteordninger på kryds og tværs - det er nemlig pseudo - ligesom at uddanne sig helt gratid som antroprolog og herefter udtale sig om alt i hele verden og samtidig hylde liberal alliance

Steffen Gliese

Jeg tror faktisk, Mikkel Kristensen, at pointen er den, at der så rigeligt produceres noget, der kan afsættes, at der er råd til at lønne folk for en masse unødvendigt pseudoarbejde, der stjæler ressourcerne fra de dele af både det offentlige og private arbejdsmarked, der sørger for varer og tjenesteydelser. Man opfinder simpelthen ting, der kan gøres, så folk kan få noget at leve af, selvom deres arbejde i bedste fald er ligegyldigt og i værste fald æder tid og ressourcer, så det bliver vanskeligere for dem, der faktisk leverer varer og tjenesteydelser, at gøre dette, fordi en masse andre opgaver bliver pålagt den enkelte.

Mikkel Kristensen

hej Steffen - yes det er nemlig pointen med bogen, jeg tror bare ikke på det i udvidet skala men alle kan finde 4 eksempler på alting, jeg synes bare der skal mere til inden man kan konkludere. :)

Steffen Gliese

Mikkel Kristensen, det er tværtimod ved at kæntre vores samfund og flytte mere eller mindre alle ressourcer fra praktisk og nyttig funktion til ledelsesmæssige dispositioner i form af bl.a. endeløse og destruktive omstruktureringer, spændetrøjer i form af budget- og rammestyring - men stort set aldrig konsekvensberegninger.

Michael Pedersen

Pseudearbjede er blot en af flere bøger, der tager fat i det faktum, at blot fordi man har taget en uddannelse (fx cand.mag i filmvidenskab) eller laver et bestemt stykke arbejde (fx intern kommunikation), så bør det tælles med i et lands BNP. Det er et spændende emne at diskutere.

Men denne artikel handler om en replik til noget, som medforfatteren til Pseudoarbejde har skrevet, nemlig at venstrefløjen kun kan svinge sig op til en kamp for udsatte frøer. Det undrer mig så, at replikken starter med frøerne i stedet for venstrefløjens tandløshed.

Som lyserød borgerlig, og stor tilhænger at det kapitalistiske system, er det nemlig vigtigt, at der findes en potent venstrefløj, der kan holde os fæle kapitalister på tæerne, så vi ikke forbliver i den destruktive tilstand af selvfedme, som vi pt befinder os i.

Steffen Gliese

Nej, Michael Pedersen, hvis man er cand. mag. i filmvidenskab, så har man en faglighed, en viden, som nogen kunne bruge, hvis iøvrigt samfundet - som det burde - prioriterede det. Det er reklameindustri, 'ledelse', 'økonomi', 'formidling' man skal finde pseudoarbejdet i.